For you I'd be superhuman. - One Direction.

Hilary er en pige på 18 år, som tager på ferie med sine fem venner. Harry, Liam, Niall, Louis og Zayn. Hilary og Harry Styles, har været bedstevenner, lige siden de var helt små. De har dog altid været komplet modsætninger. Harry var den typiske populære player, og Hilary var den stille pige gemt væk i baggrunden. Men alligevel havde de holdt sammen lige siden.
Hilary har aldrig rigtigt kunnet forstille sig dem, som mere end bare venner. Men kan en lille ubetydelig fest lave om på det hele? Og det er måske ikke det smarteste at falde for en populær player, som aldrig har haft et fast forhold.

18Likes
17Kommentarer
2388Visninger
AA

1. Miami.

Jeg havde glædet mig til den her tur, i hundrede år. Efter lang tids plageri om at komme til Amerika med min bedsteven, og hans venner, havde jeg endelig fået lov til det. Men kun hvis vi opholdte os i min mosters hus. Hun var tilfældigvis på ferie, så vi passede på en måde også huset.

Huset lå et fantastisk sted. Nemlig Miami. Der var alt i Miami, og jeg havde altid ønsket mig at komme derhen, så det var virkelig en bonus at min moster boede der, og ville lade os bo hos hende. Og hun havde gjort alt klar til os, så vi behøvede ikke at bekymre os om, noget som helst. Hun havde selvfølgelig ikke værelser til os alle, så nogen af os måtte dele værelser. Det endte med at jeg skulle dele med Harry. Louis skulle dele med Zayn, og Niall skulle dele med Liam. Jeg havde det helt fint med at jeg skulle dele med Harry, for han og jeg var bedstevenner, og havde før delt værelse med hinanden, så det var intet problem.

 

Da vi ankom til huset, var jeg ved at tabe taskerne, som jeg holdt i hænderne. Huset var så smukt. Haven var endnu smukkere. Blomster i alle regnbuens farver, var plantet rundt om huset i små fine bede. En lille dam, med nogle lyserøde blomster stod lidt længere væk fra huset.

Men det var slet ikke det hele. Baghaven indholdte det bedste. En pool, med baderinge og andre sjove gummidyr. Min moster havde virkelig gjort noget ud af, at det hele skulle se perfekt og sjovt ud. Jeg vidste at vi ville komme til at hygge os.

"Hilary, luk munden og kom og åben for os." Jeg lod min opmærksomhed vende væk fra poolen og hen mod de fem drenge, som stod med hænderne fulde af mine tasker og deres egne. Jeg fnes lidt over synet, da det så en smule skægt ud.

Jeg tøffede så, efter at have sagt til dem at de ikke skulle skynde på mig, hen til hoveddøren som jeg låste op. En kølig luft ramte mig i ansigtet med det samme. Det var en vidunderlig kølig luft, for varmen udenfor var ikke til at holde ud.

Jeg daskede så indenfor, med drengene i hælen. De smed straks tingene fra sig, og gik så ud i køkkenet. Harrys kommentar om maden i flyet, var at det var noget værre hundeæde. De var alle sultne, men jeg orkede ikke at de skulle tømme køleskabet allerede, så jeg gav dem kun lov til at tage et æble.

"Skal vi ikke gå ned på stranden?" Spurgte Zayn, som stod og studerede det røde æble, inden han tog en bid af det.

"Jo!" Mumlede vi alle i munden på hinanden.

 

Stranden var fyldt med mennesker, så vi skulle være heldige for at få en plads, hvor vi alle kunne ligge. Og på under 5 sekunder, havde drengene kastet deres håndklæder på mig, og sprintede ned mod vandet. Var det så meningen at jeg skulle bruge flere timer på at finde et sted, hvor vi kunne ligge? Åbenbart.

Jeg himlede med øjnene, men kunne alligevel ikke lade være med at smile. Heldigvis fandt jeg et sted, hvor vi kunne ligge. Jeg slog en strandparaply op, for at holde solen væk fra min krop. Jeg kunne ikke så godt tåle solen, og endte altid med at blive solbrændt.

Niall, Zayn, Liam og Louis, var nede at bade, og det så ud til at de hyggede sig, hvilket var godt. Men det bekymrede mig at jeg ikke kunne se Harry.

Jeg rettede mig lidt op, fra det lyserøde håndklæde, og skubbede solbrillerne op i det bølgende brune hår. Jeg skimmede det meste af stranden, af hvad jeg kunne se, indtil jeg fandt ham i selskab med et par fnisende piger. Det overraskede mig overhovedet ikke, at finde ham sammen med dem. Harry og jeg havde været bedstevenner lige siden vi var helt små, og han havde altid haft et got øje til pigerne. Der var ikke et frikvarter i skolen, hvor han ikke snakkede med en pige.

Man kunne godt sige at han var lidt af en player, men alligevel elskede pigerne ham. Men hvad var der heller ikke at elske? Det krøllede brune hår, de grønne opslugende øjne og det søde blændende smil..

