Unfaithful. {1D} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 8 nov. 2012
  • Status: Igang
Allison på 17 år, er tvilling til den verdensberømte Maddison, som dater Harry Styles fra One Direction. Allison & Maddison har siden de blev født, haft en konkurrence kørende imellem dem, og pga. det, er et had mellem de to piger startet. Kort sagt - de kan ikke udstå hinanden. Maddison vil vise sit nyeste bytte - Harry, for Allison, men hele situationen bliver vendt på hovedet da et lille uskyldig kys fra både Harry og Allison, går til at blive en affære bag Maddisons ryg. Det er ikke længere kun et uskyldig kys, men derimod et skjult forhold med lidt for mange seksuelle lyster, som opstår. Men, hvordan kommer det hele til at gå? Vil Maddison finde ud af det?
Hadet mellem de to piger opstår for hver dag, men er der grænser for, hvor man skal stoppe som søskende? Eller har de allerede overtrådt den?
Advarsel: Der er seksuelle scener og anstødene sprog i!

2684Likes
3019Kommentarer
731176Visninger
AA

30. Kapitel 27.

 

Jeg vågnede næste morgen helt klar på hvor jeg var, og hvem der lå ved siden af mig, og hvad vi havde gjort.

Og det var godt. Så godt, at jeg havde så forfærdelig ondt i mit underliv. Det føltes så forfærdelig rigtig, men det var vel bare et spørgsmål om tid, før Harry forsvandt igen. Han havde sikkert allerede i tankerne, at smide mig ud, så snart han vågnede.

Ja, jeg har tillidhedsproblemer nu, okay? Det er da heller ikke så skide underligt, når alle jeg har haft tætte på mig, ender med at svigte mig. Udover Miles.

Aldrig Miles.

Miles er bøsse, og den eneste jeg kan stole på. Hvilket minder mig om, at jeg skred fra ham i går..

Jeg bed mig hårdt i læberne, for at stoppe tårerne der ville ud. Lorte tårer. De skulle ikke trille ud af mit hoved – ikke nu. Men hans ord kørte rundt i mit, allerede forvirret, hoved. Han fortalte han elskede mig, han fortalte jeg skulle lytte, at jeg fortjente en forklaring – men hvad ville den forklaring være? At Maddison var bedre end mig? Harry kunne lige så nemt have gået i seng med mig som hævn mod Maddison. Han havde jo på en eller anden måde bevist, at det var hende, og ikke mig. Han havde løjet for mig, fortalt han elskede mig for at få sex ud af mig, og så valgte han Maddison, som var ham utro i sidste ende. Jeg burde ikke have ondt af ham, men det havde jeg. For Harry var også ked af det. Og selvom det var pga. Maddison, så ramte det mig!

Og det gjorde mig mere ked af det, fordi han ville vælge Maddison frem for mig hvis hun kom tilbage..

Jeg tørrede hurtigt mine kinder, da de efterhånden var blevet lidt våde. Forhelved i fucking satan da fucking også. Så følsom. Kun tanker fik mig til at græde. Hvor var jeg svag. Men det var Harrys skyld.. og alligevel lå jeg her, tæt op af ham… bange for at miste ham, bange for at han ville forlade mig, selvom det endte med at være mig der måtte forlade ham denne gang. Jeg kunne ikke klare til ét eneste nederlag mere, for så ville jeg ramme bunden – hårdt.

Derfor vendte jeg ryggen til Harry og trak dynen op til munden, for at gøre mine snøft mindre høje. Jeg ville ikke have Harry skulle se jeg græd. Det var slemt nok at jeg græd da vi havde sex, eller ’elskede.’ Tænk hvis han troede han var dårlig i sengen? Okay nej. Det vidste han godt han ikke var.

Jeg var så fucking forvirret.

”Allison?” And I did it. Jeg snøftede højt og vækkede Harry. Jeg burde klappe mig selv på skulderen. Hvordan skulle jeg forklare mig ud af den her? Jeg fik noget i øjet, og så ville han spøge hvad, og så ville jeg ved et uheld komme til at svare: Ulykkelig kærlighed og så ville jeg græde endnu mere. Nej. Det holdt bare ikke.

Og netop derfor ignorerede jeg ham, og strammede mit greb om dynen, da han langsomt satte sig op i sengen, og lænede sig hen imod mig.

