Kidnappet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2013
  • Opdateret: 26 nov. 2014
  • Status: Igang
Mette på 15 år er syg en dag. Hendes forældre er på arbejde, og pludselig kommer der to mænd ind i huset. Det var meningen de skulle lave indbrud, men da der ser at Mette har set deres ansigter, bliver de nødt til at lave en hurtig beslutning.

7Likes
14Kommentarer
827Visninger
AA

3. Flugten

Mette kigger rundt. Hun er i et stort tomt rum. Det er mørkt, og hun kan ikke se en pind for sig. Pludselig ser hun en dør. Den er hvid og den står på klem. Hun prøver at løbe hen imod den, men det er som, om noget trækker hende tilbage. Hun prøver ihærdigt på at nå døren, men hun kan ikke bevæge sig. Hun kigger tilbage, og ser at hun er ved at blive trukket ned i et stort mørkt hul. Hun prøver at løbe hen imod døren, der trækker sig længere og længere væk. Hun prøver at skrige på hjælp, men har mistet stemmen. Hun kigger på hendes hænder, der er ved at forsvinde. 

Hun vågner med et sæt. Det var bare en drøm. I et kort øjeblik, ved hun ikke hvor hun er, men så husker hun det. Hun er blevet kidnappet af Victor og kristian, og de har nu taget hende til deres skjulested. Mette har inden idé om, hvad klokken er, eller hvor lang tid hun har sovet. Hun sætter sig op i sengen, og tager sig til hovedet. Det gør ondt. Hun mærker den bule hun fik. Den gør mere ondt nu end den gjorde i starten. Hun kigger lidt rundt i rummet. Hun rejser sig fra sengen og tager glasset med vand. Hun drikker lidt af det, og høre så nogle skridt. Hun skynder sig hen i sengen, og lader som om hun sover. Døren bliver låst op, og Kristian kigger ind. Han lukker forsigtigt døren igen.

Kristian går hen til Victor, der sidder i køkkenet og drikker en øl. "Hun sover stadig" Siger Kristian. "Det har hun efterhånden gjort i lang tid nu. Du tror ikke, at det kan være farligt for hende, at sove med den bule hun har fået, vel? Hvis hun nu har fået hjernerystelse?" Spørger han Victor. "Det ved jeg ikke, og jeg er egentlig ret ligeglad. Hvis hun nu dør af det, så behøver vi ikke at slå hende ihjel" Svarer Victor. Kristian kigger vredt på Victor. "Hvad sagde du? Siden hvornår er vi blevet mordere? Du får ikke lov til at slå hende ihjel, Victor. Hun var bare på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Det dræber vi ikke folk for."
Victor tænder en cigaret.

Mette står og lytter ved døren. Hun kunne ikke høre alt hvad der blev sagt, men hun hørte nok til, at hun ikke bare ved sidde og vente på, at hjælpen kommer. Nu bemærker hun et lille vindue i rummet. Det er dækket til at gamle gardiner, der hænger lidt skråt ned over det. Hun fjerner dem, og ser en masse træer. Hun befinder sig i en skov. Hun prøver at se om man kan åbne det. Vinduet begynder at knirke, så hun stopper hurtigt. Hun sidder musestille og lytter efter om Victor eller Kristian hørte det. Hun kan ikke høre fodtrin, så hun prøver lidt igen. Det er svært at få op, men til sidst lykkedes det. Vinduet er ikke særlig stort, men det er stort nok til, at Mette vil prøve at komme ud af det. Der er fyldt med edderkoppespind og gamle blade rundt om vinduet. Mette plejer normalt at være bange for den slags, men når det gælder friheden, er der ikke ting som edderkopper der kan skræmme hende. Hun stikker forsigtigt det ene ben ud af vinduet. Bagefter tager hun det andet ben ud. Hun er klar til at hoppe ud af vinduet, men da hun hopper, lander hun på et gammelt stykke glasskår. Uden at tænke over det, giver hun et lille skrig, men stopper hurtigt. Glasskåret sidder fast i hendes fod, og blodet begynder at løbe. Hun piller det ud, og begynder at løbe.

"Hvad var det?" Siger Victor. Han slukker sin cigaret, og løber ind på Mettes værelse. Hun er væk. "Kristian forhelvede! Tøsen er stukket af". Victor tager sin pistol frem. "Victor, læg den pistol væk. Vi skal nok finde hende!" Siger Kristian. "Jeg er færdig med at være flink og rar. Den tøs skal dø nu!" siger Victor vredt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...