Unfaithful. {1D} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 8 nov. 2012
  • Status: Igang
Allison på 17 år, er tvilling til den verdensberømte Maddison, som dater Harry Styles fra One Direction. Allison & Maddison har siden de blev født, haft en konkurrence kørende imellem dem, og pga. det, er et had mellem de to piger startet. Kort sagt - de kan ikke udstå hinanden. Maddison vil vise sit nyeste bytte - Harry, for Allison, men hele situationen bliver vendt på hovedet da et lille uskyldig kys fra både Harry og Allison, går til at blive en affære bag Maddisons ryg. Det er ikke længere kun et uskyldig kys, men derimod et skjult forhold med lidt for mange seksuelle lyster, som opstår. Men, hvordan kommer det hele til at gå? Vil Maddison finde ud af det?
Hadet mellem de to piger opstår for hver dag, men er der grænser for, hvor man skal stoppe som søskende? Eller har de allerede overtrådt den?
Advarsel: Der er seksuelle scener og anstødene sprog i!

2682Likes
3024Kommentarer
724803Visninger
AA

29. Kapitel 26.

 

Allisons synsvinkel:

Fuck Harrys arme om mig.

Fuck alle de følelser han genkaldte i mig. Det hele var spild af tid nu. Turen til Irland havde været spild, Derek havde været spild – alt havde været spild. Jeg var en latterlig teenager som havde latterlige følelser, for en latterlig dreng som burde skride af helveds latterligt langt til, men alligevel formodet han at fremkalde de værste følelser i mig, så jeg begyndte at græde.

Kald mig gerne et tudefjæs – for det her var ydmygende. Så kør erne mere i det, tak. 

Men til mit forsvar havde jeg prøvet at slå ham, bede ham skride og slippe mig, men Liam synes åbenbart kun det var Derek der ikke måtte holde mig, men jeg forstod det egentlig godt. Jeg havde aldrig flippet ud på den måde før. Jeg skræmte mig selv, og min arm havde også skræmt livet af mig…

Og jeg må indrømme, at Harrys arme gav mig trygge rammer, og det var somsagt derfor jeg begyndte at græde. Jeg var ikke vant til den følelse. Faktisk havde jeg aldrig prøvet det før, da Maddison altid ødelagde det.

Så halle-lulja for Maddison. Og fuck hvor havde jeg ondt af mig selv lige nu, og min hånd. Jeg burde skubbe Harry væk, men lige nu var det ikke den følelse der lå længest fremme.

Jeg skulle væk. Helt væk fra Maddison. Jeg skulle aldrig se hende igen.

”Få mig væk,” mumlede jeg mod hans bryst, som var blevet helt vådt. Og nej, ingen misforståelser her, for jeg magter dem ikke. Han var våd af mine tårer.

”Ja, ja selvfølgelig,” sagde han hurtigt og kom til sig selv.

Jeg havde ikke engang lyst til at vide hvilket hånlige tanker der gik igennem hans hoved. Han vidste det sikkert. De vidste det alle sammen, og det var derfor de prøvede at holde mig herfra – og jeg forstod dem pludselig.

Jeg havde ramt bunden. Havde jeg ikke? 

Harry lagde en arm om mit liv, åbnede døren og trak mig så ned langs gangen. Jeg gad ikke engang kigge på den, for jeg skulle aldrig tilbage hertil.

Lad Maddison rådne op i helved – især sammen med Derek. De var et bedre par end Harry og Maddison.

Harry stoppede kort op foran stuen, hvor de alle var inde. Jeg vidste det, fordi vi har snakket om min sjette sans før, så derfor skal I ikke spørge igen.

Harry tog en smule hårdere fat om min hofte, og selvom jeg kunne komme med en masse latterlige kommentar og tanker og sådan noget, så lod jeg være. Ligemeget hvor meget jeg prøvede at nægte det, så var han den eneste der gjorde mig tryg lige nu. Han formodede at få mig til at falde til ro da jeg var allermest bange for mig selv.

Allison var bange for sig selv. I burde se min hånd.

”Jeg tager Allison med mig,” hørte jeg Harry sige med en fjern stemme. Måske fordi mine tanker overtog alt.

”Det kan du da ikke!” lød en skinger stemme, hvilket fik vreden frem i mig igen, men Harry tog hurtigt strammere fat om mig.

”Jeg kan gøre hvad fanden der passer mig Maddison,” vrissede han så surt at han denne gang skræmte mig mere end jeg skræmte mig selv.