”Allison,” mumlede han igen, denne gang med en trist stemme der fik min krop til at ryste. Wow. Nu var det vidst ikke bare ulykkelig kærlighed længere, og nu kunne jeg da slet ikke skjule, at jeg græd.

Undskyld mig, men tog jeg ikke til Irland for at finde mig selv igen, og blive den stærke ligeglade Allison? Kan I så forklare mig, hvorfor jeg ligger og stor tuder i Harry’s seng?

”Allison,” sagde han igen, utålmodigt, og lagde en hånd på min skulder. Han trak lidt i mig, så jeg trillede om på siden – for vi ved vidst alle, hvor anti stærk jeg er.

Jeg lukkede hurtigt mine øjne da hans ansigt kom til syne. Jeg ville ikke kunne klare hans grønne øjne. Ikke igen.

Hans hånd gled forsigtig ned langs min arm og hen til min hofte, inden han trak mig hen til sig, så min kind ramte hans arm og bryst. Jeg sank den klump jeg havde i halsen og prøvede at ignorere den varme trygge følelse der gik igennem mig. Hvordan kunne han give mig en tryghed, når han kunne forlade mig om lidt?

Dumass.

”Allison, hør på mig,” mumlede han, men jeg rystede straks på hovedet. Det kunne jeg ikke klare lige nu. Det ville jeg ikke kunne holde ud.

”Senere Harry,” mumlede jeg, hvilket nærmest gav ham et chok. Han stivnede i sin bevægelse, og trak sig så en smule fra mig.

”Allison, du bliver nødt til at høre på mig.” Jeg nikkede hurtigt. ”Men ikke nu. Jeg er træt.” Det var ingen løgn. Jeg var træt af det hele. Jeg havde brug for ham nu. Jeg havde brug for hans tryghed og generelt bare ham. Jeg vidste udmærket, at der ikke blev noget ’senere’ for til den tid ville jeg være væk. Jeg kunne ikke blive hos en som kunne knuse mig hvert øjeblik.

Han trak op i dynen og viklede den rundt om mig, inden han plantede et kys i min pande, som helt klart efterlod brændmærker. Jeg bed mig i læben for ikke at græde mere, men det var som om Harry også havde en sjette sans, for han trak sig fra mig, for at kigge på mig. For jeg havde også en sjtete sans, så jeg kunne mærke det.

”Allison,” jeg vidste han sagde mit navn uden at kunne fortsætte. Medmindre han var så dum, at han valgte at prøve at overtage mig til at lytte igen. Derfor rystede jeg bare afvisende på hovedet og bed hårdere ned på min læbe.

”Hold op,” sagde han hurtigt og hentydede til at jeg gav mig selv smerte. Hans tommelfinger gled hen over min kind, inden han lagde to fingre under min hage og løftede mit hoved op. Mit hjerte sprang i mit bryst og klumpen i halsen blev større for hvert minut. Hans ånde kom tættere og tættere på mit ansigt, og det eneste jeg brændte for lige nu, var hans læber mod mine, derfor skubbede jeg ham ikke væk da jeg vidste det var det han prøvede på.

Han gjorde det hele værre, og det samme gjorde jeg. Jeg gav mig selv en smerte jeg ikke burde, men det var som om jeg havde brug for den til at minde mig selv om, at det her var virkelighed.

Hans læber fandt blidt mine for at se om det var ok, og da jeg ivrigt selv kyssede med, kyssede han mig en smule hårdere. Jeg pressede mig selv tættere på ham for at føle alt af ham, da det blev sidste gang. Mine hænder gled fra mit eget bryst, hen til hans hofte, op af hans sider, hen af hans bryst og hen til hans nakke. Hans hjerte bankede næsten hårdere end mit – hvis det var muligt, hvilket det jo så var.

Jeg udviklede kysset en smule og prøvede at få alt med – huske alt, føle alt, så jeg ikke ville glemme det igen, men jeg vidste, at så snart vores læber slap hinanden, så ville følelsen være væk. Det eneste der ville være tilbage, ville være min længsel efter ham – og hvor må jeg seriøst stoppe med det her. Jeg gør det værre for mig selv. Jeg burde bare rejse mig og skride, men jeg kunne ikke få mig selv til det.

Han lagde armene om mig, på en måde der fik mig til at føle, at jeg altid ville være hans – men han var for god sake Harry fucking Styles. Han vidste hvordan man skulle tilfredsstille en pige, men for hans uheld, så havde jeg truffet min beslutning. Jeg måtte glemme ham, selvom det blev svært.

