Unfaithful. {1D} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 8 nov. 2012
  • Status: Igang
Allison på 17 år, er tvilling til den verdensberømte Maddison, som dater Harry Styles fra One Direction. Allison & Maddison har siden de blev født, haft en konkurrence kørende imellem dem, og pga. det, er et had mellem de to piger startet. Kort sagt - de kan ikke udstå hinanden. Maddison vil vise sit nyeste bytte - Harry, for Allison, men hele situationen bliver vendt på hovedet da et lille uskyldig kys fra både Harry og Allison, går til at blive en affære bag Maddisons ryg. Det er ikke længere kun et uskyldig kys, men derimod et skjult forhold med lidt for mange seksuelle lyster, som opstår. Men, hvordan kommer det hele til at gå? Vil Maddison finde ud af det?
Hadet mellem de to piger opstår for hver dag, men er der grænser for, hvor man skal stoppe som søskende? Eller har de allerede overtrådt den?
Advarsel: Der er seksuelle scener og anstødene sprog i!

2684Likes
3019Kommentarer
730388Visninger
AA

21. Kapitel 18.

 

Allisons synsvinkel:

Jeg ved ikke hvordan de gjorde det.

Men Niall var fra nu af godkendt.

Ja fuck det.

Jeg var åbenbart alt for sårbar og alt muligt andet shit de snakkede om, så derfor var Niall blevet godkendt.

Eller nej.

Jeg godkendte ham, fordi de fik mig på andre tanker.

De havde endda fundet en gyserfilm jeg ikke havde set.

Og som altid sad jeg og skreg af tv’et..

Og de fandt de sjovt.

Så de gjorde nar.

Så fuck dem egentlig.

Jeg burde slå dem ned med en havenisse.

Og sjovt jeg lige sagde det igen, uden at mene det, ikke?

Men faktisk så jeg en havenisse på vej her op.

En ordentlig stor havenisse, og den var sød.

Så sød jeg ikke ville slå nogen ned med den.

Så derfor måtte jeg bestille nogle havenisser der så sure ud.

Og det gjorde jeg i aften.

For efter mit hunør var blevet så dårligt, og eftersom min far havde valgt Maddison frem for mig, ja så skulle der altså bruges ret mange havenisser.

”Ikke spis det hele!” sagde Niall og kastede sig hen mod slikskålen.

Idiot.

Du burde have lært ikke at tage noget fra mig, når jeg var i dette humør.

Og desuden er jeg hurtigere end dig, ha.

Derfor sad jeg nu og knurede skålen ind til mig, mens Niall sad med store øjne på gulvet.

Du sød, men ikke sød nok.

Kys mine fødder.

Eller, måske ikke lige nu.

”Louis, Miles!” han sad og kiggede skiftevis på dem.

Hold op med at tud.

Jeg har ret til at tude.

Ikke dig!

”Sorry mand, jeg tør ikke tage det fra hende.” Lød det grinende fra Louis.

Godt, så har en i det mindste forstået det.

Hans stirren blev ved.

Og ved.

Og ved.

Og fucking ved!

Og mit humør var altså stadig lort.

Som Miles ville have sagt: jeg var sårbar.

Og derfor sukkede jeg højlydt og gav Niall min opmærksomhed.

”Hent mig noget at drikke, så får du resten.”

Tænk jeg sagde det!

Men jeg var tørstig.

Og Niall var alt for nem.

For lidt efter stod der en cola foran mig.

”Jeg kan ikke lide cola.”

Det kunne jeg faktisk ikke.

Men jeg fik ondt af Niall.

Så jeg gav ham skålen og tog colaen.

”Der er noget helt galt med hende,” lød det fra Louis.

Jeg burde klappe.

En ordentlig klapsalve.

Jeg sidder her md mascara under øjnene fordi jeg er super glad!

Eller, faktisk fordi jeg ikke orker at fjerne det, men jeg er trist.

Så whatever!

Den første halvetime jeg var her, gik spørgsmålene også på runde.

Jeg fik intet privat liv!

Hele tiden siger jeg jer! HELE TIDEN!

Hele tiden skulle de ae mig, og sige de ikke forstod min far eller Maddison – eller Harry.

Harry var skredet hen til Maddison.

Og det gjorde mig trist.

Jeg var forelsket i idioten, og selvom jeg burde være vant til at folk valgte Maddison frem for mig, så gjorde det ondt.

Ingenting fungerede ordentligt i mit hoved.

Ikke engang mine tanker.

