don't try to change me (1D) +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2012
  • Opdateret: 28 maj 2014
  • Status: Igang
Den smukke 18 årige summer arbejde på en natklub. Hendes job er at flirte, underholde gæsterne og tage med dem hjem, når nogen vil have hende. Hun har haft et hårdt liv, mistet sine forældre, blevet misbrugt, og så er hun heller ikke helt normal, hun har det sjældne vampyrsyndrom.. Hvad gør Summer, når Louis fra one direction, hendes tidligere bedsteven dukker op med hans venner?

62Likes
60Kommentarer
8208Visninger
AA

12. Not good enough

*Zayns synsvinkel*

Bilen stopper uden for et stort hvidt hus.

Et rigtigt luksus hus.

Der er nu ikke meget sommerhus over det, men okay. Nu er det også vores manager, der har valgt det.

Jeg stiger ud af bilen, rækker Summer hånden og trækker hende ind til mig. "Kan du lide det?" mumler jeg ned i hendes hår. 

"Det var ikke lige det jeg regnede med, da du sagde sommerhus, men det er fantastisk!" Siger hun og smiler stort.

Jeg trækker mig lidt væk og kigger på hende. 

Hun er så smuk.

Jeg læner mig frem og trykker mine læber mod hendes. "Jeg er glad for, at du kan lide det" mumler jeg smilende mod hendes læber.

"Skal vi komme ind, eller hvad?!" afbryder Harry os.

Jeg vender mig om og ser på ham. Han ser virkelig vred ud, men han har fandme godt af det! Summer er MIN og han skal bare holde sig væk fra hende. 

"Du kan da bare gå ind?" siger jeg i en irriteret tone og trykker igen mine læber mod Summers. Jeg trækker hende tæt ind til mig og kysser hende grådigt. 

Der lyder et højt brag fra en dør og Summer skubber mig væk fra sig. Det var uden tvivl Harry, som havde smækket den. "Hvorfor gjorde du det Zayn?! Kan du ikke selv se hvor ondt det er?" hvæser Summer af mig.

Jeg kan ikke lade være med at grine ved tanken om, at have gjort Harry vred. "Hold da op, han tager jo ikke skade af det, vel? Kom nu ikke at sig, at du ikke nød det" siger jeg grinende.

Summer synes uden tvivl ikke det er sjovt, hun står bare og ryster opgivende på hovedet. "Selvfølgelig gjorde jeg det, men der er ingen grund til at såre ham mere end nødvendigt" siger hun og går direkte forbi mig ind i sommerhuset.

*Harrys synsvinkel*

Fuck Zayn!

Hvordan fanden kan han gøre det mod mig?!

Ham, som skulle forestille, at være min bedste ven!

Jeg har taget det første værelse, jeg kunne finde og står nu og kigger mig i spejlet.

Hvad er der galt med dig, Harry? 

Selvfølgelig vil hun ikke have dig!

Jeg farer sammen, da nogen banker på døren.

"Harry?" hvisker Summer forsigtigt på den anden side.

Fantastisk! Lige hvad jeg mangler!

Jeg tøver, men går så hen og låser døren op.

Vi står bare i tavshed og stirrer på hinanden.

"Må jeg komme ind?" spørger hun nervøst og kigger ned i jorden. Jeg nikker svagt og flytter mig fra døråbningen. Hun går ind, lukker døren efter sig og sætter sig på sengen. Jeg sætter mig hen ved siden af hende.

"Hvad vil du så?" snerrer jeg af hende.

Hun får et såret udtryk, men gemmer det hurtigt væk og kigger mig direkte i øjene. "Jeg vil bare snakke med dig" 

"Hvad er der at snakke om?" fnyser jeg hånligt, men får med det samme dårlig samvittighed. Lige pludselig virker mine hænder meget interessante. 

Summer lægger blidt sin hånd på min kind og drejer mit hoved, så jeg igen har blikket rettet mod hende. "Undskyld" hendes stemme er kun en svag hvisken, men sårbarheden i den får mig til at tø op. 