***

Jeg vågnede senere hen af dagen ved siden af en sovende Harry. Jeg kiggede op på ham, og lod mig selv kigge alle detaljerne igennem i hans ansigt, inden jeg smuttede.

Og så ved vi vidst alle, at Harry var så flot, at man kunne stirre i helveds lang tid, men jeg er Allison, så jeg behøvede kun få sekunder, før jeg langsomt trak mig fra ham og rejste mig op.

Og kiggede på ham.

Jeg tog et skridt bagud og tog mit undertøj på.

Og kiggede på ham.

Derefter trådte jeg endnu et skridt bagud for at vende mit blik hen mod ham, men jeg havde ikke set bordet bag mig, så hurtigt snurrede jeg rundt og nåede lige at gribe fat i lampen, inden den faldt på gulvet. Denne gang var jeg sikker på mit hjerte hoppede hurtigere end nogensinde før. Hvis Harry opdagede mig nu, så ville min plan gå i vasken, og så ville han tvinge mig til at høre på hans forklaring, som uden tvivl kunne få mig til at ramme bunden.

Igen, jeg havde ikke brug for at vide Maddison var bedre end mig. Jeg skulle videre med mit liv inden jeg faldt helt ned på bunden, derfor lod jeg igen mit blik glide over Harrys nøgne overkrop, og op til hans ansigt.

Han så så fredfyldt ud – og ja det sagde jeg lige. Harry så fredfyldt ud og lignede langt fra den player og den dreng der havde knust mit hjerte. Faktisk begyndte jeg helt at tvivle på om jeg skulle smutte, og det fik mig bare til at fare sammen og tage mit tøj på…

Inden jeg igen kiggede på Harry.

Jeg kunne også tage et billede, da det nok ville holde længere, men Harry bevægede på sig, og hurtigt fik jeg min krop ud af rummet – dog efterlod jeg mit hjerte derinde. Og jeg har ikke lyst til at fyre end fed kommentar af, om hvor poetisk det lød – selvom det virkelig lød godt – men det var præcis sådan jeg havde det. Men så måtte jeg jo være en bitch uden hjerte. Jeg kunne ikke hente det tilbage – og hvis jeg gjorde, så ville Harry stoppede mig, for vi kan vidst alle blive enige om, at han nyder at lege med mit hjerte og mine følelser.

Langsomt tog jeg mine sko på og kiggede en sidste gang hen mod Harrys værelse. Hele lejligheden var stille, ligesom alt indeni mig var. Det var stilhed før stormen  for vi ved vidst alle hvor tudefærdig jeg er, når jeg kommer hjem.

So here we go again Allison – denne gang bare 10 gange værre end de andre gange, for denne gang kunne jeg ikke engang tage til Irland og få det fikset, for Harry havde mit hjerte, og jeg ville fra nu af blive en kold og livløs pige uden hjerte.

That’s the new me.

***

Jeg åbnede, eller smadrede døren op til Miles hus. Mine hænder var fulde af poser med chokolade, kiks og is.

Lidt gammel Allison var vel stadig i mig – og desuden havde jeg tabt mig, så nu skulle der ædes is med Mary. Jeg var ikke engang i humør til at se gyser film. Denne gang havde jeg endda lejet nogle ordentlig tudetøsefilm, som Mary og jeg skulle se. Miles måtte selv om, om han ville være med. Han skulle bare forberede sig på en virkelig tudefærdig Allison. Jeg vidste ikke med Mary, men hun skulle med.

”Er det dig Allison?” spurgte stemmen, som ikke tilhørte Miles på nogen menneskelige måder. Medmindre stemmen pludselig var blevet til en kopi af Derek, som jeg faktisk havde håbet, havde fået sparket sin røv tilbage til Irland af Miles – men nej.

”Nej,” svarede jeg flabet – og hvorfor jeg var i humør til det, det aner jeg ikke. Måske fordi en indre flamme kom frem i mig, og måske fordi synet af Derek ovenpå Maddison hjemsøgte mig. Jeg ville gerne tænke på noget andet, men Derek stod pludselig foran mig, og så kom synet igen.

”Vi skal snakke,” sagde han og prøvede at fange mit blik, men jeg var så kold som de fire liter is, så jeg fortsatte ind i stuen, hvor Miles og Louis til min store overraskelse sad. Mit blik fandt hurtigt Miles, og jeg var ret sikker på, at de slog lyn.

