Unfaithful. {1D} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 8 nov. 2012
  • Status: Igang
Allison på 17 år, er tvilling til den verdensberømte Maddison, som dater Harry Styles fra One Direction. Allison & Maddison har siden de blev født, haft en konkurrence kørende imellem dem, og pga. det, er et had mellem de to piger startet. Kort sagt - de kan ikke udstå hinanden. Maddison vil vise sit nyeste bytte - Harry, for Allison, men hele situationen bliver vendt på hovedet da et lille uskyldig kys fra både Harry og Allison, går til at blive en affære bag Maddisons ryg. Det er ikke længere kun et uskyldig kys, men derimod et skjult forhold med lidt for mange seksuelle lyster, som opstår. Men, hvordan kommer det hele til at gå? Vil Maddison finde ud af det?
Hadet mellem de to piger opstår for hver dag, men er der grænser for, hvor man skal stoppe som søskende? Eller har de allerede overtrådt den?
Advarsel: Der er seksuelle scener og anstødene sprog i!

2682Likes
3024Kommentarer
724916Visninger
AA

26. Kapitel 23.

 

”Hvad laver du her?” vrissede jeg surt, så han løb ud af værelset igen og faldt ned af trapperne – nej okay, men det kunne have set sjovt ud. Så ville han i det mindste have kunne føle halvdelen af den smerte han forvoldt mig.

”Jeg kommer for at snakke med dig,” sagde han usikkert.

Spar mig, seriøst.

”Uhh, jeg har faktisk travlt.” Sagde jeg og kiggede ned på min arm hvor der burde være et ur, men det var der ikke, så min plan gik lidt i vasken. Men det var ligegyldigt. Jeg havde travlt.

”Du skal først være der om fier timer,” sagde han og gik et skridt hen imod mig.

Fire timer? Holy shit.

”Jeg elsker lufthavne.”

Seriøst Allison? Helt seriøst? Hvem fanden elsker lufhavne?

Whatever.

Jeg vendte ryggen til ham og smed resten af tøjet ned i tasken. Jeg kunne ikke holde ud at være her længere tid end nødvendigt.

”Allison, lad mig nu lige..”

”Lige hvad? Undskylde fordi du smed mig ud? Eller undskylde fordi jeg skulle se dig igen?” vrissede jeg surt.

Han burde få sit hoved ud fra dette værelse.

Tænk Miles lukkede ham ind!

Han skulle ikke ødelægge mit humør nu. Jeg skulle have fire fede dage i Irland. Væk fra alt, især ham og Harry.

Ikke Harry.

Ikke tænk på ham. Du skal ikke have unødvendigt lort på hjernen.

”Allison, jeg er ked..”

”Jeg gider ikke høre det,” sagde jeg hurtigt og løftede hånden som tegn på han skulle holde kæft.

Harry sagde han var ked af det, og han løj.

Og forhelved, ikke tænk på ham!

”Det var en fejl.”

Den har vi også hørt før. Hvordan ville de have jeg skulle stole på dem? For real?

”Ja, det var en fejl at vise dig her. Jeg vil ikke have noget med dig at gøre.”

OHHH do you need some ice for that buuuuuuurn? Nej. Det var yderst alvorligt, og jeg mente det. Det gjorde ondt at sige, men jeg mente det.

”Allison,” prøvede han igen, og denne gang blev det for meget. Jeg lukkede derfor min kuffert og gik hen mod døren.

”Gør hvad du plejer far. Jeg er ligeglad med dig – ligesom du har været med mig siden Maddison blev født.”

Og ja, vi er tvillinger, så det vil sige han altid har været ligeglad med mig – hvis I er i tvivl.

”Allison det passer jo ikke.”

”Ork!” sagde jeg højt og blev irriteret, derfor gik jeg forbi ham og valgte at slæbe kufferten hele vejen ned af trapperne, i stedet for at løfte den.

Irland – take me from behind og alt sådan noget.

”Allison?” lød en stemme som tilhørte min blåhåretbøssevenMiles – som jeg skulle forlade nu her. Og han var sikkert samen med alle de andre, som jeg i går havde bedt om at skride og lade mig være.

Men de fortjente vel et farvel?

Nej.

Jeg slap min kuffert og gik alligevel ud i køkkenet hvor de var.

Bare kald mig dobbeltmoralsk – det cool, det fint, det awesome – lige så awesome som alle de øjne der var rettet mod mig.

Selv Maddisons øjne.

