Onde sjæle

Historien handler om en pige ved navn Beth, som en dag får et visit fra en ældgammel vampyr, som beslutter at bringe hende hjem til det kongerige hendes "ukendte" forældre, kongen og dronningen, ejer. Beth får at vide, at hun også er en vampyr, men skal bare trænes og finde sin indre vampyr frem.
Beth medbringer sin bedste veninde Emma, og sammen oplever de nye ting, får en ny tøjstil, nye navne, møder nye og interessante "mennesker", samt lærer om godt og ondt.


I må meget gerne skrive en kommentar! ;)

1Likes
3Kommentarer
772Visninger
AA

1. Skyggen

 

Der var meget stille. Beth holdt vejret mens de andre langsomt talte ned. ”3…2…1…” Beth trak langsomt vejret mens hun sagde ”Jeg sagde det jo,” til de andre. Beth havde inviteret sine to bedste veninder, Anna og Emma, og hendes kæreste Mads og hans bedste ven Mikkel til gyseraften.

”Det er jo utroligt!” Sagde Mads. ”Hvordan kan du holde vejret så længe?” Beth kiggede rundt på dem alle sammen. ”Jeg ved det ærlig talt ikke.” Lidt efter udbrød hun, ”men jeg er endnu bedre under vand, af en eller anden grund.”

”Skal vi snart se den gyserfilm eller hva’?” Spurgte Mikkel og sendte dem et utålmodigt blik. ”Ja et øjeblik… Jeg laver lige en pakke popkorn, med eller uden smør?.” Spurgte Beth mens hun skyndte sig ud i køkkenet. Mikkel råbte uden smør og Beth satte pakken i mikrobølgeovnen.

Mads og Mikkel satte sig hen foran fjernsynet, mens Anna og Emma sad og snakkede ved et antikt brunt og meget smukt bord med en lys lilla dug. På bordet stod en skål med forskellige slags frugter, både bananer, æbler, pærer og appelsiner. Duften af appelsin fyldte rummet indtil mikrobølgeovnen blev åbnet, og en lugt af popkorn kom svævende.  Beth listede stille og roligt ind i stuen igen, denne gang med en skål popkorn. Hun satte skålen på sofabordet og gik et øjeblik hen til Anna og Emma. ”I må ikke sige det her til dem, men jeg tror jeg ville slå op med Mads.” Anna og Emma kiggede på hinanden. ”Er du sikker?” Spurgte Emma der var ved at rejse sig. ”Nej jeg er ikke sikker, men jeg har på en fornemmelse, at jeg burde gøre det, spørg mig ikke hvorfor.” Sagde hun og gik hen til sofaen. Derefter kom de andre slentrende.

”Nå, hvad hedder den gyserfilm I har taget med?” Spurgte Anna drengene. ”Blodtømte lig.” Sagde Mads og kiggede på Beth.

”Hey… Den har jeg hørt om, den skulle være meget uhyggelig!” Sagde Emma og smilede til Beth og Anna. Anna var egentlig ikke så vild med gyserfilm, men hun var alligevel gået med til gyseraften, sikkert fordi hun havde et lille crush  på Mikkel.

Beth satte sig ved siden af Mads og Emma i sofaen, mens Anna og Mikkel hver tog en lænestol. Mikkel havde sat DVD'en i afspilleren og ventede nu på menuen. Under filmen skreg Anna mindst ti gange, men Beth synes egentlig at den var ret kedelig, så hun kiggede ud gennem vinduet for at se månen i stedet. Det var fuldmåne, men det var ikke det eneste. Den lyste vildt meget op, meget mere end den plejede at gøre, det var som om der var noget magisk ved den. Beth hørte en lyd inde fra gæsteværelset, men de var alene i huset og derfor blev hun lidt bange på et split sekund. ”Hvad var det!?” Spurgte Beth nærmest hviskende. De pausede filmen og lyttede. ”Jeg kan altså ikke høre noget!” Sagde Mikkel, mens alle de andre kiggede på Beth. ”Jeg hørte noget inde fra gæsteværelset.”

Beth rejste sig hurtigt op og så en skygge udenfor. Hun rejste sig og tog nogle langsomme skridt bagud, hvorefter hun væltede over skålen med popkorn - der åbenbart lå på gulvet. Hun faldt og slog hovedet ind i sofabordets kant. Inden hun besvimede, kunne hun igen lugtede popkornene der rullede ved siden af sig. 