”Hvorfor har du ikke sparket hans røv tilbage til Irland?” vrissede jeg. Louis prøvede ikke at smile, men det lykkedes ham ikke – selvfølgelig ikke. Det var Louis.

”Det havde jeg også, hvis Louis ikke tvang ham til at blive,” og denne gang lød Miles faktisk pisst på Louis. Var jeg gået glip af noget?

Og fordi jeg sagde det højt, begyndte Louis at grine – men det var falsk. Lige så falsk som Maddisons øjenbryn. Det var mere en haha-du-skulle-bare-vide-latter, og den skræmte mig.

”Måske du skulle lytte på ham Allison,” sagde Louis roligt. Præcis som Harry havde bedt mig om – altså at lytte på ham. Forstod folk ikke, at jeg ikke skulle fortælles hvad jeg skulle gøre?

”Hvis jeg har lyst til at lytte på Derek, så skal jeg fanme nok selv beslutte det,” vrissede jeg og hældt alt indholdet fra posen ud. Miles tog hurtigt fat i mine dvd’er som jeg faktisk ville have gemt, for Louis skulle ikke se det – det var ydmygende.

”The notebook?” han løftede øjenbrynet og kiggede kort på Derek som kom ind i rummet. Der lød en underlig lyd fra Louis, inden han rejste sig.

”Så, dig og Harry fandt ikke ud af det i går?” Hans øjne fangede mine, og jeg kunne se han fortrød hans spørgsmål.

”Hvis vi fandt ud af det, hvorfor fanden i helved tror du så jeg har købt is og tudetøsefilm?” Mit humør var trist. Jeg vil ikke engang benægte det.

Louis løftede hænderne op foran sig. ”Hvad skete der?” spurgte han om og satte sig ned ved siden af mig.

Lyv Allison.

Han skal ikke vide i ’elskede’.

”Vi dyrkede alt for følsom sex så jeg endte med at tude og forlod ham.”

Flot.

Sådan Allison. Alle detaljer.

”Og problemet er, at jeg gav mig selv væk til ham, så han havde endnu engang chancen for at knuse mig fuldstændig, derfor skred jeg.. Og fik jeg nævnt, at det sikkert bare var for at tage hævn mod Maddison, at han synes jeg skulle bruges?”

Det var et fucking retorisetisk spørgsmål Allison. Han behøvede ikke alle detaljerne.

Jeg kunne mærke Derek stivne bag mig – men han kunne bare skride tilbage til Irland. Alligevel synes jeg det var lidt sjovt at kigge hen på ham, og spørge hvad han ville – og som jeg havde frygtet han ville, kom han hen og satte sig.

”Jeg tager tilbage til Irland i aften. Jeg er virkelig ked af det der skete. Jeg ved virkelig ikke hvad der gik af mig, jeg ..” ”- Løj mig direkte op i ansigtet. Kom tæt på mig kun for at knalde med Maddison. Du klarede det godt Derek..” ”- Det var ikke det jeg mente” ”- Så fortæl nu bare alle hvordan du gennemkneppede hende og knuste hendes naive lillesøsters hjerte,” vrissede jeg og tog fat i isen.

”Jeg tror det er bedst du går Derek,” mumlede Miles en smule surt og fik ham hen til døren.

Kan I se hvad jeg mener? Miles er den bedste.

”Er du sikker på, at Harry gjorde det at hævn?”

Og så sad jeg her med Louis.

”Skal du ikke også af sted?”

Emneskift. Det var jeg god til. Og skuespil for den sagsskyld – for tårerne var så tætte på at glide ud.

”Allison, svar mig nu bare.” sagde han og lagde en hånd på mit lår, som Harry havde gjort.

”Ja, ja jeg er.” Mine øjne fangede hans.

”Han fortalte han elskede mig og valgte Maddison frem for mig – ergo, han elsker Maddison højere, og når han ser Derek have sex med hende, så vil han have hævn. Du kender måske følelsen? Det er sådan en hvor man virkelig får lyst til…” ”- Ja tak, jeg ved godt hvad hævn er og føltes.” han gav mit lår et klem og tog noget af min chokolade.