Ej, ok overdrivelse. Men han var sur, og endda overfor Maddison. Aldrig havde han talt sådan til hende før, og det startede også et skænderi, indtil Liam brød ind og bad dem begge tage sig sammen.

Ja han var faktisk så sød at nævne der var andre end dem i verden, og det fik Harry til at trække mig videre ned mod hoveddøren. Jeg følte mig som ingenting. Jeg kunne ikke rigtig reagere lige nu, så jeg fulgte egentlig bare med og lod Harry slæbe mig.

Det hang ikke sammen, men alt i alt så var det Harry der fik mig ind i bilen og gav mig selen på. Og jeg siger tak til ham for at tilfældigvis at lade sin hånd glide hen over mit bryst, så mit hjerte hoppede og sprang som aldrig før.

Pokkers til lorte følelser som blev blandet med alle de andre, hvilket alt i alt gav mig lyst til at trække Harry hen til mig, og græde.

Græde og fortælle ham hvilken stor idiot han var, for at bede ham skride, og så ærgre mig over, hvorfor han blev siddende. Men nej. Der forblev stilhed i bilen, og selvom jeg ikke er så skide opmærksom på andres følelser, så havde jeg altså mine øjeblikke og kunne se på Harry, at han også var vred, sur og skuffet.

Han var nok også sur over hans kæreste lige havde været ham utro… og her burde jeg egentlig bare være glad og smile hånligt til ham, så han kunne smage sin egen medicin, men eftersom jeg virkelig følte mig som ingenting, og følte denne dag som et nederlag, så blev det altså ikke til noget.

Harry afbrød dog stilheden lige inden vi var hjemme ved Louis’ og hans lejlighed. Det var en evighed siden jeg sidst havde været her, og straks blussede en masse minder frem.

Suk.

”Er du okay?” spurgte han forsigtigt om uden at kigge på mig.

Han lød virkelig til at interessere sig for det..

Uden at svare, åbnede jeg bildøren. Troede han virkelig selv jeg var okay? Efter alt han havde gjort? Hvorfor var jeg overhovedet taget med?

….. Nå ja. Fordi mine følelser var fuckt og fortalte jeg savnede ham, uh og fordi de fortalte han var den eneste der kunne gøre mig rolig.

Fanden tage mine følelser.

Harry kom ud på den anden side og gik op til døren. Han holdt den for mig og gik derefter hen og trykkede på elevator knappen. Hans krop var helt stiv, og fordi jeg var så følsom brød jeg mig slet ikke om at se ham sådan. Han burde da ikke være sur. Han burde da være fucking glad fordi Derek havde været mig utro, så han kunne tage sig af mig, og med vilje få alle følelser frem i mig igen, for derefter at droppe mig..

Jeg burde sige fra nu, for jeg vidste, at hvis det kom dertil, så kunne jeg ikke klare længere. Så ville jeg ryge længere ned end bunden.. men nej.

Lige nu var det som om jeg gav ham en pistol, og så måtte jeg jo bare stole på han ikke skød mig.

Wow, flot og poetisk Allison.

”Allison,” sagde han og gik en smule tættere på mig, da vi gik ind i elevatoren.  Mit blik fandt gulvet, for jeg vidste at jeg ikke kunne holde ud at se hans grønne øjne…

For de var flotte, og jeg savnede ham.

”Snak med mig,” mumlede han og strakte sin arm ud, så hans hånd lagde sig om min overarm og fik min mave til at eksplodere i følelser.

Han gjorde som han plejede – han efterlod brandmærker efter hans berøring, og det fik altså min krop til at reagere helt sindssyg.

Dårligt tidspunkt, det ved jeg sku godt.

Uden at forberede mig på det, trak han mig hen til sig og lagde armene om mig igen.

Bare gør det hele værre Harry. En dag vil jeg takke dig, eller tage pistolen som jeg gav dig, for at skyde nosserne af dig.

Jeg bed mig i læben for ikke at græde igen, hvilket sendte et gys igennem hele min krop. Harrys hænder gled derfor op og ned af min ryg, inden han trak sig fra mig for at kigge mig i øjnene..

But god bless elevatoren, da den stoppede og reddede mig fra øjen sex, sorg og skuffelse med Harry.

Han lod sin hånd glide hele vejen ned til mit håndled, inden han trak mig hen mod døren. Jeg burde skubbe ham væk og sige han ikke skulle røre mig, men jeg kunne ikke. Jeg havde sikkert også mistet stemmen, for jeg havde snart ikke snakket i en halv time!

