don't try to change me (1D) +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2012
  • Opdateret: 28 maj 2014
  • Status: Igang
Den smukke 18 årige summer arbejde på en natklub. Hendes job er at flirte, underholde gæsterne og tage med dem hjem, når nogen vil have hende. Hun har haft et hårdt liv, mistet sine forældre, blevet misbrugt, og så er hun heller ikke helt normal, hun har det sjældne vampyrsyndrom.. Hvad gør Summer, når Louis fra one direction, hendes tidligere bedsteven dukker op med hans venner?

62Likes
60Kommentarer
8207Visninger
AA

5. I don't want to share

*Summers synsvinkel*

Jeg nyder følelsen af solens stråler, som varmer mine kinder og hals. Vi går igennem parken i stilhed, som om alle lige skal fordøje min historie. Louis har ikke rigtigt ville se mig i øjene siden vi forlod caféen. Jeg kan der imod hele tiden mærke Harrys blik hvile på mig. 

"øøøhm, hvordan gik det så i x factor?" spørger jeg og bryder stilheden.

Drengene stopper op og kigger mærkeligt på mig, så bryder de ud i latter.

Hvad fanden er der sjovt ved det?

"Mener du helt seriøst det?" spørger Niall med et stort smil.

Måden han siger det på, for mig til, at føle mig dum.. Burde jeg vide det?

"Jeg har jo ikke ville have noget med Lou at gøre, sååe"siger jeg.

"Selvfølgelig, det er også forståeligt nok" siger Liam "Vi kom alle videre til bootcampen, hvor vi blev sat sammen til en gruppe. Vi kom på 3. pladsen, og har nu udgivet 1 album, været på turné osv. Vores navn er 'One Direction'" Han sender mig endnu et af hans venlige smil.

"woow, det er ret vildt. Tænk at jeg er gået glip af alt det!" udbryder jeg. 

Jeg er virkelig gået glip af meget de seneste par år. Bare levet som en robot, der gør de samme ting om og om igen.

Vi går lidt i tavshed. Jeg mærker nogle fingre, der forsigtigt fletter sig ind i mine. Nogle fingre, som jeg med det samme genkender som Zayns. 

*Zayns synsvinkel*

Summer kigger op på mig og smiler hendes perfekte smil. Hvordan er det overhoved muligt, at være så smuk? Jeg kunne drømme mig væk i hendes øjne.

"Seeeeeee! En isbod! Jeg er ved at dø af sult!" råber Niall, og jeg bliver med ét revet tilbage til virkeligheden.

"Den der kommer sidst er en Kartoffel!"  Råber Louis, hvorefter han løber hen mod det lille røde hus, hvor de sælger is, med alle Niall, Harry og Liam i hælene.

"Skal du ikke med dem?" spørger Summer og løfter et øjenbryn.

Selv hendes øjenbryn er perfekte.

"Jeg udnytter enhver chance, for at være alene med dig" siger jeg og trækker hende ind til mig. "Det lyder måske dumt, men jeg tror, at jeg har fået følelser for dig"mumler jeg lavt ned i hendes hår.

Ja okay, 'tror' er så ikke det rigtige ord. Jeg er smask hamrende forelsket i hende.

Hun svarer ikke, men nøjes bare med at kysse mig på kæben, hvilket jeg tager som et "i lige måde"

Igen lykkes det mig at smile som en idiot. 

Jeg stryger en tåt hår væk fra hendes ansigt og ser ind i hendes smukke grønne øjne. Hun stiller sig på tæer, så jeg nu kan mærke hendes ånde mod mit ansigt. Da hun presser sine læber mod mine, flyder en kildende fornemmelse igennem min krop.

Det er et fantastisk kys. Et kys fuld af følelser og løfter. Hun er min og jeg er hendes.

Det er mærkeligt, for jeg plejer ikke forelske mig så hurtigt, men Summer tager bare pusten fra mig.

Vi bliver revet fra hinanden, af lyden af en som rømmer sig. Louis. 

