don't try to change me (1D) +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2012
  • Opdateret: 28 maj 2014
  • Status: Igang
Den smukke 18 årige summer arbejde på en natklub. Hendes job er at flirte, underholde gæsterne og tage med dem hjem, når nogen vil have hende. Hun har haft et hårdt liv, mistet sine forældre, blevet misbrugt, og så er hun heller ikke helt normal, hun har det sjældne vampyrsyndrom.. Hvad gør Summer, når Louis fra one direction, hendes tidligere bedsteven dukker op med hans venner?

62Likes
60Kommentarer
8317Visninger
AA

8. You have to drink

*Zayns synsvinkel*

"Summer?" hvisker jeg forsigtigt og sætter mig på hug ved siden af hende. 

Hun ligger og gisper efter vejret.

Det er tydeligt, at flere af hendes knogler er brækket.

Forhelvede Zayn! 

Det er fandme også din skyld!

Hvorfor gjorde du ikke noget mere, for at hjælpe hende?!

Du fortjener hende ikke.

Du kan ikke engang passe på hende.

"Ring til Lou" siger hun ud mellem hendes sammenbidte tænder.

Louis? Hvad kan han gøre, som jeg ikke kan?

Har hun stadig følelser for ham?

Lad nu være med at være så egoistisk, Zayn!

Du må forhelved bare gøre hvad der er bedst for hende!

"Okay, skat. Jeg løfter dig lige op i sengen, det gør måske lidt ondt" siger jeg og stryger hende over kinden.

Da jeg lægger mine arme ind under hende og løfter hende så blidt jeg kan, skærer hun en mærkelig grimmasse. Smerten er tydelig at læse i hendes ansigt, men på trods af det siger hun ikke en lyd.

Jeg lægger hende nænsomt på sengen og kysser hende på panden.

Hun sender mig et svagt smil.

Hun ser faktisk allerede bedre ud.

Nej, det er umuligt.

Det er nok bare mig.

"Jeg kommer igen om lidt" mumler jeg, da jeg går ud af værelset.

Jeg hiver min mobil op af lommen, og finder hurtigt Louis nummer.

"Hallo?" hører jeg hans stemme sige i den anden side af røret.

"Du bliver nød til at komme, Louis. Det er noget med Summer. J-jeg ved ikke hvad der er sket, men hun har brækket en masse knogler og" mere når jeg ikke at sige, før han afbryder mig.

"Jeg er på vej" Jeg hører ham starte sin bil, så lægger han på.

*Louis synsvinkel*

Jeg går direkte ind i Zayns lejlighed uden at banke på.

Det er så typisk Summer!

Hun har altis været så fucking stædig, uden at tænke på, hvad der er bedst for hende selv!

Jeg rystede hele vejen herover, men ud fra hvad Zayn sagde, lød det som om hun er sluppet billigt. 

Zayn kommer gående ud fra hans soveværelse.

Han er helt bleg i ansigtet og kigger på mig med et tomt blik.

Han står i et stykke tid og stirrer på mig.

"Hvad er der galt med hende?" spørger han så og bryder ud i gråd.

Han elsker hende virkelig, og selvom det gør ondt at indrømme, elsker hun også ham.

Hvorfor tænker du overhovedet sådan, Louis?

Du har en kæreste!

Eleanor, remember? 

Sandheden er, at jeg aldrig rigtigt holdte op med at elske hende. 

Jeg var fuldstændig knust, da hun slog op, selvom det ikke virkede sådan.

Hannah og Eleanor fik mig til at glemme hende. Ihvertfald det meste af tiden.

"Lou?" hører en svag stemme kalde på mig inde fra værelset. 

Tag dig sammen, Louis! 

Der er vigtigere ting lige nu.

Jeg begynder at gå ind i værelset, hvor et frygteligt syn møder mig.

Summer ligger bleg i sengen, med det meste af kroppen smurt ind i blod.

Hendes arme og ben er fyldt med blå mærker, men det er ikke det, som fanger min opmærksomhed. 

Nej, det er den kæmpe blodpøl på gulvet. Blodet har en skinnende rød farve, og kan ikke tilhøre andre end Summer. 

Jeg sætter mig på sengen og tager en af hendes hænder imellem mine. 

Zayn kommer ind lidt efter.

Han øjne er røde og opsvulmede og han snøfter stadig lidt.

Summer smiler et forsigtigt smil til mig, som om hun er bange for min reaktion.

"Hvor lang tid er det siden, Summer?" Spørger jeg og kigger hende i øjene.

Hun slår øjeblikkeligt blikket ned.

"Ikke siden du rejste" siger hun så lavt, at jeg næsten ikke kan høre det.

Hvilket hun sikkert også havde håbet på.

Vent? 

Siden jeg rejste? 

Det er jo over 2 fucking år!

"For helved, Summer! Du kunne være fucking død!" råber jeg uden at tænke over det.

Hun krymper sig.

Jeg mærker et par hænde om mine skuldre, som river mig væk fra hende.

Jeg vender mig om og kigger direkte ind ind i et par mørke øjne.

"Lad være med at råbe af hende, Louis" hvæser Zayn.

Han har ret.

"Undskyld, jeg overreagerede" mumer jeg og ryster hans hænder af mig.

Han nikker kort.

"Vil du så fortælle mig, hvad der er galt?" spørger han.

Skulle jeg fortælle ham det?

Ja, det burde jeg.

Det kan godt være, at Summer er bange, for at han skrider, men det ved jeg, at han aldrig kunne finde på.

"Om lidt.. men først bliver Summer nød til at drikke" siger jeg og kigger på hende.

Hun stivner øjeblikkeligt.

"Du ved godt, at jeg ikke bryder mig om det, Lou" mumler hun med blikket stift rettet mod hendes hænder. 

Jeg går stille over mod sengen igen og sætter mig på kanten. Med to fingre løfter jeg hendes hoved, så hun igen ser på mig.

"Du ved godt, at du bliver nød til det, Summer. Det bliver kun værre med tiden, og til sidst ender du med at dø" Jeg bryder mig ikke om ordene, der kommer ud af min mund, men vi ved begge to, at det er sandt.

"Fint" sukker hun. "Du burde nok gå ud, skat" siger hun og kigger på Zayn.

Skat? Zayn? Adrr.

Zayn ryster på hovedet. "Nope, hvad end der kommer til at ske, bliver jeg." siger han og sætter sig på en stol ved siden af vinduet.

Fint, Zayn, men noget siger mig, at du ikke vil kunne lide det.

Summer lægger forsigtig en hånd på min skulder og den anden på min ryg. 

"Er du klar?" Hvisker hun og kigger mig direkte ind i øjene.

Som svar læner jeg mig længere ind over hende og blotter min hals.

Min krop sitrer, da hun forsigtigt kysser mig på halsen.

"Undskyld" Hvisker hun, lige før smerten skyder igennem min krop.

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...