Onde sjæle

Historien handler om en pige ved navn Beth, som en dag får et visit fra en ældgammel vampyr, som beslutter at bringe hende hjem til det kongerige hendes "ukendte" forældre, kongen og dronningen, ejer. Beth får at vide, at hun også er en vampyr, men skal bare trænes og finde sin indre vampyr frem.
Beth medbringer sin bedste veninde Emma, og sammen oplever de nye ting, får en ny tøjstil, nye navne, møder nye og interessante "mennesker", samt lærer om godt og ondt.


I må meget gerne skrive en kommentar! ;)

1Likes
3Kommentarer
801Visninger
AA

5. Hemmeligheden

 

Da de havde spist morgenmad, gik de en tur i haven. ”Tror du at der er magi her?” Spurgte Alli nysgerrig og bange for hvem det end var, der havde forhekset Rose. Rose kiggede på hende ”Det tror jeg faktisk. Jeg havde en underlig drøm i nat.” Sagde hun og så nervøst ned i jorden. ”Hvad handlede den så om?” Spurgte Alli nysgerrig. ”Jeg var i en skov, jeg spiste af et æble og jeg faldt om. En eller anden mand trak mig gennem skoven og… Og så skulle han til at drikke mit blod, men så vågnede jeg.” Sagde Rose og så op på Alli.

Alli kom til at tænke på noget. ”Hvad nu hvis den mand i din drøm, var den person der har magien, så du hvordan han så ud?” Rose kiggede på Alli igen. ”Nej jeg så ikke hans ansigt, han havde dækket ansigtet med en hætte. Men han var en vampyr og vampyrer har ikke magi, har de?” Spurgte Rose forvirret og desperat efter svar.

Og det var så der Rose så ham, stå lige foran hende, bare meget længere væk. Han nærmede sig hende og Alli og smilede til dem begge da han stod ved deres side. ”Har du det bedre?” Spurgte han da han stod lige ved siden af dem. ”Øhm… Ja det har jeg.” Svarede hun og smilede. Rose så på Alli. Alli kiggede rundt i haven og fik øje på Sally. ”Jeg smutter lige et øjeblik, jeg skal lige tale med Sally.” Sagde Alli og løb stille hen mod hende. ”Okay.” Sagde Rose stille og ville give hende et kram, men hun var allerede væk. 

Alli løb hen til Sally der stod i den anden ende af haven. Sally var glad og holdte sin nye dukke i sine arme, som om hun aldrig ville give slip på den. Dukken var en fin porcelænsdukke med blondt hår og meget blå øjne, og en kjole der skreg vidunderlig. ”Goddag Alli.” Sagde Sally og smilede til hende. Alli smilede tilbage og sagde så også goddag. Lidt efter gik de to sammen side om side og snakkede om ”magien”. Alli havde fået Sally til at spytte nogle facts om magi ud, og Alli blev en del klogere.

Der findes som sagt forskellige racer vampyrer, dem der kan få børn og dem der ikke kan. Men det er også nogle helt tredje slags, og det er dem der har magien. I denne verden fandtes der dog ikke hekse og troldmænd, men vampyrer med magi. Der var dog en grænse til hvor meget magi hver enkel vampyr har. Nogle vampyrer er meget magtfulde og rummer meget magi, både godt og ondt, mens andre kun kan et par ting, såsom at tænde og slukke lyset med tankens kraft og få nogle lette ting til, at svæve ganske kort tid. Dem med meget magi kan f.eks. få vejret til at skifte osv.

Alli og Sally fortsatte sin gåtur sammen, mens Max og Rose også gik sammen længere henne i det modsatte hjørne.   ”Der er nået jeg gerne ville vise dig.” Sagde Max og kløede sig lidt i håret. De var på vej ind i en skov, eller det der lignede.  ”Okay, hvor er det så henne? Er det langt væk?” Spurgte hun og kiggede bagud mod Alli. ”Ja, det er et godt stykke væk herfra, men det er noget helt vildt flot.” Rose kiggede på ham og så at hans øjne var brune, ligesom hende selv. De var dog en anelse mere brune og dybe. De var så dybe at når hun først kiggede ind i dem, kunne hun ikke tage øjnene fra dem. Hun kom i tanke om noget andet og vigtigere. Måske var han heller ikke blevet en vampyr endnu

 

