Unfaithful. {1D} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 8 nov. 2012
  • Status: Igang
Allison på 17 år, er tvilling til den verdensberømte Maddison, som dater Harry Styles fra One Direction. Allison & Maddison har siden de blev født, haft en konkurrence kørende imellem dem, og pga. det, er et had mellem de to piger startet. Kort sagt - de kan ikke udstå hinanden. Maddison vil vise sit nyeste bytte - Harry, for Allison, men hele situationen bliver vendt på hovedet da et lille uskyldig kys fra både Harry og Allison, går til at blive en affære bag Maddisons ryg. Det er ikke længere kun et uskyldig kys, men derimod et skjult forhold med lidt for mange seksuelle lyster, som opstår. Men, hvordan kommer det hele til at gå? Vil Maddison finde ud af det?
Hadet mellem de to piger opstår for hver dag, men er der grænser for, hvor man skal stoppe som søskende? Eller har de allerede overtrådt den?
Advarsel: Der er seksuelle scener og anstødene sprog i!

2682Likes
3024Kommentarer
725167Visninger
AA

3. Kapitel 2.

”Allison?”

Jeg trak irriteret dynen over hovedet for at lukke stemmen ude.

”Allison?”

Jeg åbnede mine øjne og kiggede lige op i min dyne. Forhelved da.

”Allison!”

Jeg satte mig med et sæt op i sengen.

”HVAD ER DER?!” råbte jeg irriteret. Forfanden klokken var elleve om morgenen, og jeg kom først hjem klokken syv efter sommerfesten. Tre timer, det var bare ikke nok.

”Er du vågen?” Min fars irriterende stemme skar igennem rummet, inden han endelig fik trukket døren op.

Det var da ikke min skyld, at manden valgte at komme ind efter en tøjkrise!

Han kiggede opgivende på mit tøj, inden hans blik låste sig fast på mig.

”Jeg har travlt. Jeg skal ordne noget med nogle interviews, og Maddison har glemt sine piller.”

Jeg nikkede bare ligegyldigt.

”Jamen god tur så!” Jeg smed mig tilbage i sengen igen og trak dynen over mig. Jeg vidste godt, hvad der kom nu, men med tre timers søvn, så var jeg altså bare ikke i humør til ham!

”Hun er sammen med Harry og har ikke mulighed for at hente dem lige nu. Så vil du være sød at køre hen med dem?”

Jeg åbnede irriteret øjnene, og nåde lige at se ham sparke opgivende til noget af mit tøj.

”Nej.” Svarede jeg kort og opgav at sove igen indtil han gik.

Hendes åndssvage piller mod stress, seriøst. Kill me! Hvis de var så vigtige, så havde hun nok husket dem!

Han løftede det ene øjenbryn og så bebrejdende på mig.

Hvad?

Jeg har ikke sagt, at jeg er sød! Faktisk er jeg anti-sød. Det burde han have lært.

”Allison, vær nu sød. Jeg har ikke tid og..” ”- Og jeg er ikke sød, så nej. Det er fint jeg bor i samme HUS som hende, men at være hendes chauffør, nej tak.”

Det var faktisk alt for meget, bare at indånde samme luft som hende, så hvad fanden regnede han med?

”Allison, jeg mener det. Det eller bliv hjemme fra Miles.” Han gav mig et surt blik, inden han gik ud af værelset. Det var hans måde at fortælle på, at han ikke gad, at diskutere længere.

”Meget modent far!” råbte jeg irriteret efter ham og slog en hånd ned i dynen. Forhelved i fucking satan.

Han viste præcis, hvordan han skulle få mig til ting, og i dag, så gik jeg lige i fælden. Jeg skulle hen til Miles! At være her i samme hus som Maddison hele ferien – no way.

Det her var min ferie! Jeg skulle være fuld mindst hver anden dag, og få taget de sygeste billeder med Miles, og hans, sikkert nye sommerflirt. Jeg havde faktisk stress over alt jeg skulle nå.

Eller nej. Ikke stress. For meget Maddison.