”Beth, Beth vågn op!” Sagde Mads mens Anna og Emma begge holdt sig for munden for ikke at skrige. Anna kiggede udenfor et øjeblik og så den samme skygge som Beth. ”Hun havde ret, der er en skygge derude!” Råbte hun meget bange. Hun rystede over hele kroppen, og hendes rystelser forvandlede sig snart ind til kramper, hvis hun ikke fik ro på sig selv.  ”Hvor?” Spurgte Mikkel nysgerrig og rejste sig fra gulvet, hvor han havde prøvet at vække Beth. ”Hvor er der en skygge?” Spurgte han igen. ”Derude, udenfor. Beth havde ret der er noget derude!” Sagde hun endnu mere rystende. Mikkel gik langsomt hen mod terrassedøren. Han kiggede ud men så intet. ”Jeg kan altså stadig ikke se noget!” Sagde han irriteret og gik tilbage til Mads som sad ved Beth. ”Hvorfor ringer vi ikke 112, hun er jo kommet til skade!?” Spurgte Emma forvirret.

Beth var bevidstløs, men hun kunne mærke, at hendes øjenlåg skulle til at åbne sig. Med ét satte Beth sig op og trak vejret dybt. ”Hvad skete der?” Spurgte hun skræmt. ”Du faldt og slog hovedet mod sofabordet, kan du ikke huske det?”  Spurgte Mads. ”Nej, eller jo det kan jeg nu… Men der var en skygge derude!” Råbte hun til de andre. ”Jeg så den altså også lige før!” Sagde Anna. ”Tror I  ikke på os?” Spurgte hun stadig rystende. Beth og Anna stillede sig tæt sammen og kiggede på de andre. Beth havde et ikke så dybt sår i hovedet, og det blødte en smule. ”Jeg tror på jer,” hviskede Emma og stillede sig hen til dem. ”I er mine bedste veninder, jeg vil altid tro på jer!” Sagde hun og smilede til dem. Hendes smil var fantastisk. Hun havde hvide, perfekte tænder og smilehuller i hver side. Hendes smil fik altid andre til at smile og føle sig glade.

”Hvad med jer? Tror I ikke på os?” Spurgte Beth der stadig var lidt forvirret, bange og svimmel på en gang. Mads og Mikkel kiggede på hinanden. ”Jeg tror på jer, selvom det lyder lidt langt ude.” Sagde Mads og stillede sig hen til dem. ”Jeg ved ikke hvad I regner mig for, men jeg tror ikke på jer, jeg kiggede ud lige før og kunne intet se!” Sagde Mikkel og så stift på dem. Beth kom i tanke om noget andet vigtigt. "Burde vi ikke heller tænke over hvem det var. Eller hvad?" Pludseligt hørte de en lyd fra gæsteværelset igen. ”Der var den lyd igen,” hviskede Beth. Hun gik med de andre i hælende ud på gangen, hen til gæsteværelsets dør, åbnede forsigtigt døren og fik et chok. Der sad en mand på sengekanten og kiggede på dem. ”Hvem er du?” Spurgte Beth skræmt. ”Mit navn er Silius og jeg er kommet efter dem Rose.” Sagde den uhyggelige, ubarberet, dårlig klædt mand, og kiggede på Beth. ”Mit navn er ikke Rose, men Beth og jeg ved ikke hvad du laver her, men du må hellere forsvinde i en fart, ellers ringer jeg til politiet!" 

Silius rejste sig og sagde ”Jeg Silius, kommer fra et rige langt herfra. Jeg er en vampyr, selvfølgelig en god en af slagsen og det samme er du.” Beth, Anna, Emma, Mads og Mikkel kiggede forvirret og skræmt på Silius. Så kiggede de alle sammen på Beth og tog et skridt tilbage. ”Venner helt ærligt, I tror da ikke på ham?” Hviskede Beth stille til de andre. Silius tog et skridt frem mod hende og så viste han hende sine hugtænder, hvorefter han løb meget hurtigt frem og tilbage fra værelsets vægge. ”Tror du på mig nu?” Spurgte han og smilede et stift smil. ”Beth kiggede på sine venner og så på Silius. ”Kan du sige mig en gang til hvorfor du er her?" Spurgte hun og kiggede på sine venner igen, som så skræmt på hende. ”Jeg er kommet for at få dig tilbage til dit kongerige Rose. Dine forældre venter på dig der. Du er en vampyrprinsesse og dine forældre er vampyrdronning og -konge.” Nu så Beth bare mere forvirret og skræmt ud. ”Hey, det er da sejt.” Udbrød Emma lige pludseligt. ”Og hvorfor så det?” Spurgte Beth nysgerrig. ”Fordi før havde du ingen forældre, nu har du, plus du er en vampyrprinsesse.” Sagde hun og smilede.

