For you I'd be superhuman. - One Direction.

Hilary er en pige på 18 år, som tager på ferie med sine fem venner. Harry, Liam, Niall, Louis og Zayn. Hilary og Harry Styles, har været bedstevenner, lige siden de var helt små. De har dog altid været komplet modsætninger. Harry var den typiske populære player, og Hilary var den stille pige gemt væk i baggrunden. Men alligevel havde de holdt sammen lige siden.
Hilary har aldrig rigtigt kunnet forstille sig dem, som mere end bare venner. Men kan en lille ubetydelig fest lave om på det hele? Og det er måske ikke det smarteste at falde for en populær player, som aldrig har haft et fast forhold.

18Likes
17Kommentarer
2450Visninger
AA

4. Den akavede stilling.

Da jeg vågnede, var stormen flygtede og havde efterladt en grå regn sky. Regnen trommede stille på taget. Det var en lyd som jeg altid havde holdt af. Det var en hyggelig lyd. Så manglede der bare et krus kakao med en god klat flødeskum og så var den hjemme.

Jeg lagde dog hurtigt mærke til den akavede stilling jeg lå i. Mit venstre ben var trukket op, og lå hen over hans hofte. Mit ansigt var få centimeter fra hans, så jeg kunne tydeligt mærke hans varme ånde mod min kind.

Det var en ret uheldig stilling, jeg var kommet ind i, for hvis jeg prøvede at trække benet til mig, ville jeg klart vække ham, hvilket jeg ikke ville. Han sov så fredfyldt at jeg ikke kunne få mig selv til det, så jeg lå bare og kiggede på ham, og ønskede at han ville vågne.

Og som om han havde læst mine tanker, slog han søvnigt øjnene op, og kiggede lige på mig. Et lille smil blev formet hen over hans læber, og det samme skete for mig.

"Godmorgen," sagde han med en varm, lidt hæs stemme.

Jeg tog en dyb indånding og fugtede mine læber.

"Godmorgen," svarede jeg hviskende tilbage. Min stemme var også en smule hæs, men ikke ligeså slem som hans.

Han stirrede på mit ben, som lå omkring han hofte. Jeg holdte vejret, og fik tomat røde kinder.

"Øh.. J-jeg burde.." stammede jeg, og begyndte at trække mit ben til mig selv, men han forhindrede det, og lagde sin omkring mit ben, og trak det bare endnu tættere på.

Et lille smil formede sig på hans læber, da han sagde: "Nejnej, det er meget behageligt."

Jeg kiggede på ham, en smule overrasket over at han faktisk trak mit ben længere op. Og så gik det op for mig, at jeg havde holdt vejret hele tiden, så jeg slap en masse luft ind i lungerne.

"Hvad laver i?" Spurgte Niall som pludselig var dukket op i stuen, og stod nu og stirrede på mit ben, som var svøbt omkring Harrys, og hans hånd der hvilede på mit lår.

Jeg fik sådan et stort chok, at jeg bare rullede ned fra sofaen og landede på det hårde trægulv. Jeg udstødte et lille kvalt støn.

"Ikke noget," svarede Harry og jeg i munden på hinanden. Niall købte den selvfølgelig ikke, men da han åbnede munden kom der ikke noget ud. Han nøjes med at skule til os, og forlod stuen, for at gå ud og finde noget morgenmad.

Jeg kiggede op på Harry som bare lå og små grinede af mig. Sikkert fordi at jeg rullede ned af sofaen på den måde. Jeg skulede blot til ham, og stjal tæppet fra ham, som jeg så svøbte mig ind i.

Jeg forlod stuen og gik ind på værelset, for at finde noget tøj at tage på. Jeg brød mig ikke rigtigt om at skulle vimse rundt i mit undertøj resten af dagen, ikke at jeg ikke havde gjort det før. Men det virkede bare som en god idé at tage noget tøj på.

Jeg valgte en sort kedelig sweater og nogle stramme jenas. Jeg orkede ikke noget der var pænere, eller mere detaljeret, for jeg regnede ikke med at der skulle ske noget specielt, og jeg ville gerne gemme det pæne tøj, hvis der nu skulle ske noget spændende.

Da jeg gik ud i køkkenet, stoppede jeg langsomt op og rynkede øjenbrynene. De sad alle ved bordet, hvilket ikke var så underligt, men det var deres blikke. Jeg havde hørt dem sidde og hviske, inden jeg kom herind. Og nu var deres blikke vendt mod mig, mens der lå en pinlig tavshed i luften.

Mit blik fangede Nialls, og jeg huskede hvordan han havde stået og gloet på Harry og jeg, da vi lå så tæt op af hinanden. Mine kinder blev en smule varme, så jeg skyndte mig at kigge ned i gulvet, og håbede at de andre ikke havde opdaget noget.

Niall havde sikkert allerede fortalt hvad han havde set, men jeg var lidt ligeglad. Der var ikke sket noget. Og der skete heller ikke noget mellem Harry og jeg. Vi var bedstevenner, og ikke andet. Jeg kunne aldrig finde på at date ham. Kun en ven.

Jeg satte mig overfor Louis, og han havde et grinagtigt smil på læberne. Jeg vidste at der lå en eller anden drilsk kommentar på tungespidsen af ham. Men underligt nok, sagde han ikke noget, han spiste bare videre.

Tavsheden drev mig til vanvid. Jeg kunne ikke klare, at de skulle sidde og stirre på mig, på den måde, så til sidst sagde jeg: "Hold op med at stirre på mig, på den måde! Jeg har det ikke godt med tordenvejr, og derfor gik jeg ind til Harry, fordi jeg var bange. Jeg havde brug for nogen at snakke med. Ikke mere. Slut."

Jeg kiggede en sidste gang på Niall, men han slog hurtigt blikket ned i sin tallerken og spiste det sidste af hans varme bolle.

Louis sad og studerede sin bolle hvorefter han udbrød: "Skal vi ikke holde en fest?"

Vi kiggede alle overrasket på ham. Jeg havde aldrig rigtigt brudt mig om fester. Det med at drikke sig helt hen i hegnet, var ikke lige min stærke side. Jeg havde altid holdt mig ædru, og hjulpet mine fulde veninder, så jeg trak på skulderen af forslaget, men de andre afbrød mig hurtigt.

"Fed idé!" Skreg de næsten i munden på hinanden.

Fest? I min mosters hus? Det ville aldrig ende godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...