For you I'd be superhuman. - One Direction.

Hilary er en pige på 18 år, som tager på ferie med sine fem venner. Harry, Liam, Niall, Louis og Zayn. Hilary og Harry Styles, har været bedstevenner, lige siden de var helt små. De har dog altid været komplet modsætninger. Harry var den typiske populære player, og Hilary var den stille pige gemt væk i baggrunden. Men alligevel havde de holdt sammen lige siden.
Hilary har aldrig rigtigt kunnet forstille sig dem, som mere end bare venner. Men kan en lille ubetydelig fest lave om på det hele? Og det er måske ikke det smarteste at falde for en populær player, som aldrig har haft et fast forhold.

18Likes
17Kommentarer
2452Visninger
AA

2. "Du tænker kun på dig selv.."

Jeg vågnede ved at en spand iskoldt vand væltede ned oven i hovedet på mig. Jeg gispede og kiggede med store forvirret øjne ned på mig selv, som var blevet ret så gennemblødt, sammen med sengen og sengetøjet.

Jeg stirrede lige op i et ansigt med grønne øjne og et flabet smil. Det flabet smil havde jeg set før. Og han havde også gjort den slags mod mig før. Og Harrys kommentar var altid den samme.

"Jeg elsker at se dit forvirret, "Hvad sker der?" udtryk. Det er så skægt!"

I baggrunden stod de andre drenge og grinede af mig. Der var ikke én af dem, som ikke synes det var sjovt. Jeg lod et lille smil komme frem på læben, men jeg synes stadig ikke det var sjovt.

"Vær glad, solen skinner og det er super dejligt udenfor!" Sagde Niall opmuntrende, og forlod værelset.

Jeg kunne dufte noget sødt. Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af hvad det var det duftede af. Måske noget vanilje. Jeg valgte, at undersøge det ved at gå ud i køkkenet og finde ud af det.

Den søde duft blev stærkere og da jeg så hvad det var de stod med, blev jeg helt vild. Jeg elskede vafler! Især hvis der var flormelis på, eller syltetøj. Vafler med syltetøj og flormelis var min yndlingsret!

"Harry sagde at det var din yndlingsmorgenmad.." Sagde Liam og smilede stort til mig, og fiskede en varm vaffel til mig.

"Der var godt nok lidt problemer med at lave de første, men vi fik til sidst lavet sådan at der var en til hver."

"Hvor er i bare søde!" Sagde jeg med et kæmpe smil, og gav dem et gruppekram. Jeg kunne godt komme til at savne det derhjemme, og vafler med syltetøj og flormelis mindede mig bare om at være hjemme, så det var virkelig fantastisk at de havde lavet dem til mig!

Jeg rykkede hurtigt tilbage, da der pludselig væltede en hel masse æbler ud på gulvet. Jeg hævede øjenbrynene og kiggede over på Louis, som sad med åben mund, og mumlede et ups. Han må have siddet og stablet dem, oven på hinanden. Men sådan var han jo. Altid skør, men det var derfor vi elskede ham.

 

Senere på dagen, besluttede Louis, Niall, Liam og Harry, sig for at gå ned til stranden igen. De følte en stor trang til at komme ned til havet igen.

Zayn og jeg, ville hellere ned og bruge lidt penge på noget nyt tøj. Jeg havde virkelig brug for noget nyt tøj. Det jeg gik rundt i nu, var ret kedeligt og det lugtede langt væk af London. Jeg var ikke længere i London. Jeg var i Miami, og derfor skulle jeg have noget tøj som passede ind her. Jeg havde ikke så mange shorts, da solen ikke skinnede så tit i England.

Vi gik hver til sit, og jeg rev Zayn med ind i alle mulige butikker. Lige fra undertøjsbutikker til make up. Til sidst ville han også have købt noget, i stedet for at være sådan en lille hundehvalp som bare løb i hælen på mig hele tiden.

Vi stoppede op foran en butik, som lignede noget Zayn kunne finde på at gå i. Så vi gik derind et smut, og det endte med at han fik tre poser, for han kunne åbenbart ikke leve uden det hele.

Turen var hård mod mine fødder, og jeg var ved at være træt. Men også sulten. Zayn så derimod ikke ud til at være det mindste smule træt.

