Unfaithful. {1D} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 8 nov. 2012
  • Status: Igang
Allison på 17 år, er tvilling til den verdensberømte Maddison, som dater Harry Styles fra One Direction. Allison & Maddison har siden de blev født, haft en konkurrence kørende imellem dem, og pga. det, er et had mellem de to piger startet. Kort sagt - de kan ikke udstå hinanden. Maddison vil vise sit nyeste bytte - Harry, for Allison, men hele situationen bliver vendt på hovedet da et lille uskyldig kys fra både Harry og Allison, går til at blive en affære bag Maddisons ryg. Det er ikke længere kun et uskyldig kys, men derimod et skjult forhold med lidt for mange seksuelle lyster, som opstår. Men, hvordan kommer det hele til at gå? Vil Maddison finde ud af det?
Hadet mellem de to piger opstår for hver dag, men er der grænser for, hvor man skal stoppe som søskende? Eller har de allerede overtrådt den?
Advarsel: Der er seksuelle scener og anstødene sprog i!

2684Likes
3019Kommentarer
730885Visninger
AA

2. Kapitel 1.

”I cannot be tamed!” Sang jeg ind i føntørren, som faktisk skulle tørre mit hår, men i stedet gjorde mit ansigt helt rødt.

Det var en ganske særlig dag, som de fleste nok ville fejre med at synge, og for en gangs skyld, sluttede jeg mig til ’alle’ andre, og sang så højt, at hele huset sikkert rystede, og gjorde så Maddison helt klart vågnede. But seriously, who gives a fuck? - Udover hende selv selvfølgelig.

Hvert fald ikke mig. Jeg var efterhånden blevet mester til: ’Not to give a fuck’ når det angik Maddison, eller faktisk hele verdenens befolkning.

Så, stort velkommen til jer. I er hermed blevet en del af mit liv, som outsideren til en verdensberømt søster, og hvis I gerne vil vide, hvilken ganske særlig dag det er, så er det sommerferie. Så syng med mig!

Jeg fik glattet mit lyserøde hår, som duftede af slik, hvilket gav mig en irriteret trang til det. Det måtte være min nye shampoo. Den havde været dyr, men hvem ville ikke gøre alt for en shampoo der duftede af slik?

Jeg mener, vi snakker slik her!

Jeg tog nogle korte shorts på, en hvid top og en gul løs trøje på uden over. Nogen mennesker ville aldrig tage en gul trøje på, hvis man bar lyserødt hår, men igen, jeg er god til: ’Not to give a fuck.’

Jeg fandt mine høretelefoner, proppede i ørene og skruede højt op for musikken. Et sidste blik i spejlet efterfulgt af en grimasse, fik mig til at gå, nej, danse mod køkkenet.

Uden musik, var jeg gået døden i møde for længe siden!

I spørger måske, hvorfor? Trust me, det finder I ud af!

Jeg sparkede døren ind til køkkenet op, og blev hurtigt mødt, af fire par øjne. Jeg ignorerede det, hev en pose toastbrød ud og begyndte at smøre et stykke.

Morgenmad var sund! Men, hvorfor jeg overhovedet vidste det, var nok et spørgsmål der forblev et spørgsmål for altid.

Jeg var nok en af verdens mest anti-sunde mennesker der fandtes, hvis ikke det største. Hvem vil ikke også meget hellere have en pige med former, end en pige som…. Maddison!?

Jeg rullede med øjnene, da hendes grin brød igennem min musik.

Tro mig, hvis jeg kunne, havde jeg for længst revet mine øre af. Bare lyden af hendes stemme, gjorde præcis hvad risengrød gjorde ved mig.

Det klistrer sig fast i halsen, og giver en brækfornemmelse.

Badr.

Nu når jeg tænker over det, var det måske en ide, at prøve det med ørene igen?

”Allison,” jeg fik et puf i ryggen, hvilket fik mig til at klaske kniven med nutella mod min håndflade. Jeg sukkede irriteret og hev høretelefonerne ud af ørene, for at vende mig mod min far, som så afventede på mig.

”Din søster taler til dig.” Han rakte mig noget papir, som jeg undlod at tage, for selv at tage noget nyt.

