Kære dagbog...

Laura bor med sin mor. Hun har lige fået en dagbog af sin bedsteveninde, Sarah. Uheldigvis er hun flyttet, og Laura når ikke at skrive så meget i den som hun havde håbet.

4Likes
2Kommentarer
823Visninger
AA

2. Kære dagbog. #2

Hver eneste gang min matematiklærer, Jørgen, vender sig om til tavlen, får jeg en masse papirkugler i hovedet. Jeg var ligeglad. Skoledagen var alligevel snart slut. I den time lavede jeg ikke andet end at kigge på uret så derfor opdagede jeg ikke da Jørgen, med sammenknebne øjne, stirrede hen mod mig.

   ”Og kan du så svare på stykket Laura?” Spurgte han.

   ”Nej,” svarede jeg stille. Jeg smilte et lidt skævt smil. ”Nej” var det eneste ord, jeg havde brugt i dag. Smilet kan jeg godt se at jeg ikke skulle have brugt, for med det samme Jørgen så det, råbte han:

   ”Skal du nu også være flabet!?”

   ”Nej,” gentog jeg.

   ”Så er det nok! Skreg Jørgen. ”Ikke nok med du ikke fatter en brik, så sidder du også ligefrem og fjanter timen væk? Jeg gider ikke se på dig mere i dag. Skrid hjem med dig.” Råbte han.

   Jeg rejste mig stille, og tog min taske og gik ud. I det mindste ville jeg ikke blive forfulgt af Maria og de andre i dag. Det var det gode ved det.

   Da jeg så kom hjem, rev min mor døren op ude fra køkkenet. (Charmerende, er hun ikke?)

   ”Er du nu tidligt hjemme igen!? Kan du ikke opføre dig ordentligt bare en dag? Jeg gider ikke se på dig mere. Gå op på dit værelse!” Skreg hun..

 

Som jeg altid gør, når min mor låser mig inde, springer jeg ud af vinduet. Der er ikke langt til jorden, så jeg plejer ikke at slå mig, men lige netop i dag vred jeg rundt på min fod. (En uheldig dag..) Jeg nåede ikke at ømme mig, for i det samme sprang stuevinduet op, og min mors hoved kiggede ud.

   ”Hvad fanden tror du, du laver?!” skreg hun. Jeg svarede ikke, men løb i stedet ned mod søen på min sårede fod…

 

Det er her, jeg sidder nu. Alene og trist. Siden Sarah flyttede, har mit liv været helvede. Jeg er træt af det hele, og jeg vil bare væk. Jeg vil forsvinde.

 

Dette er mit sidste kapitel i denne dagbog.

XoXo Laura

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...