An unforgettable summer. - One Direction 2

Alli og Nialls eventyr fortsætter.
Hvad mon der er sket, efter et 1 år? Vil de breake-up? Eller vil deres kærlig blomstre yderligere? Hvad er der sket med bandet? Hvor langt er drengene nu?
Glæd jer til mere drama, mere kærlighed, mere af alt ting.
Hvad vil der ske, når Alli pludselig bliver syg?

Det her er 2'eren af 'An unforgettable summer.- One Direction.'

38Likes
55Kommentarer
5530Visninger
AA

21. Getting to the end.

Allison

_________________________________________________________

Jeg vågnede op ret sent, og det undrede mig lidt, at Niall ikke havde vækket mig. Da jeg rejste mig op, kom der en kvalmene fornemmelse. Jeg gik langsomt ud i køkkenet, jeg lavede noget kaffe, og drak det langsomt. Jeg fik det ikke bedre af den grund, og en sle hovedpine indhentede mig også. Jeg gik ind i soveværelset, og tog nogle sweatpants, og en stor sweater på. Jeg satte mit hår op i en løs hestehale, og tog en sort tørklæde på.

''Wilder.'' Kaldte jeg, Wilder kom straks løbende, og smilede helt stort. Jeg tog hans snor på, så tog jeg nogle bamsesko på, jeg greb min mobil og nøgler før jeg gik ud af døren. De blev proppet godt ned i jakkelommen. Det var blevet koldt, men det påvirkede ikke Wilders dejlige humør. Jeg gik over mod parken, da min mobil vibrede. Justin den dejlige dreng ringede. Det var faktisk hans navn på min mobil, og jeg kan kun gætte på, hvem der har lavet det om.

''Hey Justin.'' Sagde jeg.

''Hvordan har min yndlingspige det?'' Spurgte han, jeg grinede.

''Jeg troede, at Selena var din yndlingspige?'' Jokede jeg. ''Men jeg har det okay fint.''

''Du må bare ikke fortælle det til hende.'' Hviskede han. ''Og nu ved jeg, at du lyver.''

''Jeg har det fint nok.'' Sagde jeg. Hvis han havde været her, så havde han rystet på sit hoved.

''Jeg savner dig.'' Sagde han pludselig. Det kom lidt bag på mig. Han lød trist, sådan rigtig trist.

''Og jeg savner dig, hver eneste dag.'' Sagde jeg, jeg havde fået lidt våde øjne. ''Du må hilse Selena fra mig.''

''Det skal jeg gøre. Hils Niall og de andre.'' Sagde han. ''Jeg elsker dig Alli.''

''Og jeg elsker dig Justin.'' Sagde jeg, så lagde vi på. Pludselig fløj Wilders snor ud af min hånd, og han løb væk.

''Wilder!'' Råbte jeg. Jeg prøvede at løbe efter ham, men det gjorde ondt. ''Wilder.'' Jeg gik rundt, men jeg kunne ikke finde ham. Jeg begyndte at hoste, og det gjorde mere ondt. Det gjorde ondt i mit hjerte. Pludselig forsvandt smerten igen, jeg kunne trække vejre normalt igen. Det var en hel uhyggelig følelse. Pludselig kom der en mand gående, med Wilder i hånden, han smilede til mig.

''Er det her din hund?'' Spurgte han mig flinkt.

''Ja, tusind tak.'' Svarede jeg ham smilende, han gav mig Wilder, og jeg takkede endnu engang, før jeg gik hjemad. Det som næsten lige var sket, havde en skræmmendeeffekt på mig. Jeg kom overraskende hurtigt hjem, turen havde været helt udmattende for mig, jeg gav hurtigt Wilder noget vand og mad, før jeg faldt om i sofaen. Mine øjne føltes tunge som bly, og de faldt hurtigt i.

Niall

____________________________________________________________

Jeg havde nu siddet i studiet i flere timer, sammen med drengene. Vi var igang med at klippe en film sammen. En musikvideo. Lige nu, sad vi og redigerede i nogle videoklip af Alli. Vi blev ved i nogle timer endnu, før jeg tog hjem. Jeg åbnede døren til lejligheden, der var helt stille. Jeg gik ind i stuen, og så at Alli lå i sofaen og sov. Jeg gik hen, og så på hendes sovende ansigt. Hun var helt bleg, jeg mærkede på hendes pande, hun var hel varm, men hendes hænder var helt kolde. Der var noget galt.