Og hvad lavede hun her?

Hun havde faktisk slet ikke noget at lave her, for hvis det var rigtig som Harry sagde, så var de slået op. Men Harry sagde ikke sandheden, så de var jo stadig sammen.

Jeg er forvirret.

Og selv da jeg bad mig selv om ikke at tænke på Harry, så dukkede han hele tiden om i mine tanker. Og foran mig. Med hans blik rettet mod mig. Og nu er det sjove så, hvorfor han står ved siden af Maddison hvis de slog op?

En ondskabsfuld kommentar lå på kanten af mine læber og skulle til at slippe ud, men en anden person afbrød.

”Tager du af sted?” Det var Nialler. Og han lød trist.

Nej, jeg betalte en flybillet for sjov.

Og eftersom jeg jo sagde de ikke fortjente at være mine venner, så nikkede jeg bare ligegyldigt og fastholdt mit blik på Harry. Når jeg kom hjem fra denne ferie, så ville han være så ligegyldig som havenisser var for normale mennesker. Han ville ikke betyde en skid. Han ville ikke kunne knuse mit hjerte igen, og han ville aldrig se mig græde igen. Jeg ville være over ham – helt over ham. Faktisk var mit mål at finde en ny, så Harry kunne forstå han ikke skulle køre sådan rundt med mig.

”Har du husket alt?”

Gisp x 1000 i mit hoved. Stemmen tilhørte Maddison, og selvom hun prøvede at lyde venlig, så vidste vi begge to alt der var sket – også i går. Hendes hånlige smil sad stadig fast i mit hoved, så at smakse hende en lige nu var fristende.

Jeg ville sige en ondskabsfuld kommentar til Harry, smaske Maddison en og håbe min far faldt ned af trappen. Måske skulle jeg bare komme væk? Mine tanker havde virkelig brug for at komme væk.

VÆK siger jeg dig.

”Alt hvad der er nyttigt, ja.” Svarede jeg koldt og så hende smile – og ikke noget sødt smil. Og så vendte hun sig mod Harry. Og uden jeg kunne nå at blinke lagde hun armene om hans liv og pressede sine læber mod hans kind.

Møgso.

En stikkende fornemmelse gik igennem mig – især da Harry bare blev stående med blikket rettet mod mig. Han så tom ud. Han blinkede kun kort, ignorerede Louis blikke og bed sig kort i læben da jeg sikkert havde tårer i øjnene – ellers lyste de af vrede.

Jeg tror det var af vrede – for mine tårekanaler var virkelig opbrugte.

Og med det mener jeg, at jeg havde tudet for mig.

Så Harry så jeg var sur.

Det var imod mine regler.

Men det blev sidste gang. Aller sidste gang for ham at se mig sådan her.

Enjoy it Harry.

Jeg snak den klump der havde dannet sig i halsen, inden jeg koldt vendte rundt og gik ud af lokalet. Jeg var lige ved at vende mig om ved lyden af deres stemmer som sagde mit navn, men somsagt – de fortjente ikke et farvel.

Jeg havde brug for en pause til at finde mig selv. Derfor tog jeg hårdt fat om kufferten og gik hen imod døren.

”Rædhætte!” lød en skinger stemme bag mig.

Louis.

Uden at se tilbage trak jeg ned i håndtaget, men dog nåede jeg ikke særlig langt før hans arme omfavnede mig.

”Du kan ikke gå uden at sige farvel,” sagde han glad, men hans øjne så triste ud. Det kunne da ikke være pga. mig han var ked af det?

Vel?

VEL?

Langsomt – imod min vilje – slog jeg armene om ham og kiggede hen over hans skulder, hvor jeg nemt kunne se de andre drenge, hvilket fik min mave til at trække sig sammen. Jeg vidste jeg blev nødt til at komme væk nu, derfor skubbede jeg Louis væk, tog min kuffert og forsvandt ud på vejen.

Bare så I ved det, så havde Eleanor lovet at køre mig.

Så her stod jeg og ventede.

Og ventede.

Alene.

Og efterladt til mine tanker.

Hvordan kunne de gøre det imod mig?!

Bortset fra jeg selv havde bedt dem holdt sig fra mig. Jeg var faktisk overrasket over de holdt sig væk – undtagen Louis.

Fanden tage Louis.

Og der var hun!

JUHUU ELEANOOOR – at blinke, fnise og løbe fimset.