Jeg kunne godt Mary lige nu…

”Jeg prøver bare at fortælle dig, at der måske er en grund til Harry blev sur på Maddison i går og tog sig af dig, da ingen af os andre kunne,” mumlede han og lod en finger glide over min hånd, som var fyldt med sår.

Ja tak Louis. Bare gnid mere i såret – hvis I forstår.

”Jeg vil utrolig gerne tro dig Louis, men sidst jeg stolede på nogen menneskelige personer, så løj de og knuste mit hjerte,” sagde jeg hårdt.

”Heeey!” lød det fra Miles, hvilket fik mig til at grine – helt ukontrolleret.

”Du er ikke menneskelig, du er bare… .dig.” Og det var den perfekte redning, for Miles lagde armene om mig, og trak mig ind til sig.

Kærlighed.

”Tænk over det Allison – Harry er ikke så hævnagtig som du er,” og med de ord klappede han mig på skulderen, kyssede mig i håret og gik.

Hvad mente han med det? Var jeg hævnagtig? Det var jeg da ikke? Hvad fanden Louis!!!!

Jeg skulle til at rejse mig op, men Miles trak mig ned til sig igen.

”Var der ikke en film vi skulle se?” spurgte han om og kærtegnede min hånd. Hvorfor han pludselig var så sød, har jeg ingen ide om. Måske fordi han kunne se det var alvorligt, når jeg havde lånt tudetøsefilm. Hvem ved? Måske var det bare en anden side af Miles – og den kunne jeg godt lide. Jeg følte mig rent faktisk elsket på sammentid som jeg følte mig utrolig uelsket.

Miles var perfekt.

På tv’et poppede DVD menuen op, og bare ved synet af den, begyndte jeg at græde. Ja, jeg ved ikke engang hvorfor. Jeg græd bare. Og ikke sådan noget snøfte snøfte noget… det var mere sådan noget hulk wrall hulk snøft noget – og Miles holdt strammere om mig.

Uden min blåhåretbøsseven ville jeg ikke være her lige nu. Wow, totalt depri tanker, men det var rigtig. Jeg ville ikke have et sted at bo, og jeg ville ikke have den fjerneste ide om hvad jeg skulle stille op med mit liv – men Miles var Miles, og han gjorde mig glad.

Den eneste optur i livet.

***

Vi sad i køkkenet og åd pizza, da det ringede på døren. Mit første bud var pizzabudet, men vi spiste jo pizzaen, så det kunne det ikke være. Medmindre vi havde glemt at give ham penge.. men det gjorde vi da?

Well, det var hvert fald ikke pizzabudet, og det var heller ikke til at tage fejl af, hvem det var. Jeg havde virkelig håbet han forstod en hentydning, da jeg skred i morges, men måske var han ikke så klog – eller måske var han ikke så vant til, at piger skred fra ham. Det var nok nummer to.

Nå men, jeg fór hvert fald op af stolen og smed min pizza på tallerkenen  Det gik først op for mig nu, at det faktisk var ham. Ham der havde fået mine øjne til at hæve og se helt røde ud, og mine kinder til at brænde. Han fik mig til at leje tudetøsefilm og spise endnu mere is! Jeg ville ikke snakke med ham – så hvad fanden lavede han her?

Lol, jeg kendte jo godt svaret, men det skulle mere forstås sådan: HVOROR FATTEDE HAN DET IKKE.

”Miles, jeg bliver nødt til at snakke med hende,” sagde han desperat, så mit hjerte bankede alt alt for hårdt. Der var stilhed i et øjeblik, og lige som jeg troede Miles havde afvist så jeg kunne takke ham for altid, lød hans dæmpet ’okay’.

En panik følelse gik igennem mig. Skulle jeg grine og opføre mig som om ingenting var sket? Eller sætte mig på gulvet og græde, og undskylde fordi jeg gik når jeg lovede han måtte forklare sig? Eller skulle jeg flygte og leve livet på gaden? Måske kunne jeg bare have stoneface på, og lade som om han ikke var her?

”Miles kan du høre noget? La la la, det trækker” nej vel? Og eftersom jeg stod i min egen verden og så skyggen i gangen, valgte jeg at vende ryggen til og fylde et glas med vand.

”Allison,” sagde Miles med en nervøs stemme – det burde han også, for jeg ville slå ham ned om lidt.

”Mmh?” mumlede jeg uden at kigge på ham, så jeg afslørede mig selv i at vide, at Harry var her.

”Harry er her,” sagde han så lidt efter.

