Scemo

Mine hænder rystede, og min puls dunkede hårdt og hurtigt i tændingerne.

"Fuck!." Mumlede jeg irriteret da barberbladet smuttede mellem mine svedige fingre.

Med fumlende bevægelser fik jeg samlet det op, og rettet det op mod lyset. Det skinnede så smukt, men jeg var sikker på at det ville være endnu smukkere hvis den mørkerøde farve fik lov til at brede sig på det sølv skinnende blad.

Jeg tog en dyb indånding, skubbede mit pandehår væk fra øjet, og satte barberbladet mod min overarm.

9Likes
5Kommentarer
1135Visninger
AA

3. May.

"Idiot.!" Mumlede jeg vredt for mig selv, mens jeg sad og prikkede i maden med en tandstikker.

Jeg havde ikke lyst til at spise noget, selvom min krop skreg efter mad. Jeg ville ikke spise noget Tachi havde lavet. Aldrig om jeg ville gøre det!

Men jeg måtte have noget at spise, og penge havde jeg ikke nogen af.

Helt lydløst sneg jeg mig ud i entreen, og lod min hånd glide ned i Tachi's jakkelomme som hang på knagerækken.

Det smalle rum fik mig til at gyse, og det lille firkantede vindue, der sad over døren, var det eneste lys der var.

Mørket havde sænket sig, og regnen var ligeså stille begyndt igen.

Tvært smækkede jeg døren i efter mig, og marcherede hen mod Baka, den lokale café i Hokkaido, hvor jeg boede.

 

Der var helt stille, men musikken spillede lavt i de mørkebrune højtaler der sad i loftet.

Barstolene var ledige, og der var faktisk kun en plads ved bordene som var overtaget, af den lokale stof handler.

'gamle gris' tænkte jeg vrissent da jeg gik forbi ham. Han sad der, med tungen langt ude af halsen og savlede nærmest ned i sit halvtomme ølkrus nr 100.

Stoffer, sprut, og kvinder. Det var fandme det ENESTE den... den, mand, tænkte på...

Jeg tænkte tit på om han måske havde familie? Om han måske havde en stakkels kone, eller børn som ikke ville kendes ved ham? Eller måske, havde han været lykkelig engang.. Også var hans familie gået fra ham, og derfor var han endt sådan?...

'nej!' Tænkte jeg vrissent. Jeg måtte ikke få medlidenhed med ham. Jeg ville bare komme ud i de helt forkerte miljøer.

Altså, jeg var i forvejen i lidt af et skod miljø, som jeg selv havde bygget op. Men ikke SÅ skod.

 

Jeg satte mig så langt væk fra pusheren som muligt, ved et lille rundt bord med to stole.

"Hvad skulle det være, til den unge dame?" Spurgte tjeneren høfligt.

"Bare... Øhm... Må jeg starte med et glas vand? Jeg skal lige bestemme mig." Mumlede jeg med hovedet begravet i menu kortet.

"Selvfølgelig." Smilede hun, og gik tilbage for at hente et glas vand.

 

Det var iskoldt, og der var store isterninger i. Brainfreeze!

Jeg havde endnu ikke bestemt mig for hvad jeg skulle bestille, da jeg pludselig fik øje på en fremmed mand i fyrrerne, stå og tale med den gamle mand.

Den yngre mand kiggede kort på mig, rettede sig op og gik hen imod mig. Jeg tror ikke han havde set at jeg faktisk havde set han havde stået og snakket med pusheren.

"Hey." Sagde han, lagde begge hænder på bordet og lænede sig ind over det.

"Hej." Min stemme var kold, og kort for hovedet.

"Du ligner en der godt kunne bruge noget?" Han smilede skævt og satte sig.

'Hvem har bedt dig om at sidde ned?' tænkte jeg surt for mig selv.

"Bruge noget hvad?"

"Du ved.. Noget til næsen?"

Jeg gav ham koldt elevator blikket.

"Jeg er pusheren her, du får det billigt." Lokkede han.

"Ellers tak!"

Jeg lød skinger og desperat.

"Nåh.. Du ved, jeg har kigget på dig længe, helt fra den anden ende af lokalet. Derovre." Han pegede over mod den gamle gris, og da han lagde sine hænder lod ham den lægge sig oven på mine.

'Kæk kommentar..' Tænkte jeg. 'Find på en kæk kommentar!'

"Nåh. Men hvorfor går du så ikke tilbage og kigger?" Spurgte jeg koldt. Jeg vidste godt det var fra filmen Bodyguard, med hende sangerinden, Whitney Huston eller sådan noget, men det virkede ikke til han kendte den replik, for han så ret overrasket ud, men med lynende øjne.

Han tog et fast greb i mine håndled og rev mig væk fra bordet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...