Unfaithful. {1D} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 8 nov. 2012
  • Status: Igang
Allison på 17 år, er tvilling til den verdensberømte Maddison, som dater Harry Styles fra One Direction. Allison & Maddison har siden de blev født, haft en konkurrence kørende imellem dem, og pga. det, er et had mellem de to piger startet. Kort sagt - de kan ikke udstå hinanden. Maddison vil vise sit nyeste bytte - Harry, for Allison, men hele situationen bliver vendt på hovedet da et lille uskyldig kys fra både Harry og Allison, går til at blive en affære bag Maddisons ryg. Det er ikke længere kun et uskyldig kys, men derimod et skjult forhold med lidt for mange seksuelle lyster, som opstår. Men, hvordan kommer det hele til at gå? Vil Maddison finde ud af det?
Hadet mellem de to piger opstår for hver dag, men er der grænser for, hvor man skal stoppe som søskende? Eller har de allerede overtrådt den?
Advarsel: Der er seksuelle scener og anstødene sprog i!

2684Likes
3019Kommentarer
731176Visninger
AA

9. Kapitel 8.

Klokken var kun halv fire, men Harry og jeg var allerede i gang med aftensmaden. Det skulle åbenbart have lang tid.

Jeg anede faktisk ikke, hvad vi skulle have. Noget kylling tror jeg?

Noget jeg ikke kunne finde ud af, så jeg fik lov at skære salat.

Og tro det eller ej, men det kunne jeg heller ikke finde ud af.

”Jeg har aldrig mødt en, som ikke engang kan skære salat.” Harry fik mig til at sidde på bordet, mens han fandt et plaster.

”Det er da ikke min skyld, at du har en røvsyg kødkniv!”

Tænk han gav mig skylden.

Skank!

Han satte sig på stolen foran mig, og havde et hånligt smil på læberne.

”Alle ved, at man ikke skærer salat ud med en kødkniv, Allison.” Han rakte ud efter min hånd, og tørrede blodet væk med noget papir.

Jeg er ingen husmor eller noge, så hvor fanden skulle jeg vide det fra?

Jeg havde aldrig lavet noget i et køkken før, udover at tage kiks.

Eller smøre en rugbrød – for det kunne jeg finde ud af!

Men salat, no way.

”Det er ikke min fejl. Der stod jo ikke direkte på salaten, hvad jeg skulle bruge, vel?”

Et grin undslap Harrys læber, mens hans krøller fløj rundt.

Så sjovt var det ikke.

Faktisk var det slet ikke sjov.

Jeg havde en finger med blod på!

”Bare lad mig gøre det.” Sagde han og rejste sig op.

Hvad?

Nej fanme nej.

Nu skulle jeg vise ham, hvordan man skar salat ud!

Jeg hoppede ned fra bordet, og stillede mig hen ved siden af ham, og før han kunne nå at hakke i noget salat, hev jeg kniven ud af hånden på ham.

Kniven var meget mindre end den jeg havde før.

Måske det ville lykkedes mig nu?

”Lad mig,” Jeg puffede ham væk med hoften, og koncentrerede mig så om at hakke salaten.

Ingen skulle tro jeg var dum.

Selvom jeg på nogle punkter var, men detaljer!

”Okay babe.” Svarede han og vendte tilbage til det han var i gang med før.

Jeg lagde kniven på bordet, og kiggede over på ham.

Babe?

Sidst han kaldt mig babe, var da vi havde sex.

Min mave slog knuder.

Damn.

Hvorfor tænkte jeg på det?

Jeg var her for Maddison, husk det.

Chancen nu, var oplagt.

Jeg vendte tilbage til salaten, og kiggede på Harry ud af øjenkrogen.

”Du svarede mig aldrig på, hvorfor Maddison ikke vidste, at vi skulle være sammen i dag.”

Tag dig sammen Allison.

Din stemme skal ikke ryste.

Hvorfor var jeg så nervøs?

Var jeg bange for svaret?

Harry lagde sin kniv fra sig, og ud af øjenkrogen kunne jeg se ham kigge på mig, men jeg kunne ikke kigge på ham. Han ville distrahere mig.

”Vi ved vidst begge, at hun ikke ville tillade det.”

Der var noget over hans stemme, som lød ligeglad, og hvis jeg ikke tog fejl, stod han med et stort charmende smil på læberne.

Satans til dreng altså.

”Hvorfor er du overhovedet sammen med mig?” Jeg lagde ikke kniven fra mig en eneste gang. Jeg kunne ikke kigge på ham, så salaten fik alt min opmærksomhed, og hvis jeg ikke tog fejl, blev det første gang, at jeg faktisk havde hakket salat ordentlig.

