Scemo

Mine hænder rystede, og min puls dunkede hårdt og hurtigt i tændingerne.

"Fuck!." Mumlede jeg irriteret da barberbladet smuttede mellem mine svedige fingre.

Med fumlende bevægelser fik jeg samlet det op, og rettet det op mod lyset. Det skinnede så smukt, men jeg var sikker på at det ville være endnu smukkere hvis den mørkerøde farve fik lov til at brede sig på det sølv skinnende blad.

Jeg tog en dyb indånding, skubbede mit pandehår væk fra øjet, og satte barberbladet mod min overarm.

9Likes
5Kommentarer
1196Visninger
AA

2. Barberbladet.

Mine hænder rystede, og min puls dunkede hårdt og hurtigt i tændingerne.

"Fuck!." Mumlede jeg irriteret da barberbladet smuttede mellem mine svedige fingre.

Med fumlende bevægelser fik jeg samlet det op, og rettet det op mod lyset. Det skinnede så smukt, men jeg var sikker på at det ville være endnu smukkere hvis den mørkerøde farve fik lov til at brede sig på det sølv skinnende blad.

Jeg tog en dyb indånding, skubbede mit pandehår væk fra øjet, og satte barberbladet mod min overarm.

Bare en millimeter! Så ville der være hul. Men jeg kunne ikke... Jeg kunne ikke få mig selv til at gøre det.

Vred over mig selv kylede jeg det lille stykke kniv væk, ind under vasken, og begravede ansigtet i mine hænder hvorefter jeg begyndte at tude.

 

En hul banken på døren fik straks min opmærksomhed.

"Er du okay May?" Spurgte min bror min sin dybe stemme. "Græder du?"

Jeg snøftede en gang og svarede så. "Ja, jeg er okay. Jeg faldt bare og slog mit knæ op i badekaret..."

Han grinede mildt. "Kom ned, der er aftensmad."

"Kommer.."

Jeg rejste mig op, og støttede mig lidt til det store hvide badekar.

"Tøz, alligevel!" Hvæsede jeg af mig selv. "Svagpisser! Du gør da heller ingen ting korrekt!"

Irritabelt flåede jeg døren op og trampede muggent på alle 20 trin, da jeg gik nedenunder.

 

"Hvad er dét?" Spurgte jeg og vrængede på næsen, da maden blev sat på bordet.

"Spis det nu bare, jeg ved du vil kunne lide det." Mumlede min storebror, irriteret over min krænsenhed.

"Jeg spiser sq ikke NOGET som helst før du sagt hvad det er jeg skal have i munden."

"Fint. Det er røget laks, kogt sammen med noget pasta, sovs og porre. Det smager godt, prøv det nu."

Utilfreds tog jeg gaflen og kniven og stikkede det i et stykke pasta med noget laks.

Jeg kiggede bebrejdende på ham. "Hvis jeg dør... Så er det din skyld, okay?"

Han grinede bare dumt. "Far har sagt at jeg skal få dig til at spise..."

"Far har sagt at jeg skal få dig til at spise..." Vrængede jeg. "Men far er her ikke! Far er her ALDRIG! Hans sprut er sq da åbenbart vigtigere for ham, end hans egne børn!"

Tachi kiggede vredt på mig, med lynende øjne. "Op på værelset, nu."

Jeg smækkede gaflen i bordet, tog tallerken i hånden og marcherede op på værelset, hvorefter jeg smækkede døren så hårdt i jeg kunne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...