Han sender mig et vredt blik, men da Summer smiler til ham, bløder han op og smiler som altid.

__________________________________________________________________________________

"Yndligs mad?" spørger Niall Summer. 

"Sushi!" svarer hun uden tøven.

Vi sidder alle sammen i min stue, hvor vi i de sidste 20 min. Har udspurgt Summer om alt mellem himmel og jord.

"Yndlings farve?" spørger Liam.

"øøøøhm.. sort? ej, det ved jeg altså ikke, tror ikke rigtigt, at jeg har nogen" svarer hun. Hun får en sød lille rynke i panden, når hun tænker.

"Hvem tog din mødom?" udbryder Harry så. Typisk Harry

Hun bliver med det samme rød i hovedet og kigger på hendes hænder, som ligger i hendes skød. 

"Lou" mumler hun så.

What?! Louis?! Bare tanken om de to have sex! Adr! Der er ikke andre end mig, der skal røre hende!

Jeg kigger over på Louis, som sidder med et forlegent smil. 

"Hvor gammel var du?" presser Harry på.

"Ej, lad hende nu være, Ha.." begynder Louis, men bliver hurtigt afbrudt igen.

"Det siger du kun, fordi du ikke vil ud med detaljerne!" siger Harry med et sjofelt grin. "Nå, tilbage til dig, Summer" Han retter igen sin opmærksomhed mod hende.

"omkring de 15?" siger hun tøvende.

Så slår det mig. Hendes arbejde! For helvede, jeg kan fandme ikke dele hende med alle mulige gamle mænd!

Jeg rejser mig op med et ryk og går ind på mit værelse, hvor jeg smækker døren med et højt brag. Det hele bliver bare for meget.

Det går først op for mig, at jeg har smadret det store spejl på mit værelse, da jeg mærker smerten i min hånd. 

Jeg er ligeglad. Det er en behagelig smerte.

Jeg farer sammen, da jeg mærker en hånd på min skulder.

Summer. Jeg havde slet ikke hørt hende komme ind.

"For helved, Zayn" mumler hun, imens hun tager mit ansigt imellem hendes hænder. 

Hendes blik er så bebrejdende

"Undskyld, det er bare.. Jeg kan ikke klare tanken om, at du skal tilbage på dit arbejde" hvisker jeg og lægger mine hænder på hendes hofter. "Tanken om at du vil stønne en andens navn i aften.." 

Hun løfter hovedet og kigger på mig med sørgmodige øjne.

"Jeg er ked af det, Zayn, men jeg bliver nød til det. Jeg bryder mig heller ikke om det" Hun kærtegner forsigtigt min kind.

"Så sig op. Sælg din lejlighed og flyt ind her" siger jeg håbefuldt.

"Jeg ved ikke helt.." Siger hun og rynker panden.

"Kom nu, for min skyld, skat" siger jeg bedende.

Hun lægger hovedet ind mod mit bryst. Jeg kan næsten høre hendes hoved knage, så meget tænker hun.

"okay så" hvisker hun.

Jeg kan med det samme mærke glæden skyde frem i min krop. Jeg kommer til at være sammen med hende hver eneste dag. Jeg knuger hende tættere ind til mig og kysser hende i håret.

"Det er måske også på tide, at jeg får brugt noget af min arv" mumler hun.

__________________________________________________________________________________

"HVAD?! DU KAN KRÆFTEDME IKKE BARE SIGE OP!" råber Summers chef og slår en hånd hårdt i bordet.

"Jeg har gjordt det her i nogle år nu, og det er på tide, at jeg kommer videre" siger Summer fuldstændig afslappet. 

"Jeg har fandme givet dig alt, du er ingen ting uden mig" Hvæser Mick.

Summer går stille hen mod ham og stopper så op, så hun kun står en meter væk fra ham. 

"Vi ved begge to godt, at du kun er vred, fordi du vil miste en masse kunder, når jeg er væk. Jeg skylder dig ikke en skid Mick, jeg har kun hjulpet din forretning" siger hun med en isnende stemme og kniber øjene sammen.

