I won't give up - 1D

Sarah Hazel - der bare fortrækker at blive kaldt Hazel - er lige kommet ud af et meget grimt forhold. Efter hvad der føltes som 2 år i komplet mørke, står Hazel nu uden noget sted at bo. Da hun er opvokset i forskellige plejefamilier har hun ingen familie at gå til, og uden penge er hun praktisk talt tvunget til at leve på gaden. Heldigvis lader hendes bedste ven Zayn fra det kendte boyband One Direction hende bo hos ham. Dette fører til kærlighed og venskaber fra en helt uventet side, men tør hun forelske sig igen? Alt hun ønsker er at glemme sin fortid og slippe frygten for fremtiden, men fortiden kan man ikke flygte fra, den vil langsomt indhente én...

67Likes
120Kommentarer
9487Visninger
AA

5. Wide Awake

 

Hazels synsvinkel

 

Jeg trak vejret dybt for ikke at græde. Helt ærligt lavede jeg andet? Det føltes ikke sådan.

 

Jeg slettede langsomt beskeden.

 

Jeg ville ikke have at nogen skulle opdage det og slet ikke Zayn. Han ville bare gå helt bananas og det havde jeg ikke brug for.

 

Jeg gabte igen. Jeg var så træt.

 

Jeg forsøgte at lukke øjnene men mit indre var fuldstændig i panik efter den besked. Jeg forsøgte at slappe af men kunne ikke sove med viden og at Daniel lige nu ledte efter mig. Jeg var helt utroligt bange. Hvad skete der når han faktisk fandt mig? Det kunne jeg kun gisne om.

 

Det endte med at jeg ligge og vende og dreje mig hele natten, indtil jeg lidt i fem endelig faldte i søvn.

 

***

 

Jeg vågnede med et sæt. Jeg mærkede tårer strømme ned af kinderne. Jeg havde haft mareridt og et rigtigt slemt et af slagsen. Med Daniel selvfølgelig.

 

Pludselig var der en der kom brasende ind af døren.

 

Jeg kiggede op og så... Niall. What the fuck?

 

Han kiggede på mig og rømmede sig. "Øhh... undskyld det er bare fordi ehm... jeg kunne høre du skreg og du kender Zayn, han står ikke op for noget, så jeg tænkte at jeg ville tjekke til dig?" Han fik det sidste sagt som om det var et spørgsmål.

 

Jeg stod bare og gloede på ham. Han stod der kun i underbukser - han havde nok skyndt sig så meget ind til sig at han ikke havde fået tøj på - og kiggede nervøst på mig.

 

Jeg fik straks dårlig samvittighed over de onde blikke som jeg havde sendt ham, men jeg kunne ikke tillade mig at syntes, at han var perfekt. Det var ikke rigtig.

 

Jeg smilede lidt. Han tog det som et godt tegn og pustede langsomt ud som om han havde holdt vejret og kom ind og satte sig på kanten af min seng.

 

"Så er du okay?" Jeg blev lidt forbløffet over spørgsmålet. Ville enhver ikke have spurgt mig om hvad jeg drømte om?

 

Jeg kunne straks lide ham. Han snagede ikke og det var lige hvad jeg havde brug for.

 

"Hmm... ja det var bare et mareridt. Ikke noget særligt."

 

Jeg kiggede ham i øjnene og smilede for at han ikke skulle gennemskue, at det jeg lige havde sagt. helt klart var en stor løgn.

 

Mareridtet var forfærdeligt. Et rent blodbad.

 

"Du er virkelig dårlig til at lyve, men det er okay jeg skal nok lade være med at snage." Okay busted. Han havde gennemskuet mig. Typisk.

 

"Okay mareridtet var slemt, men det gør ikke noget. Jeg er jo vågen nu." Han grinede lidt af mig.

 

Typisk igen. Hvorfor skal de drenge altid enten glo på mig eller grine af mig. Fra nu af holder jeg min kæft.

 

Jeg lagde armene over kors og sendte ham et ondt blik. Hvilket resulterede i, at han flækkede af grin.

