Romeo og Romeo


2Likes
7Kommentarer
1219Visninger
AA

6. Hjælp mig.

ganske rigtigt. Han han havde noget til mig. Det var ikke lige frem noget, man ville ønske sig til sin fødselsdag eller jul. Det var heller ikke noget, ens mor kunne have med hjem fra arbejde. Og det var bestemt heller ikke godt. Efter at han havde slæbt mig ud på gangen, stildt mig op ad væggen, og samlet mine håndled over mit hoved, havdde han hevet en lille lap papir frem. " Du skal være min, og ingen andres" stod der på den. Hvad skulle det nu betydde? Bare fordi at vi havde haft samleje, betød det ikke at han ejede mig. Jeg er ikke nogens. "Hvad mener du med det?" Sagde jeg. jeg prøvede på at lyde sur. Men det virkede ikke. Jeg er elendig til at lyde sur. Ligemeget hvor meget jeg prøver, ender det med at lydde åndsvagt. Jeg kunne se på ham, at han synes at det lød underligt. - Han grinte ihvert fald. "At jeg elsker dig.." sagde han, og smilte. Jeg blev rød som en tomat. Det underlige ansigt jeg havde haft før, var blevt erstattet med at overrasket (og rødt) et. Jeg kiggede rundt og så, tilbage på ham. Han tog fat om min hage, og sænkede sin, så vores læber næsten mødtes. Samtidig strammede han sit greb om mine håndled, så jeg ikke kunne skubbe ham væk. Nu rørte hans læber mine. Det løb mig koldt ned af ryggen. Ikke fordi at han kyssede mig, men fordi at han var så dominerende. Det var næsten for meget. "Hjælp mig.." peb jeg. Men der var ingen der hørte mig. Selv ikke ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...