"Zaaaayn, jeg er træt," mumlede jeg og kiggede på ham med de store brune øjne. Jeg vidste at jeg blev nød til at plage ham om at komme hjemad, for han ville gerne have nogle nye sko, som han endnu ikke havde fundet. Men jeg var træt, og ville bare gerne hjem.

Han kiggede ned ad gaden og så tilbage på mig, som skød underlæben endnu mere frem, for at se mere nuttet ud. Til sidst gav han op, og smilede et skævt smil som virkelig klædte ham.

"Så lad os gå hjem. Jeg er også ved at være sulten, og de andre sidder sikkert derhjemme og hamre kniv og gaffel ned i bordet, og venter på at få noget i munden."

 

Det var rigtigt. De andre var sultne. Det første Niall kom og klagede over, var at han var sååå sulten, og virkelig var ved at dø. Det andet han klagede over, var at han var blevet solbrændt.

Jeg kunne kun have ondt af ham. Det var synd at han var blevet solbrændt. Det blev jeg også hele tiden, hvis jeg lå i solen. Derfor foretrak jeg at ligge under en paraply, for at passe på min hud. Men Niall havde vist ikke holdt sig inde i skyggen, for han var blevet ildrød på skuldrene.

"Der skal helt klart noget after sun på de skuldre," sagde jeg og pegede mod skabet, hvor min moster havde solcreme, after sun og så videre.

Jeg kørte en hånd gennem håret og kiggede mig omkring. De var her alle sammen på nær Harry. Gad vide hvor han gemte sig? Hvis han gemte sig med endnu en spand med koldt vand, så ville han klart få tæv.

"Hvor er Harry?" Spurgte jeg drengene med et hævet øjenbryn og uden at vente på et svar, gik jeg mod vores værelse. Måske var han inde at skifte? Han havde jo været på stranden, og jeg regnede ikke med at han ville gå rundt i badebukser resten af aftnen.

Jeg åbnede døren, og til min store overraskelse var der ikke kun én person i rummet.

En brunhåret pige, iklædt et par alt for korte shorts og en skrigende gul badetop, sad på skødet af Harry i hans seng.Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere på det jeg så. Men så skød den første følelse op i mig.

Vrede.

Uden at sige noget, gik jeg over, imponeret over hvor min styrke kom fra, og tog fat i pigen og sendte hende væk fra Harry, måske en smule for hårdt. Men jeg tænkte ikke videre over det, før jeg viste hende hvor døren var, med en finger.

Mit blik måtte have været meget skræmmende, siden at pigen ikke sagde noget, men bare forlod værelset.

Jeg vendte mig straks om mod Harry, og kiggede på ham med de mest vrede røde øjne nogensinde.

"Kan du ikke, bare for en gangs skyld, lade være med at sidde og gnave i en eller anden tilfældig pige?!" Råbte jeg af ham, og havde lyst til at slå ham, men jeg holdte mig tilbage.

Da han skulle til at sige noget, afbrød jeg ham, før han fik stammet et ord frem. "Vi er faktisk på ferie, for at lave noget sammen alle sammen! Vi er ikke kommet her bare for at du skal slæbe en tilfældig pige med hjem hver evig eneste aften. Det kan du gøre derhjemme. Tænk at du endda kan få dig selv til at gøre det, og så i min mosters hus, og i hendes seng! Hvad tænker du overhovedet på?!"

"Hilary, jeg.."

"Nej, nemlig. Du tænker overhovedet ikke. Jo, vent. Du tænker kun på dig selv, din egoistiske nar!" Mens jeg stod og råbte af ham, kunne jeg kun se forvirring i hans ansigt. Men med tiden, blev en rynke i panden langsomt opbygget. Han begyndte at blive irriteret.

"Jeg er som jeg er, og det er der sgu ingen som skal lave om på, uanset hvem de er!" Sagde han pludselig og rejste sig op.

"Gider du ikke godt gå, jeg kan ikke holde ud til at se på dig.."

Jeg troede først at han ville sige noget mere, fordi han åbnede munden. Men han endte med at lukke den igen. Han forlod værelset ved at smadre sin skulder ind i min, og lukke døren efter sig med et brag.

Efter det, lukkede jeg øjnene.

Jeg kunne ikke længere klare at se ham sidde og gnave i en ny tilfældig pige hver aften. Jeg havde virkelig håbet at han ville lade være med at lukke fremmede piger med ind i min mosters hus.

Men Harry kunne ikke ændre sig. Han ville altid være en egoistisk player.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...