 

Jeg prøvede at holde masken.

 

Tro mig jeg prøvede virkelig hårdt, men hans grin var bare så sødt, at jeg ikke kunne lade være med at fnise lidt.

 

Han kiggede overrasket på mig.

 

Jeg faldt tilbage i den sure facade og kiggede på ham med løftede øjenbryn, mens jeg lod som om at jeg aldrig havde fnist. Hedder det egentlig det? Fniset måske? Hmm.. det lyder da kikset.

 

Anyway så gengældte han bare det sure blik så vi nærmest sad og nidstirrede hinanden med killer eyes. Stirre krig som i børnehaven, det var lige hvad det var.

 

Indtil vi begge flækkede af grin. Jeg kunne slet ikke stoppe. Det var så dejligt endelig at grine rigtigt igen.

 

Pludselig kom Louis ind af døren efterfulgt af Harry.

 

"Hvad sker der? Vi syntes. vi hørte at Hazel rent faktisk grinede. Åhh.. gud Nialler hvad har du givet hende?"

 

Jeg sendte ham et surt blik. Hvorfor skulle de komme rendende her og gøre grin med mig? Hvorfor skulle de komme her og ødelægge øjeblikket? Trælse typer.

 

"Holder i band møde på mit værelse eller sådan noget?" Spurgte jeg Louis og Harry mens jeg løftede det ene øjebryn.

 

"Jep. ZAAAYN, LIAAAAM!" Kaldte Louis så de kom rendende ind på mit værelse. Øv, hvor var den dreng bare flabet.

 

Alle stod og gloede på mig og Niall men mest Zayn.

 

"Øhm Niall.. hvorfor har du kun underbukser på?" Spurgte han og kiggede med et blik på ham som jeg ikke helt kunne genkende.

 

"Fordi jeg hørte Hazel inde fra mit værelse skrige og græde i søvne så jeg tænkte at eftersom du hvert fald ikke kom ud af sengen måtte jeg hellere tjekke til hende." Niall sendte Zayn et nærmest udfordrende blik.

 

Ej okay, hvad fanden skete der lige her.

 

"Og så hørte vi Hazel og Ni grine herinde. Vi blev meget bekymret for Hazel." Sagde Louis med en falsk bekymring og lavede et sad face.

 

Zayn gjorde store øjne og kiggede på mig, som om han ikke kunne tro at jeg havde lige havde grinet.

 

Surprise.

 

Jeg rullede med øjnene, mens jeg mumlede: "Shower of cunts" Hvilket udløste et latterbrud fra dem alle.

 

Jeg marcherede surt ind i køkkenet. Hvad var det lige jeg havde sagt til mig selv? Ikke snakke din taber.

 

Jeg åbnede alle skabe og køleskabet. Damn jeg var sulten. Jeg kunne æde alt. Hmm... måske kunne jeg æde Louis så jeg kunne slippe for hans drillerier. ADD....

 

Zayn kom ud til mig i køkkenet mens jeg sad og spiste.

 

"Det er altså ikke for at være træls at Louis driller, sådan er han bare."

 

Jeg rullede med øjnene. "Kan han i det mindste ikke lade være med at drille mig? Det er skide irriterende og jeg er ikke vant til det."

 

"Jeg skal prøve at snakke med ham om det."

 

"Tak." Sagde jeg og smilede taknemmeligt til ham.

 

Smilet blev gengældt mens han trak stolen ud over for mig og satte sig ned.

 

"Såå.. Niall fik dig nok til at grine hva?" Han sendte mig et drillende blik mens han smilede over hele femøren.

 

Jeg trak på skulderen og spillede ligeglad selvom jeg vidste at Zayn sikkert gennemskuede mig. "Lad nu være med det der. Mig kan du jo godt snakke med." Han rynkede brynene og kiggede kærligt på mig.