Jeg forstod pludselig godt at Harry var bekymret og prøvede at få mig til at snakke.

Jeg snakkede altid.

Selv når jeg havde været langt nede.

Men det var jo også anderledes denne gang!

Han fik åbnet døren og lod mig gå ind først. Minderne fra vores allerførste møde her kom frem. Jeg huskede tydeligt Louis kalde mig rødhætte og grine af mig pga. min elskede andedragt, som jeg faktisk savnede.

Det var også her jeg havde haft mine første sextanker om Zayn, og mit første ’moment’ med Harry.

Og hvorfor tænkte jeg på det her? Enhver vidste sku da, at man ikke skulle se tilbage på alle mulige ting når man var på randen til at græde! For god sake Allison!!!

Jeg fandt derfor selv vejen ind til stuen, hvor den sofa jeg havde sovet i, kom frem. Denne gang satte jeg mig ned med et suk og lagde en pude på mit skød. Harry råbte fra køkkenet om jeg var tørstig, men min stemme var åbenbart ikke i brug lige nu.

Jeg burde have et skilt i panden hvor der stod: Undskyld, ude af drift.

Jeg ved egentlig ikke hvor lang tid jeg sad og stirrede ned på puden, men hvert fald i lang nok tid, til Harry kom ind med noget te – min yndlings te, og uden at være hersker over det, gled et lille smil over min mund, inden jeg fik mumlet et tak.

Vi fjerner mit 'ude af drift skilt igen og undskylder ventetiden'

”Jeg var et kort øjeblik bange for du havde mistet stemmen,” jokede Harry, men uden at have den mindste smule drilleri i stemmen.

Jeg nikkede kort for at gøre mig enig, og lagde så hænderne om glasset. Teen var helt brun, men det var vel meget normalt, ikke?

”Hvad tænker du på?” spurgte Harry, som om det ragede ham, og som om han virkelig havde troet jeg ville fortælle ham det, og det havde jeg ikke!

Selvom teens farve måske ikke havde en så stor betydning..

Men det kom dog som et chok for os begge, da jeg vidst kom til at fortælle lidt mere end bare teens farve.

Faktisk tænkte jeg slet ikke på det før det kom ud af min mund, så det måtte have været min underbevisthed der havde været i gang.

”Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at prøve,” kom jeg til at sige.

Maaaaaary...

Harrry fokuserede nu på mig – jeg kunne mærke det. Kraften af de grønne øjne var stærke, men jeg modstod.

Nu lød jeg pludselig som en som havde vildt ondt af sig selv. Men hva faeeen, det havde jeg også.

”Prøver hvad?” han rykkede en smule tættere på, om det var meningen eller ej ved jeg ikke. Pointen er, at han altså sad tæt på mig nu!

”Hvorfor jeg overhovedet tror nogen ville vælge mig frem for Maddison,” mumlede jeg og kiggede på teen som var det, det spændeste jeg i mit liv havde set.

Harry stivnede i en bevægelse, men fortsatte så og stillede sin te på bordet. Uden at vide hvad han gjorde ved mig, lagde han en hånd på mit lår, og uden det var meningen sendte det mit indre i kog.

Hans hænder.

Jeg savnede ham så fandens meget. På alle måderne.

En smule forskrækket kiggede jeg på ham, hvilket var en dum fejl, for Harrys grønne øjne fangede mine. Det føltes som en mavepuster, for et kort øjeblik kunne jeg ikke trække vejret.

Jeg ville gerne spørge hvad fanden han havde gang i, men i stedet lænede jeg mig en smule hen imod ham.

”Du kan ikke give op,” mumlede han. Hans ord kom bag på mig. Ikke give op? Hvordan kunne han tillade sig at sige sådan? Han var for god sake også en af dem der havde valgt hende frem for mig!

Jeg skulle til at fjerne mit blik, da han tog fat om min kæbe med sin hånd.

Sin store hånd ..

”Jeg mener det Allison,” mumlede han mod mit ansigt. Han var pludselig kommet lidt for tæt på.

”Du skal ikke give op, ikke nu.” Sagde han alvorligt, hvilket gav mig en lyst til at græde. Jeg var så forvirret, og selvom jeg burde være sur og skrige han skulle holde sin kæft, så gjorde jeg det helt modsatte. Jeg sagde ingenting, derimod lod jeg hans ansigt komme tættere og tættere på, så vores pander lå imod hinanden. Hurtigt lukkede jeg mine øjne. Jeg kunne ikke holde ud at se ham i øjnene længere.

Den grønne kraft var for stærk for Allison – tro det eller ej.