”Må jeg spørge dig om noget?” Spurgte hun ham. ”Ja selvfølgelig," svarede han og smilede. Hun så på ham igen og spurgte: ”Du er ikke en vampyr, vel?” Hun så at han så på hende, så hun tog blikket væk fra ham og prøvede at fokusere på noget i baggrunden. ”Nej, jeg er ikke en vampyr, endnu.” Sagde han og smilede til hende. De kom til et stort område, men der var ingen mennesker. Der var træer og buske, blomster og floder. En masse dyr løb rundt over det hele. ”Wow… Det her er virkelig flot.” De satte sig ned på en træstamme, der lå lige ved siden af floden. De kiggede på hinanden. ”Hvornår skal du oplæres som vampyr?” Spurgte hun ham nysgerrig. ”I morgen, mine hugtænder er begyndt at vise sig.” Sagde han.

”Skal du med til festen i aften?” Han kiggede på hende. ”Jeg er jo kongelig så mon ikke. Men jeg har ingen at følges med." Sagde hun og kiggede ned. Han løftede hendes hage med sin finger og kiggede på hende. ”Rose… Vil du følges med mig til festen i aften?” Spurgte han og smilede da hun kiggede op på ham. Hun kom til at tænke på noget andet. Noget hun nok skulle fortælle ham, nu hvor tiden var til det. Skulle hun fortælle ham hendes rigtige navn, skulle hun afsløre hemmeligheden? Måske, men først skulle hun svare. ”Ja, ja det ville jeg godt.” De smilede begge to. Lidt efter besluttede hun sig for, at fortælle ham om hemmeligheden. ”Der er noget jeg skal fortælle dig.” Sagde hun og så at hans ansigtsudtryk så bekymret ud. ”Hvad er det? Er der noget galt?” Spurgte han nervøst af en eller anden grund. ”Nej, nej. Det er bare… Mit rigtige navn er ikke Rose. Det kan godt være jeg er døbt Rose i denne verden, men i den verden jeg har boet hele mit liv, har jeg heddet Beth. Men da jeg så kom hertil sagde Silius, at jeg skulle hedde Rose. Min bedste venindes navn er heller ikke Alli, men Emma. Men Silius sagde, at der ikke er nogle der må vide det, så du må ikke sige det til nogen. Okay?” Han kiggede mærkeligt på hende, men hun lagde ikke mærke til det. ”Okay, jeg siger ikke noget.” ”Tak.” Sagde hun og smilede endnu engang. ”Du kan komme til mig med alt, okay?” Han hviskede det faktisk, men højt nok til, at hun kunne høre det. ”Okay, tak.” Sagde hun lidt efter. 

 

Da Alli og Rose sad i deres seng på værelset, blev Alli nysgerrig. ”Nå… Hvor gik I så hen?” Sagde hun og fniste lidt. ”Til et helt vildt smukt sted, der var en flod, blomster, træer og buske og det var et kæmpe område, men det bedste ved det hele var at der ikke var andre end os!” Alli kiggede undrende på Rose. ”Nå, okay. Hvad talte I så om.” Rose kiggede ned. ”Øhm… Jeg spurgte om han var vampyr og det var han så ikke, endnu. Jeg fortalte ham også om det med vores navne.” Alli åbnede munden og Rose kunne se hun var skuffet over hende. ”Okay, så vi kan ikke sige vores egne navne når vi er sammen, men du kan godt rende rundt sige hemmeligheden til en eller anden du ikke kender!?” Rose skulle til at sige noget men Alli afbrød hende. ”Det er uretfærdigt!” Sagde Alli og kiggede stift på Rose. ”Vil du høre en god nyhed?” Spurgte Rose og så på Alli. ”Ja, ja.” Svarede hun og ventede spændt. ”Han inviterede mig til festen!” Sagde hun og så at Alli åbnede munden for næsten at skrige. Rose løb over til hende og holdt hende for munden. ”Virkelig…?”

”Ja og nu skal vi altså snart gøre os klar.” Sagde Rose og så Max for sig. "Er der nogle der har inviteret dig Alli?" Spurgte hun nysgerrig og nervøs for svaret nej." Alli kiggede både glad og trist på Rose. ”Jeg er så glad på dine vegne, men der er desværre ingen der har inviteret mig.” Alli så ned endnu engang... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...