Mine tanker var nederen og langt fra underlige.

Men alt var nederen lige nu.

Selv den film.

Og mine øjne gjorde ondt.

”Jeg vil gerne sove,” sagde jeg bestemt.

For jeg ville væk fra dem.

De gav mig flip.

Deres sødhed var for sød.

Jeg var ikke vant til folk bekymrede sig sådan om mig!

Og så kunne jeg mærke tårerne presse sig på.

Men det var en helt anden side af historien - helst en i ikke skulle vide.

Louis nikkede kort.

”Kom”

Jeg rejste mig op og kiggede hen på Miles og Niall som sad i sofaen.

De kiggede på mig.

Men jeg ville også have kigget på mig, hvis jeg kunne.

For jeg så dum ud.

Jeg fulgte med Louis ind mod et værelse.

Det hele kom som et Deja Vu til mig.

Alt det der skete i morges spillede sig som en scene i mit hoved.

Der var sket for meget på en dag.

Jeg kunne ikke rumme det.

Og da det lignede at en person kom ud fra Harrys værelse, og den person var mig, begyndte tårerne at trille.

Jeg så syner.

Jeg var syg i hovedet.

Syg såret i hovedet.

Jeg tørrede panisk tårerne væk inden jeg trådte ind i værelset.

Men de fucking tårer kom tilbage.

Og værre end før.

Var jeg blevet til en tudetøs?

Fuck mig.

Mine hænder fandt igen op under mine kinder.

Snøft.

Og nej, det sagde jeg ikke.

Jeg snøftede – højt.

Jeg opgav at tøre mine tåre væk, og før jeg kunne få langt mine arme langs siden, blev jeg trukket ind i et kram.

Nærkontakt.

Nærkontakt med Louis!

Hvis det ikke var fordi snotten stod ud af min næse, og jeg tissede ud af øjnene, så havde jeg skubbet ham væk.

Se men ikke røre!

Se men ikke… fuck det.

Fuck det hele.

Hans arme var rare at føle.

Eller? Det var rart at blive krammet på denne måde.

Ingen for kærlige kærtegn eller noget.

Bare et helt normalt venskabelige rart kram til en helt normal pige som havde brug for et normalt kram for at komme over sine helt normale hjertesorger.

Okay, jeg tror I har fattet ironien i normale for det her var IKKE normalt i min verden.

Det var antinormalt.

Det var flovt.

Det var ydmygende.

Det var helt igennem sygt røv fucking, okay I har fattet det.

”Er der noget specielt du vil have til aftensmad?”

What the fuck?

Jeg trak mig fra Louis.

Han ødelagde det normale øjeblik.

Og hvad fanden var det for et spørgsmål?

Et grin lød fra ham.

”Jeg tænkte bare, at jeg ville lave din yndlingsret til når du vågner.”

Kan du lave mad?

Og awwwwww, hvor sødt.

Jeg er smigret.

Og jeg kunne ikke skjule mit smil.

Det brød igennem alt.

”Pizza og is.”

Ja is.

Dessert du ved?

Jeg elsker is.

”Nu jeg tænker over det, så køb godt med is.”

Louis grinte.

Han grinte altid.

Han var nu okay.

Især fordi jeg måtte låne hans værel..

En seng!

En stor seng!

Uden at kigge på Louis sprang jeg hen i sengen.

Nu er det okay at gå.

Jeg skal græde mit indvolde ud.

Så lad mig være.

Smut.

Gå.

”Godnat Allison,” sagde han roligt.

Han gjorde som jeg sagde.

Respekt for ham.

Og nu var jeg alene.

Og så kom tårerne.

Skal vi prøve at se om jeg kan tænke i mere end en linje?

Lige nu kunne jeg godt have brug for damen i mit liv. Hende der fødte mig. Hende der burde fortælle mig, hvordan min første gang skulle have været. Hende der skulle sidde med klude og tørre mine øjne, når jeg som nu, havde hjertesorger.

Hende der skulle sige alt nok skulle gå, og hende der skulle sige jeg fortjente bedre.

Måske fortjente jeg bare ikke bedre? Jeg kunne ikke engang gøre mig værdig til Harry, som var min søster utro så fucking mange gange. Og ja, her skulle min mor være på min side. For min elskede far havde jo valgt side.

Flere tårer fandt ned af min kind.

De smager ækelt.

Og det samme gør blod.

For jeg bed hul i min læbe.

Smerten skulle jo ud, ikke?