Farvel tude og følesomme Allison – og halløj gamle men dog nye glade seje og røv awesomme Allison! Irland, her kommer jeg. <333

***

Jeg kunne spare jer for en super røv nederen tur i flyveren, da en baby skreg hele vejen, så det endte med højt musik så jeg nu har hovedpine.

Lorte babyer.

Jeg skal aldrig være mor. Jeg ville desuden også være en random mor, og så ville mit barn blive taget fra mig, og man får jo et specielt bånd med sit barn når det bliver født, så nej. Bare nej.

Derfor var jeg nu på fuld vej hen til hotellet for at finde mit værelse, og så skulle der festes. Jeg havde skam fundet et godt sted, for som om det var første gang jeg var her?

Seriøst come on? Første gang i Irland?

Okay, det var min første gang. Men jeg havde skam veninder rundt omkring i landet – for vi har da snakket om, at det er nemmere med net venner end IRL venner, right? Super, derfor havde jeg en date med min veninde i aften – en date hvor vi skulle score drenge.

Lækre drenge.

Og så kendte de sikkert niall, og så ville det blive akavet, for alle kender Niall. Men personligt I ved?

Husk mig på jeg skal spørge dem inden jeg ligger op til noget – vi kan jo ikke have nogen kender ham, så de kan skræmme dem væk. Jeg skal have en handsome fyr som kan klare at se Harry jaloux! For jeg håber og beder inderligt til at han bliver fucking jaloux.

Men så igen – hvorfor? Han lyver for mig og er en stor idiot og forhelved i satan jeg skulle ikke tænke på ham.

Fokuser Allison.

……………………. Fokuser på det fucker lækre hotel du står foran og skal sove på. Her var jeg da ikke bange for at få drenge med hjem – wuuuuuuhu! Forstå mig ret, det blev en vild nat. Eller skulle jeg sige fire vilde nætter? Måske skulle jeg vise verden hvem Maddisons søster virkelig var? Selvom de vidst allerede vidste det… men hey, jeg skulle blive gamle Allison igen – og det betød at være fucker ligeglad med andre.

Så op i røven med Maddison!

Og så gik alt tiden med at komme op på værelse og få fundet mit outfit som endte med: en rød slags blomstertop, en nederdel i rød, neglelak og smykker i gule og så mit flotte lyserøde hår! (se link i kommentar)

Så nu var jeg så klar til at fyre den max af i Irland.

Eller på en natklub mente jeg! Og der skulle tages så mange billeder der kunne loades på twitter, så folk kunne se hvor FUCKING fedt mit liv var.

For nu skulle jeg være positiv og glade Allison.

Og sådan var det bare!

Derfor var jeg så trist at drikke hjemmefra. Det var jo ikke fordi jeg led af at være genert, men man havde det sjovere med alkohol i blodet!

Og nu skulle der scores!

***

Katy.

Katy hed min veninde fra Irland.

Hende jeg stod og dansede med nu, hende jeg havde snakket med hele aftenen og hende der var min bedsteveninde for altid – fra nu af, fordi vi bare er like this!

Og fordi vi begge havde samme smag i fyre, og fordi vi begge havde fucking nice tøj. Kald os opmærksomhedskrævende, men vi ownede dansegulvet!

Og der var søde fyre, og vi var begge trængende. NOGEN mere end andre, og på andre måder.

Og nu tænker jeg ikke kun sex.

Nej jeg tænker også hjertesorger.

Jeg var i Irland – hvilket I nok ved fordi jeg ikke er sh sh omkring det, men jeg er i Irland og skal have en sød dreng med til England.

Nej, London. Fjollet. Min fejl!

Men som I kan se, så hygger jeg mig, og det var det jeg kom for!

Og det samme gjorde Katy også. Og for at møde mig. Jeg kom selvfølgelig også for at møde hende!

Vi havde bare så meget tilfælles altså.

Kender I det blik man sender sin veninde, hvis man står og danser og nogle drenge så joiner bag ved en?

Hva?

Det blik sendte Katy mig, og da jeg slog hånden bagud ramte jeg en dreng lige i ansigtet – og det gjorde ondt.

Både på ham og mig. Jeg ville havde spurgt hvad fanden han havde gang i, indtil jeg så hans ansigt.

Og så gik jeg i stå, faldt om, lod ham gribe mig og bad om mund til mund – eller noget derhen af. Min mund stivnede hvert fald i den o’ede form den var i, hvilket fik drengen til at grine – selvom han var i smerte.