 

"Han er sød okay? Og virkelig flot." Jeg smilede vidst desværre lidt for stort, men helt ærligt hans smil og hans latter fik virkelig mit hjerte til at springe at slag over. Hør lige mig, det lød næsten som om at jeg var vild med ham, hvilket jeg ikke var.

 

"Han er ellers ret sikker på at du hader ham?"

 

"Det prøver jeg også på" Svarede jeg fuldstændig ærligt.

 

Jeg rejste mig brat op og tog min tallerken hen til vasken hvilket indløste et meget forvirret blik fra Zayn. Zayn var nu en klog dreng, han skulle nok finde ud af hvad jeg mente.

 

***

 

Resten af dagen gik med tv, playstation og spil. Eller det var det drengene lavede, jeg kiggede på, mens jeg sørgede for at virke lidt gnaven når de kiggede hen på mig, undtagen med Zayn selvfølgelig.

 

Når de spurgte mig om noget svarede jeg som regel med enstavelsesord, så jeg hurtigt fik lukket samtalen igen.

 

Jeg kiggede ud af vinduet og så på alle de fugle der sang udenfor.

 

"Hazel!"

 

"Øhh.. hvad?" Zayn havde afbrudt mine tanker ved at råbe mit navn. Jeg hvad vidst misset noget.

 

"Du ligner en hund der mangler at blive luftet." Jokede Louis, hvilket udløste et slag fra Niall og et irriteret blik fra mig.

 

"Til din information var det første gang i går jeg har været ude i laang tid. Jeg er kun ude når jeg skal besøge min familie. Jeg savner det" Louis så meget overrasket på mig, og alt snak i stuen forstummede så jeg havde alles fulde opmærksomhed.

 

Pisse fedt!

 

"Hvorfor?"

 

"Fordi jeg ligner lort. Hvis jeg mødte nogen jeg kendte ville de jo vide at den var helt galt."

 

"Jamen hvad så med din familie?"

 

"Sig mig hvad tror du det her er? Et talkshow?"

 

Jeg gik ud i gangen, tog mine sko på, åbnede døren op og smækkede den hårdt i efter mig igen. Jeg gik udenfor, bare for at gå mig en tur, selvom jeg vidste, at der var en hvis risiko ved at gøre det..

 

Nialls synsvinkel

 

Jeg rejste mig op og fulgte efter hende.

 

Jeg kunne mærke at drengene kiggede på mig men jeg ignorerede dem bare.

 

Okay jeg indrømmer det, selvom hun sendte de onde blikke og lod som om at hun hadede  alle mennesker - undtagen Zayn - og især mig så kunne jeg lide hende. Når hun smed den facade hun havde kørende var hun virkelig sød.

 

Jeg løb efter hende og fandt hende siddende i parken.

 

"Hey Hazel." Hun kiggede op da jeg kaldte og smilede, selvom jeg kunne se at hun havde grædt.

 

"Hej Niall. Hvad laver du her?" Hun sendte mig et forvirrede blik.

 

"Nåå.. jeg har en aftale med med en smuk pige her." Jeg kunne se hendes smil falme, hvilket gjorde mig helt varm indeni.

 

"Nå hvem er det så?"

 

"Dig!"

 

Jeg satte mig ned ved siden af hende. Hun smilede kæmpe stort, hvilket gjorde at mit hjerte sprang et slag over.

 

"Vil du med ned og have en is?" Jeg kiggede meget forhåbningsfuldt på hende, indtil hun nikkede og rejste sig.

 

Vi gik lidt i tavshed.

 

"Tror du Louis er sur på mig?" Spurgte hun og kiggede på med med et blik fuld af dårlig samvittighed. Jeg vidste det. Hun hadede selv den facade hun havde kørende.. Men hvorfor så have den? Hun var virkelig lidt af et mysterie nogengange.

 

Jeg tog hendes hånd og flettede mine fingre ind i hendes. Hun smilede til mig og bed sig i læben. Jeg sværger min mave vendte sig lige halvfems grader til venstre.

 

"Nej, bare rolig." Jeg sendte hende et beroligende blik og smilede til hende.

