Hjerterytme

Bank.. Bank.. Bank.. Lød det. Jeg mærkede, hvordan hele min krop fulgte dens rolige rytme. Bank.. Bank.. Bank..

6Likes
1Kommentarer
475Visninger

1. Bank.

 

Har du nogensinde prøvet, bare ligge og glo i loftet, og føle, hele din eksistens som menneske var ligegyldig?

Tja, jeg kan ikke vide noget om din position, men det har jeg. Et helt værelse, som så ofte havde været fyldt med glæde og latter, som flød rundt i rummet, og gav en let stemning, faldt nu til jorden, og klæbede sig og jamrede på vej til afgrunden mod virkeligheden.

 

Det var gode tider. Tider, som aldrig kom igen.  

Jeg kunne se for mig, hvordan hele min synsvinkel kunne ændres, ved bare tre ord. De fleste ville se de tre ord som 'Jeg elsker dig' eller 'Jeg hader dig'. Jeg syntes ikke, man skal gå så direkte til, sæt, man slet ikke ved, hvad man virkelig mener, og din såkaldte 'mening' er forvrænget af andres stemmer, som runger i dit hoved, og banker blidt på indersiden af dit kranie, mens de hvisker ”Jeg syntes, han er vildt underlig.”.

Det kender jeg, så i stedet, bare for ikke at begå fejl, ville jeg vælge at sige 'Det var sjovt', 'Jeg hyggede mig' eller 'Kunne være bedre'. Men selvom min hjerne diskuterer med fornuften, og de er blevet enige, har de vidst ikke fortalt min mund, at den skal lære at holde kæft.

Min bløde madras opslugte min krop, og jeg blev svøbt ind, mens jeg ukomfortabel, prøvede at finde en bekvem stilling.

Det var fuldstændig mørkt inde på mit værelse. Stjernerne lyste, men lyste ikke rummet op. Skønt mangfoldigheden af små lys, glimtede uden for mit vindue, bare nogle meter, måske ikke engang to, hjalp det ikke på massen af mørke skygger, der klamrede sig, og gemte sig for mit søgende blik.

 

Jeg havde aldrig været så bange for mørke før nu, for jeg havde aldrig rigtig lagt mærke til, at det rent faktisk eksisterede. At det delte mit værelse med mig, min seng, mine klæder, at det svævede rundt og legede i luften jeg indåndede, men foragtede mit lys.

Et så indædt begær, efter mit blomsterende lys, slog i brystet på mig, og bankede blidt mod mine ribben. Jeg lagde min hånd på, og mærkede, hvordan hele min verden koncentrerede sig om disse hjerteslag. Bank.. Bank.. Bank.. Lød det. Jeg mærkede, hvordan hele min krop fulgte dens rolige rytme. Bank.. Bank.. Bank.. Jeg lukkede mine øjenlåg i, og jeg var ikke så bange for mørket, som jeg var før. For det her var mit mørke. Mit ansvar.

Mine ører dunkede, mens dens takt fortsatte. Bank.. Bank.. Bank.. sagde den. Bank.. Bank.. Bank..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...