Kidnappet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2013
  • Opdateret: 3 okt. 2017
  • Status: Igang
Mette på 15 år er syg en dag. Hendes forældre er på arbejde, og pludselig kommer der to mænd ind i huset. Det var meningen de skulle lave indbrud, men da der ser at Mette har set deres ansigter, bliver de nødt til at lave en hurtig beslutning.

7Likes
14Kommentarer
1017Visninger
AA

4. Reddet

Mette løber så hurtigt hun kan. Hun fik glas i foden, så det gør det svært. Men en ting ved hun: Hun skal ikke tilbage til dem. Det er mørkt uden for. Ikke bælgmørkt, men så mørkt at det er svært for øjnene at fokuserer. Hun kan kun se skikkelser af træerne. Hun har stadig nattøj på, og det begynder at blive koldt. Hun tager sig til hovedet. Bulen begynder at gøre ondt, fordi hun løber så meget. Hun snøfter lidt, og hun kan mærke, at hun har lyst til at græde. Nu er hun endelig fri, men der er ingen steder at løbe hen. Hun tænker på hendes mor og hende far. Hun stopper op for at få vejret, og hun lytter efter, om hun kan høre Victor og Kristian. Der er helt stille. Så hører hun en bil. Lygterne fra bilen lyser igennem skoven, og Mette bliver lykkelig. Hun forstår ikke hvordan den kan køre inde i skoven, men så går det op for hende, at den kører på den, sti der fører hen mod det hus, hvor hun blev holdt fanget. Endelig bliver hun reddet. "Hjælp!!" råber Mette. Hun begynder at løbe hen mod bilen.

Det er en sort bil, og det ligner en dyr en. Den er stor, men ikke som en varevogn. Hun råber igen, men bilen fortsætter. Mette begynder at blive bekymret. Hvad nu hvis bilen ikke ser hende, og bare kører videre? "VENT! HJÆLP MIG!" råber hun. Hun er nået ud til stien nu, og hun løber efter bilen. Den fortsætter med at kører, og Mettes fod gør ondt nu. Den bløder stadig, og der er kommet jord og skidt ind i flængen. Hun stopper op og falder ned på knæ. "Vent!" hulker hun. "Hjælp mig." Det sidste siger hun med en hvisken. Hun har opgivet at jagte bilen. Pludselig stopper bilen, og Mette kigger op. Den begynder at bakke, og hun kan mærke glæden komme tilbage. Hun prøver at rejse sig op, men hendes krop er for svag. Hun har ikke spist i lang tid, og hun er stadig syg. Bilen kommer tættere på, og Mette begynder at tænkte på, hvordan det vil være at komme hjem igen. Hendes forældre har sikkert savnet hende helt vild. Og hendes veninder ved sikkert ikke engang at hun er væk. Medmindre politiet har ringet til dem. Hun tænker alle mulige tanker om hvordan det kommer til at være når hun kommer hjem, men ligepludselig bliver hendes tanker afbrudt af en anden tanke. Hendes glæder bliver til frygt. Hvad laver den bil overhovedet herude? Er der overhovedet nogen der ved at Kristian og Victor bor der ude? hvis de gør, så ved de vel også er de er kriminelle. betyder det så, at dem i den sorte bil også er kriminelle? Mette prøver at rejse sig op. Nu ville hun ønske at hun ikke havde råbt efter bilen.

Bilen er nået hen til hende. Hun er stadig ikke kommet op. Det har hun ikke kræfter til. En mand stiger ud af bilen. Han er høj og veltrænede. Han har cowboybukser og en sort t-shirt på. Han ligner en mand på omkring 30, og hele hans højre arm er tatoveret. "Hej" siger han til Mette. Hun kigger på ham med et skræmt blik. "Det er noget af en rift du har fået dig der" siger manden og kigger på hendes fod. Han går tættere på hende, men Mette rykker sig tilbage. "Rolig" siger manden og stopper. "Jeg gør dig ikke noget" siger han, og kigger på hende med et smil. "Hvad er der sket?" spørger han. Mette kigger lidt på ham. Han har blå øjne. Han ser venlig ud, og han har ikke gjort hende noget. Måske tog hun fejl. Måske ved han ikke hvem der bor på gården. Han er nok bare kørt forkert. Mette kigger rundt. Hun har fuldstændig glemt alt om at hun bliver jagtet. Hvad nu hvis de kommer og skyder manden? Mette sidder i sine egne tanker, så hun har slet ikke lagt mærke til, at manden nu står lige foran hende. Hun kigger op, og manden sætter sig på hug ved hende. "Jeg hedder Michael, men mine venner kalder mig Mike" siger han med et smil. Hans blå øje ser venlige og kærlige ud. "Hvad hedder du?" spørger han Mette. Hun overvejer at lyve, men hun kan ikke mere. Hun er træt, og hun vil hjem, og hun savner hendes familie. Hun begynder at græde. "Jeg er blevet kidnappet, og jeg ved ikke hvor lang tid jeg har været væk" siger hun mens hun græder. Hun kigger op på Michael med tårer i øjnene. "Jeg vil gerne hjem" siger hun og græder endnu mere. "Såså, rolig nu" siger Michael trøstende. "Jeg skal nok få dig væk herfra" siger han og løfter hende op. Mette føler sig tryg. Han løfter hende ind på bilens forsæde, og giver hende sele på. Han lukker døren, og går om til føresædet. Han sætter sig ind og starter bilen. Han begynder at kører og Mette føler sig lettet. Endelig kommer hun hjem. "Hvad skulle du egentlig her ude?" spørger hun Michael. "Jeg skal ud til mine venner" siger han mens han kigger ligeud. Hans venner? tænker Mette. "Du må ikke køre derud!" råber hun. "Dem der kidnappede holdte mig fanget derude! De hedder Kristian og victor, og de har en pistol." Michael kigger på hende. Så kigger han ligeud igen. "Det ved jeg godt." Siger han. Mette kigger på ham. Hendes lettelse er væk. Pludselig bliver hun bange igen. Ikke bare bange, men rædselslagende. Det ved han godt? Så han kender dem? Hun får tårer i øjnene igen. Han kigger på hende. "Det er ikke pænt at stikke af, Mette" siger han, og hans kærlige øjne bliver onde og kolde.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...