 

Sådan gik vi hånd i hånd hen til isboden og snakke lidt. Jeg ville godt spørge hende om hendes fortid og hvor hun havde den facade, men jeg vidste at det ville gøre hende sur og få hende til at klappe i som en østers. Hun skulle selv fortælle mig det når hun var klar til det. 

 

Jeg købte hende en stor is og en endnu større en til mig. Sulten som altid.

 

Vi gik tilbage til parken igen, og satte os på en bænk.

 

Vi sad bare i lang tid og snakkede om løst og fast mens vi spiste, grinede og havde det sjovt. Hun var virkelig en sød og sjov pige når man var alene med hende.

 

Da mørket faldt på besluttede vi os for at gå hjem igen.

 

Jeg tog hendes hånd igen men slap den da vi nåede huset.

 

"Jeg har virkelig hygget mig" Sagde jeg og kiggede dybt ind i hendes øjne.

 

Hun smilede stort til mig. "Det har jeg også"

 

"Øhm... hehe du har noget is på kinden" Hun rødmede og begyndte at tørre sig på kinden med sin hånd.

 

Jeg begyndte at fnise men flækkede så af grin da hun kiggede surt på mig.

 

"Her lad mig tage det."

 

Jeg rakte min hånd frem og aede isen af hendes kind med min tommeltot. Hun rødmede under min berøring og begyndte at bide sig i læben igen. Damn det var sexet. Shit hvor var min mave bare var helt fuckt up ligenu. Jeg havde sådan lyst til at kysse hende og jeg kunne se at hun følte det samme.

 

Jeg lænede mig frem og kyssede hende blidt på kinden, mere kunne jeg ikke gøre før jeg havde snakket med Zayn. Jeg kiggede hende dybt ind i hendes smukke, smukke øjne. Hun var kun blevet smukkere og smukkere at se på efter hun var kommet hjem til Zayn, bestemt ikke godt. 

 

"Kom" Jeg vendte mig om og gik ind i huset inden vi blev opdaget af drengene.

 

Hazels synsvinkel

 

Jeg gik efter Niall ind i huset.

 

Holy fuck!

 

Tænk at han lige havde kysset mig på kinden. Okay jeg måtte opgive, jeg var ved at blive vild med den dreng *Trist ansigt* Han var da for sygt dejlig, sød, sjov, fantastisk, skøn, perfekt, smuk og... Ej okay nu må du fandme tage dig sammen Hazel. 

 

Da vi kom op i lejligheden kom Zayn farende ud i gangen.

 

"Hvor fanden har i været? Er i godt klar over hvor bekymret jeg var?" Råbte han lige i hovedet på os.

 

"Slap nu af Zayn. Tror du, du er min babysitter eller sådan noget?" Jeg kiggede vredt på ham. Hvad fanden bildte han sig ind, at råbe af mig og té sig som min mor. Come on mand.

 

"Jeg går i seng. Godnat!" Jeg vendte mig om og sagde tak for i dag til Niall der bare smilede lidt forsigtigt til mig.

 

Jeg kunne høre Zayn råbe af Niall mens jeg gik ind på værelset. Jeg fik lidt dårlig samvittighed over at jeg havde efterladt ham med skideballen, men jeg var bare så træt.

 

Jeg smed mig i sengen og var lige ved at falde i søvn da jeg modtog en sms.

 

#Hvad laver du med den dreng? Husk du er min! - Daniel#

 

--------------------------------------------------------------------------------

 

Hej mennesker

 

Tak igen for alle de søde kommentarer og de mange likes og farvoritter.

 

Undskyld for at der gik så lang tid inden et nyt kapitel udkom. Jeg bliver nok desværre nødt til at sige at der sikkert vil gå endnu længere tid inden den næste, da jeg går på sådan en linje hvor man får ekstra mange lektier for, så det hele kan være meget trættende og stressende. Håber i vil vente! :-)

 

Ikke det bedste kapitel men jeg synes lige at i skulle have noget :-)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...