Jeg ville have været stolt og rost mig selv, men det var ikke det der var i mit hoved lige nu.

”Hvorfor skulle jeg ikke det?”

Jeg sukkede højlydt og lod kniven falde ned på bordet, inden jeg snurrede rundt og kiggede på Harry.

”Svar mig nu bare Harry.” Jeg lagde vægten på bordet bag mig.

Hvorfor.blev.han.ved.med.at.være.så.skide.træls?

Var det så svært at svare på?

”Rolig tigermis.” Han tog et skridt frem mod mig, mens han fjernede en krølle fra han ansigt, så hans øjne så direkte ind i mine.

Han gjorde det hver gang.

Men jeg ville altså vide det.

”Hvorfor gå bag om ryggen på Maddison?”

Uh yes.

Lige ud af posen.

Endelig!

Vi burde seriøst holde en fest.

I did it!

Harry trådte endnu et skridt hen imod mig, og endnu et, indtil han stod helt foran mig.

Jeg sank den klump jeg havde i halsen.

Hvorfor skete det her?

Kunne han ikke bare svare på en meters afstand?

Forfanden da.

Lorte til Harry.

”Det er en hemmelighed.”

En hemmelighed?

Omg hvor gammel var han lige!

Jeg skulle til at åbne munden, men han tyssede på mig, inden han lagde hånden på bordet bag mig, så jeg stod ’inde’ i ham.

Misforstå mig ikke, hahahahah!

Undskyld, aahaha.

”Det skal du nok få svar på en dag.” Mumlede han og lod sine øjne glide ned mod mine læber.

Få svar på det en dag?

Jeg ville have svar nu!

Forfanden, udnyttede han mig bare, eller hvad?

Og udnyttede jeg ham?

Jeg var forvirret.

”Harry forhelved du ka…”

Et par læber blev lagt mod mine, og hvis jeg ikke allerede vidste det var Harry, ville jeg alligevel have gættet det. Hans læber føltes så bløde mod mine, og smagen af..

Omg, hvad havde jeg gang i.

Det her var ikke okay.

Jeg burde skubbe ham væk.

Jeg løftede kort armene og lagde dem på hans bryst.

Tænk jeg kunne gøre det.

Jeg er stolt af mig selv.

Der var helt klart is til mig senere.

Hans hænder slap bordet bag mig, og fandt rundt om mit liv, inden han pressede mig ind mod ham, hvilket fik mig til at ligge armene om hans hals.

Hvad?

Ligge armene om ham?

Hvad blev der af, at skubbe ham væk?

Forfanden, du faldt lige i fælden Allison.

Super flot.

Ingen is til mig.

Hans tunge snittede mine læber, og uden at tænke over det lod jeg den komme ind.

Ville det være forkert at sige, at jeg havde savnet hans læber?

Tænk jeg havde savnet hans læber.

Gosh, det her var så forkert!

Og jeg havde mit lort!

Ja i ved, lort = menstruation = lort.

Hans hænder tog en smule hårdere fat om mine hofte, og lidt efter ramte jeg kanten af bordet, men en fart der fik mig til at stønne mod hans læber.

Han burde virkelig stoppe.

Jeg burde stoppe!

Det burde ikke komme så langt.

Stop Allison, stooooop!

Det var som om alt gik imod min hjerne, og lidt efter lå mine hænder i hans hår.

Tak krop, tak hjerte. Tak det hele.

Han bøjede sig en smule, og løftede mig op, så jeg sad på køkkenbordet. Hans læber gled ned af min hals, hvilket fik mig til at ligge hovedet bagover, sammentidlig med, at jeg hev hårdere fat i hans hår, så han stønnede mod min hals.

Noget råbte at jeg skulle stoppe, men det var som om det blev overhørt af min lyst, som ikke skulle blive større. Jeg blev nød til at stoppe før det blev for sent.

”Harry.” hviskede jeg og slap mit greb om hans hår.

Han stoppede ikke og lod sin hånd glide op af mit lår.

Allison, du gør dig selv flov, hvis du ikke stopper nu.

Den gled længere op.

Allison stop!

En bibbende lyd lød, hvilket fik Harry til at trække sig fra mig. Hans øjne borede sig ind i mine, og at se lysten i hans øjne, gav mig lyst til at skide på det hele, men det ville være klamt.

Seriøst, giv mig ret?

Det ville være røv klamt.

Godt nok var den ved at slutte, men jeg skulle ikke tage nogen chancer!