''Alli.'' Sagde jeg, jeg rystede blidt i hende, og hun slog langsomt øjnene op. Hun var svag. Der var noget helt galt. Jeg samlede hende op, hun tog svagt sine arme, omkring min hals, og jeg bar hende ud af lejligheden. Jeg satte hende forsigtigt ind i bilen, og kørte over til hospitalet, så hurtigt jeg kunne. Jeg ringede til Liam imens, og fortalte ham det. Jeg kørte ind og ud af bilerne. Jeg parkerede lige forans hospitalets dør, jeg flåede døren op, og tog blidt Alli ud igen. Jeg bar hende ind, og der kom straks en masse sygeplejsker hen, jeg lagde hende langsomt ned i en seng, og de kørte afsted med hende. Jeg fulgte med fra sidelinjen af. Forfærdelige tanker slog ned i mig. Drengene de kom inden længe, vi sad sammen i venteværelset. Igen sad jeg her. Jeg havde fortalt det hele til dem. Jeg ved ikke hvor længe vi sad der. Men i lang tid ihvertfald. Vi ventede flere timer, før Allis læge kom ud, på præcis samme måde, som han gjorde sidste gang. Jeg var hurtigt henne ved ham. Han sagde ikke noget, han fulgte mig bare hen til Alli, som lå helt bleg i en stor seng. Jeg satte mig hen til hende, og holdte hende i hånden, hun trak vejret stille og rolig, og sov sødt. Drengene satte sig i nogle stole omkring hende, før lægen sagde noget.

''Allison har fået det meget værrer.'' Begyndte han, lige da han sagde det, fik jeg tårer i øjnene. Jeg vidste allerede godt, hvad han ville sige.

''Hun har kun nogle få dage tilbage.'' Sagde han, selv hendes læge havde fået tårer i øjnene. Hun skulle dø inden for nogle få dage.

''Det gør mig ondt.'' Sagde han, han gik ud. Liam var helt brudt sammen også, ligesom mig selv. Det var ikke fair. Hun fortjente ikke at dø. Jeg tog min mobil, og gik udenfor, jeg ringede op til Allis forældre, og de var helt grædefærdige. De ville komme så hurtigt de kunne. Jeg ringede med rystende stemme op til Justin.

''Hvad er der sket?'' Spurgte Justin straks nervøst.

''Alli, vil dø indenfor nogle få dage.'' Svarede jeg helt knust. Jeg lænede mig opad væggen, og røg langsomt ned på gulvet. Justin sagde ikke noget, jeg kunne hører ham snøfte.

''Jeg kommer.'' Sagde han så. Jeg sagde ikke mere, ligesom han hellere ikke gjorde. Det endte med, at jeg lagde på, og med langsomme skridt gik ind til Alli og de andre igen. Hun var vågnet, og havde også tårer i øjnene, hun vidste det godt. Drengene rejste sig op, og gav mig et kram, så tog de afsted. Jeg lagde mig op til Alli, jeg lagde armene omkring hende, og hun græd på min skulder.

''Jeg elsker dig Niall.'' Græd hun.

''Du betyder alt for mig Alli.'' Græd jeg også.

''Would you dance
If I asked you to dance?
Would you run
And never look back?
Would you cry
If you saw me crying?
And would you save my soul, tonight?

Would you tremble
If I touched your lips?
Would you laugh?
Oh please tell me this.
Now would you die
For the one you loved?
Hold me in your arms, tonight.

I can be your hero, baby.
I can kiss away the pain.
I would stand by you forever.
You can take my breath away.

Would you swear
That you'll always be mine?
Or would you lie?
Would you run and hide?
Am I in too deep?
Have I lost my mind?
I don't care
You're here tonight.

I can be your hero, baby.
I can kiss away the pain.
I would stand by you forever.
You can take my breath away.

Oh, I just want to hold you.
I just want to hold you.
Am I in too deep?
Have I lost my mind?
I don't care
You're here tonight.

I can be your hero, baby.
I can kiss away the pain.
I will stand by your forever.
You can take my breath away.

I can be your hero.
I can kiss away the pain.
And I will stand by you forever.
You can take my breath away.
You can take my breath away.

I can be your hero.''
Sang jeg, det var hendes yndlingssang. Jeg kyssede hendes pande, og langsomt faldt vi i søvn, i hinandens arme. Jeg ville bruge det sidste stykke tid på, at være sammen med hende, for hun har ikke lang tid tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...