Trolden der bortførte kongens datter

Skolestil.

Jeg har lidt blandede følelser angående den her stil.
Mit mål var at den skulle være sjov, og gøre en lille smule grin med de klassiske eventyr, men jeg ikke sikker på at det lykkedes.
Jeg kan bedst lide nisserne, og syntes egentlig at de skulle være mere med.
Selvom jeg gerne ville have skrevet den anderledes, så tror jeg ikke den kan blive meget kortere – den fik sådan bare sit eget liv og så fortsatte den lidt anderledes end min første idé.
Selve idéen var at 'en tøsedreng skal redde den hårdtslående prinsesse', eller noget i den dur...

0Likes
3Kommentarer
1285Visninger
AA

1. Der var engang en fattig mand, som havde tre sønner, Per, Poul og Jesper.

 

Per og Poul blev rost for alt, hvad de gjorde, men Jesper kunne ikke gøre nogen tilpas, så han havde det ikke bedre end godt.

En dag sagde Per: ,,Nu rejser jeg hjemmefra! Kongens datter, Sophia, er blevet bortført af en led trold. Jeg vil befri hende!”

Per pakkede de selvvanlige ting til rejser: brød, ost, pølse og rene underbukser. Så tog han afsked med sin far og mor, Poul og Jesper. Den fattige mand smilede stolt over sin modige søn, hans kone græd glædestårer, Poul så på med et tomt blik og Jesper – strikkede.

Moderen sagde irettesættende til Jesper:

”Hør, Jesper, din bror er på vej ud på eventyr, og du stikker vanter?”

”Jamen, Mor, du ved aldrig hvornår du skal bruge et par luffer” svarede Jesper og fortsatte med at strikke. Men i virkeligheden var Jesper dybt misundlig. Så snart Poul var ude af syne skyndte Jesper sig op på loftet…

 

Per var den ældste bror. Han var høj, havde sort hår og sort tøj og var meget langsynet, så han havde et par rigtig tykke briller, der fik ham til at ligne en sort bille. Og så havde han en sær fascination af ninjaer og Japan.

Han gik i syv dage og syv nætter, og nåede til sidst kongens by.

Kongens by var normalt en farvestrålende by, fuld af glade byboere, der fejrede stort set alt, ved enhver given lejlighed. Men nu var den anderledes – den var helt grå, og alle huse havde sorte duge hængende.

Det tænkte Per dog ikke meget over, og han fortsatte op til kongens slot, hvor han blev ført hen til kongen, der sad i tronsalen, der også var malet sort.

”Goddag, min herre konge – mit navn er Per og jeg ønsker at drage ud og reder Eders datter. Jeg er en erfaren ninja, og kan alle mulige vilde tricks!” sagde Per og følte sig meget vigtig.

Kongen rettede ryggen. Han sad på sin meget ubehagelige trone og så træt og ulykkelig ud.

”Okay… Det må du godt. Far vel…” svarede kongen og stirrede ud af vinduet.

”Mange tak, Deres Højhed” sagde Per og gik igen. På vejen ud hviskede en af vagterne til ham:

”Du era ena maget modiga dreng – ingan andra era vendta tilbaga fra troldan”.

”A’hva?”

”Orh, deta era liga maget” snøftede vagten fornærmet.

Per blev ledt hen til kongens stald, hvor han fik udleveret en hest. Stalden var meget tom, der var faktisk kun fire heste og et får tilbage.

”Hvorfor står der et får?” spurgte Per stalddrengen.

”Der var ikke plads i hønsegården” svarede stalddrengen, og så ud som om at, hvis Per spurgte mere, ville han ende med at ride på fåret.

Så Per red af sted, mod den skov trolden boede i.

 

I den samme skov boede der en nisse – eller rettere, en drillenisse. Hans navn var Poit og han kedede sig, for der havde ikke været nogen at drille meget længe. Han havde lysebrunt hår og en grøn hue trukket ned over ørerne. Resten af hans tøj var også grønt, med udtagelse af et par brune sko, og som de fleste nisser var han ikke højere end femogtyve centimeter. Men så da han hørte Pouls hests skridt, skyndte han sig at lave et lille nummer. Poit klatrede op på det gamle brune skilt, der altid er der, lige før man kommer ind i en skov, og drejede det, så der i stedet for at stå:

 

”< Den Dybe Skov – Japan >”

Stod der:

”< Japan – Den Dybe Skov >”

 

Hesten var tæt på nu, så Piot gemte sig i en busk.

Lidt efter red Per op på siden af skiltet, og efter kort tids overvejning, besluttede han at dreje til højre ved næste kryds.

”Haha,” grinede Piot, ”sikke en tumpe”.

 

Der gik så lang tid at, kongen opgav håbet om at, Per ville komme tilbage med hans datter, at han bad endnu en frivillig om at melde sig.

Den fattige mand ventede at Poul nu også ville tage af sted, men han bestemte sig for at blive hjemme. Jesper kom så ned fra loftet, hvor han ofte var oppe og strikke.

