She Will Be Loved - One Direction

18-årige Mary Devine er søster til One Directions trommeslager, Josh, som inviterer hende til at bo hos ham og drengene, efter et skænderi med sine forældre. Harry får med det samme et godt øje til hende, men hun er jo Joshs lille engel, som overhovedet ikke er nogen engel. Langt fra, faktisk. Og så er hun desuden også god til at afvise Harry, men han elsker en udfordring. Noget, han ikke får særlig tit som medlem af One Direction. Hjerter og venskaber bliver sat på spil i denne historie om lyst og kærlighed.

20Likes
39Kommentarer
4281Visninger
AA

2. Marie Gabrielle Devine, bare kald mig Mary.

"And if you ever forget how much you really mean to me, everyday I will remind you,"

Bruno Mars - Count On Me 

 

"Marie Gabrielle Devine! Kom herned! Lige nu!" skreg min mor fra stuen, jeg sukkede højlydt, og traskede ned af trappen. Here we go again.

"Hvad så?" sagde jeg irriteret, og mor og far kiggede vredt på mig.

"Du kom hjem lort om morgenen, du havde sovet hos en eller anden fyr, og du havde drukket dig fuld igen!" råbte far surt, jeg tog mig til hovedet, da hovedpinen kom igen.

Fuck tømmermænd.

"Jeg er altså 18!". De ord, havde jeg ytret så mange gange, at det var helt utroligt.

"Måske er du 18, men du bor i vores hus, så du følger vores regler!". Jeg rullede med øjnene af min far, som også havde sagt den sætning så mange gange. Og det endte altid med det her.

"Så skulle jeg måske flytte!" forslog jeg truende, de trak på skuldrene, sådan endte vores skænderier altid - jeg flyttede aldrig ud.

"Måske skulle du det! Du er jo 18, ikke?" sagde mor seriøst, og sendte mig et hårdt blik. Hvad? De plejede da altid at tilgive mig? Jeg stormede ud af rummet og op på mit værelse. Jeg lænede mig ind over vindueskarmen, og fandt mine cigaretter. De var min redning, min afslapning. Jeg puttede en i munden, og tændte den. Hvis mine forældre smed mig ud, havde jeg ingen steder at være.

Måske Josh..

Nej, han havde nok for travlt med sit boyband. Alligevel fandt jeg mig selv i færd med at ringe til ham. Han var god at snakke med.

"Mary!" hilste han muntert, og det smittede hurtigt af på mig.

"Hey,". Jeg slukkede for cigaretten, satte mig ned i min seng, mens han fortalte om nogle ting, drengene havde gjort. Jeg havde faktisk kun mødt Niall, og han var nu en nice dreng.

"Hvad så? Hvorfor ringede du?". Jeg tog en dyb indånding, og fortalte om skænderiet.

"Kan du se mit problem? Hvis de smider mig ud, så er jeg sgu på den," forklarede jeg ærligt, mens jeg lagde mig ned.

"Du kunne bo hos mig. Jeg tror ikke, drengene har noget imod det. Der er et gæsteværelse i vores sommerhus, hvor vi er nu," tilbød han venligt, jeg tænkte lidt over det, og det var da ikke det værste. Jeg kendte da Niall.

"Virkelig? Altså, jeg vil virkelig ikke belaste dig eller noget,". Det mente jeg oprigtigt. Jeg hadede at være i vejen.

"Selvfølgelig mener jeg det! Og du kunne aldrig belaste mig,". Jeg accepterede tilbudet, så jeg begyndte at pakke. Han ville komme og hente mig dagen efter, så jeg havde lidt stress på. Okay, ikke lidt, meget!

*

Jeg kastede nogle ting ned i kufferten, og lukkede den. Jeg vidste ikke hvor lang tid, jeg skulle være der. Josh sagde bare, at jeg kunne bo sammen der i så lang tid, jeg ville, og når de alle sammen tog hjem, så kunne jeg bo hos ham. Han var virkelig en af de mest generøse mennesker nogensinde! I skulle seriøst have set mine forældre, da jeg fortalte dem, at jeg flyttede ud. De troede sikkert, at jeg ville komme og trygle om tilgivelse. Men næ nej! Sådan var jeg sgu ikke! Jeg smed mig i sengen, mens jeg fandt min mobil frem, og kiggede på Twitter. Mine mentions var eksploderet, og jeg fandt ud af at Niall havde tweetet til mig.

@marydevine we're excited for tomorrow! :)

Alt hvad folk tweetede til mig, var: "Hvad sker der i morgen?". Jeg grinede stille, og svarede Niall.

@NiallOfficial me too :) thanks for having me xx

Mit hoved gjorde ondt igen, og jeg gik nedenunder for at finde en hovedpinepille.

Fuck tømmermænd.

Jeg vandrede ind i køkkenet, tog en pille, og fandt noget at spise. Jeg gik ikke ind i stuen, da mine forældre sad derinde. Jeg smuttede op på mit værelse igen, tjekkede at jeg havde fået alt med, og kiggede ud af vinduet. Jeg hev en cigaret frem, det havde jeg simpelthen brug for.

Det var det værste. At jeg havde brug for dem. Men det var jo det dårlige ved dem. De gjorde en afhængig, for så at efterlade en døende eller syg, altså hvis man ikke slap fri i tide.

Jeg rystede tankerne af mig, og koncentrede mig om genboen, der slog græs i forhaven. Temmelig kedeligt, men der var ikke så meget andet. Jeg sukkede kort, og nød lyden af fuglene, der pippede på livet løs. Min mobil brummede pludseligt, og jeg tog den op ad lommen.

Fra Hannah: Hvad skal du i morgen??!! :o

Jeg havde det lidt dårligt over, at ikke fortælle min bedsteveninde, Hannah, om Josh med det samme. 

Fra dig: Undskyld, skulle have skrevet øjeblikkeligt! Jeg havde et skænderi med de gamle, flytter hjem til Josh.

Fra Hannah: Hvad?! Skal jeg leve uden dig? :(

Fra dig: Desværre :( Jeg skal nok skrive så tit, jeg kan :)

Fra Hannah: Helt sikkert... vent! Skal du så være sammen med 1D?! :D

Fra dig: Ja, det er jeg vel nødt til ;) Jeg skal nok nævne dig xx

Jeg smilede lidt, og gav mig til at stirre ud af vinduet igen.

---------------------------------

Hvad synes I så? Husk at like og sætte på favorit xx

P.S. Tweets i den her vil være på engelsk, men sms'er vil være på dansk :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...