Kort efter kunne jeg mærke han trak sig væk, men det var kun for et kort øjeblik, for lidt efter snittede hans læber mine.

Det gav et sæt i min krop, og før jeg kunne trække mig væk – som om det skete, pressede Harry sine læber helt mod mine.

En varm følelse gik igennem mig. Det føltes som om der var en celle der råbte og skreg til alle de andre, at hele min krop skulle gå amok, for det gjorde den. Mit hjerte bankede utrolig hårdt i mit bryst, og min vejtrækning blev hurtigere.

Fuck den følelse. Jeg havde ikke haft den i snart en uge, og nu kom den virkelig tilbage med meget mere kraft… og det var præcis derfor jeg lod mine hænder glide op i hans hår og udviklede kysset.

I spørger måske hvorfor? Fordi jeg var fuldstændig og helt igennem forelsket i Harry, og det gjorde mig blind. Jeg vidste skam, at Harry kunne gøre det forbi igen i morgen for at knuse mit hjerte, men lige nu betød det ikke så meget. Det eneste der betød noget, var hans læber min mine, og hans hænder der trak mig hen, så jeg sad på hans skød med hvert et ben om ham.

Jeg bukkede mig en smule forover, for at sætte mig tilbage på hans skød, hvilket fik ham til at stønne, Hurtigt gik det op for mig, hvad jeg havde gjort, men hans støn tændte mig. Det var så maskulint og …. Savnet.

Han rejste sig forsigtigt op med mig hængende om hans liv. Hans hænder gled op af mit lår, for at lægge sig om på min røv. Langsomt begyndte han at gå imod hans værelse – uden at afbryde det kys jeg snart havde drømt om hver evig eneste nat.

Han fik sparket døren i bag sig, og pressede mig så op af væggen. Jeg løsnede mine ben fra hans krop og stillede mig på jorden igen, for at lade mine hænder glide over hans krop i små blide bevægelser. Jeg kunne ikke vide, om det her blev sidste gang eller hvad det blev, men trangen til at skynde sig og få det overstået var der ikke. Jeg havde en trang til at nyde øjeblikket.

Hans læber fortsatte ned langs min hals, hvilket fik mig til at skyde nakken tilbage og underlivet frem imod ham. Hans hænder lagde sig på mine hofter og fik drejet mig rundt, så jeg hurtigt stod med fronten mod sengen. Han skubbede blidt til mig, så jeg faldt ned på sengen, med ham med i faldet.

I stedet for at kysse mig lod han sine øjne fange mine. Jeg kunne ikke sige hvad de var fyldt med, for der var simpelthen så mange ting, i stedet lod jeg min hånd finde hans nakke for at trække hans ansigt ned til mit. Han gengældte hurtigt mit kys og lod mig trække hans trøje af.

Vi havde vidst for lang tid snakket om, hvor vild jeg var med hans mave, ikke? Well, den var kun blevet bedre.

Jeg lod min hånd glide hen over den, hvilket fik ham til at stønne. Blidt tog jeg fat i hans buksekant, men i stedet for at lade mig gøre som jeg ville, tog han fat i mine hænder og lagde dem op over mit hoved. Han kyssede kort min hals og sørgede for jeg fik et mærke, inden han hev min kjole af i en blid og kærlig bevægelse, som om han var bange for at såre mig. Men denne gang var det ligegyldigt. Det irriterede mig langt fra.

Forsigtigt efterlod han en masse små kys langs mit bryst, for at fortsætte ned af min mave. Min vejrtrækning blev hurtigere og hurtigere, og efterhånden blev forespillet for langsomt.

”Harry,” mumlede jeg utålmodigt, hvilket kort fik ham til at stoppe. Han kiggede op på mig, sendte mig et kærligt smil, som fik mit hjerte til at stoppe, inden han begyndte igen. Han spredte blidt mine ben, inden han forsigtigt plantede små kys på mine inderlår.

Denne gang blev mine støn højere.

”Harry,” sagde jeg en smule bestemt, hvilket fik ham til at grine en sød hæs latter.

”Tålmodighed er en dyd,” mumlede han mod mit lår inden han plantede et sidste kys der og rettede sig op, inden han lænede sig ind over mig. Hans øjne fangede mine da hans hænder langsomt kærtegnede mine lår.

”Harry,” vrissede jeg og borede mine negle ind i hans skulder. Han plantede endnu et kys på min hals, inden han lod en finger glide ind under mine underbuksekant for at trække dem ned i en langsom bevægelse. Noget sagde mig, at han nød at se mig sådan her. Jeg burde også vente, og have tålmodighed.

