Scemo

Mine hænder rystede, og min puls dunkede hårdt og hurtigt i tændingerne.

"Fuck!." Mumlede jeg irriteret da barberbladet smuttede mellem mine svedige fingre.

Med fumlende bevægelser fik jeg samlet det op, og rettet det op mod lyset. Det skinnede så smukt, men jeg var sikker på at det ville være endnu smukkere hvis den mørkerøde farve fik lov til at brede sig på det sølv skinnende blad.

Jeg tog en dyb indånding, skubbede mit pandehår væk fra øjet, og satte barberbladet mod min overarm.

9Likes
5Kommentarer
1139Visninger
AA

5. Tårer.

Jeg låste mig inde da jeg kom hjem. Inde i mit værelse, inde i min fortvivlelse.

Tachi havde reddet mig.

Jeg fattede ikke noget endnu, jeg havde været vidne til et mord. For at få mig selv på andre tanker, tændte jeg for fjernsynet.

"Et lig blev denne aften fundet i en gyde, bag en café. Sandsynligvis en mand omkring de fyrre, er blevet stukket i ryggen, og igennem hjertet. Hans bukser var knappet op, og politiet har fundet narko flere steder på ham. 'Familie relaterede vil straks blive underettet om sagen, og vi vil gøre alt for at finde grunden til mordet, og ikke mindst morderen.' fortæller politiet. Også til vejret..."

Jeg slukkede for fjernsynet. Lamslået.

Tårer pressede sig på, og fortvivlelsen lod jeg slippe løs til et uendeligt rungende skrig, der syntes at få bygningen til at ryste.

Jeg kunne høre Tachi's stemme ude på badeværelset, hvordan han gik og skændtes med sig selv. 

I det samme ringede min mobil. 911. Politiet. Med rystende hænder tog jeg den op og trykkede på svar tasten. "Hej skat, det er mor."

Jeg åndedede lettet op og smilede for mig selv. "Hej mor!"

"Jeg er ked af det skat, men far er kommet ud i nogle problemer, og jeg er på politistationen nu for at få det hele klaret med ham."

"Mmm?"

"D-det kommer til at tage nogle timer, og jeg vil så nødig vække jer i nat, så jeg overnatter ovre hos Sascha."

"Okay..."

"Godt skat. Husk at give Tachi besked, mys mys!"

Jeg lagde bare på. Selvfølgelig var far kommet ud i problemer, og selvfølgelig skulle vi blandes ind i det. Sådan var det altid!

Jeg bankede stille på døren ud til badeværelset, hvor Tachi var.

Nøglen blev drejet om, og jeg gik stille ind.

"Mor kommer ikke hjem i aften..." Hviskede jeg hæst, og kiggede ned på de sort hvide fliser.

"Hvad er det her!" Han var stakåndet og vild i øjnene. Han holdt barberbladet op mod lyset, vendte og drejede det så det kastede skarpe stråler i øjnene på mig.

Han greb min skulder og pressede til. "Hvad ER det her!?"

"Det... Det... Hold dog op! Du skulle fandme nødig snakke, det er sq da dig der har stukket en mand ihj-"

Jeg stoppede mig selv. Tachi satte sig på knæ, smed barberbladet fra sig holdt sig for ansigtet med begge hænder.

For første gang i hele mit liv, havde jeg set ham så ynkelig.
Det var forfærdeligt.

Jeg satte mig på hug over for ham og hviskede noget i retning af at jeg var ked af det og at det måtte han undskylde.
Han kiggede forfærdet op på mig, med røde øjne og våde kinder.
Hans brune hår klistrede til panden, og hans skuldre rystede.

"Undskyld." Hviskede han hæst.

Nu var det min tur til at græde.

Jeg slyngede mine arme rundt om han og begravede mit ansigt mellem hans hals og skulder, og mærkede varmen der strømmede ud af ham da han omsorgsfuldt lagde sine arme rundt om min ryg og holdt mig ind til sig.

Det var nu jeg fandt ud af, hvor meget det rent faktisk betød for mig, at have en bror. Én som Tachi.

Tachi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...