don't try to change me (1D) +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2012
  • Opdateret: 28 maj 2014
  • Status: Igang
Den smukke 18 årige summer arbejde på en natklub. Hendes job er at flirte, underholde gæsterne og tage med dem hjem, når nogen vil have hende. Hun har haft et hårdt liv, mistet sine forældre, blevet misbrugt, og så er hun heller ikke helt normal, hun har det sjældne vampyrsyndrom.. Hvad gør Summer, når Louis fra one direction, hendes tidligere bedsteven dukker op med hans venner?

62Likes
60Kommentarer
8229Visninger
AA

7. Broken bones

*Zayns synsvinkel*

Hvad var det lige der skete? 

Hvorfor skred Harry? 

Han virkede ked af det..

Hvor var Summer egentlig?

Det er ved at være lang tid siden, at hun gik ind for at skifte.

"Jeg ser lige til Summer" siger jeg til drengene og rejser mig fra sofaen.

Drengene kigger ikke engang på mig, men nikker kun. De er fuldstændig optaget af et eller andet tv program.

Jeg går mod mit værelse, men stopper så i døren. Summer står midt i værrelset og stirrer tomt ud i luften. Jeg går langsomt over mod hende, lægger mine arme om hende og trækker hende ind til mig. 

"Er der noget galt?" hvisker jeg ned i hendes hår.

Hun vågner fra sin trance ved lyden af min stemme og kigger forvirret på mig. Det tager hende et stykke tid, at forstå hvad jeg lige har sagt. 

"Uhm, nej.. Jeg er bare træt" mumler hun og hviler hovedet på mod mit bryst. 

Nu når jeg tænker nærmere over det, er jeg også træt. Ret meget endda.

"Bare læg dig, så smider jeg drengene ud" siger jeg og smiler. Hun smiler tilbage og går ud mod badeværelset.

Jeg står stille et stykke tid, bare for at beundre hende. 

Tænk at hun er min. 

Jeg sukker og går ud i stuen, for at bede drengene om at gå. De tog det meget pænt, da de selv var ret smadrede. Faktisk så Niall ret lettet ud. Louis spurgte til Summer og da jeg sagde, at hun var gået i seng, fik han et skuffet udtryk. Da jeg lovede ham at hilse hende, blev han dog lidt gladere.

Da jeg kommer ind på mit værelse ligger hun der allerede. 

Jeg smiler ved tanken, om at leve med hende resten af livet.

Okay, jeg ved godt, at bare fordi vi er kærester nu, behøver vi ikke leve sammen resten af livet, men hvis det stod til mig, gjorde vi. 

Naivt? måske.

Selvfølgelig kunne hun blive træt af mig og finde en anden. Jeg mener, hun kan jo score enhver fyr, bare ved at smile til ham.

Det at hun har valgt lige præcis mig, er næsten for godt, til at være sandt, men hendes følelser føltes ægte.

Jeg tager min trøje og bukser af, og ligger mig ned ved siden af hende.

Der går ikke lang tid, før hun begynder at putte sig ind til mig. Som altid får jeg en varm følelse i kroppen.

"Zayn?" hvisker hun med en næsten uhørlig stemme.

Hun lader forsigtigt en hånd køre i cirkler på mit bare bryst.

"Hmm.." mumler jeg.

Der er stille et stykke tid, og det eneste jeg kan høre, er vinden der blæser udenfor.

"Jeg elsker dig. Det må du aldrig glemme" hvisker hun så.

Summerfuglene begynder med det samme at flyve rundt i maven på mig. 

Jeg ligger og smilr dumt. 

Godt hun ikke kan se mig i mørket.

"Jeg elsker også dig, Summer" får jeg endelig taget mig sammen til at svare.

Kort tid efter bliver hendes vejrtrækninger dybere. Hun er faldet i søvn.

"Mere end noget andet" hvisker jeg så ud i rummet.

