Unfaithful. {1D} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 8 nov. 2012
  • Status: Igang
Allison på 17 år, er tvilling til den verdensberømte Maddison, som dater Harry Styles fra One Direction. Allison & Maddison har siden de blev født, haft en konkurrence kørende imellem dem, og pga. det, er et had mellem de to piger startet. Kort sagt - de kan ikke udstå hinanden. Maddison vil vise sit nyeste bytte - Harry, for Allison, men hele situationen bliver vendt på hovedet da et lille uskyldig kys fra både Harry og Allison, går til at blive en affære bag Maddisons ryg. Det er ikke længere kun et uskyldig kys, men derimod et skjult forhold med lidt for mange seksuelle lyster, som opstår. Men, hvordan kommer det hele til at gå? Vil Maddison finde ud af det?
Hadet mellem de to piger opstår for hver dag, men er der grænser for, hvor man skal stoppe som søskende? Eller har de allerede overtrådt den?
Advarsel: Der er seksuelle scener og anstødene sprog i!

2682Likes
3024Kommentarer
725032Visninger
AA

22. Kapitel 19.

 

Hvis vi skulle udpege ’hero of the day’ så blev det Louis.

For Louis rejste sig, og han gik ud i gangen, hvor Harry var.

Og imens fik jeg muligheden for at flygte.. hvert fald ind på Louis’ værelse.

For jeg elsker at flygte.

Sådan lever jeg.

Eller, faktisk er jeg lidt forvirret over, hvor og hvordan jeg lever lige nu.

Det ene øjeblik er alt godt, mine tanker er nomale, og næste øjeblik er jeg depri, ked af det og mine tanker er røvsyge og super kedelige. Og så havde jeg forresten heller ikke et sted at bo.

I husker vel, at min far smed mig ud?

Sød far.

Jeg elsker ham så højt.

Til månen og tilbage, bla bla.

Jeg rejste mig derfor så hurtigt op, at stolen bag mig væltede, og Niall stirrede med store øjne på mig.

Øjne så store som tepotter – eller nej. Men store.

Og er det ikke tekopper?

Whatever.

Pointen er, at jeg flygtede.

Op på kosten og flygtede.

Eller noget i den retnig.

Jeg forsvandt op i luften på mit flyvende tæppe, op i luften og helt op i himlen!

Eller nej, for en hæs stemme som i meget lang tid altid havde kunne snore mig om sin lillefinger, hvis han gad, fik mig til at stoppe op.

Okay nej, ikke hans stemme, eller jo. Hans stemme, som sagde Maddison’s navn, og jeg blev nysgerrig.

Meget nysgerrig.

Kald mig nysgerrig, jeg er nysgerrig for helved da!

Derfor blev jeg stående med hovedet op af døren ind til rummet, hvor de var.

Stalker pretty much, huh?

Lidt.

Bare lidt.

Men han sagde Maddisons navn. Hende der fik mig smidt ud.

Fucking møgso.

”Hvad har I tænkt jer at stille op?”

SH bitches, Louis snakkede.

”Dig og Allison altså.”

Allison.

Jeg var Allison!

Louis hvad fanden i helved tænker du på!

Men hey, jeg var nysgerrig.

Der var stille – for stille. Hvorfor var der så stille? Og hvad tænkte han egentlig lige nu?

Mine tanker var forvirrende.

Suk.

”Jeg ved det ikke Louis. Jeg giver Maddison en chance til. Jeg holder af hende.”

Og der var der et højt brag lød og hele verden blev delt op i to. Harry på den ene side, og mig på den anden side. Og så regnede det.

Og jordskælvet og opdelingen var en anden måde at sige på, at mit hjerte revnede, og regnen var tårerne der pressede sig på.

Alt i alt, var jeg ked af det.

Røv ked af det.

Jeg var knust.

Måske havde Harry og jeg ikke ligefrem snakket sammen de sidste par dage, men han valgte Maddison frem for mig!

Og det var så der, min vrede startede.

Fristelsen om at tage den fucking bsjjgaskhæbvjdk havenisse, kalde den Harry og slå Harry i så mange stykker, som mit hjerte var i nu, var der virkelig!

Men i stedet for endte min vrede med at hamre min hånd ind i døren, og så fucking awesome jeg nu er, gik døren op.

Men mit fucking awesome var ligegyldigt nu. Jeg var sikkert helt rød i fjæset af vrede.

Jeg var så sur.

Han sagde han fucking elskede mig! Enten var det før vi havde sex, elles var det efter, men det er fucking ligegyldigt, han havde sagt det, og det var jeg sikker på!

Og han sagde kun: jeg holder af Maddison.

Men hvis han gjorde det, så måtte det han sagde til mig jo være løgn.

Så harry var en løgner.

En fucking løgner som fucking knuste mit fucking hjerte.

”Allison,” sagde Louis forskrækket.

Ja du holder kæft.