Han lænede sig ind over mig endnu engang, og kyssede mig kort på munden.

”Grunden er ikke relevant lige nu,” hviskede han kort, inden han trak sig væk og åbnede ovnen, som havde reddet mit liv.

At være så glad for en ovn, var nok once in a lifetime, og det blev nok også sidste gang.

Nu ville jeg aldrig kunne hakke salat uden at tænke på Harry.

Det virkede forkert, men det var hans skyld.

Tænk jeg kunne blive så svag ved hans berøringer.

Jeg var flov.

Flov over mig selv.

Men jeg have fået spurgt ind til Maddison, og det var en start.

Nu skulle jeg så bare have ham til at svare.

***

Jeg ved ikke, hvordan vi fandt den stilling, men den var rar at ligge i.

Misforstå mig ikke, selvom jeg misforstår mig selv, haha!

Nå, men vi lå på gulvet. Harry sad op af sofaen, og jeg imellem hans ben. Tv’et var slukket, og det eneste vi lavede, var at snakke.

Vi snakkede faktisk.

For første gang, snakkede vi.

”Så dig og Maddison, har altid været fjender?” Han kiggede ned på mig og lod sin hånd glide op og ned af min arm.

Uh, du skulle bare vide, hvor meget jeg engang så op til hende, men det fuckede hun selv op.

Maddison havde altid været en bitch, just so u know!

”Jep” Sagde jeg en smule ligegyldigt.

Det føltes akavet at snakke om Maddison, når det var hans kæreste.

Men på den anden side, lød det mere som om, han rent faktisk var interesseret i, hvordan hun rigtig var.

Og ikke for at sætte hende i et dårligt lys, så fortalte jeg jo bare tingene som de var.

Sådan var jeg bare.

”Og derfor forstår jeg ikke, hvad du ser i hende.” Jeg kiggede ud af vinduet og hen på bygningen ved siden af.

Rent faktisk, fattede jeg ikke, hvad han så i hende.

Han fejlede noget, og jeg skulle stadig finde ud af, hvad fanden det var.

For noget måtte der altså være galt.

Ingen forelskede sig i Maddison – hvert fald ikke den rigtige.

Måske var det på tide at Harry fandt ud af den rigtige side af hende.

I would love that!

Faktisk, burde I også finde ud af den rigtige side af hende.

Jeg ved jeg lyder som en bitch, men det er kun fordi I ikke kender hende.

Måske har jeg været dårlig til at give et indblik af hende?

”Du gør det igen.”

Gør hvad?

”Gør hvad?” sagde jeg hurtigt og kiggede op på Harry, som sendte mig et smil, som jeg snart ikke kunne stå for længere.

Åh, jeg lød virkelig forelsket.

Men igen, sådan gør jeg ikke. Jeg bliver ikke forelsket.

”Lukker dig inde i dig selv.” Hans hånd gled forsigtig hen på min mave, inden han lænede sig ned og plantede et kys i min pande.

Han var kærlig.

Harry var kærlig over for mig.

Det var jeg ikke vant til.

Hvorfor var han kærlig?

Jeg havde ikke nogen grund til at blive kærlig behandlet!

Men hey, jeg klager ikke.

Ingen havenisser, ingen træls søster, ingen dreng der kalder mig rødhætte – jeg burde være glad.

Jeg var glad.

Sjovt nok var jeg glad.

Jeg havde fået svar på det jeg skulle hos Harry, men jeg var her alligevel.

Og klokken var mange.

Hvad lavede Miles?

Gisp! Miles.

Jeg trak mig hurtigt fra Harry og greb ud efter den første telefon der var i nærheden

”Hvad sker der? Spurgte Harry forvirret.

Jeg trykkede på knappen, og i stedet for at se på klokken, var det baggrundsbilleder der fangede mine øne.

Et billede.

Et billede af Harry og Maddison, som står og kysser foran London Eye.

Ikke bare kysser, men æder hinanden!

En træls følelse skyllede igennem min krop og hurtigt kiggede jeg på klokken.

Måske var et rent faktisk seriøst imellem dem?

Hvorfor skulle han ellers have hende som baggrund?

Men hvorfor fanden var han så sammen med mig?

Det gav ingen mening - overhovedet.

Jeg måtte seriøst have svar, og gerne snart.

Men hvorfor irriterede det mig?

For nogle dage siden, var jeg kold i røven over de var sammen – udover det var klamt.

Jeg kiggede hurtigt hen på Harry, for ikke at vise, at det gik mig på.

”Jeg bliver nød til at smutte. Miles og jeg har film aftale.” Jeg rejste mig op og gik ud mod udgangen, uden overhovedet at vente på Harry.