”URH!” Jeg slog irriteret dynen væk og rejste mig op.

Det var hermed hans skyld, at jeg var i lorte humør allerede fra morgenstunden! Lorte søster, lorte stress piller, lorte stress!

Jeg trak i min lyserøde One Piece Jumi in med gule ænder på. Jeg skulle kun hen med de åndssvage piller og så hjem og sove, så tøjet var vel ligegyldigt.

Selvom den faktisk var flot.

I burde se den! Den havde endda fødder i! (Der er link i kommentaren)

Jeg kom gående forbi spejlet, og stoppede brat op, så jeg var ved at miste balancen.

”Wooooooah!” Jeg skar en grimasse.

Wow.

Dobbelt wow.

Sådan så jeg altså ud efter en fest.

Wow.

Jeg tog en børste og redte mit hår igennem, hvilket totalt mislykkedes.

Det her var ikke min dag, og den var først lige begyndt!

Jeg opgav til sidst, og satte det op i en høj knold. Jeg skulle bare over til Maddison.

Som var med sin kæreste.

Sin kendte kæreste, som ikke sagde mig en skid. No big deal.

Jeg farvede kort mine øjenbryn op og tog et stykke tyggegummi i munden. Jeg orkede ikke at børste tænder, og smagen af vodka, den var forfærdelig!

***

Jeg parkerede bilen foran et par helt hvide bygninger. Det her var en af de fine dele i London, som jeg kendte lidt for godt.

Ja, jeg ligger ikke skjul på, at jeg har haft en del kærester.

Altså hvad fanden?

Min søster er verdenskendt. Det skulle da misbruges i ny og næ!

Jeg havde faktisk også et behov der skulle tilfredsstilles!

Jeg steg ud af bilen, og fik et par blikke af et par drenge, som stod ude på vejen og spillede bold. Noget sagde mig, at de godt vidste hvem min søster var, ellers måtte jeg bare ligne lort.

Der var lige stor mulighed for begge ting, but I don’t give a fuuuuck.

Ellers tjekkede de min andedragt ud.

Den var altså flot!

Maddison havde skrevet en mindre venlig besked til mig, om hvor og hvilken bygning de boede i. Så i stedet for at lade andre mennesker tro, at jeg var en tumpe, som havde scoret en af de rige arrogante drenge, som boede her, gik jeg målrettet hen mod bygning to.

Men når det kom til stykket, hvem ville så også date en pige med lyserød andedragt OG lyserødt hår?

Jeg kritiserer ikke mig selv, jeg tænker altså bare realistisk!

Jeg åbnede døren lidt for hårdt, så braget gav genlyd i hele opgangen. Jeg smilede tilfreds.

Allison was in the hoooouse bitches!

Tilbed mig.

Jeg sprang op af trapperne, og undrede mig over, hvor alt den energi pludselig kom fra.

Var jeg stadig fuld?

Svaret måtte være ja. Jeg var helt klart stadig påvirket af det stads. Men det var Miles skyld. Gaaay!

Aftenen havde virkelig været vild. Det var præcis sådan nogle fester, som jeg elskede at være til. Faktisk elskede jeg alle fester, hvis alkohol var indblandet.

Jeg skulle til at springe op af nogle nye trapper, da jeg kom i tanke om, at de slet ikke boede så højt oppe. Jeg gik nogle få skridt tilbage, og blind som jeg havde været, var jeg gået lige forbi døren.

Flot Allison. Det var så lige fem minutters mindre søvn jeg gik glip af der.

Jeg bankede på to gange og stod og spekulerede på, om jeg skulle lukke øjnene så jeg var fri for at se Maddison, så jeg ikke fik mareridt. Men det hele gik alt for hurtigt, og lidt efter blev døren åbnet, og en dreng som var højere end mig – alle var højere end mig, stod i døren. Han havde en stribe bluse på, og nogle røde bukser.

Gaaaaaay.

Miles ville sikkert falde for ham med det samme.

Definitely gay.