”Nåååh,” mumlede jeg.

Og jeg sværger  Jeg kunne slå mig selv i hovedet. Nåååh? NÅÅÅH? Hvme siger nåååh når ens fucking halløj kommer? Mental fucking lussing til mig. Lige nu skulle jeg bare være glad for, at Mary var inde i stuen.

Miles sukkede tungt og gik du af rummet, og efterlod mig alene med Harry. Mine hænder begyndte at ryste om glasset, ellers var det vandet der havde jordskælv.

Whatever.

”Allison,” lød hans hæse stemme, en smule for tæt på. Af nervøsitet tabte jeg glasset ned i vasken og snurrede rundt.

Be strong.

And forever young.

Random.

Jeg er nevøs, okay? Jeg ved det var dumt af mig at gå!

”Du forsvandt,” mumlede han, og det var lige før jeg var ved at give ham en klapsalve, men helt ærlig ikke? Jeg er ikke i humør til ironi.

”Jeg havde travlt,” mumlede jeg svagt.

Sådan. Der røg ’be strong’ i vasken – sammen med mit glas. Totalt spildt vand – og nej ikke mælk, vand.

Harry gav et suk fra sig. Okay, han var heller ikke i godt humør.

”Vil du lade mig forklare nu?” måden han sagde det på, gav mig ikke engang nogle muligheder.

”Nej,” sagde jeg hurtigt og foldede mine hænder.

Harry lænede vægten over på det andet ben, og sukkede igen.

”Men fordi jeg lovede det, har du to minutter. Min film begynder om to et halvt,” sagde jeg og bed mig i læben. Okay, måske havde jeg en alt for stor trang til at høre hans forklaring. Jeg var klar til at høre den, selvom den ville knuse mig – men så ville jeg hellere knuses nu end senere.

”Det har altid været dig.”

Hvad?

Undskyld, hvad?

What x 1000 gange andre sprog.

Var det hans spørg?

Et grin slap ud af mine læber. Kald mig snobbet, men helt ærlig, det var nok den største løgn jeg nogensinde har hørt. Det var mig der blev droppet til fordel for den lille djævel!!!

”Ja, right.” mumlede jeg og rystede på hovedet, hvilket åbenbart pissede Harry af, for lidt efter stod han helt foran mig.

”Jeg mener det Allison,” sagde han mellem sammenbidte tænder. Okay. Harrys tålmodighed var ovre. Han var ikke vant til at blive afvist – det har jeg fattet. Men så skulle han ikke være kommet tilbage.

”Så forklar mig hvorfor du den ene dag siger du elsker mig, og den næste vælger Maddison,” mine hænder fandt hans bryst, og hårdt skubbede jeg til ham, men han tog blot fat om mine hænder og holdt dem sammen i hans enorme hånd.

Enorme, siger jeg dig.

”Hvad tror du ikke folk ville sige, hvis jeg den ene dag er kærester med Maddison, og den næste med hendes søster?” hans øjne fangede mine ved et uheld, og eftersom han vidste jeg ikke kunne modstå hans øjne, så ville han sikkert gøre alt for at fastholde øjenkontakten.

”Det ved jeg virkelig ikke Styles,” sagde jeg og prøvede at rive mine hænder til mig, men uden held. ”Men jeg ved, at du ikke behøvede at fortælle du så elskede mig, hvis du alligevel ville vælge Maddison frem for mig,” og hvor synes jeg, at jeg lød egoistisk. Mig mig mig.

Men fuck det. Det handlede jo også om mig.

”Jeg havde jo ikke regnet med hun ville opdage det,” vrissede han.

Aha.

”Så du havde egentlig tænkt dig at holde hende for nag i… alt evighed?” Min vrede steg. Var det virkelig hans forklaring? For den stank af taberagtighed.

”Nej,” sagde han og pludselig blev hans greb om mine hænder blidere.

”Jeg ville have slået op med hende Allison, men så fandt hun ud af det hele,” ”-Og så valgte du at smadre mit hjerte i stedet for at udstå som en player i medierne, hvilket du efterhånden snart burde være fucking vant til!” nærmest råbte jeg og skubbede til ham så jeg endelig fik mine hænder for mig selv.