”Jeg vil gerne have, at du følger med mig nu!” Konstaterede Silius. ”Du kan ikke gå fra os nu!” Sagde Anna. ”Hun har ret, jeg kan ikke gå fra dem.” Sagde hun og stillede sig hen til sine venner. Så gav de hende alle sammen et kram. ”Jeg bliver her sammen med dem, sådan er det bare.” Sagde Beth. ”Som du vil, dine forældre bliver meget ked af at høre, at du ikke gider hjem til dem, især nu hvor de er i fare.” Sagde han og trådte nogle skridt bagud. ”Hey vent, hvad mener du med fare?” Spurgte hun undrende.  

”Der findes nogle onde skabninger - vi plejer at kalde dem "onde sjæle" - der hvor vi bor. De er på en måde selv sjæle, men de opsluger også andre sjæle for at kunne overleve og blive stærkere. De har besluttet sig for, at angribe vores rige om ikke så længe, og det ved vi fordi vi har en spåkone i kongeriget, og fordi du er vampyrprinsesse, er det min pligt at tilkalde dig tilbage. Dine forældre ville ellers have, at du skulle leve et normalt liv som menneske, men på et tidspunkt ville du alligevel finde ud af det, når først dine hugtænder begynder at vise sig.” Sagde han. Hun ville helst ikke tænke på hugtænder lige nu. ”Hvad gør disse sjæle egentlig?” Spurgte hun nervøst. ”De stjæler din sjæl hvis de får muligheden, og når de så har nok sjæle i sig er de stærke nok til at angribe os. For mange år siden gjorde vi sådan, at de ikke kunne stjæle sjæle fra menneskets verdenen eller vores eget rige med en magisk trylleformular, men der findes så mange riger uden for dette, så de har sikkert mange sjæle i sig allerede, og i menneskets verdenen er der mange flere sjæle, så vi tror at når de først har brudt igennem vores beskyttelse og udslettet os, så ville de nemt kunne komme til jeres verden.” Sagde Silius og så på dem alle sammen, som nu stod med åben mund. ”Og hvornår ville dette ske?” Spurgte Beth. ”Snart!” Sagde Silius. ”Og du er den eneste der kan hjælpe os.”

”Hvordan og hvorfor er jeg den eneste?” Spurgte hun skræmt. ”Du er en vampyrprinsesse, du har flere krafter end os andre, bortset fra dine forældre selvfølgelig!” Sagde han og fortsatte. ”Du skal bare oplæres først. Hvis du vælger at følge med mig, kan du redde din verden, men hvis ikke du følger med så bliver vi alle udslettet. Så du har ikke rigtig noget valg.” Beth kiggede rundt på de andre. ”Du bliver nødt til at tage af sted.” Sagde Emma.

”Silius må jeg ikke tage dem med?” Spurgte hun nysgerrig. ”Kun et menneske kan komme igennem porten til vores rige, så hvis du vil have en af dem med, må du hellere beslutte dig nu!” Hun kiggede på dem. ”Jeg kan da ikke beslutte hvem af dem jeg ville have med.” Svarede hun. ”Du får ti minutter til at vælge.” Silius gik ud gennem vinduet hvor han åbenbart også var kommet ind. ”Jeg synes du skal tage med Mads, du er hendes kæreste.” Sagde Mikkel og så på de andre. ”Jeg vil i hvert til fald ikke med, det er lidt for skræmmende for sådan en som mig.” Hviskede Anna.

”Jeg synes du skal Emma, hvis nu hun skal snakke om pigeproblemer så er det lige dig, hun har jo ikke nogen veninder derhenne, plus jeg også er lidt meget skræmt af det her.” Sagde Mads og kiggede Beth som så ham dybt i øjnene. "Det forstår jeg godt.” Sagde Beth med et smil på læben. "Okay jeg tager Emma med, hvis du selvfølgelig gerne vil?” Sagde hun og kiggede spændt på Emma. ”Jo selvfølgelig, det er lige noget for mig!”

”Silius.” Råbte Beth. ”Jeg har valgt hvem der skal med nu.” Silius kom ind gennem vinduet igen. ”Okay, før vi går skal du bare lige vide, at i vores rige er dit navn Rose og dig Emma, dit navn er Alli.” Sagde han og kiggede på dem. ”Okay det er forstået.” Sagde Beth og kiggede så Mads dybt i øjnene. ”Jeg kommer til at savne dig. Jeg kommer til at savne jer alle sammen, og hey hvis nogen fra skolen spørg så bare sig jeg er taget på ferie i lang tid.” Hun kiggede på Silius. ”Hvor lang tid skal vi så være der?” Silius så undskyldende på hende og svarede. ”Meget lang tid desværre.” Pludseligt var Silius løbet afsted med Emma og Beth under hver arm, så hurtigt at de ikke engang selv lagde mærke til, at de andre var forsvundet bag dem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...