Han spærrede øjnene op – sikkert pga. mit tøjvalg, eller generelt bare mit udseende. Men hvad kunne jeg sige?

Jeg var her bare – pga. de lorte piller.

”Woooooah, hej rødhætte.” Han havde en ganske lys stemme, hvilket bare gjorde min hovedpine værre.

”Ja det godt, hej Pinocchio.” Sagde jeg en smule ligegyldigt og kiggede om bag ham, for at se om jeg kunne få øje på Maddison.

”Pinocchio?” Han løftede et ene øjenbryn, som jeg straks gav mig til at studere, og der gik det langsomt op for mig, at han havde blå øjne.

”Ja, du ved.. Lang næse når han lyver, striber, alt det der?”

Alle kendte sku da Pinocchio? Oh god.

”Han har da ikke striber?” Drengen kiggede forvirret på mig.

”Jo han har?”

”Nej?”

”Jo?”

”Nej?”

Jeg sukkede irriteret. Jeg var træt, halvfuld og snart ville mine tømmermænd for alvor slå til.

”Er der er en pige, cirka på min højde, sikkert højere pga. sine tårnhøje stiletter, brunt hår, og brokker sig over alt der ikke har noget med sit udseende at gøre, her?” Tingene fløj ud af min mund, hvilket virkelig var en dum smutter.

Vi skulle lade som om vi rent faktisk elskede hinanden – igen det lort med pressen.

Nå, whatever.

Han lod sin tommel og pegefinger glide hen over hagen, som om han tænkte sig om.

Forhelved.

”Er Maddison her?” Flere stemmer lød inde fra huset, og først nu gik det op for mig, at personen der stod foran mig altså ikke var Harry, eller tæt på.

”Nå! Maddison. Ja.” Han blev stående og gloede på mig.

Forstod den dreng ikke en hentydning?

”Må jeg snakke med hende?” Jeg sendte ham en grimasse, som fik ham til at grine.

”Hey guys, der står en rødhætte i gangen og spørger efter Maddison.”

Rødhætte?

Var han blind? Det er lyserød.

”Rødhætte – hvad – her?” En masse stemmer lød pludselig.

Var Maddison til en fest?

Gisp.

Og uden at inviter sin dejlige søster?

Dobbelt gisp.

”Det er lyserød, Pinocchio.” Jeg rullede irriteret med øjnene.

Var han farveblind? Så han virkelig mit hår som rødt?

”Pinocchio har ikke striber, så bare kald mig Louis.” Han rakte hånden frem og sendte mig et stort smil.

Jeg løftede øjenbrynet og kiggede på hans hånd.

Ville han have jeg skulle tage den?

Hvem vidste, hvor den havde været sidst?

Badr. & gu fanden havde Pinocchio striber!

Havde han ikke?

”Allison?” En hæs stemme, som jeg havde hørt før, trak mig ud af mine tanker. 

Pinocchio, eller Louis, trådte et skridt til siden, og afslørede fire andre drenge, som straks spærrede øjnene op, ved synet af mig.

Jeg ved det. Jeg er super flot i min andedragt.  

Jeg lod mit blik glide hen over dem alle sammen. Den ene have lyst hår og var en smule mindre end de andre. Måske var han rent faktisk på højde med mig? Og hvis jeg var heldig, så var jeg højere end ham!

Oh happy days!

Og det var så nu mit backup kor skulle komme gående, klappe i hænderne og synge efter mig. ”Ohhhh happy day!” Men nej.

Det kunne faktisk have været fedt.

Nå! Den anden dreng havde brunt hår, og lignede Pinocchio, han så bare mere voksen ud, og var højere.

Den trejde dreng, havde sort hår og brune øjne. Man kunne se det på afstand, og holy crap han var lækker.

Og ikke Miles lækker, men Allison lækker!

Min type, ikke Miles. Min!

Helle for ham!

Han kløede sig nervøst i håret, og afslørede en stor tatovering på hans hånd. Jeg kneb øjnene sammen for at kunne se den bedre, men det gik langsomt op for mig, at han kløede sig nervøst i håret, fordi jeg kiggede,

Nej stirrede.