Hans øjne slog gnister, og da jeg skulle til at gå, trak han mig tilbage. ”Jeg er ikke en fucking player Allison. Jeg har pige venner, men der er forskel på at knalde dem og være sammen med dem,” denne gang havde han fat i min overarm. Han skulle åbenbart hele tiden røre mig, og det var fucking træls, for jeg var fucking træt af ham lige nu. Hans forklaring var røv. Det hele handlede om HAM når det for en gangsskyld burde handle om MIG.

”Aha, så du synes det er unfair at de kalder dig player, når du fucking er din kæreste utro bag hendes ryg?!” råbte jeg. Han rystede afvisende på hovedet. ”Du var lige så meget med til det som jeg var!”

”Nej Harry. Der er forskel. Jeg var fucking single, du havde en fucking kæreste!” Mine øjne fandt hans, men denne gang var den grønne farve røv ligegyldig. ”Så det er okay, fordi du er single? Så er du uskyldig eller hvad?” vrissede han.

Nej Harry. Langt fra.

”Du var min hævn mod hende Harry,” sagde jeg koldt og nød at se hans ansigtsudtryk ændre sig til et fyldt med sorg. Men den ære at se det, gled hurtigt væk, og i stedet for at holde mine følelser for mig selv, så synes min hjerne jeg skulle sige det højt.

Ellers var det mit hjerte.

” HÆVN indtil jeg fucking blev forelsket i dig, hvilket var den første fejl jeg har gjort i mit liv,” jeg brød øjenkontakten og blev stående et øjeblik for at lade Harry snakke, og det gjorde han. Han vidste sikkert, at det var hans eneste chance.

”Hvorfor var det en fejl? Fordi du blev knust? Allison, get over it! Alle bliver knust. Du kan ikke frygte at forelske dig pga. Maddison. Du kan ikke..”

”- Jeg frygter at forelske mig pga. dig!” 

"- Du kan ikke lade Maddison ødelægge hele dit liv. Ja jeg valgte Maddison frem for dig, men det var ikke med min gode vilje, okay? Jeg gjorde det for at passe på dig. Folk kunne lide Maddison. Eller den side Maddison viste!”

Så han indrømmede lige, at Maddison var en bitch?

”De kunne lide hende, og hvis jeg pludselig slog op med Maddison og fik dig med det samme, så ville du få had, dødstrusler, alt,” han rystede forvirret på hovedet.

”Og du vil udstå som en player i medierne,” sagde jeg for at prikke lidt til ham.

”Det er jeg ligeglad med Allison. Som du selv siger, så er det sådan jeg udstår i medierne. Jeg er ligeglad med hvad de tror om mig. Jeg kan klare det. Jeg har lært at leve med det,”

”- og det tror du ikke jeg har? Jeg har en fucking far som valgte Maddison frem for mig? Jeg lever i skyggen af Maddison hver eneste dag! Hvorfor kunne du ikke snakke med mig om det i stedet for at rive mit hjerte ud for god sake!” skreg jeg og trådte et skridt til siden, men Harry hev mig hård tilbage og skubbede mig op af bordet igen.

Og ja, lad os da bare sige smerten i ryggen slet ikke gjorde ondt. But who cares?

”Jeg gjorde det for dig Allison. Ja du lever i skyggen af Maddison fordi du lader hende gøre det. Du lader hende slippe af sted med at ødelægge tingene for dig. Og endnu værre, du lader hende ødelægge kærligheden for dig. Du kan løbe, men du kan ikke gemme dig for altid Allison. Der er drenge som vil vælge dig frem for hende, og jeg er en af dem. Jeg ved godt jeg fuckede det hele op, okay? Men du kan for helved da ikke tro, at jeg gjorde det med god vilje? Tror du jeg har nydt at sårer dig?”

Ja.

”Tror du jeg har leget rundt med dig for at Maddison igen kunne såre dig?”

Ja.

”Tror du virkelig jeg sagde jeg elskede dig, hvis jeg løj?”

Ja.

”For helved da Allison!” sagde han irriteret, og der gik det op for mig, at jeg havde sagt alle de ja’er op. Awkward, og dog.

”Jeg er ligeglad med Maddison, okay? Jeg kunne lide hende engang, men så kom du ind i mit liv. Jeg havde ikke regnet med at falde for Maddisons irriterende rødhåret søster,”'

”-Lyserødt,” mumlede jeg og følte mig pludselig helt overvældet.

”Jeg er ligeglad med Maddison. Det har altid været dig Allison. Jeg gjorde det for at passe på dig – ikke for at såre dig, hvilket jeg gjorde i sidste ende, og det var ikke meningen.”