Mit blik faldt på Harry, og i alle andre situationer end nu, ville jeg nok have kaldt ham lækker og fucking sexet, men lige i øjeblikket var han klam, fucking træls og en jeg kunne slå ned.

Og hans øjne blev store.

Meget store.

Og der gik det op for mig, at jeg græd. Så jeg tørrede panisk mine øjne, men det hjalp ikke. Vreden fik tårerne til at komme.

”Din fucking løgner,” vrissede jeg hårdt af ham, og skubbede til hans bryst.

Fucking hårdt til hans fucking bryst.

”Allison,” sagde ham og Louis i munden på hinanden.

”Hold kæft,” vrissede jeg og skubbede til ham igen, men denne gang tog han om min hånd.

Han skulle ikke tage min fucking hånd. Han skulle ikke fucking røre mig!

”Slip mig!” Vrissede jeg højt.

Og jeg mente det.

For første gang nogen sinde.

”Jeg væmmes ved dig! Slip.Mig!” skreg jeg mens mine hænder slog ham i brystet.

Bitchet – oh ja.

”Allison, hør,” startede Louis ud.

”Hold kæft!” skreg jeg så min stemme blev utrolig skinger.

Det gik også ud over Louis.

Faktisk gik det ud over alle der var omkring mig nu.

Men hvis det ikke var for Louis som tvang mig til at se Harry til den fest, så havde vi ikke bollet igen igen.

Hvis det ikke var for de fucking drenge, så havde jeg stadig været single og helt igennem antiforelsket. Jeg ville ikke have det fucking knuste hjerte som jeg havde nu, og jeg ville ikke tude over ham.

Jeg græd aldrig.

Nu græd jeg hele tiden.

”Din fucking fucking fucking løgner! Hvordan kan du holde dig selv ud?” Han tog hårdt fat om mine hænder.

”SLIP MIG DOG!” men ingenting hjalp.

Idioten valgte at ruske i mig for at få mig til at holde kæft, men jeg skreg bare højere.

Jeg hadede ham. Han knuste mig. Jeg fucking hadede ham!

Og Maddison. Jeg viste hun havde givet ham en chance.

Jeg hadede dem! Jeg fucking hadede dem!

”Allison, slap af!” råbte han for at overdøve min skrigen.

Fuck dig.

Jeg skriger aldrig, men nu skal du kræftdeme høre min skrigen.

Hør min sorg, hør hvor fucking meget smerte du har forvoldt mig!

Fuck dig!

”Du forstår det ikke.” sagde han højt.

Og der gik min grænse.

”Forstår dig ikke? Hvordan i fucking helved kan du påstå du elsker mig, og så finde sammen med Maddison igen?” Jeg stoppede et kort øjeblik med at slå ham.

Jeg ville gerne have svar.

Men svar blev ikke til noget, for Niall kom ind i rummet.

Fanden tag ham.

”Har du sagt du elsker hende?” Han lød forbløffet.

Og skuffet.

Hvorfor skuffet?

”Harry?” Louis stemme skar igennem luften.

Og Harry gloede bare tomt på mig.

Og min vrede blev sat i gang igen.

”Din fucking løgner,” råbte jeg højt og slog ham på bry..

Nej vent.

Min hånd gled over hans kind i et højt klask.

Jeg fucking bitchslappede ham!

Eller, jeg gav ham en lussing.

En fortjent en.

En der sagde klask så højt, at min hånd gjorde ondt.

En lussing der var så meget bedre end dem jeg havde givet Maddison.

Intet slog det her.

Men måske fordi jeg aldrig havde været så såret før.

Og jeg var sået.

Jeg var fucking forelsket i en idiot som havde udnyttet mig.

Og der gik det op for mig.

”Du har fucking kun udnyttet mig!” skreg jeg.

Og med skreg mener jeg, at ingen sikkert forstod det, fordi det var så højt.

Og så røg Harry ind i skabet.

Jeg skubbede så hårdt til ham igen, og hvis det ikke var for et par arme der lagde sig om mig, ja så ar jeg sku nok hoppet på Harry.

Misforstå mig ikke. Denne gang rent og skær vold.

Jeg hadede ham. Jeg havde sagt det mange gange, men jeg hadede ham fuldstændig.

”Allison, slap af.”

Louis.

Og Miles.

Harry kiggede med øjne fuld af sorg på mig.

Han havde nok bare ondt i fucking brystet. Udenpå! Jeg havde indeni, der var forskel.

Han udnyttede mig. Og han valgte Maddison frem for mig.

Det var ikke første gang folk valgte hende frem for mig. Men han elskede mig.

Eller det påstod han.

Han løj. Han fucking løj med alt. Alt havde været til fordel for hans behov.

Også mit – i starten.

Men jeg var ulykkelig forelsket i en jeg nu hadede.

For fuck jeg hadede ham.

”Allison, stop nu.” Mumlede Louis.

Han virkede trist.

Måske pga. min opførelse.

