Tomboy (1D)

Carlee er halv dansk, kvart franskmand, kvart amerikaner og sidst men ikke mindst født ind i en cirkusfamilie. Hendes familie ejer det populære amerikanske Cirkus Maravillas. Når hun altså ikke er frustreret over at sidde hjemme i lille Danmark, hvor der intet sker, turnerer hun USA tyndt med dem. Men Carlee vil mere. Hun vil ikke blive i cirkus hele sit liv. Derfor nægter hun at tage med hjem og gøre skolen færdig. I stedet tager hun til LA og ser hvad hun kan få ud af det. Her møder hun blandt andet 5 drenge, som jeg tror nogle har gæt på hvem er.

18Likes
56Kommentarer
5270Visninger
AA

12. 5 britiske drenge

Jeg fik mig en agent! Her i december optrådte jeg en del på Hollywood Boulevard og der spottede han mig. Jeg har været til nogle forskellige castings, men det er ikke gået så godt. Denne tidligere denne uge samlede onkel Francois mig dog op og informerede mig om at vi skulle til Monte Carlos Cirkus Festival i Monaco, Europa, hvor jeg var nomineret til Årets Klovn. Det var noget, af et chok og en kæmpe stjernestund, da jeg faktisk vandt den.

Nu er jeg så tilbage. Jeg har lige lavet et lille show på Hollywood Boulevard, så jeg er i klovnekostume. Det er godt op ad aftenen, så det undre mig, at der står 5 ret lækre drenge i receptionen på omkring 17-18 år og venter. Den ene snakker tydeligvis om sit blonde hår, for han står og roder i det, som for at vise han er utilfreds. ”Jeg ville bare ønske, jeg kunne få lov til at få det i en anden farve,” siger han med irsk accent.

Jeg kan ikke lade være med at afmime ham, som jeg har set Wolfgang gøre så mange gange. De andre drenge fniser af det. Da han har opdager det, kigger han siger over skulderen, hvor jeg står, som om jeg har stået der længe og bare ventet på at en skal komme.

Jeg tror, jeg giver ham et chok. ”Hvad så? Er det ikke hver dag man ser en klovn stå bag og vente på at der kommer personale til ens hotel?” spørger jeg, med min egen fake irsk accent, som om det var hver dag. ”Niall var bange for klovne som yngre,” smiler den ene krølhårede dreng. ”Det mener du ikke,” siger jeg og skifter til hans nordengelske.

Jeg går frem og trykker på klokken til receptionen. ”Du skal ikke klage over din hårfarve. Den er i det mindste ikke grøn,” siger jeg, igen med irsk accent. Det er altid, så sjovt at køre rundt med folk og deres accenter. ”Er dit rigtigt?” spørger en. ”Det her er bare skyl ud, men jeg har haft det permanent, mod min vilje,” siger jeg og går om bag skranken og logger på computeren. Jeg lader fingrene gide gennem mit hår, som er så langt som det kan blive, uden at jeg ødelægger min klovnefrisure. Det er faktisk overraskende langt, men stadig.

Jeg sukker, da jeg kommer ind på systemet. ”Hvad skulle det være?” spørger jeg. De kigger mærkeligt på mig. ”Ja, jeg arbejder her. Jeg kan lige så godt informere om at livet som runaway kid er lutter arbejde,” sukker jeg. ”Du er fra Irland ikke?” spørger en. Jeg skifter drillende til en skotsk. ”Nej, jeg er dansk,” smiler jeg. De kigger overrasket på mig. ”Jeg er opvokset i cirkus. Et rent helvede af forskellige accenter,” forklarer jeg.

”Seriøst. Hvad skulle det være?” spørger jeg igen. ”Louis kom til at smække os ude,” siger den anden krøltop og peger på en anden. ”Hvilke værelser?” spørger jeg og vender mig mod nøglekortene. ”Vi skal vel kun bruge til Louis værelse og det er 103,” svarer han. Jeg finder 103 og tjekker hvilke værelser der er ledige, før jeg også finder et nøglekort til mig selv.

Så følger jeg dem op og åbner for dem, før jeg går videre hen til mit nye værelse. Jeg låser mig ind og lukker Sin ud, før jeg går direkte i bad. Det er altid så fantastisk, at komme i bad efter en sådan aften. Normalt sover jeg i en af de to senge, som står i personalerummet, men dage som denne lader jeg Kevin trække ekstra fra min løn, så jeg kan få et værelse. Jeg har det hårdt, men jeg nyder det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...