Lysets kraft

Amita er i teenageperioden og løber hjemmefra pga. nogle problemer. Hun farer vild midt om natten og kan ikke finde hjem. Gadelygterne bliver slukket og der bliver helt mørkt, men ingen længe bliver Amita overrasket og en meget betydningsfuld person.


I må meget gerne skrive en kommentar! ;)

1Likes
1Kommentarer
502Visninger
AA

2. Lyset

 

Der var mørkt omkring hende, Amita, det var hendes navn. Hun var i teenageperioden og sur på sine forældre på grund af en eller anden dum fest hun ikke måtte deltage i. Hun var løbet væk fra sit hus og ud i byen, men i denne by var der ingen andre mennesker på dette tidspunkt, fordi alle de unge var til årets fest og resten af befolkningen var ældre og sov i deres små huse.

Amita havde langt sort hår og blå øjne, som var dækket af mørkeblå øjenskygge i aftens anledning - hun fik først forbud mod festen efter hun havde gjort sig klar. Derfor havde hun også en sort korsetsagtig kjole på, som mindede om dem fra gamle dage. Hun havde taget sine højt elskede stiletter på, men havde taget dem af for at kunne løbe. 

Hun gik nu på en gade hun ikke genkendte og frøs en anelse. Det var blevet køligere her om aftenen på denne tid af året - efterår, men hun var ligeglad, for hun ville bare så langt væk som overhovedet muligt. Der var kun et par af gadelygterne der virkede, så der var ret mørkt på denne gade. Alle de farvede murer med døre og vinduer i, var butikker der for længst havde lukket og bare ventede på den næste dag skulle komme. Der var en blomsterbutik, en bager, en frisør og en masse andre, samt nogle få huse indimellem. Men alle de butikker var lukkede og derfor var Amita ligeglad med dem, for så kunne hun ikke søge ly i dem. 

På himlen dukkede et par mørke skyer frem og gjorde hele himlen grå. Det var skyer fyldt med vand, som snart ville dryppe, og Amita ville blive syg hvis hun opholdt sig udendøre når det regnede. Derfor fandt Amita læ ved en af butikkerne, som heldigvis havde en pavillon hængende på væggen. Hun satte sig på hug og ventede. Ventede til det begyndte at regne, ventede til hun ville græde. Hvorfor var hun også løbet hjemmefra? 

Hun sad og hulkede med hovedet på sine knæ og armene omkring. Lige pludseligt så hun et lys der skinnede som intet andet, det var så lyst, så skinnende og man blev helt glad inden i bare af at se på det. Amita opdagede at alle de andre gadelygter nu også var slukkede og det kun var dette ene lys, der lyste hele gaden op. Hun rakte armen frem for at røre ved lyset, og blev mødt med en følelse af glæde.

Lyset strømmede pludselig gennem hende, som et lyn der slog ned i et træ, og lidt efter stod hun med lys i sine hænder. Man kunne næsten ikke se hendes ring der sad på hendes højre ringefinger på grund af al det lys. Hun rakte armene frem for sig og kiggede dybdeborende på sine hænder der lyste ligesom... magi... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...