Nu når vi var i gang, så vidste jeg også at drengene holdt af mig.

Jeg var dårlig til at vise det, men jeg holdt også af dem.

Måske lidt for meget. Jeg burde slet ikke holde så meget af dem – men det gjorde jeg.

Og det samme med Eleanor og Danielle.

Og det var noget fucking fuck.

Jeg havde ændret mig.

De havde ændret mig så meget. Det var slemt. Jeg ville være den gamle Allison.

Svinet som ikke længere stod foran mig, fordi Louis fik mig væk fra ham, fik mig til at ønske jeg aldrig havde lært dem at kende.

Han fik mig til at ønske, at jeg var den gamle fucking ensomme bitch jeg var før.

Det var slemt.

Han var slem.

Jeg siger det igen – jeg fucking hader ham.

Snøft.

Snøft.

Og ja, jeg snøfter.

”Allison,” mumlede Louis, men så irriteret som jeg var, skubbede jeg hårdt til ham.

Undskyld Louis.

Og alligevel gjorde han alt andet end hvad normale folk ville have gjort.

De ville have ladet mig være, men Louis omfavnede mig.

Et ordentlig omfavn kram.

Og en varme lagde sig om mig.

Og så kom rysteturene.

Snotturene.

Tudeturene.

Hulllkene.

Det her var slemt.

Aldrig havde jeg opført mig så slem.

Jeg havde aldrig slået på folk på den måde, eller tudet sådan foran dem.

Jeg hadede det her.

Tænk folk kunne få mig til at føle sådan. Tænk jeg lod min facade falde for sådan en dreng som Harry. Jeg burde havde sagt til mig selv, at der var noget helt galt eftersom han var utro med Maddison. Han var jo ikke normal i hovedet, og mange gange havde jeg sagt, at Harry og Maddison slet ikke passede sammen fordi Harry var bedre end hende.

Folk, jeg trækker alt tilbage. Ikke en skid at Harry var bedre end Maddison. De var begge forfærdelige. Så tillykke Maddison, du har endelig fundet en der er på dit niveau.

Og eftersom det blev trist af føle Louis hånd op og ned af min ryg konstant, og høre hans uforstående trøstende ord, trak jeg mig fra ham og kiggede på ham.

Han var sød.

”Jeg har brug for is.”

Et smil poppede frem på Louis’ ansigt, men det forsvandt hurtigt igen.

Hvorfor var han sådan?

Det burde være mig der var sådan!

Det var jeg så også x 1000!

I kan måske ikke føle det?

Lad mig fortælle jer en hemmelighed… Jeg har denne facade, som gør at folk ikke kan mærke på mig, hvordan jeg har det. Lige nu kan alle så se jeg har det af helvedstil, undstagen jer. Men I forstår hvad jeg mener. Jeg har en facade, og min sorg gemmer jeg bag den. Jeg kan ikke forklare den. Jeg er ikke vant til denne fucking følelse. Jeg er ikke vant til at føle som jeg gør, og have så ondt som jeg har. Ikke engang Maddison kunne få mig til at føle sådan her. Ikke engang at min far valgte Maddison frem for mig, fik denne smerte frem i mit bryst. Sandheden er fokez, at Harry helt og aldeles har såret mig så groft, at jeg ligger på bunden nu, med alkohol stoffer og druk.

Nej, det var overdrivelse.

Jeg kom aldrig ud i det shit, for jeg holder af mine venner, og de holder af mig. Jeg ved det. De har sagt det. Louis har sagt det, og de vil ikke lade mig ende sådan.

Nu skulle jeg så kæmpe mig op af bakken igen. Jeg var næsten nået toppen, da min far valgte Maddison frem for mig. Efter det kæmpede jeg mig halvvejs op, og da jeg endelig næsten var ved tops, endte Harry med at kaste en sten efter mig, og derfor ligger jeg nu på bunden.

Og jeg orker ikke at rejse mig. Ikke lige nu. Jeg er træt, træt af denne smerte. Så lad mig ligge.

Bare lidt.

En lille smule.

Og var det ikke en sød historie?

Bare lad mig ligge.

Giv mig noget is.

Fortæl mig hvor latterlig jeg er.

Men bare lad mig ligge her, okay? 

---------------------------------------------------------

Så, jeg undskylder for det korte kapitel, men jeg har ikke haft tid på det sidste, men I skulle ikke vente længere. + desuden blev jeg nødt til at stoppe et lidt spændende sted, så håber I kan bære over med det. Elsker at skrive på den, så der kommer selvfølgelig snart mere! xx

Smid gerne en kommentar om, hvad I synes om Harrys beslutning, og Allisons måde at reagere på.

Og hvorfor tror I, at drengene reagerede som de gjorde, da de fandt ud af, at Harry havde sagt, at han elskede Allison? Og hvad tænker I selv om det? Og hvorfor tror I, at Louis er sådan som han er? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...