”Mor, Far, jeg vil også af sted for at redde Prinsesse Sophia – jeg er færdig med at strikke luffer til hele familien, og jeg har ikke andet at lave… Alle mine venner fra landsbyen er taget ud til havet og jeg keder mig sådan” sagde han.

Faderen og Moderen kiggede på hinanden. ”Jov, knægt, de’d vel i orden”.’

Men i stedet for bare at drage af sted, skyndte Jesper sig op på loftet.

”Katja! Jeg fik lov!” hviskede han ophidset.

”Du vækkede en af killingerne,” svarede en let bebrejdende stemme. En nissepige kravlede frem ud af en stak hø. Hun havde et kort strittende blondt hår og var klædt i brunt og mørkerødt.

”Men det var da rart at dine forældre gav dig lov – hvornår tager vi af sted?”

”Vi?” spurgte Jesper forbavset?

”Ja, jeg skal da selvfølgelig med – hvem ellers skulle være den fornuftige?”

”Men du –”

”Drop det.”

”Okay…”

 

Så Jesper og Katja tog af sted. Jesper spildte ikke tiden og nåede kongens by efter kun tre dage.

Den var stadig lige så trist, som da Per var der.

”De ser ikk’ for glade ud” sagde Katja, mens de gik op mod kongens slot.

”Det kan man ikke rigtig sige… Tror du jeg skulle strikke den dér vagt en hue? Han har meget store ører..” svarede Jesper og blev straks optaget af hvor stor den hue skulle være.

”Seriøst.. Har du taget strikkepindene med?,” spurgte Katja målløs, ”Vi er ude for at redde en prinsesse, og nu snakker du om huer?”

Jesper skiftede emne; ”Vi skal vist bare ind her..” sagde han og gik ind af en stor dør.

”’Skal vist bare ind her..’” efterabede Katja, hvorefter hun skyndte sig gennem døren.

 

Jesper kiggede på kongen, der sad og stirrede ud ad vinduet – hvilket var hans nye yndlingsbeskæftigelse.

”Undskyld mig, hr?” spurgte han forsigtigt.

”Ja, hvad nu? Endnu en der vil redde min datter?”

”Ømh, ja. Må jeg få en hest?”

”Du er meget direkte. Det er en god ting. Tag en hest. Farvel”.

”Farvel, og mange tak”

Men da Jesper kom ud i stalden, hvor de gav heste væk, var der ikke flere heste.

Men Jesper var ikke sådan at slå ud. ”Vi ta’r bare fåret” sagde han og samlede Katja op.

”Jubii…” sagde Katja lavmælt.

 

Da Jesper og Katja nåede Den Dybe Skov, havde Piot set dem, men hans skilt var blevet fuldstændig ulæseligt, så de fortsatte bare. Jesper var gået i gang med en hue og Katja sad og talte træer. Jesper havde egentlig intet garn, men han havde klippet lidt af fåret, så det gik fint.

”Nej, nej, nej,” råbte Piot, og hoppede ud fra sit skjulested, ”det er jo meningen at I skal blive forvirrede og gå et andet sted hen?!”

Katja var den første der sagde noget; ”Jesper, der er en pygmæ der snakker til os.” og ignorerede Piot.

”Hey?! Jeg er altså femogtyve og en halv centimeter” sagde Piot surt.

”Nåh? Jeg er bare seksogtyve centimeter” hoverede Katja.

”Hvem er du?” blandede Jesper sig.

”Jeg er den fantastiske, forbløffende, overintelligente drillenisse Piot!”

”Som om!,” sagde Katja, ”du er bare en lille pygmæ-nisse”

”Nej!”

”Jo!”

”Nej!”

”Jo!”

Stop!”

Nisserne kiggede på Jesper. ”Okay..” sagde de i kor.

”Godt, nu skal vi altså videre og ha’ fundet den prinsesse!”

”Hvilken prinsesse? Er hun rig?” spurgte Piot, pludselig interesseret.

”Prinsesse Sophia, kongens datter. Hun er blevet bortført af en trold, og ja, hun er vist rig”.

”Ved I hvad? Jeg tror I har meget brug for én der kender den her skov, hvis I altså vil lægge et godt ord ind for mig – Hvad si’r I til det?”

Jesper svarede før Katja, der så ud som om hun skulle til at sige noget meget fornærmende; ”Ja, du må godt komme med”.

”Yeees” grinede Piot.

 

De gik dybere ind i Den Dybe Skov. Der var træer over det hele og meget mørkt. De tre og fåret fulgte en lille sti, som var blevet lavet for længe siden. Da de havde gået længe kunne de begynde at høre nogle lyde. De listede tættere på…

NEJ, JEG VIL IKKE TAGE DEN GYSLIGE KJOLE PÅ! OG JEG VIL HELLER IKKE LAVE MAD! HIT MED DE PINDE ELLER JEG GØR ET ELLER ANDET VÆRRE END DET ER I FORVEJEN!!”

”… Jeg tror vi har fundet prinsessen…” hviskede Katja.

”Jeg tror du har ret” hviskede Piot.

”Hey, hvor er Jesper?”

”Og fåret?”

Nisserne kiggede på hinanden.