”Så du havde regnet med, at jeg fuldt ud forstod, at du valgte Maddison frem for mig efter du sagde du elskede mig?”

Hvor var jeg irriterende lige nu. Jeg kunne føle det.

”Hold nu kæft et øjeblik Allison,” sagde han, dog uden at vrisse af mig.

Han gik et skridt tættere på mig.

”Der er og har aldrig været et valg. Jeg gjorde det for at passe på dig.”

Og det har du sagt fem gange nu.

”Og det gjorde ondt at se dig så langt nede. Allison, hvis du vidste, hvor mange gange jeg har haft lyst til at skide på det hele og droppe Maddison fuldstændig… Men jeg kunne ikke. Du ville ikke tro mig. Og det ved jeg heller ikke om du gør nu. Jeg ved ikke om du tror du er en brik i mit spil som player, men hvis jeg virkelig var en player, havde der så ikke været flere end dig og Maddison? Og hvorfor skulle jeg så stå her?”

Og jeg var forvirret. Jeg havde ikke et svar på hans spørgsmål, så som Allison i en nødsituation, skifter jeg emne.

”Du kunne have valgt mig i stedet for Maddison. Harry, du ved jeg er ligeglad med andres meninger. Det troede jeg, at du ud af alle vidste.”

Og det var sandt. Hans forklaring om at passe på mig, holdt ikke. Måske lidt, og det var faktisk rigtig sødt, men han kendte mig!

”Fordi Maddison ikke ligefrem tog det pænt, at jeg havde været hende utro. Jeg ved da godt, at Maddison ikke ligefrem var forelsket i mig. Det fandt jeg ud af da hun flirtede med Zayn fordi hun troede I havde noget. Jeg er ikke dum Allison. Måske mindre klog, men ikke dum. Maddison ville ødelægge det hele for dig, hvis det kom ud, at jeg havde været sammen med dig bag Maddisons ryg. Vi ved begge to hvor god en skuespiller hun er,” mumlede han og trådte et skridt tættere på mig.

Og der indrømmer jeg, at jeg var overbevist. Jeg troede på ham. Jeg forstod det hele, selvom det virker meget indviklet. Han gjorde det fordi Maddison ville ødelægge det hele. Så han prøvede at passe på mig. Ja alt i alt prøvede han at passe på mig, og redde mig fra mere lort.

Men fordi jeg er Allison, så vil jeg ikke så let indrømme at jeg måske tog fejl. Derfor åbnede jeg munden for endnu engang at starte et emne, men Harry lukkede kæften på mig, ved at hviske: ”Du holder virkelig aldrig kæft,” og kysse mig.

Og der stod jeg. Helt mundlam, og alligevel ikke, for min mund/læber bevægede sig i takt med hans, indtil jeg tog mig sammen og skubbede ham væk.

Og det er vigtigt at sige, at jeg skubbede ham væk med et smil.

”Jeg ved ikke,” mumlede jeg og kiggede ned i jorden.

”Harry, du sårede mig virkelig,” mine øjne fandt hans, og straks forlod glæden hans øjne, og sorgen overtog. Han var virkelig ked af det.

”Jeg har brug for en pause,” sagde jeg så og blev helt overrasket over det kom ud af min mund. Harry trådte et lille skridt tilbage og kørte frustreret en hånd igennem sit hår. Jeg måtte klemme det smil inde der var på vej ud. Jeg havde afvist Harry Styles som havde formodet og haft tilladelse til at knuse mig så groft – og det havde han gjort. Og nu var det hans tur.

I fem minutter.

Okay, bare nogle sekunder endnu.

Han bed sig i læben og nikkede langsomt, hvilket gav mig en lyst til at grine.

Undskyld mig, men man skal da være helt dum hvis man ikke tilgiver ham. Og som om jeg nogensinde kunne holde mig fra ham.

Og de ord slap ud af min mund – og denne gang lidt med vilje.

Der fik jeg jer, hva?

Men seriøst. Det var Harry, og det var nok det sødeste nogen nogensinde havde gjort for mig i hele mit 17-årige liv. Hans ord havde ramt mig dybt, og selvom jeg langt fra er den følsomme pige, så gav det mig lyst til at græde – af lykke. Ja se mig lige. Jeg har udviklet mig så meget <333

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...