Nej fuldstændig gloede, og sikkert også savlede.

Han var lækker, rigtig lækker. Guddommelig lækker. Slet ikke menneskelig lækker!

Var han virkede i samme hus som Maddison?

Jeg lod langsomt mit blik glide videre, så han ikke skulle tro, at jeg vidste, at jeg havde stirret.

Den næste dreng kendte jeg alt for godt. Og han måtte være dum. Han måtte være helt skudt i hovedet.

Hallo! Han datede Maddison.

Enten var han på stoffer, ellers måtte han altså bare have slået hovedet. Han kunne umuligt være tiltrukket af hende.

No way.

”Er Allison her?” En skinger stemme, som jeg sidst havde hørt i går morges, lød i hele lejligheden.

Jeg skar automatisk en grimasse, hvilket fik Harry til at kigge forvirret på mig.

”Ja hun er.” Hans øjne, som forresten var utrolig grønne, borede sig ind i mine, mens han sagde det, og så gik det op for mig.

Sushi.

Fuck.

Sushi! Pengene, ham. Sushimanden!

Han havde den samme stemme som sushimanden!

Ellers var det sushimanden, som havde den samme stemme som Harry, eller måske var det bare ham, som var sushimanden.

Et grin fløj ud af min mund, hvilket fik dem alle til at se overrasket på mig.

Enhver person ville blive totalt genert og få helt røde kinder, hvis de havde lavet den bummert jeg lavede i går.

Jeg kaldte den store Harry Edward Styles – spørg mig ikke, hvorfor jeg kan hans mellemnavn, for en Sushimand, og klaskede nogle penge mod hans bryst, for derefter at skride.

Harry, ham Harry. Min søsters kæreste.

Ham der havde røven fuld af penge, og alligevel klaskede jeg nogle penge mod hans bryst.

Et smil gled over hans læber og afslørede, at han godt havde regnet ud, hvad jeg grinede af. Men forfanden, det var da lidt komisk.

”Så, Liam.” Louis vendte rundt og kiggede over på drengene. Ham den anden der lignede Louis, kiggede opmærksomt.

”Pinocchio har da ikke striber, vel?” Louis skulede over til mig. Var det derfor han pludselig var blevet så stille? Havde han spekuleret over det? Jesus!

Liam, som han hed, løftede det ene øjenbryn.

”Nej?”

Jeg sukkede irriteret.

”Jo han har, find et billede.” Jeg gik et skridt hen mod Harry.

”Enten skider Maddison, ellers er hun gået ned med stress,” Jeg hørte en fnise fra ham den lyshåret dreng, og kiggede hurtigt over på ham. Det gik hurtigt op for mig, at de alle kiggede halv forbløffet på mig.

Jeg sukkede. Hvad var deres problem?

Skulle jeg have sagt ”Lavede stort” i stedet? Hvem troede de jeg var?

”Så vil du være sød at give hende dem her?” Jeg rakte pakken frem mod Harry, som langsomt brød øjenkontakten mellem os, og kiggede på pakken.

Før han kunne nå at tage fat i dem, blev de hevet ud af min hånd.

”Tak fordi du ville komme med dem, Allison.”

Jeg kneb automatisk øjnene sammen, da hendes stemme – Maddison, pludselig fik gang i hovedpinen igen.

Jeg sendte hende et falsk smil. ”Alt for dig. Er der andet du skal have, nu når jeg er vågnet?” Jeg borede mine øjne ind i hendes, og kunne se dem slå lyn, hvilket jeg frydede mig over.

”Nej,” Et smil gled over hendes ansigt. ”Du kan godt tage hjem igen. Tak.” Hun lagde en hånd på Harrys skulder.

”Forresten, det her er…” ”Sushimanden.” Afsluttede jeg hendes sætning af med, hvilket fik Harry til at grine kort, mens de andre kiggede forvirret på mig.

