don't try to change me (1D) +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2012
  • Opdateret: 28 maj 2014
  • Status: Igang
Den smukke 18 årige summer arbejde på en natklub. Hendes job er at flirte, underholde gæsterne og tage med dem hjem, når nogen vil have hende. Hun har haft et hårdt liv, mistet sine forældre, blevet misbrugt, og så er hun heller ikke helt normal, hun har det sjældne vampyrsyndrom.. Hvad gør Summer, når Louis fra one direction, hendes tidligere bedsteven dukker op med hans venner?

62Likes
60Kommentarer
8213Visninger
AA

4. A sad but true story

*Summers synsvinkel*

Jeg går med lette skridt ind mod stuen. Waow, den er endnu smukkere end igår. Rummet er holdt i hvide, beige og lysegrå farver. Tænk at bo sådan et sted! Det er noget helt andet, end min lille lumre lejlighed. 

"øøøhm.. undskylde, men hvad laver du her?" en hæs stemme hiver mig tilbage til virkeligheden. Jeg kigger i retning af stemmen og får øje på Harry, der står og kigger undrende på mig med et løftet øjenbryn. Drengene sidder rundt omkring i stuen. Harry og Louis ser tv, Liam løber rundt omkring, imens han gør et ihærdigt forsøg på at ryde op. Jeg kan ikke få øje på Niall, det kan være, at han ikke er med. 

"Zayn fortalte mig om hans ekskærester, så jeg besluttede mig at for at blive." mumler jeg stille.

Nu er alle drengenes opmærksomhed rettet på mig. Eller ikke alle, Louis sidder bare og stirrer tomt ind i tv'et.

"Det var venligt af dig. Han har været helt nede, her på det sidste" kommer det ovre fra køkkenet. Niall kommer gående ind i stuen med favnen fyldt af mad. Jeg trækker bare let på smilebåndene.

Jeg hører nogle lette skridt og kort tid efter, mærker jeg to stærke arme om min talje. "Bliver du sammen med os idag?" hvisker Zayn mig ind i øret. Fornemmelsen af hans ånde på min hals giver mig gåsehud, men på en behagelig måde. 

Jeg gør mig fri af hans arme, vender mig om og låser mine hænder bag hans nakke. "Det vil jeg meget gerne, men jeg skal på arbejde kl 12 i aften" siger jeg smilende 

"Hvorfor gør du overhoved det her, Summer" siger en vred stemme. En stemme jeg tydeligt genkender som Louis. 

Jeg vender mig om og ser på ham. Han har rejst sig, og er på vej over mod mig. Han har et sært udtryk i øjene, en blanding af sorg og vrede. "Jeg har brug for pengene, Lou" Hvisker jeg og slår blikket ned. 

Han står nu helt henne ved mig. Han lægger forsigtigt hænderne på hver side af min hals, og stryger dem forsigtigt ned af mine arme. "Det ved vi jo godt begge to ikke passer, dine forældre var mange millionærer" mumler han. "Hvorfor ville du ikke kendes ved mig igår?" spørger han så og skifter totalt emne.

Jeg løfter igen hovedet, og kigger ham igen i øjene. Vreden er helt forsvundet og de blå/grå øjne lyser af omsorgsfuldhed, hvilket med det samme ødelægger alle mine forsvarsværker over for ham. Jeg slår armene om hans hals, imens undskyldningerne strømmer ud af min mund. "Undskyld Lou, jeg har virkelig savnet dig" mumler jeg ind mod hans bryst.

"Det er okay, søde. Jeg har også savnet dig" siger han med ansigtet begravet i mit hår.

Vi slipper grebet på hinanden, da vi hører en der rømmer sig. "Så i kender hinanden?" spørger Harry med et let smil.

"øh ja, vi har været bedstevenner i flere år, men det er en lang historie" siger Louis med et kæmpe smil. Et smil som altid gør mig varm om hjertet. 

"Hvad var det for noget med dine forældre?" spørger Niall så, nysgerrigheden i hans udtryk er tydeligt.

"Igen en lang historie" siger jeg tøvende.

"Hvad med at vi tager ud og spise, så kan du fortælle os det hele?" indskyder Zayn.

Ham havde jeg næsten glemt alt om. Jeg vender mig om og betragter ham. Han står i et par grå joggingbukser og bar overkrop. Fuck han er lækker! Nej, han er ikke lækker, han er smuk.

Jeg nikker svagt til ham.

"Godt så, vi må hellere få noget tøj på så" Han træder hen til mig og kysser mig på panden, før han fortsætter hen mod hans værelse. 

____________________

 

Vi sidder på en lille café i et af de mindre kvartere i london. Drengene ville ikke på en stor en, de fortrak et sted hvor der ikke er så mange mennesker, hvorfor aner jeg ikke. 

"Ville du fortælle os om dig selv?" spørger Liam tøvende, og bryder den lidt akavede stilhed ved bordet.

Jeg tager en dyb indåndning, men nikker så. 

