Onde sjæle

Historien handler om en pige ved navn Beth, som en dag får et visit fra en ældgammel vampyr, som beslutter at bringe hende hjem til det kongerige hendes "ukendte" forældre, kongen og dronningen, ejer. Beth får at vide, at hun også er en vampyr, men skal bare trænes og finde sin indre vampyr frem.
Beth medbringer sin bedste veninde Emma, og sammen oplever de nye ting, får en ny tøjstil, nye navne, møder nye og interessante "mennesker", samt lærer om godt og ondt.


I må meget gerne skrive en kommentar! ;)

1Likes
3Kommentarer
775Visninger
AA

3. Landsbyen

Da de havde gået ret langt, kom de til stedet. Sarah åbnede døren, og Alli og Rose så et kæmpe flot værelse, som kun var til dem, dem helt alene.

”Her er jeres værelse.” Alli kiggede rundt og satte sig ved en seng. ”Den her seng er min.” Rose var ligeglad, bare selve rummet i sig selv var så fantastisk, at hun var ligeglad med hvilken seng hun fik. Væggene var klædt i meget lys lyserød tapet,g nogle kæmpe vinduer med gardiner for. ”Okay… Det her værelse er for vildt!” Sagde hun og gik videre rundt i det kæmpe rum. Hun åbnede en dør og så et stort klædeskab, med massere at kjoler hænge derinde. Hun så også et par korsets, dem hun havde hørt gjorde så forfærdeligt ondt at havde på, fordi de skulle sidde så stramt at man næsten ikke kunne få vejret. Hun gøs ved tanken. Det eneste hun så var kjoler, ingen bukser eller bluser. Hun besluttede sig for ikke at spørge om det. Hun vidste at dengang var det kun mændene der gik med bukser og bluser, og kvinderne der gik med kjoler og højt hår. Hun havde heldigvis sine egne bukser på nu, så hun havde i det mindste et par. ”Alli kom og se…” Sagde hun og hørte Alli nærme sig. ”Der er jo kun kjoler!” Sagde hun og tænkte nok det samme som mig da hun så at der hang et par korsets inde bagerst i skabet.

”Ja jeg ved det, men vi har jo vores egne bukser hvis vi skulle få brug for dem.” Sagde Rose og smilede. ”Men det er godt nok nogle flotte kjoler.” Sagde hun og gik væk derfra. Kjolerne var i mange forskellige farver, blå, violet, gul/grøn osv., men de var alle sammen meget lange og store. ”Nu skal I to få lidt fred.” Sagde hendes mor. ”Snart er der middag, så I må hellere tage en kjole på i stedet. Her er det jo kun mændene der går med bukser. Silius kommer og siger til når middagen er klar.” Hun smilede og gik udenfor døren.

Da Rose vendte sig om så hun et sminkebord, og ved siden af noget som mindede om et krøllejern, bare et gammelt dags et. ”Tag en kjole på så krøller jeg dit hår og sminker dig. Så kan du krølle mit bagefter.” Sagde Rose og løb hen til skabet. Hun tog en hvid kjole med lysegrønne blomster på, hen foran sig og kiggede i et stort spejl der hang på indersiden af døren til klædeskabet. ”Er den ikke lige mig.” Spurgte Rose og grinede sammen med Alli. De tog begge kjoler på uden korset. De skulle ikke nyde noget! Gad vide hvad folk ville sige hvis de opdagede det? Tænkte Rose og tog fat i noget af Allis hår for at krølle det. Da de begge var færdige med at krølle hinandens hår, havde de begge nogle store og meget flotte krøller. ”Wow… Det her krøllejern er endnu bedre end dem i vores verden. Man kan virkelig lave nogle anderledes krøller her." Tiden gik og Silius kom og hentede dem, fulgte dem ned til middagsbordet og forlod dem derefter. På bordet foran dem lå en tallerken, to knive, to gafler og en ske. Skulle de virkelig have så meget at spise. Tænkte hun da hun så op og så hvor langt det bord var, og hvor meget forskelligt mad der stod på det. Da de var færdige med at spise gik Alli, Rose og hendes yngste lillesøster, Sally en tur i deres meget store og vidunderlige have. Haven havde en masse træer med store grønne blade, og nogle få havde æbler på træerne. I haven befandt der sig nogle koriander, violer og selvfølgelig roser, som spredte deres vidunderlige duft til hele haven.

Efter turen i haven gik de en tur indtil landsbyen. Der var så mange der solgte så mange forskellige ting. Ting som glas, mad, lys, tøj, smykker og vin, nogle solgte endda dyr, som f.eks. geder, grise eller katte,  som sikkert kom langt væk herfra.