"Det er ikke din skyld, Summer. Det er Zayn, som opfører sig som en idiot" mumler jeg, men fortryder det med det samme. Hun elsker jo Zayn. Det vil sikkert bare få hende til, at hade mig mere end hun allerede gør. 

"Du har ret, jeg ved ikke hvorfor han gør det" sukker hun. Hendes ord kommer totalt bag på mig og jeg kigger forvirret på hende. 

"Men.." mere når jeg ikke at sige, før jeg bliver afbrudt.

"DER ER MAD!" råber Liam nedenunder.

Summer rejser sig og går hen mod døren. Hun vender sig om i dørkammen og kigger på mig. "Kommer du?" spørger hun og smiler sødt.

__________________________________________________________________________________

"Stop det, Zayn!" hviner Summer, imens Zayn kilder hende. Hun ligger med ham i en lille sofa og jeg sidder i en stor sofa med resten af drengene. Vi sidder og ser film, men jeg kan ikke koncentrere mig om den pga. dem. 

"Kan i ikke dæmpe jer lidt, vi prøver at se Toy Story" mumler Liam.

Godt, så slap jeg for at sige det.

Uden overhoved at kigge på os, går Zayn op på deres værelse med Summer på hofterne. 

"Nå, så slap vi endelig for dem!" Siger Louis og trækker let på smilebåndene. Jeg ved, at han også er forelsket i Summer, men i modsætning til mig, har han ikke rigtigt noget imod hende og Zayn. Selvfølgelig, gør det også ondt på ham at se dem sammen, men på den anden side, elsker han også at se hende lykkelig. 

Misforstå mig ikke, jeg ønsker også at hun skal være lykkelig, men jeg ved, at jeg kan gøre hende mindst lige så lykkelig, som Zayn kan..

Men selvfølgelig vil hun ikke have en som mig. Jeg mener, hvad har jeg at give hende? Selvfølgelig ville jeg behandle hende som en prinsesse og give hende alt hvad hun ønsker sig, men jeg har ikke det gode udseende eller musklerne som Zayn..

"Harold?" Louis står og knipser op i hovedet på mig. 

"Hmm, hvad?" såørger jeg forvirret. 

"Er der noget i vejen? du ser trist ud?" spørger Niall og kigger bekymret på mig. 

"øøøøhm.. nej, jeg har bare brug for at være lidt alene" mumler jeg og går op mod mit værelse.

"Hey, bare sig til, hvis der er noget" hører jeg Liam sige.

Jeg vender mig ikke om, for at svare, men gåt bare direkte ind på mit værelse.. Hvilket jeg aldrig skulle have gjort.

Gæt, hvem der har værelse lige ved siden af mig?

Yup, det forelskede kæretsepar, som forresten er igang med noget virkelig højlydt sex.

Pisse fedt.

Jeg ligger mig på min seng og prøver at lukke dem ude, men det virker ikke. Det er lidt svært, at undgå Summer skrige Zayns navn igen og igen..

Tanken om at Zayn rører hende, giver mig kvalme. 

Det er din egen skyld, Harry! 

Hvis du bare var mere attraktiv!

En kulde skylder ind over mig, og jeg begynder at ryste.

Hvorfor kan jeg ikke bare være god nok?

Uden at ligge mærke til det, har jeg fundet min skraber i min taske og taget et barber blad ud af den. 

Jeg står længe og stirrer på den, men beslutter mig så.

Jeg tager et fats greb og det, sætter den mod det øverste af underarmen og kører det så helt ned til håndledet. Jeg mærker med det samme smerten, men det er ligegyldigt. Jeg har fortjent det. Jeg er ikke god nok. Følelsen af smerten og blodet der løber ned af min arm, giver mig en mærkelig ro. Før jeg lægger mærke til det, pryder flere lange blødende sår min underarm.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...