*Summers synsvinkel*

Jeg slår forsigtig øjene op og..

Aaaargh! bliver blændet af solen!

Vi havde glemt at trække gardinerne for igår aftes.

Jeg rejser mig irriteret op og trækker dem for, med en hurtig bevægelse. 

Zayn sover stadig.

Han har et lille smil om læberne, som minder mig om, hvordan han havde smilet igår. 

Yup, jeg kunne godt se ham smile som en idiot i mørket. Det var nu ret kært alligevel.

rrrrr rumler min mave.

Gud, jeg er sulten. 

Jeg ku' godt nogle pandekager... men gider jeg lave dem? Nope.

Jeg går ud i køkkenet og åbner køleskabet, som er prop fyldt.

Wow, den dreng sulter ihvertfald ikke. 

Jeg beslutter mig for at tage noget yoghurt. 

Vanilje, min yndlings! 

"Godmorgen smukke" 

Aaaargh! 

Zayns arme ligger om min talje og hans læber er lige uden for mit øre.

Hvorfor fanden havde jeg ikke opdaget noget??

Mine sanser burde havde advaret mig! 

Nej, selv et normalt menneske ville have opdaget det..

Med ét rammer kulden mig. 

Fuck, ikke igen! 

Pis! Pis! Pis!

"Du er helt kold og ryster. Er der noget galt, skat?" Zayn strækker armene ud og kigger på mig med bekymrede øjne. 

Om der er! Det skal du bare ikke vide, for så løber du sikkert skrigene væk.

Jeg når ikke at svare, før kramperne går igennem min venstre arm. 

På de næste sekunder har jeg revet mig fri af Zayns greb, løbet ind på hans værelse og låst døren.

Igen bevæger jeg mig hurtigere end jeg burde, hvis han ikke skal vække mistanke om noget.

Mere når jeg ikke at tænke, før kramperne går igennem hele min krop og jeg rammer gulvet med et brag.

Min krop ryster ukontroleret. 

Det føles som om, der er ild i mig.

Jeg mærker en rivende fornemmelse i halsen, og begynder at hoste kraftigt. 

Det bliver værre og værre.

Snart begynder der også at komme blod op.

Der lyder et knæk, da min knoglen i min ene arm giver efter. 

Et skrig skærer igennem luften -Et skrig som jeg ikke engang bemærkede, kom fra min egen mund.

*Zayns synsvinkel* 

Jeg står hjælpeløst på den anden side af døren til mit værelse. 

Summer var forsvundet derind, næsten uden jeg havde nået at blinke. 

Hun havde låst døren, og nu kan jeg ikke gøre andet, end at stå hjælpeløst her og høre på hendes smerteudbrud.

Det dræber mig indeni.

Jeg hader at høre hende sådan.

Hvis bare jeg kunne tage smerten for hende, så ville jeg gøre det.

Det kan jeg bare ikke. Men det er ikke engang det værste.

Nej, det værste er, at jeg ikke aner hvad der er galt med hende.

Èn ting er sikkert -det er helt sikkert noget alvorligt.

Jeg vil fandme ikke allerrede miste hende!

Jeg ved ikke hvor lang tid der går. 

Jeg ved bare at jeg har stået og hamret på døren og tigget hende om at åbne, indtil mine knoer og hals gjorde ondt. 

Jeg bliver nød til at komme ind til hende, men hvordan?

Jeg var så optaget af at tænke, at jeg overhoved ikke lagde mærke til, at hostene begyndte at blive lavere, hvilket bekymrede mig.

Det næste jeg mærker, er en smerte der går igennem min skylder. Jeg er igang med at slå døren ind. 

Jeg bliver ved med at kaste mig mod døren, og ignorer smerten. 

Den giver sig endelig og der lyder et højt brag.

Så løber det mig koldt ned af ryggen.

Lige dér midt i rummet, ligger Summer i en forvrædet stilling i en kæmpe pøl af sit eget blod.

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...