Maddison kiggede uforstående på Harry, som hurtigt stoppede med at grine, men smilede i stedet.

Han måtte bruge blegemiddel til de tænder. De skar næsten i øjnene!

”Er der noget jeg er gået glip af?” Spurgte Maddison og slog et falsk smil op.

JA! Et liv, venner, din elskede søster. Jeg kunne blive ved!

”Ja,” ”- Nej” Svarede Harry og jeg i munden på hinanden. Ham den lyshåret begyndte at grine igen, selvom jeg ikke så det sjove her.

”Jeg mødte ham i går morges. Du ved, efter dit uheld med jui..” ”Ja tak Alli.” Maddison afbrød mig hurtigt ved at bruge mit kælenavn, hvilket hun vidste jeg hadede.

Alli.

Det lyder som et eller andet land i Afrika.

Hun brugte det kun, når hun var yderst alvorlig.

”Så I har mødt hinanden?” Louis stod stadig lænet op af døren og mindede mig om Pinocchio, som blev styret af snore, af den gamle mand med guldfisken – Cleo og katten Figaro.

Wow. Tænk jeg vidste det.

Han havde altså striber!

Jeg kunne se Maddison gjorde alt for at ligge skjul på sin nysgerrighed.. Hun ville have haft æren af at vise ham frem og hun ville have haft æren af at se mit ansigtsudtryk, når jeg så ham, men der var ikke rigtig noget specielt over det. Andet end et spørgsmål der kørte rundt og rundt i mit hoved igen.

Hvad fejlede han?

”Ja, det er en yderst interessant historie, som jeg synes Harry skal fortælle mens du får din pille, inden du dør af stress.”

Bogstaveligtalt.

Jeg klappede hende kort på skulderen og snurrede rundt, så jeg gik lige ind i Louis.

”Går du allerede?” Han lavede et sad face, hvilket egentlig så utrolig dumt ud.

Vent.

Hvis Harry stod her med Maddison, og der var fire andre drenge, i samme rum som dem, så kunne det kun betyde én ting.

De var venner af Harry. De var One Direction.

De var alle venner af Harry, og de var alle i dette hus, mens Maddison var her.

Åh gud. Der var noget helt galt med dem.

”Ja, min farmors blomst er lige død, det er ret tragisk, og hun er utrolig ked af det.” Sagde jeg sarkastisk, og sendte ham et sad face, selvom jeg sikkert så lige så dum ud som han gjorde.

Jeg kunne pludselig høre flere grin bag mig, men jeg havde altså brug for at komme væk. Fem drenge der brød sig om Maddison…

Hvilken verden levede vi i?

”Forresten,” Jeg vendte mig mod Maddison. ”Jeg skal nok hilse.” Jeg blinkede kort til hende, og nåde lige at se hendes smil falme, inden jeg smuttede ud af døren.

”Det var hyggeligt at møde dig Rødhætte!” Råbte Louis efter mig.

”Ja det godt, farvel Pinocchio!”  Jeg sprang nogle af trapperne over og rev næsten bildøren af, inden jeg satte mig ind.

Okay nej, men overvej lige, hvor sejt det havde været, hvis jeg havde gjort det. Eller hvis jeg kunne. Jeg var jo ret stærk. Måske jeg skulle prøve en dag?

***

Jeg slentrede langsomt ned mod køkkenet for at hente en bøtte is. Mit hoved bankede, og jeg havde den største trang til at æde mig fed – igen.

Den trang havde jeg mindst hver anden dag, men den var ekstra slem med tømmermænd.

Miles og jeg havde været ude i byen igen i går, og vi blev så stive, at Miles mor måtte hente os. Min krop kunne åbenbart ikke holde til særlig meget alkohol, så jeg måtte give den en pause, inden den helt store fest på onsdag – om tre dage. Det var virkelig årest fest.

Og jeg ville ikke gå glip af den, lige meget hvad.

Jeg åbnede køleskabet og gøs ved den kolde luft.

Lorte tømmermænd, lorte køleskab, lorte hovedpine!