Han var gudommelig lækker – ikke Zayn lækker, men tæt på!

Ej, så var han Hercules lækker – for han var jo ikke direkte gud før han havde bevist det – og det kunne vi vidst også sige om ham her! Hvis I forstår sådan en lille en!

”Oh my god! Det må du så meget undskylde!” sagde jeg hurtigt og greb om hans håndled, inden jeg hev ham hen til baren.

Og gæt så hvad?

Så klodset som jeg var, vælter jeg en drink da jeg skulle bede ham bartjeneren om en ny drink.

Måske havde jeg fået lidt for meget at drikke …

”Er du okay?” spurgte jeg hurtigt om og følte mig klodset.

Jep, jeg følte mig virkelig klodset. Mig Allison følte sig klodset.

Og det var hans skyld.

Han var speciel.

”Heeey,” sagde han efter at have nikket til mit spørgsmål.

”Jeg har set dig før,” sagde han langsomt.

Oh no.

Her kommer den: ”Er du ikke Maddisons søster?”

Og jeg tog ikke fejl. Den kom lidt efter. Men måden han sagde det på fik mig til at blive. Der var noget over det.

”Jo jeg er.” Sagde jeg lidt afvisende og gav ham en chance – fordi jeg var ret desperat.

”Okay,” sagde han bare og sendte mig et smil.

Okay? Var det det eneste han kunne sige? Okay?

Et grin lød fra ham.

”Så ikke noget med: hun er vildt lækker, eller jeg er heldig, eller hvor sød hun er?”

Gisp.

Et grin lød igen fra ham, inden han lænede sig hen imod mig.

”Ikke for noget, men jeg bryder mig ikke om hende. Hun virker falsk.”

Og så blev mine øjne vidst lige større end tekopper.

Say whaaaaaaaaaaaaaat?

”Hvad?”

Hvad.

Han rystede langsomt på hovedet. Han kunne ikke stoppe nu!

”Undskyld, hun er din søster, det var ikke menin..-”

”Sagde du lige min søster var falsk?”

Hans blik blev en smule fjern.

”Det var ikke ment på nogen dår…-”

Jeg havde seriøst mødt min soultmate.

Foraltid.

Virkelig.

Vi passer jo perfekt sammen!? Hørte I ham? Oh my god!

Og det var derfor jeg afbrød ham ved at kysse ham.

Kald mig desperat, hvilket han nok også tænke. Han nåede dog ikke at kysse tilbage før jeg trak mig væk. Hov.

”Undskyld!” sagde jeg hurtigt, hvilket fik ham til at ryste på hovedet.

I spørger sikkert jer selv hvorfor JEG Allison sagde undskyld? Men jeg kan da ikke bare overfalde min soultmate. Vi skal være sammen for altid? Så skal jeg da score ham først!

”Det ligner ikke mig bare at kysse folk, undskyld je…”

Hva fanden? Jo det gør. Jeg kysser altid folk. Jeg elsker at kysse folk.

”Allison,” sagde han hæst.

Jeg husker ikke jeg fortalte mit navn? Var jeg så fuld? Jeg er forvirret og oppe at køre. Jeg fandt min fucking soultmate! Og jeg havde ikke engang et sødt ur til at tælle ned til det.

Faktisk havde jeg slet ikke et ur.

”Ja?” mit hoved fløj hen mod hans igen, hvilket fik ham til at grine.

”Det er i orden,” hans øjne fangede mine, og så kyssede vi.

Endnu et tegn på vi var soultmates – vi havde det samme i tankerne. Vi kyssede. Hercules lækkerbisken kyssede mig, og jeg kyssede ham, og jeg tænkte ikke på Harry!

Kun nu.

Men ingen Harry til mig i aften eller i fremtiden! Jeg havde fundet min soultmate. Og han kyssede fantalastisk.

KÆRLIGHED VED FØRSTE BLIK.

Og hans kys gjorde mig totalt høj.

Som om han havde stoffer på tungen.

Jeg vidste slet ikke hvor resten af aftenen blev af. De få minutter jeg sad med ham blev til flere og flere og flere, indtil han inviterede mig hjem til ham.

Og så kom jeg i tanke om mit hotel værelse og hvor fedt det var, så vi endte på mit værelse.

Alt gik så hurtigt, men han var like min soultmate – og jeg var stadig trængende, og han var plasteret over mit sår. Og jeg knaldede med en jeg ikke engang kendte navnet på.