Tålmodighed er en dyd havde han sagt, men jeg havde sku da ingen ide om hvad det betød. Og jeg havde ærligtalt ikke lyst til at spørge lige nu.

”Gør noget,” mumlede jeg men blev stoppet af to fingre der blev stukket op. Ivrigt efter mere stak jeg mit underliv frem mod ham, men så irriterende som han var, tog han om mine hofter og pressede mine krop ned mod lagnet.

Efter noget tid kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg tog fat i hans buksekant, og denne gang lod han mig trække dem ned. Sammen fik vi hans bukser af, men inden jeg kunne nå at gøre noget, satte han tempoet op i hans hånd, inden han endnu engang lænede sig ind over mig.

”Det handler om dig nu,” hviskede han ud for mit øre og trak så sine hænder til sig. Jeg tog en dyb indånding og kiggede en smule irriteret på ham, hvilket fik ham til at smile – igen.

”Det skal vi være to til at bestemme,” mumlede jeg og lod mine hænder glide ned af hans krop, men han tog hurtigt fat i min hånd og flettede vores fingre sammen, og det samme gjorde han med den anden hånd også.

I det øjeblik han gjorde det, og lod vores øjne mødes, føltes det hele pludselig utrolig anderledes  Hans læber fandt mine i det øjeblik han trængte ind i mig. Jeg stønnede mod hans læber, men kyssede igen, og denne gang var kysset anderledes. Det var fyldt med kærlighed og glæde. Vi havde ikke sex, vi ’elskede’ og lige meget hvor dumt det lød, så var det altså det vi gjorde.

Ingen af os behøvede at sige noget. Vi vidste det begge to, og selvom min hjerne var noget så forvirret over det hele, sagde jeg ingenting. Jeg nød det – og det samme gjorde Harry. Aldrig havde jeg ’haft sex’ så blidt før. Jeg havde aldrig haft sex med så mange følelser indeblandt, men det føltes fantastisk. På den ene side havde jeg lyst til at smile, men på den anden side havde jeg lyst til at græde.

Og det var det jeg gjorde.

Tårene trillede ned af mit ansigt, hvilket fik Harry til at slippe min ene hånd, for at fjerne dem. Han kiggede bekymret på mig. Han vidste jeg ikke græd pga. smerten. Han vidste der var mere i det, og det var der også. Alt det Harry og jeg havde været igennem kom frem. At vide at han kunne forlade mig i morgen, fik mig til at græde værre end før. Jeg vidste ikke hvad Harry følte for mig, men han vidste hvad jeg følte for ham. Han kunne udnytte mig lige nu, og så gik jeg med til det.

Det knuste alt sammen mit hjerte, men det afholdt mig ikke fra at komme på samme tid som Harry. Han fortsatte i et kort øjeblik, inden han kyssede mig i panden og lagde sig ned ved siden af mig.

Jeg lå som jeg gjorde før, med tårene ned af mine kinder og helt ude af stand til at gøre noget. Harry kunne rejse sig op og tage sit tøj på, og forlade mig med endnu et knust hjerte. Eller hvis han gjorde det, så ville der nok ikke rigtig være mere hjerte at knuse.

Forsigtigt lagde han sin dyne over mig, inden han trak mig ind til sig. Han strøg mig kærligt over håret. Jeg vidste han vidste hvorfor jeg græd. Han havde leget med mine følelser, og han vidste jeg følte det samme lige nu.

Derfor kom det som et chok for mig, da han trak sig fra mig og kiggede mig dybt i øjnene.

”Allison, jeg elsker dig,” sagde han bestemt så jeg ikke var i tvivl om han mente det. Første gang han sagde han elskede mig, valgte han Maddison frem for mig, men denne gang føltes det anderledes.

”Jeg er så ked af alt jeg har gjort. Jeg kan ikke se mig selv i øjnene længere. Du fortjener en forklaring, det gør du!” Jeg rystede hurtigt på hovedet. Jeg ville ikke høre at Maddison var bedre. Lige nu ville jeg gerne bare nyde øjeblikket.

”I morgen Harry, i morgen,” mumlede jeg. Han var stille et kort øjeblik, inden han nikkede og trak mig ind til sig igen.

”Bare husk, at jeg virkelig elsker dig.”  

------------------------------------------

Så, tror I der bliver noget 'I morgen Harry'? Og hvad synes I?  Jeg spørger igen - tror I Allison har ramt bunden nu?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...