Og her skulle jeg have min mor til at blive sur og sige selvskadning ikke var løsningen. Men problemet var, at min mor ikke var her.

Hun havde ikke været her i meget lang tid.

Faktisk kendte jeg hende ikke. Men eftersom jeg ikke lignede min far – hvilket Maddison gjorde, og hun var grim, så måtte min mor være smuk.

Ikke fordi jeg er selvglad.

Jeg har bare brug for at køer ned på Maddison.

Hun har ødelagt alt.

Lad os se på det.

Hun viste mig frem for sin kæreste, som valgte at være hende utro med mig utrolig mange gange. Hun prøvede at vende alle imod mig, bestikker mine venner og gør grin af min allerbedste blåhåret bøsseven. Ja og så får hun min far imod mig.

Burde jeg elske hende?

Jeg ved jeg engang snakkede med jer om at jeg sikkert burde elske hende langt dybt indeni. Faktisk var jeg dengang i tvivl om jeg elskede hende eller ej. Men mit svar ej.

Jeg kan ikke elske hende.

Hun er modbydelig.

Og tilbage til min mor. Hun forlod os da vi begge var to. Jeg var sikker på hun ikke kunne holde Maddison ud, og ikke ville skille mig og hende ad. Men det var helt klart mig hun elskede mest.

For Maddison… man kunne ikke elske hende.

Og mens alle de tanker gled igennem mit hoved, faldt jeg i søvn.

Med røde øjne.

Det tydede godt.

Og jeg ville sikkert snorke i nat, for min næse var tilstoppet med snot.

Og ja, det skulle i vide.

Godnat.

Det eneste jeg så frem til nu, var pizza og is.

God bless Louis. <33333333

***

Jeg vågnede ved lugten af mad.

God mad.

Min yndlingsmad.

Og derfor startede min stakkels mave ud med at sige lyde. Min trang til is blev enormt stor nu, og mine tænder løb næsten i vand af lugten af pizza.

Jeg.var.sulten.

Jeg rejste mig langsomt op og kiggede ned af min tøj, som var for kedeligt til at beskrive. Aldrig havde jeg set kedligere ud. Ikke engang mit hår kunne rette op på det her. Det duftede ikke engang af slik. Kunne I fornemme alt var galt? Eller, faktisk var det godt, indtil jeg kom i tanke om, hvorfor jeg rent faktisk var her… i det hus, hvor Harry boede.

Jeg gik hurtigt hen til døren og prøvede at indstille min hjerne på not to give a fuck om hvordan jeg så ud. Jeg stoppede dog op foran toilettet og blev nødt til at fjerne mascaren der sad under mine øjne.

Hvorfor havde jeg også taget mascara på?

Ja, og så kom det hele jo tilbage til mig som et flashback. Og mens jeg stod og studerede mit lige nu grimme og kedelige jeg, kom tårerne langsomt frem – mens jeg stod og studerede dem. Jeg lod dem glide ned af mine kinder, fulgte dem indtil de landede på vasken, og valgte så at give mig selv en lussing.

Ja ikke bare sådan en lille lussing.

En klask lussing var hvad det var.

Nu tager du dig satme sammen Allison.

Og endnu en lussing til mig på den anden kind.

Og nu var de begge røde.

Flot. Jeg var så dygtig – men tårerne stoppede. Og det var det vigtigste.

Jeg måtte tænke positivt – som på den is der stod og ventede på mig! For det gjorde den forhåbentlig.

Og så burde jeg tænke på drengene rent faktisk hjalp mig, og ikke Maddison… hvilket betød, at jeg havde venner – ægte venner.

Og se, nu smiler jeg. Hvor er jeg sød!

Skulderklap til mig.

Se, det er godt.

Jeg gik langsomt væk fra spejlet og åbnede døren.

Mad.

Mad.

Is.

Is.

Pizza.

Pizza.

Ok stopper nu.

For jeg er I køkkenet nu.

”Du er god,” lød det fra Niall.

Ja gu fanden er jeg god!

Men til hvad?

Jeg er god til en masse ting. Eller, det er jeg så alligevel ikke. Nævn en ting jeg er god til?

………………….

…………………..

…………………………

Godt så, vi stopper bare her.

Min tanke var at jeg var god til sex, men nej. Det er jeg ikke engang.

Tanke lussing til mig selv. Jeg havde seriøst brug for den is nu. Mine tanker gjorde mig deprimeret, og hvis jeg begyndte at græde igen, så var mine lussinger spildt, og mine ømme kinder ligegyldige.