Jeg smilede stort ved synet af isen.

”Kom her skatter.” Jeg hev en ske ud fra skuffe, og puffede til den, så den lukkede i.

Der var ikke noget bedre end is efter en lang aften.

”Du står vel ikke og kalder din is for skat?” Jeg snurrede rundt, ved lyden af Maddisons stemme. Den var blidere end sædvanlig, hvilket måtte betyde, at hun var sammen med nogen.

Åh nej.

Jeg stak skeen i isen og kiggede op og ned af Maddison.

”Har du haft problemer med bruncremen?” Jeg løftede det ene øjenbryn og satte mig ved bordet, for at skovle en ordentlig isklump i kæften.

”Det kaldes at være brun Alli.” Jeg skulle til at spørge, hvad hendes høflighed skulle til for, da en dreng med krøllet hår, kom ud med en rød hue i hånden.

Tilbage til mit åh nej.

”Hej Allison.” Harrys sendte mig et smil, hvilket fik Maddison til at knibe øjnene en smule sammen.

Synd Maddie, alle hader mig faktisk ikke. Selvom det faktisk var hendes job at få alle hendes venner til det.

”Yo,” mumlede jeg med is i hele kæften og rejste mig. At se på de to snuttenutter børn og undre sig over, hvad fanden han fejlte, var ikke noget jeg gad, at bruge min tid på igen.

”Tømmermænd?” Han løftede det ene øjenbryn og tog imod et eller andet Maddison gav ham.

Ad.

Han rørte hende.

Okay, mit humør var altså lort i dag.

”Jeg nyder livet.” Fik jeg frem inden jeg proppede mere is i munden.

Harry grinte kort og holdt sit blik fast på mig.

Hvorfor?

Han burde da ligge mærke til det blik Maddison sendte ham.

Hvorfor snakkede hen til mig?

Og hvordan fanden vidste han, at jeg havde tømmermænd?

Det stod vel ikke skrevet i panden på mig?

Jeg løftede en finger og lod den glide hen over min pande, hvilket fik Harry til at løfte det ene øjenbryn.

Jeg skar en grimmasse.

”Du skulle prøve det.” Sagde jeg ligegyldigt. Han var kendt. Han vidste slet ikke, hvad det ville sige, at nyde livet.

Jeg tog noget is på skeen og rakte hen mod Maddison – udelukket for at irriter hende.

Mit liv var godt.

”Smage?”

Hun trådte et skridt væk fra mig, som om det var farligt.

”Maddison,” sukkede jeg.

”Du tager kun på af mad, hvis du rent faktisk spiser det. Ikke bare ved at røre det.”

Harry slog en latter op, hvilket både kom bag på Maddison og mig.

Ingen – udover Miles, grinte af, hvad jeg sagde. Sku da slet ikke, hvis man var kæresten til Maddison.

Hvad fejlede han?

Jeg kunne godt blive stående og lade som om, at jeg rent faktisk ville vide, hvad de skulle i dag, men jeg var træt, og Maddison interesserede mig ikke.

”Ønsk os en god tur, vi tager til koncert.” Hun smilede falsk og greb ud efter Harrys hånd.

”Og hvis jeg ikke ønsker I får en god tur?” Jeg gengældte hendes falske smil med et mindst lige så falsk et.

”Så får vi det nok alligevel. Kom Hazza.” Hendes stemme forvandlede sig til en sukkersød stemme, som virkelig gav mig kvalme.

Harry nikkede og fast holdt sit blik på mig i et øjeblik.

Jeg rullede med øjnene og lavede et kast med mit hår, inden jeg marcherede ind på mit værelse.

Ville det være ondt, at bede til gud, om at de ville få en helveds dårlig koncert?

Eller kun Maddison.

Harry virkede flink, men det skulle jeg vel sige, når han grinte af mine platte jokes.

***

”Hun går direkte ind i huset, hvor morderen er. Hun dør forfanden da!” Brokkede jeg mig irriteret til Miles over skype.

”Allison, det er tiende gang du ser den film, du ved, hvad hun gør.”