Mit humør var virkelig slemt lige nu, og det kunne jeg vidst takke mine humørsvingninger for.

Det var hårdt at være pige.

Måske jeg skulle prøve at være en dreng?

Bare for en dag?

Det kunne være pisse awesome.

Så ville jeg være ligesom Harry – lækker og udnytte piger.

Vent, udnytte?

Hvorfor udnyttede han pludselig piger?

Hvad var der i vejen med mig, jesus christ!

”Vi ses på fredag.” Jeg drejede rundt, og nåede kun lige at fange hans skikkelse, inden hans læber igen lå mod mine.

Fanden tag dig Harry.

Det der var bare ikke i orden.

”Vi ses.” Han kærtegnede blidt min kind, inden han åbnede døren for mig.

Hvad var der lige sket det?

Var jeg gået glip af noget?

”Ja, vi ses.” Sagde jeg en smule koldt og fraværende, men mine tanker overtog totalt.

Hvad var der ved at ske med mig?

Jeg måtte fejle noget, og nok noget der var værre end det Harry fejlede.

***

”Her er din is.”

Jeg kiggede op på Miles, som så helt forvirret på mig.

Jeg havde ondt af mig selv.

Det havde jeg virkelig.

Jeg burde slet ikke tage tingene så tungt.

Harry var ’sammen’ med mig, bag Maddies ryg.

Det gjorde mig ingenting for nogle dage siden, derfor burde det heller ikke gøre det nu.

Det var min menstruations skyld.

Det kunne ikke være andet.

”Hvad sker der?” Miles satte sig på sengen og hjalp mig med at åbne isen.

Jeg sukkede tungt og stirrede ind i tv’et.

”Jeg er træt af at være en pige.” Fløj det ud af munden på mig.

Super flot, bare giv din blå håret gay ven et underligt indtryk af dig, hvis det overhovedet er muligt at gøre det underligere.

”Så, dit problem er, at du er træt af at være en pige? Du burde også overveje at skifte til dreng. Vi har det sjovere.” Han puffede blidt til mig, men det hjalp ikke.

Det var ikke engang sjovt, for han havde jo ret.

”Ja, så kan i gå og udnytte piger.” Jeg tog en ordentlig portion is i munden, og kiggede på Miles, som begyndte at grine, inden han tørrede noget væk fra min hage.

Ja, mig og min bedsteven har også kærlige øjeblikke.

Kærligt.

Gå væk med det lort.

”Lad os se den bedste gyserfilm du har.” Sagde jeg så og skovlede noget mere ind.

Miles rejste sig uden at stille spørgsmål, men jeg vidste de var der.

Han vidste bare, hvornår han ikke skulle sige noget, og hvornår han skulle.

Jeg elskede ham.

Jep, jeg elskede min blå håret gay ven helt op til skyerne.

HUH! Kan i se? Der er noget helt alvorligt galt med mig.

Mine tanker er begyndt at blive normale, og det er forkert.

Jeg er forkert, hvis jeg er normal.

Normalt er kedeligt.

Hvorfor tror I jeg har lyserødt hår?

Ja, ok, det var pga. Maddison, men jeg elsker mit hår!

Og den her is.

Den smagte seriøst godt.

”Og sluk lyset.” Kommanderede jeg Miles til.

”Alt for dig, mester.” Han grinede og smed sig ved siden af mig, for at tage noget af min is.

”Hey!” sagde jeg surt og greb ud efter skeen.

”Ikke tag min skatter.” Jeg surmulede og hev isen tilbage.

”Du bliver fed af alt den is skat.” Han aede mig på håret, hvilket fik mig til at puste nogle totter væk fra ansigtet.

Don’t call me tyk.

Jeg er ikke tyk.

Jeg elsker bare tykke ting.

Så måske er jeg tyk.

Men indeni!

Se, isen hjalp allerede.

Jeg var underlig igen.

Eller underlig normal.

Jeg er forvirret.

Måske jeg bare skulle sove på det her.

I morgen blev sikkert en bedre dag med fugle der synger, og folk der giver penge til Afrika.

Okay, nu blev det seriøst for mærkeligt.

I morgen skulle jeg pakke, og være sammen med Miles, og sikkert mærke om jeg stadig var syg.

Gosh, det bliver for meget nu.

Godnat. 

---------------------------------------------------------

Dette er IKKE rettet igennem, da jeg har travlt, så nyd det. Ved det er en smule kedeligt, men gider ikke skøjte over alle tingene bare for de kan tage på camping. Så... bær over med det. Kys kys og god uge. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...