”Wow, har du haft en hed drøm?” Lød det fra Niall.

Tier du aldrig stille dreng?

Og hvorfor kigger du på mig. Jeg ligner lort. Kig væk. Suk.

Og det sagde jeg højt.

For Louis klappede mig på ryggen og sagde nej.

Godt at se, at der var lidt af den gamle mig tilbage.

Men hvor længe ville det vare?

Se på mig.

LOOK AT ME NOW, okay?

Jeg ser forfærdelig ud.

Og jeg vidste drengene havde lagt mærke til det.

Mine øjne var hævet og røde, men de var så søde, at de ingenting sagde. <333

At elske dem.

”Er du okay?”

Jeg trækker det i mig igen.

Miles lagde en hånd på min skulder.

Eller skuldere? Han lagde sine hænder på begge mine skuldre, okay?

Og langsomt begyndte han at massere mig, mens Niall dækkede bord.

Han var en bitch.

En køkken bitch.

Ja han var hvert fald mere fiminin end jeg var i et køkken.

Sidst jeg stod her, var med Ha…

Med Har..

Ja med ham, og jeg skar mig i fingeren.

Måske var det derfor han ikke kunne lide mig. Jeg var ikke fiminin nok.

Og før jeg vidste af det, gled hånden over min kind igen, hvilket fik Niall til at vende sig forskrækket om.

”Allison, hvad har du gang i?” lød det forvirret fra Miles.

Jeg trak bare kort på skulderne.

Hvad havde jeg egentlig gang i? Jeg kunne da ikke sige, at jeg blev nødt til at slå mig selv for ikke at græde.

Hvilken weirdo vil jeg så ikke være?

”Der var en flue.”

En flue.

Allison, en flue?

Jeg kunne give mig selv utallige lussinger lige nu. En flue?

Louis løftede det ene øjenbryn og vekslede blikke med Niall.

Tro mig.

I har ingen grund til at stole på mig, men gør det alligevel. Jeg orker ikke flere spørgsmål.

”Jeg er sulten. Giv mig noget pizza,” beodrede jeg.

Og som var jeg en prinsesse rejste Louis sig, og tog pizzabakken.

Gentleman huh?

Sød.

Ja godkendt og sød.

Jeg tog hurtigt et stykke pizza på tallerknen.

Mad.

Jeg var værre end Niall lige nu, men kun fordi jeg kunne spise alt.

Især ristet løg.

Jeg elsker ristet løg.

Det ligger nummer 3.

Først Is.

Så bacon.

Og så ristetløj.

Og så pizza.

Massere af pizza!

Og da jeg endelig troede mit humør var blevet bedre og skulle til at æde mit andet stykke pizza, gik døren op, og en hæs stemme råbte et hej igennem hele huset.

Et hej der fik mig til at stvine.

Bogstaveligtalt stivne, for jeg tabte pizzaen på bordet.

Og hvis ens hjerte kunne stoppe uden at dø, så skete det også. En masse blandede følelser gik igennem mig. Jeg vidste det var en risko at tage herhen, og eftersom hans kærste lige havde opdaget af ham i at være utro med mig – den sødeste søster der findes, så burde han ikke være her – men der! Hos hende der var mindre sød en mig.

Det massede ikke sammen. Der var noget der ikke hang sammen, men lige meget hvad det var, havde jeg ikke lyst til at vide det. Jeg havde ikke lyst til at se Harry.

Han fortjente ikke mine lækre øjnes opmærksomhed.

Og selvom jeg hørte skridt komme nærmere og nærmere, så rakte jeg ud efter mit pizza og åd videre.

Sidst jeg så ham, skred jeg fra ham.

Jeg var sød.

Han var ligegyldig.

Så alt i alt var jeg sød og han var ligegyldig.

Men jeg brændte nu alligevel inderst inde for at vide, hvad fanden i hele hule helved han lavede her. Fucking son of a bitch. 

------------------------------------------'

Jeg ved godt kapitlet er røv kedeligt, men jeg kan ikke bare springe til et bedste hele tiden - hæhæ. Blev nødt til at stoppe her, da det spændende nu sker. Da da dam! - det er også derfor det er så kort - jeg undskylder.

Hvad tror I der sker? Hvorfor er Harry ikke hos Maddison lige nu? 

Og jeg undskylder meget for Allisons tankegang ikke var spor sjov oder something her. Men hun er depri. :((((

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...