Jeg rullede øjne af ham.

”Jeg håbede bare hun var blevet klogere”

Jeg sukkede tungt.

Alle gyserfilm var de samme.

Røvkedelige.

”De gør det i HVER film. De er så dumme.” Jeg sad stadig med skeen i munden, selvom jeg for længst havde spist isen.

”Så vil der jo ikke være nogen handling,” grinede Miles og rettede på sit hår.

Sit blå hår. GAAAAAAAAAAAAAAY.

Undskyld.

”Morderen kunne opsøge hende. Det vil være bedre. Jeg er så træt af kedelige film, hvor de gør præcis, hvad man aldrig selv ville gøre.” Jeg rakte ud efter fjernbetjeningen og slukkede fjernsynet.

”Så, har du fundet tøj til onsdag?” Jeg tog et kirsebær og lagde mig ned på maven.

”Nu du siger det,” Miles trillede ned af sengen og sprang hen til sit skab.

”Lyserød eller lyseblå?” Han holdt to trøjer oppe, og eftersom lyserød var min yndlingsfarve, var det oplagt at sige lyserød, men lyserød og blå?

”Lyserød!” Svarede jeg hurtigt.

Jeg elsker lyserød. Lyserød og blå er ligesom Miles og mig.

Vores farver.

”Hvorfor spurgte jeg overhovedet?” Han grinte kort og satte sig foran computeren igen.

”Fordi jeg er så nice.” Jeg lagde mig om på ryggen og kiggede op i loftet.

Jeg var nice.

Jeg blev født nice.

Maddison fik alt det u-nice mens jeg fik det nice.

”Hvordan går det så med lækre Harry og trælse Maddison?” Miles lød utrolig interesseret da han nævne Harry, men det faldt lidt af, da Maddison blev nævnt.

Hvis han var her nu, ville jeg give ham et skulderklap.

Jeg forstod ham fuldt ud.

”De er til Coldplay koncert.”

Jeg rullede med øjnene ved tanken om dem to kyssemysse.

Badr.

”Seriøst? Er hun med lækre Harry til Coldplay koncert?!” Sagde han forbløffet.

”Ja, og hvis du vil vide det, så skal de spise her.”

Miles lavede store øjne.

”Jeg havde seriøst joinet jer, hvis jeg ikke skulle til baseball kamp.”

Baseball? BASEBALL?

Dropper han mig for baseball?

Skank!

”Jeg elsker også dig Allie,” han smilede falsk.

Have jeg sagt det højt?

Whatever.

”Men min bror tvinger mig med. Jeg har ikke set ham i evigheder.”

”Din bror?” Fløj det ud af min mund.

Hans bror?

Er I klar over, hvor lækker hans bror er?

Det er ikke lækker som I Zayn lækker, for ingen er lækre end Zayn.

Og ja, jeg har studeret ham på nettet. Han er menneskelig, selvom det er svært at tro.

”Jeg har en ide. Jeg tager med din bror, og du holder min familie med selskab.”

High five til mig selv for altid at være så klog.

”Ville gerne, kan ikke. Må smutte, kys kys.” Han lukkede computeren ned, hvilket fik mig til at sukke.

Nu tog han til Baseball kamp, mens jeg lå her med halvtømmermænd og havde ondt af mig selv.

For det havde jeg.

Jeg skulle sidde ved samme bord som Maddison, i gud ved, hvor lang tid.

Ønsk mig held og lykke.

----------------------------------------------------------------------------------

Som I ved efter I har læst det her, så sætter jeg linke ind til nogle ting. Mest hendes tøj! :-)

Nå, men tusind millioner tak for de likes, favoritter og alle de søde kommentar.  Det er stadig en udfordring for mig at skrive sådan her, og jeg ved det måske er forvirrende det med nutid og datid, men husk hendes tanker er nutid! :-)

- Nå nå nå. Hvad siger I? Havde I allerede gættet, af Harry var sushimanden? & hvad synes I om Allison og Maddison? :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...