Don’t ask me why. Eller, jo spørg gerne. Jeg hader kontakt med andre – eller, med min ’familie.’

”Hvad, kære søster?” Jeg rullede øjne af mig selv, og kiggede over på Maddison, som måtte være stået op mindst fire timer før mig, for at se ud som hun gjorde, og med det mener jeg rædselsfuld!

”Har du læst, hvad Harry gjorde for mig i går?” Hun hev et blad frem, og kastede det over imod mig. Jeg greb det med min frie hånd, tog min tallerken og satte mig overfor hende.

Glemte jeg at nævne, at min søster datede Harry Styles, som i One Direction Harry Styles? Som i jeg-er-røv-ligeglad-med-det-band-fordi-de-kender-min-søster?  

Godt så.

”Nej, det må jeg desværre have overset.” Sagde jeg sarkastisk og tog en bid af min mad.

Maddison smilede stort, hvilket gav mig en trang til, at lave risengrød, for kun at kaste det op på hende.

”Han tog mig med ud at spise på den dyreste restaurant og han betalte alt.” Hun kiggede på sine negle, for derefter at kigge op på mig. Sikkert for at se misundelsen lyse ud af mine øjne, hvilket hun kun ville få at se, i sine drømme.

”Er det ikke normalt på en date?” Jeg rystede forvirret på hovedet. Forvirret over hun virkelig var så dum at tro, at jeg var misundelig på hende og Harry-fyren.

Jesus christ! Han måtte sku da være lige så dumt, hvis ikke dummere, for at se noget positivt i den tøs.

Undskyld, men jeg mener.. Se på hende?

”Du burde altså møde ham Allison.” Hun drak noget af sin dyre kaffe, og skar en grimasse. Hun fik sikkert øje på sit spejlbillede.

Eller, bare nej.

Tro det eller ej, jeg havde ikke mødt ham Harry-fyren endnu. De havde været sammen i to måneder, og for mit held og uheld var han taget på tour den første måned.

Det betød, at jeg skulle høre på Maddison, som klagede over, hvor meget hun savnede ham.

Den risengrød der, badr.

”Du vil helt klar kunne lide ham.” Min far satte sig for bordenden med sin computer.

Jeg kunne mærke en rysten gå igennem mig, efterfulgt af en bræk lyd.

”Kill me” Jeg lavede et kast med hånden, så jeg ved et uheld væltede mit glas juice lige ned over Maddison.

”Oh my fucking god!” Skreg hun og fløj op fra stolen. En stor gul plet var dannet hen over hendes nederste del, så det rent faktisk lignede, at hun havde pisset i bukserne.

Hun begyndte pludselig at skrige, mens hun stod og fægtede med armene. Jeg rejste mig hurtigt op, greb mine høretelefoner igen og løb hen mod udgangen.

Jeg.hader.pigeskrig.

Der er intet værre, og hvis jeg ikke kom væk nu, så ville jeg komme for sent til den helt specielle dag i skolen. Faktisk, så ville jeg nok slet ikke komme af sted. Maddison ville binde mig fast indtil jeg lovede at købe nogle nye bukser, selvom de kunne vaskes.

Yeah. Det var sket før!

”Allison du kommer til at betale for det her!” Skreg hun højt.

Jeg kunne ikke lade være med at grine mens jeg tog mine sko på.

”Ja det godt, vi ses Maddison. Kys kys og det der!” Råbte jeg tilbage og rystede på hovedet.

Som sagt, velkommen til mit liv.

Jeg drejede rundt og nåde kun lige at se en skikkelse, inden jeg fløj tilbage af chok.

”Fuck,” sagde jeg og lagde en hånd på hjertet. En hæs latter lød i mine øre, hvilket fik mig til at tjekke personen ud.

Han havde solbriller på og en rød hue? Hvad fanden, det var sommer? Det måtte være en madbringer fra Sushi restauranten.

”Sushi til morgenmad.” Jeg mumlede det og rystede dumt på hovedet. Nu havde Maddison da for alvor slået hovedet.

”Hvad?” Drengene kiggede nærmest ned på mig, da han var ret høj i forhold til mig. Jeg rystede bare på hovedet og gloede på hans hat.