"Jeg har kendt Lou hele mit liv. Han var på hospitalet den dag jeg blev født, fordi hans stedfar havde brækket et ben. Vores forældre faldt i snak, da de ventede og blev hurtigt gode venner. Det var i sommeren 1994, så Lou var omkring 2,5 år gammel. Han var den første der holdte mig udover mine forældre. Vi fandt ud af, at Tomlinson familien ikke boede langt væk fra os, så vores familier besøgte ofte hinanden. Lou brugte altid flere timer på at snakke til mig, selvom han godt vidste, at jeg ikke ville svare ham. Da jeg var omkring 1 år, sagde jeg mit første ord, det var 'Lou' eftersom jeg ikke kunne sige hele hans navn.

Jeg voksede op i et godt hjem. Begge mine forældre kom fra rige familier, så penge var aldrig et problem. Min mor kom fra en dansk famile, men flyttede til england, da hun mødte min far som ung. Lou og jeg var uadskillige. På trods af aldersforskellen, var vi altid sammen, også da vi begyndte i skole. Han var som en storebror for mig, men også en bedsteven.

Da jeg var ni forandrede det hele sig. En dag stod min elskede onkel i vores stue med to store ulve. Han slap dem løs i huset, og de dræbte hurtigt mine forældre. Jeg sad på trappen og så på, jeg var alt for skræmt til at gøre andet. Så fik en af ulvene fat på mig. Den bed mig i overarmen og i siden. Jeg var sikker på, at jeg skulle dø, men så skød min onkel dem begge. Da politiet ankom fortalte han dem, at han var kommet på besøg, og var blevet mødt af kaoset. Han fortalte om, hvordan han skød ulvene, men kun nåede at redde mig. De troede ham, og han fik forældremyndigheden over mig. Grunden til at han havde gjordt det, var at han manglede penge. Han havde spillet hele hans del af min farmor og farfars arv op, og stolt som han var, kunne det ikke falde ham ind, at spørge om at låne penge. Penge som jeg vidste, mine forældre med glæde havde givet ham.

Til hans skuffelse gik alle pengene til mig. Han kunne ikke røre dem. Han begyndte at slå mig, nægte mig at komme i skole, og udnyttede enhver chance, for at ydmyge mig, alt sammen imens han fortalte mig, at den eneste grund til at han ikke dræbte mig, var at det ville være synd, at lade sådan en køn lille skabning gå til spilde. Han fortalte Lou, at mine forældres død havde taget hårdt på mig, og at jeg nægtede at se ham mere. Det eneste jeg kunne gøre, var at betragte Lou fra mit vindue hver dag, når han gik til og  fra skole.

De næste 4 år gik med mishandling hver eneste dag. Lidt tid efter min 13 års fødselsdag lykkedes det mig at flygte. Min onkel overraskede mig med en kniv, da jeg var på vej ud af hus. Han snittede en stor flænge fra min nakke til min armhule, men jeg bed smerten i mig og løb så hurtigt jeg kunne mod Lou's hus. På trods af vi ikke havde snakket sammen i 4 år, tog hans familie i mod mig med åbne arme. Jeg blev kørt på hospitalet og min onkel kom i fængsel.

Jeg flyttede ind ved Lou, og vi blev igen uadskillige. Vores bånd blev stærkere og stærkere, og til sidst endte vi med at få følelser for hinanden. Vi blev kærester, og alt var lutter idyl i et år, men så besluttede Lou sig for, at melde sig til x factor. Jeg var så stolt da han gik videre fra auditionen, men da det kom til bootcampen og han rejste, besluttede jeg mig for at slå op. Lou havde lovet mig, at han aldrig ville forlade mig igen, efter det med min onkel. Jeg var selvfølgelig knust og vred, men var overbevidst om at det var det bedste. Jeg slog op lige inden han tog afsted og han sagde, at han aldrig ville elske en anden. 

På trods af at jeg kun var 16 flyttede jeg. Det føltes forkert at bo ved hans familie, når jeg ikke længere var sammen med ham. Jeg fandt en billig lejlighed, da jeg ikke ville bruge mine forældres penge, de penge der havde været skyld i så megen ulykke. Jeg fik job på natklubben, som var den eneste måde, jeg kunne klare mig. Jeg nægtede at se Lou på tv, da jeg stadig var vred over at han svigtede mig. Vreden blev afstattet af sorg, da jeg fandt ud af, at han havde fået en ny kæreste: Hannah Walker. 

Siden det lukkede jeg helt af for omverdenen, og har ikke levet for andet end mit arbejde. Ikke indtil i dukkede op igår aftes" slutter jeg. 

Der er helt stille ved bordet, som de lige skal fordøje, det jeg har fortalt. "Undskyld, Summer" mumler Louis. 

Så trækker Zayn mig ind til ham, og jeg begynder svagt at hulke. "Det skal nok gå" hvisker han imens han forsigtigt stryger mig over håret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...