"Så skrid Summer. Du vil komme til at fortyde det. Du vil aldrig være andet end en billig luder." Siger han mindst lige så koldt og løfter hånden. 

Mit blod begynder at koge. Han skal fandme ikke snakke sådan til hende, og overhoved ikke kalde hende en luder!

SMAASK!

Inden jeg når at blinke, har Summer smækket ham op af væggen.

Jeg står bare som lammet og stirrer med store øjne.

Hendes ene hånd har et fast greb i hans krave. 

Hvad fanden? Hans fødder dingler i luften. Hun har fandme løftet ham med én arm!

*Summers synsvinkel*

Jeg stirrer ham lige ind i øjene, som lyser af frygt. Det har han fandme også grund til!

"Aldrig kald mig en luder igen" Snerrer jeg og løfter tilstrækkeligt nok i overlæben, til at han kan se mine tænder. Da han får øje på dem stivner han øjeblikkeligt.

"Hv-vad er d-d-du?" Stammer han.

Normalt ville jeg hade, at skræmme folk sådan her, men lige nu nyder jeg det i fulde drag.

"Det rager ikke dig. Nævn aldrig det her for nogen, er du med?!" Jeg hamrer ham en extra gang ind mod væggen, for at understrege mine ord. 

Han nikker ivrigt.

"Farvel Mick" Jeg slipper mit greb i hans krave, vender mig om og går med faste skridt ud af rummet, lige forbi en lamslået Zayn, som lidt efter følger efter mig. 

Måske var det dumt af mig, at gøre sådan noget foran ham, men lige nu kan jeg virkelig ikke bekymre mig mindre.

__________________________________________________________________________________

Jeg sætter ude på Zayns altan og betragter stjernerne, imens aften vinden stille leger med mit hår.

Zayn havde virket chokeret i et kort øjeblik, men havde så slået det hen, og opført sig som før, hvilket jeg virkelig satte pris på. 

Han er virkelig helt fantastik. 

Jeg fortjener ikke en som ham. Jeg fortjener overhoved ikke at blive elsket. Jeg burde overhoved ikke være til..

"Hey" Jeg bliver revet ud af mine tanker, da Louis kommer gående ud til mig.

"Zayn fortalte, hvad der skete, da du skulle sige op" Siger han og sender mig et skævt smil.

Han kommer hen til mig og lægger armene om mig bagfra. Hvis det havde været enhver anden, havde jeg flyttet deres arme, nu når jeg har Zayn, men det er noget andet med Louis. Min Lou. 

"Jeg har savnet dig, Summer... Der er en ting jeg bliver nød til at fortælle dig.. Jeg har igen brudt mit løfte. Jeg har en kæreste -Eleanor." Han begraver hovedet i rummet mellem min hals og min skulder, som om han er bange for min reaktion. 

Mærkeligt nok berører det mig ikke.

Hvis jeg havde vidst det for en uge siden, havde jeg brudt grædende sammen. Selvom han forlod mig, holdt jeg aldrig op med at elske ham. Så kom Zayn og ændrede alting. Jeg elsker stadig Louis, men kun som en ven. 

"Tillykke, det fortjener du virkelig også" Siger jeg og roder ham i håret.

Vi står i lang tid stille og betragter stjernerne. 

"Har du nogensinde tænkt dig, at fortælle dem det?" spørger Louis så.

"Jeg ved det ikke" svarer jeg ærligt "Jeg er bange for, at skræmme dem væk. Jeg hader det, jeg ville ønske, at jeg bare var en helt normal pige" sukker jeg.

Louis tager forsigtigt fat om mine skuldre og vender mig om, så jeg kigger direkte ind i hans blå/grå øjne. De har overhoved ikke forandret sig de sidste par år.

"Du er perfekt, som du er, Summer. Hvis du var en normal pige, havde det aldrig lykkes dig, at flygte fra din onkel.." Det er en af de ting, jeg elsker ved Louis. Nogle gange kan han være så utrolig fjollet, men han kan også være seriøs og være der, når du har brug for ham.

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...