Vent.

Sad jeg lige og beskrev Harry på en drømmende måde?!

Harry og jeg, var venner. Bedstevenner. Ikke andet end det. Jeg ville virkelig gøre alt, for ikke at ødelægge vores venskab, som jeg satte så stor pris på. Jeg kunne heller ikke forstille mig og Harry have et forhold. Tanken gjorde mig næsten helt dårlig. Ikke fordi jeg ikke kunne lide ham. For jeg elskede ham. Men Harry var en player. Han kunne aldrig holde sig til én. Det ville klart blive for kedeligt for ham.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da han åbenbart havde afsluttet samtalen med de to piger, og kom direkte mod mig.

Jeg skubbede solbrillerne ned på næsen igen, og lagde mig tilbage på det lyserøde håndklæde.

"Den her strand er fyldt med smukke piger," Sukkede han tilfreds og lagde sig på håndklædet ved siden af mit. Jeg grinte bare lidt af ham, og rystede på hovedet. Han så jo smukke piger overalt. Han blev tit optaget af alle de piger, som vrimlede omkring ham. Jeg havde håbet at han ville holde lidt igen, eftersom at vi var på ferie, for at være sammen, alle seks. Men Harry var jo Harry. Han kunne og skulle ikke ændres på.

Dagen gik hurtigere end jeg havde forventet. Vi gik en lang tur, langs vandet, hvor vi så faldt over en restaurant, som så vildt flot ud. Men det var nok også på grund af solen. Solen var langsomt begyndt at gå ned, og det lagde Miamis kyst i en gylden farve, som gjorde det hele så hyggeligt.

Restauranten lå ned til stranden, og de kørte vist et Hawaii tema. Det hele var i lyst træ, og kunstige palmer var over det hele. Jeg insisterede på at vi skulle derind og spise, men fortrød lidt da jeg så på menukortet. Det hele bestod af fisk. Niall var til gengæld vild med det, og vi indgik en aftale om, at han måtte få min fisk, hvis jeg måtte få hans lyse brød.

"Du er også så kræsen," sagde Harry mens han undersøgte sin hummer, som tjeneren lige havde bragt ham, "det ser jo slet ikke så slemt ud."

"Nej da, jeg har altid fortrukket at min mad kan holde øje med mig, mens jeg spiser," svarede jeg med en rynke i panden. Den hummer lå bogstavlig talt og gloede på mig, med de der sorte smattede øjne. Jeg fik kuldegysninger hele vejen ned af ryggen.

"Årh, hold op, du skal jo ikke kigge den i øjnene. Du skal bare spise den." Og med det, prøvede han så at finde ud af hvordan man skulle spise sådan en krabat.

"Det er meget svært at lade være med at kigge den i øjnene, når den stirre sådan på en, med de der tomme livløse øjne," svarede jeg med afsky i stemmen. Føj, hvor var det dog ulækkert.

Jeg tog en bid af mit brød, og undlod at kigge på hummeren igen. Jeg var begyndt at få det lidt dårligt i maven, over den hummer. Den var ulækker basta bum.

 

Da vi var hjemme igen, var alle ret smadret. Klokken var også blevet ret mange, så det var på tide at gå i seng.

"Godnat!" Råbte jeg gennem huset, da drengene allerede havde forladt mig, og gået ind på deres værelser, og jeg orkede virkelig ikke at skulle gå ind på hvert værelse, og sige godnat til dem.

En mumlen, som jeg gik ud fra var et godnat, gav lyd gennem de tynde døre, og med et tilfreds smil, gik jeg ind på værelset med to dobbeltsenge. Jeg gik ud fra at det var min mosters gæsteværelse.

Harry havde allerede lagt sig i den ene seng, og lå nu bare og stirrede ud af vinduet, som kun var få meter fra ham. Han vendte dog opmærksomheden mod mig, da han hørte døren lukke sig, bag mig. Jeg smilede svagt, og gik hen i den anden ende af værelset, hvor den anden seng stod.

Der var en pinlig tavshed i lang tid, mens jeg skiftede tøj og hoppede ind under den blodrøde dyne. Jeg synkede nærmest ned i sengen, så blød og polstret var den. Og puderne var endnu blødere. Det var en seng som kunne holde en fanget for evigt.

"Hilary," sagde Harry mens han trak mit navn så langt ud han kunne, "jeg synes det kunne være hyggeligere hvis du kom over til mig.. jeg kunne risikere at få mareridt, og så har jeg ikke nogen at holde om, hvis det sker."

Det sagde han tit. Han var bare ked af at han ikke havde fået en eller anden klam tøs med hjem, som han kunne hygge sig med. Jeg var glad for at han ikke havde fundet en at være sammen med i nat. Skulle jeg så ligge og høre på dem mens de 'hyggede' sig? Nej satme nej.

"Godnat Harry," sagde jeg bare i en bestemt tone, men kunne ikke holde et lille fnis inde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...