”Du skal nok ikke gå derind, helved er løs.” Jeg hev et par pengesedler op, klaskede dem mod hans bryst og skruede helt op for min musik, for derefter at gå mod skolen.

Måske virkede jeg ligeglad, det var jeg også, men jeg ville foraltid have medlidenhed med folk der skulle møde Maddison i det humør.

Eller faktisk, bare møde hende. Derfor gav jeg den stakkels dreng penge så han bare kunne stille maden udenfor døren. Og hvad var der lige med den hue?

For lige at vende tilbage til: ’Velkommen til min familie’, er der nogle ting vi lige skal have på plads først.

Jeg er ikke en bitch, okay?

Det er bare sådan her jeg er, når jeg har levet med en egoistisk søster i 17 år. Jeg mener, forstår mig ret. Jeg elsker… Jeg elsker hende sikkert meget meget meget meeeeeget langt inde. Eller, det tror jeg da jeg gør. Det bliver jeg da nød til, når hun er min søster, ikke?

Whatever.

Hun er egoistisk, men hele verden tror noget andet. De ser hende som en sød pige der synger godt, har et stort talent og er blevet noget stort på meget få år.

Ja her er jeg så.

Jeg er bare søsteren med det lyserøde hår, som dufter og ligner slik. Men hellere det, end at være som Maddison.

Min far forstår ingenting, eller han ser ingenting. Det eneste han har øje for, det er Maddison, som tjener nok til at min far kan leve som hendes manager.

Ja, det er han. Hendes manager.

 Så jeg mistede min fa..

…Til Maddison, som jeg burde elske.

Jeg bliver pludselig helt i tvivl. Jeg ville da blive ked af det, hvis hun gik hen og døde. Ville det være ondt at sige, at jeg nok mest ville blive ked af det, på min fars vegne?

Whatever, igen.

Jeg er her bare, og det har jeg lært at leve med. Eller, det lærte jeg at leve med efter jeg fik mit hår farvet rødt, lilla, blåt og nu lyserødt. Lad os bare sige, at jeg ville ydmyge Maddison, da vi jo nogen gange blev nød til at blive set sammen. Ellers ville pressen jo starte latterlige rygter om familiehad, hvilket nok bare ville være sandheden, men alle skulle jo tro Maddison var fantastisk.

Tro det.

Men sandheden var, at jeg efterhånden kom til at holde af mit lyserøde hår. Det er anderledes, og folk på gaden kigger da stadig i ny og næ, men sådan er jeg bare.

Tilbage til Maddison.

De fleste søskende ’hader’ hinanden, men havde da stadig af og til nogle hyggelige tider sammen. Sådan var det ikke med mig og Maddison. Vores liv har altid været en konkurrence mod hinanden.

”Min barbie er flotteste” ”- Nej, det er min, jeg har lige vasket hendes hår med shampoo!” ”- Jeg vaskede det med Shampoo OG balsam” ”- Nej, for vi havde intet balsam!”

Ja, det var sådan det startede. Lorte barbier med deres lorte fake hår.

Maddison og jeg har intet tilfælles, og vi har aldrig haft det. Vi kan og har aldrig kunne udstå hinanden, og af og til, faktisk næsten hver dag, spiser jeg på mit værelse, for at spare mig selv for overanstrengelse i at ignorere Maddison og min far.

Så velkommen tusind gange til mit liv. Du kan ikke vende om. Du har læst det, du ved, hvordan mit liv er, og du ved nu, at jeg ikke er en bitch.

Jeg er bare mig.

***

”Allison!” Jeg var lige kommet ind på skolens grund, da et par arme lagde sig om mit liv, og trak mig tilbage.

Jeg snurrede hurtigt rundt, og nåede lige at se Miles ansigt, inden han gav mig et kram.

Miles var bøsse. Jeg siger det som det er. Han er helt igennem 110% bøsse. En bøsse med blåt hår!

Min bedsteven over alle venner i verden.

Hans grund til at farve sit hår blå var, at han ikke synes jeg skulle gå alene med folk der tænkte mærkeligt om mig, så han sluttede sig til mig, og det så lækkert ud!