Sally tog Roses hånd og trak hende hen, til en af de små butikker hun bedst kunne lide, og så forstod Rose hvad det var hun så godt kunne lide ved butikken, der ellers så, så gammel og beskidt ud. Dér midt i det hele stod en porcelænsdukke med langt, mørkt, krøllet hår og en meget fin kjole med blomster. Det var helt sikkert den hun ønskede sig så meget. Hvorfor havde hun aldrig fået den? Hvis hun var i konge familien, som hun jo er, så burde de da havde råd til en dukke, ik’? Tænkte Rose og så hvad den kostede. De var så meget bagud med tiden her, at al ting var så billige. 20 kr. stod der på dukkens prisseddel. Det er sikkert mange penge her. Men de havde da i det mindste kronen som valuta. ”Hvorfor har du aldrig fået dukken, nu hvor du er i en rig familie?” Spurgte Rose og kiggede på Sally. Hun så ned i jorden og så endnu mere trist ud. ”Det er fordi min mor og far ikke ville ind og kigge i denne butik, fordi den ser så beskidt og gammel ud!” Rose tænkte sig om og tog nogle penge op af lommen. (Hun havde bukser på indenunder) ”Her, du må godt få dem af mig.” Sagde hun og gav pengene til Sally. Hendes ansigt lyste op af glæde, det kunne man tydeligt se. ”Tusind tak, Rose.” Sagde hun, tog dukken i armene og løb hen til butikkens flinke ejer. 

 

”Der bor faktisk ikke ret mange folk her i byen” Sagde Rose og kiggede rundt, imens Alli og Sally kiggede på den dukke Sally lige havde købt. ”Jeg kender navnene på alle her i byen… Og på slottet.” Sagde Sally og lød stolt over det. ”Virkelig…?” Spurgte Alli og så rundt. ”Okay, hvad hedder hun så?” Sally kiggede og lignede en der skulle til at regne et meget let regnestykke ud. ”Hende der… Hun hedder Claire.” Svarede hun og smilede til Alli. Rose kiggede på Sally og så noget hun ikke lige havde regnet med at se. Dér, midt på gaden stod en, en på Roses alder. En med kort brunt hår og nogenlunde høj. ”Hvad hedder han så?” Spurgte hun og pegede på ham. ”Hmm… Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har vist aldrig set ham før.” Sagde hun og var lidt forvirret. ”Nå vi må vel hellere gå hen og spørge.” Sagde hun og tog et skridt fremad. ”Hvad, vent. Går du bare hen til alle og spørger hvad de hedder?” Spurgte Rose. ”Ja det gør jeg. Faktisk er det min pligt. Hvis der kommer nogen nye til, så skal jeg vide hvem det er.” Sagde hun og tog dem begge i hver hånd. ”Kom!” Sagde hun og trak i dem.  

”Goddag, mit navn er Sally og jeg er kongen og dronningens yngste datter. Det her er Rose min storesøster og hendes bedste veninde Alli. Hvem er du?” Spurgte hun fyren der så lidt forvirret ud. ”Øhm… Mit navn er Max.” Sagde han og kiggede på Rose. Hun smilede og det samme gjorde han. Rose var betaget af ham, hun kunne ikke tage øjnene fra ham. Der var simpelthen noget over ham, noget helt fantastisk. Rose var vist faldet pladask for Max, som stadig stod og smilede, men kiggede derefter på Alli.

 Alli kiggede på Rose og så det i hendes øjne. ”Nå, skal vi ikke videre?” Spurgte hun så og så på Sally. ”Jo lad os det.” Og derefter gik de. Rose blev trukket væk, men kiggede bagud og så at han kiggede på hende...

 

Kære dagbog…

 

I dag fik jeg bekendtskab med en fyr på min alder ved navn Max. Jeg har åbenbart en eller anden trang til at se ham igen, for jeg bliver ved med at tænke på ham, igen og igen og igen.

Jeg fik at vide, at der bliver holdt en fest (de kalder det nok mere et bal) i morgen aften, og det glæder jeg mig til. Så kan det også være jeg møder mine andre søskende. Sally min yngste søster er helt fantastisk! Hun er ligeså vidunderlig en søster som man kunne tænke sig. Hun er venlig, rar, vidunderlig smuk, og vild meget sjov. 

Jeg har vidst glemt at fortælle, at jeg har fået en ny dagbog. Jeg fik ikke min gamle dagbog med hjemmefra, da Silius kom for at hente mig. Og jeg har stadig ikke fået fortalt hvor jeg så er nu.

Jeg har fået at vide, at jeg er en vampyr, og min træning begynder så snart mine hugtænder viser sig, og jeg føler faktisk en vis smerte i munden, så mon ikke de er på vej. Min bedste veninde Emma og mig selv Beth, blev ført her til dette rige langt væk fra vores egen verden. Jeg aner ikke hvor henne præcist vi er, men regner med at vi stadig er på jorden.

Silius er en meget gammel vampyr, og han kunne godt nok løbe hurtigt. Gad vide om jeg på et tidspunkt kommer til, at løbe så hurtigt!? Da vi tog afsted fik jeg at vide at mit oprindelige navn her er Rose, og så fandt han ellers bare på navnet Alli til Emma. Så det er vores navne nu,og vi må hellere vænne os til dem, for vi skal vist være her i lang tid. 

 

Rose dyppede fjerpennen i glasset med blæk og begyndte at skrive igen.

 

Jeg har fire søskende og mine forældre Steffen og Sarah er kongen og dronningen.

#1 Sally min yngste søster...

#2 Min søster der er lidt yngre end mig hedder Julia.

#3 Mine to brødre hedder Charlie og Klaus .

Jeg har endnu ikke mødt Julia, Klaus eller Charlie. Dem ser jeg sikkert i morgen til festen. Det bliver bare endnu mere mærkelig, at jeg nu har endnu flere søskende. Jeg kan høre nogen komme...

 

Rose…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...