Fuck.

Ej, jeg fandt ud af hans navn på en ret sjov måde.

I spørger måske hvordan?

Well, jeg skulle jo stønne et eller andet, så hans navn var altså Derek.

Derek lækkerbisken.

***

Jeg vågnede til en tom seng. Helt tom seng- udover mig selv der lå heri.

Og udover sedlen der lå på Dereks plads.

Jeg tog den hurtigt i frygt for at være den der var blevet droppet denne gang. Jeg blev aldrig droppet – jeg droppede folk! Selvom jeg aldrig havde droppet nogen direkte, for jeg havde aldrig haft en ordentlig kæreste.

Men sedlen han havde lagt var sød. Faktisk så sød jeg mumlede et ’awwww’ og et ’åhhh’ og smed mig tilbage i sengen og tænkte tilbage på den aften jeg næsten ikke kunne huske.

Og hvis I ville vide hvad der stod på sedlen stod der, at han skulle arbejde og at han gerne ville se mig efter. Og så hans nummer.

Det varmer mit lille hjerte!

Derfor stod jeg også ud af sengen med et smil på læben og gik i bad. Jeg burde flytte til Irland. De havde det bløøødeste vand evar! Ellers var det bare fordi jeg følte mig ulækker og svedig efter i går.

Hvis du forstår hvad jeg mener, grr!

Det var hvert fald hyggeligt, og for at være helt ærlig havde jeg ikke regnet med at finde sådan en dreng. Ikke en sød dreng. Ikke en som Derek. Men han var min soultmate – og vi skulle giftes. Selvom jeg aldrig skulle giftes.

Og bonussen ved det her var, at jeg kunne invitere Derek hjem til London uden at frygte Maddison ville nakke ham. For han kunne ikke lide hende – han brød sig slet ikke om hende! Derfor elskede jeg ham så højt. Og derfor besluttede jeg, at han skulle underholde mig de fire dage i Irland og så hjem til London – hvis han gad.

Jeg håbede det.

Han var så sød at det ville gøre ondt på Harry. Og jeg ville elske at se smerten i Harrys ansigt når det går op for ham, at han virkelig er en klovn og lege sådan med mig.

Nej ikke klovn, idiot. Taber, skank og sådan noget. Han gik glip af en masse –ikke for at lyde selvglad eller noget, men helt ærlig? Tjek mig ud. Se mit lyserøde hår.

Og fuck yeah! Allison er tilbage!

I tænker sikkert, at det gik hurtigt? Jeg tænkte præcis det samme, men jeg havde jo heller ikke regnet med at finde min soultmate. Prøv bare og se hvor glad han gør mig.

Mit lille barnehjerte altså!

Jeg smed mig i sengen og nød kort kvaliteten af det, inden jeg greb ud efter min mobil.

7 beskeder – alle de fans jeg havde!

Okay, overdrevet.

Men fornem jeg er glad, okay?

Det er længe siden jeg ikke har haft en indre trang til at græde!

Det var den perfekte beslutning jeg tog der sammen med Eleanor, hva?

Og når man snakker om solen – ikke fordi hun skrev, så det gav faktisk ingen mening.

Bare glem jeg sagde det.

Eller faktisk tænkte.

Så optimitisk jeg dog er i dag!

#Håber du hygger dig. Savner dig. Det hele går lidt op og ned herhjemme. Hils omkring dig#

Gæt hvem?

Kun en person kan finde på at sige jeg skal hilse dem omkring mig, uden at han kender dem.

Nemlig min bøsseven.<333

Et smil gled over mine læber, fordi jeg var så glad som jeg var.

#Savner også dig! Har det fantastisk.#

Og jeg ved stadig godt det lyder totalt vanvittigt at jeg pludselig var blevet så glad – men jeg ville ikke tænke tilbage på det.

Jeg måtte se frem ad – foraltid, og fordi jeg fandt min soultmate.

Som snart kom hjem til mig. HIHI.

Derfor burde jeg få noget at spise, og eftersom jeg stod sent op måtte jeg ned i byen for at spise. 

-------------------------------------------------------

Dette er ikke rettet igennem! Orker ikke, så sorry! 

Hvad tror I der sker nu? Har Allison virkelig fundet sin soultmate, eller er hun bare villig til at gøre alt for at blive glad igen? Hvad tror I der sker? Og vil I have de andre tre dage i Irland med, eller skal jeg sprole frem til de skal til London? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...