don't try to change me (1D) +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2012
  • Opdateret: 28 maj 2014
  • Status: Igang
Den smukke 18 årige summer arbejde på en natklub. Hendes job er at flirte, underholde gæsterne og tage med dem hjem, når nogen vil have hende. Hun har haft et hårdt liv, mistet sine forældre, blevet misbrugt, og så er hun heller ikke helt normal, hun har det sjældne vampyrsyndrom.. Hvad gør Summer, når Louis fra one direction, hendes tidligere bedsteven dukker op med hans venner?

62Likes
60Kommentarer
8206Visninger
AA

13. Why?

*Sommers synsvinkel* 

 

Jeg træder ud af badet og mærker dråberne glide ned af min krop. Jeg står i et øjeblik og betragter mig selv i spejlet, før mine hænder finder et håndklæde, som jeg vikler rundt om mig. 

Jeg går med stille skridt ind i soveværelset, hvor Zayn stadig sover. Præcis lige som jeg forlod ham for omkring en halv time siden. Kl er 3 om natten, men jeg kan ikke sove. Noget holder mig oppe, en mærkelig følelse jeg ikke kan forklare.

eg trækker en af Zayns t-shirts overhovedet, da en speciel metallisk lugt fanger min næse. En lugt, der aldrig fører noget godt med sig. Blod. Det kommer fra værelset ved siden af. Harrys værelse så vidt jeg husker. 

Hvad kan der være sket? 

Jeg rynker panden, men løber så ud på gangen og hen til hans dør. Lugten bliver stærkere, jo tættere jeg kommer på. Jeg tager i håndtaget, som er låst.

Pis!

"Harry?" hvisker jeg hæst og læner mig ind mod døren.

"S-summer?" stammer Harry. Det skramler på den anden tide af døren.

Han lyder overrasket. 

"Er du okay derinde?" spørger jeg bekymret og tager endnu engang i håndtaget.

"øøhm, ja. Der er ikke noget, bare læg dig til at sove," siger han.

Jeg kan høre på ham, at han er nervøs.

"Harry, jeg kan lugte dit blod helt inde fra mit værelse, skal jeg ikke komme ind?" mumler jeg.

Hvad har han gang i? 

Burde jeg slå døren ind?

"Jeg er okay, Summer. Jeg øh.. skar mig bare, da jeg skulle barbere mig," Kommer det inde fra den anden side af.

Jeg står et stykke tid og overvejer, hvad han lige har sagt.

Kan det nu passe?

"Øhhmm, okay. Godnat, Harry," Hvisker jeg, før jeg går tilbage til mit og Zayns værelse. 

Han ligger stadig og sover fredfyldt. Jeg står et øjeblik og betragter hans smukke ansigt og hans muskuløse krop. Som altid tager han pusten fra mig.

Jeg ligger mig på sengen og putter mig ind til ham, forsigtigt for ikke at vække ham. Jeg ligger og kigger ud i mørket, da jeg mærker hans arme vikle sig beskyttende rundt om min talje.

________________________________________________________________________________________________________________

Vi sidder og spiser nede ved morgenbordet. Vi snakker og griner. Snakken stopper da Harry, kommer gående ind. Hans øjne er røde og hævede. 

"Harry, er der noget galt? du virkede så underlig igår," spørger Niall og rynker brynene. 

Harry kigger forsigtigt på Niall.

"Jeg er okay, det er ikke noget" siger han og smiler halvhjertet.

Niall får et endnu mere forvirret udtryk i ansigtet. Det er tydeligt, at han ikke tror på ham.

"Hvorfor har du en hættetrøje på?" Spørger Liam "Det er jo sommer!"

Jeg havde overhovedet ikke lagt mærke til Harrys hættetrøje, før Liam nævnte det.

Jeg sender Zayn et bekymret blik. Da vi stod op, fortalte jeg ham om, hvad der var sket om natten. Han kigger lige så bekymret tilbage på mig og giver min hånd et let klem under bordet.

Harry slår med det samme blikket ned. 