Jeg siger det som det er. Min bøsseven er virkelig virkelig lækker, og mig i pige udgave.

Ikke fordi jeg er selvglad. Bare drop jeg kaldt ham lækker så. Men han minder om mig. Han går i favrigt tøj, og kunne endda finde på, at tage en orange trøje på, til sit helt blå hår.

Respekt!

”Du ser godt ud.” Han trak sig fra mig, og gav mig elevator blikket.

”Åhh, lad væææære.” Sagde jeg og blinkede ekstra mange gange, mens jeg begyndte at gå.

”Hva så røde?” En af de ’populære’ pop drenge, som bare var én af de drenge Miles drømte om at se nøgen, stod og viftede med hånden efter mig.

Jeg kiggede over på Miles, som bare sendte mig et smil. Jeg var van til deres opmærksomhed. Om det var pga. Maddison som var kendt, ja det måtte I spørge gud om!

Jeg var her bare.

***

Vi lavede ingenting. Eller jo, vi sad på vores stole og lyttede på vores lærer, som forklarede at nu når vi havde tre måneders sommerferie, og folk sikkert skulle til et andet land og fandt sommerflirte, hvor vigtig det så var, at huske beskyttelse.

Det suttede virkelig røv. Undskyld mit sprog, eller, væn jer til det, men det var virkelig røv sygt.

Vi havde haft seksualundervisning engang i 8. klasse, og vi havde vel også alle sammen en mor eller far, som før eller siden tog snakken med os. Det her var spild af tid, og derfor fløj folk også op fra deres pladser, da klokken ringede for sidste gang dette skoleår.

Jeg tog hurtigt min taske over skulderen, og måtte modstå trangen til pludselig at synge ”WHAT TIMES IS IT?” og så håbe på, at nogen ville råbe ”PARTY TIME” Hvis ikke, så var det bare synd. Så måtte jeg jo selv synge den del.  

”Er du klar til en fed sommerferie?” Miles åbnede døren for mig, og lod mig gå ud.

”Om jeg er klar til en fed sommerferie?” Jeg løftede øjenbrynet. ”Jeg har ikke ventet på andet! Endelig en grund til, at skride hjemmefra i hverdagene.” Jeg havde aftalt med Miles, at komme hen og bo ved ham noget af tiden, da jeg virkelig havde brug for at komme væk fra Maddison. Hun var forfærdelig.

I tænker sikkert, at jeg også er forfærdelig.

Ja gu fanden er jeg så! Jeg er skide forfærdelig, men jeg har lært det af min søde søde søster.

Hvis I vidste, hvor mange gange jeg har prøvet at slutte fred med hende. Uha. Men nej. Hendes ego er så stort, at hun tror, at jeg bare undskylder, fordi hun er på vej op.

Men sandheden er søde mennesker, at Maddison ikke er en skid mere talentfulde, end de piger der laver covers på youtube. Maddison skal bare være heldig med, at hun ligner mig og vores far havde pengene.

Okay, det med at ligne mig, det var løgn. Maddison og jeg ligner slet ikke hinanden.

Jeg er pænere.

Det er alle nok ikke enige i, men indeni, så er jeg altså. Det er jeg sikker på. Jeg håber på det. Jeg vil være det, for hvis jeg er som Maddison, puha.

Risengrød, badr.  Hvis I ikke har forstået det, så er risengrød = forfærdelig/klamt/ulækkert. Get it?

-------------------------------------------------------------------------------------

Godt så. Er er første kapitel - lidt kort I know! Men jeg skal jo lige i gang! Det er anderledes for mig, at skrive sådan her, uden alle de følelser, men jeg vil gerne prøve noget nyt, og jeg har det også ret sjovt med at skrive den, så jeg håber I vil bære over med mig!

OPMÆRKSOMHED - I skal lige vide, at hendes tanker altså er i nutid, medmindre hun skal fortælle noget i datid. Men ellers forgår resten af historien i datid! :) Håber ikke det forvirre jer for meget, men hvis jeg også skal skrive hendes tanker i datid, så lyder det meget dumt.

-Og oh my god. Så mange likes og favoritter allerede? TUSIND tak! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...