”Vent på os!”

Jesper sneg sig tættere på og kunne snart se hvor lydene kom fra: En stor hytte, gemt bag et gigantisk træ. Døren blev hevet op, og Jesper nåede lige at gemme sig bag en busk, før en trold kom frem. Den var omkring de to meter høj og dobbelt så bred. Dens hud var grønlig og fuld af bumser, og på hovedet havde den tre lange hårstrå. I hånden havde den en ordentlig kølle. Den kiggede lidt rundt, og vendte så om og gik ind igen.

”Nåh… Den er godt nok stor…”, tænkte Jesper. ”Måske kan vi redde hende, mens den ikke er hjemme?”

Han satte sig lidt bedre til rette i busken og ventede. Nisserne nåede ret hurtigt at indhente ham, og, i mangel af bedre beskæftigelse, begyndte Jesper at strikke lidt mere.

Der gik lidt tid, men så gik døren op endnu en gang, og trolden kom ud med en kasse. Trolden gik forbi Jesper og nisserne og fortsatte videre hen ad stien.

De sad stille lidt og lyttede, mens troldens skridt blev fjernere og fjernere.

”Så går vi ind!”

 

De listede hen til døren og bankede forsigtigt på.

”Prinsesse Sophia?” hviskede Jesper.

”Hvad vil du- Hey, du er ikke trolden!” lød en stemme indefra.

”Mit navn er Jesper og jeg er kommet for at redde dig!”

”Det var du da eddermame lang tid om – Jeg har været fanget i det her hul i næsten tre uger!”

”Øh. Ja. Gider du åbne døren?”

”Den er en lille stor smule låst, hr. redningsgut”

”´hedder altså Jesper.”

”Ja, ja, få nu bare den dør op.”

Jesper tænkte hurtigt og fandt sine strikkepinde frem og begyndte at lirke låsen op.

´´Klik``

”Okay, skynd dig ud!”

Døren gik langsomt op.

En pige kiggede ud. Hun havde et langt lyst bølget hår og lysebrune øjne. Et par brune sko, grå bukser og en blå bluse og i hænderne holdt hun et – halvfærdigt halstørklæde!?

”Strikker du også?” spurgte Jesper forbavset.

”Lidt – men kan vi ikke se at komme væk?”. Prinsessen var utålmodig.

De nåede hen til nisserne, tidsnok til at se trolden komme trampende.

”Pis,” sagde de alle fire.

”Hvo’ ’r p’in’essen? ’u ska’ ’omme nu!” trolden lød meget bestemt.

”Okay, du løber og vi afleder hans opmærksomhed” sagde Jesper til prinsessen.

”… Fint med mig” svarede hun og løb.

”HEY GEDERØV!? JA, DET ER DIG JEG TALER TIL! KOM OG KÆMP SOM EN MAND!”

”Det dér – det var en seriøst dårlig idé, Piot” sagde Katja irriteret.

”Ups..”

Trolden løb tung og langsomt hen mod Jesper og nisserne. De sprang til siden i sidste øjeblik og skyndte sig væk – i modsatte retning af prinsesse Sophias flugtrute. Men trolden fortsatte bare, og øjeblikke efter kom trolden tilbage, slæbende på en storbandende Sophia.

SÆT. MIG. NED!” råbte hun og bankede på troldens hoved. Den fortsatte uforstyrret og begyndte at angribe Jesper.

”Hvad skal jeg gøre, hvad skal jeg gøre?” mumlede Jesper, mens han forsøgte at undvige troldens kølle, men den strejfede han flere gange. Sophia tænkte en anelse hurtigere;

”Jesper! Grib!” Sophia kastede sit halstørklæde ned til Jesper, som greb det.

Katja og Piot kom løbende med Jespers strikkepinde og bandt dem fast ude for enden.

”Kast!” råbte de i kor.

Jesper kastede den mod trolden der gjorde klar til at hamre endnu en gang.

Halstørklædet hvirvlede i luften og så gik den ene strikkepind ind i næsen på trolden, som – faldt om. Sophia skyndte sig at hoppe ned da trolden faldt bagover.

``BUM´´

”Er den død?” spurgte Katja forvirret.

”Nah, den er vist bare slået ud” svarede Sophia som stirrede på sit snotfyldte halstørklæde.

”Det er egentlig lidt synd at dit halstørklæde skulle ofres på den måde..,” sagde Jesper, ”jeg skal nok strikke dig et nyt”.

”Mmh, tak – så skal jeg også nok strikke et til dig”.

Og så vendte de om og begyndte at gå tilbage til kongens by, hvor de levede lykkeligt til deres dages ende, og alle deres efterkommere lærte at strikke, før de kunne gå.

Katja og Piot tog med den og blev officielle slotsnisser, hvilket betød at alle folk i byen, kunne betale penge for at se dem skændtes.

Trolden vågnede et par år efter og rejste til Japan for at skabe terror og rædsel der.

Poul beholdt gården og blev der resten af sit liv.

Og fåret blev boende i skoven og udviklede en helt ny uldtype.

 

SLUT

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...