"Jeg øh.. jeg fryser bare lidt" mumler han og sætter sig for bordenden, så langt væk fra os andre som muligt. 

Fryser? Det er 25 grader udenfor!

Vi sidder og spiser færdig i stilhed. 

Jeg er sikker på, at vi alle undrer sig over, hvad der er galt med Harry.

Hvad kan det være?

Er det på grund af mig og Zayn?

Jeg sidder og kigger på ham et øjeblik, da det går op for mig. 

Han har intet sår i ansigtet! 

Han løj for mig!

Så var det alligevel noget.. men hvad??

Jeg bliver revet ud af mine tanker, da Harry skubber hans stol ud fra bordet. Han vender sig og og skal lige til at gå, da Louis griber fat i hans underarm. 

"Hey, jeg kan se der er noget galt, hvorfor siger du det ikke bare? Vi plejer at kunne snakke om alt," nærmest hvisker Louis til Harry.

Harry skærer en grimmasse ved berørningen, og så kommer den metalliske lugt tilbage.

 

*Harrys synsvinkel*

 

Jeg skærer en grimmasse, da Louis tager fat i min underarm og nogle af sårene fra igår, går op. 

Jeg stirrer ned i gulvet.

Hvad skal jeg sige?

At jeg bare ikke er god nok?

At den pige jeg elsker aldrig vil elske mig?

"Det er virkelig ikke noget, Louis.. Jeg har bare brug for at være lidt alene," mumler jeg og tør stadig se ham i øjnene.

Der er stille i rummet. 

"okay, vi havde også snakket om at tage på stranden, så kan du få lidt tid at tænke i," sukker Louis endelig og slipper min arm.

Jeg står som forstenet midt i køkkenet og ved ikke hvad jeg skal gøre. 

Jeg vil ikke fortælle dem noget, men på den anden side, vil jeg heller ikke være alene.

Jeg vil ikke føle mig alene og uelsket.

Drengene begynder stille at ryde op og de forsvinder en efter en ud af hoveddøren. 

"Skal du ikke med, Summer?" spørger Liam henne fra døren.

"Nej, jeg skal lige snakke med Harry. Sig til Zayn, at jeg måske kommer senere," siger Summer og ryster på hovedet. 

Da hun siger mit navn kigger jeg forvirret på hende.

Hvorfor vil hun snakke med mig?

Liam nikker kort og lukker så døren.

Der er igen stille i rummet.

Jeg ser på Summers smukke ansigt.

Hun får et bekymret udtryk i ansigtet og kigger mig direkte i øjene.

Hvorfor er hun bekymret?

Hun har ikke noget at være bekymret over, hun er jo lykkelig med Zayn.

"Harry," hvisker hun blidt og går over mod mig.

Jeg skælver ved lyden af hendes stemme sige mit navn. 

Mit blik finder igen jorden.

Summer lægger blidt en hånd på min ene skulder. Hendes berøring giver mig gåsehud.

Hun lægger forsigtigt den anden under min hage, og skuber mit ansigt op, så jeg igen kan se hendes klare grønne øjne.

Vi står et stykke tid og kigger hinanden i øjene, så flytter hun hænderne og tager forsigtigt fat i min ene arm. Den med sårene.

Jeg burde skynde mig væk før hun opdager dem, men mine føder er som naglet til stedet. 

Hun trækker stille ærmet op og afslører de lange røde sår. Der løber en streg af blod ned over min arm, der hvor Louis tog fat.

Jeg kigger Summer i øjene, da tårerne begynder at danne sig. 

"Hvorfor?" hvisker hun med grådkvalt stemme. En tåre løber langsomt ned af hendes kind.

Så bekymrer hun sig alligevel om mig..

Jeg tører tåren væk, med bagsiden af min hånd. Den som er uskadt. 

"Undskyld," hvisker jeg og bliver forskrækket over min egen grødede stemme.

 

Undskyld der er gået så lang tid siden sidst! Jeg har bare ikke vidst, hvad jeg skulle skrive. Jeg skal nok begynde at skrive oftere!

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...