I won't give up - 1D

Sarah Hazel - der bare fortrækker at blive kaldt Hazel - er lige kommet ud af et meget grimt forhold. Efter hvad der føltes som 2 år i komplet mørke, står Hazel nu uden noget sted at bo. Da hun er opvokset i forskellige plejefamilier har hun ingen familie at gå til, og uden penge er hun praktisk talt tvunget til at leve på gaden. Heldigvis lader hendes bedste ven Zayn fra det kendte boyband One Direction hende bo hos ham. Dette fører til kærlighed og venskaber fra en helt uventet side, men tør hun forelske sig igen? Alt hun ønsker er at glemme sin fortid og slippe frygten for fremtiden, men fortiden kan man ikke flygte fra, den vil langsomt indhente én...

67Likes
120Kommentarer
9510Visninger
AA

6. Unreturned love

 

Nialls synsvinkel

 

Zayn og jeg stod tilbage i gangen da Hazel var gået. Han fortsatte med at råbe af mig, men jeg var død ligeglad. Jeg havde tilbragt en helt dag med Hazel og det havde været fantastisk. Det skulle Zayn ikke få mig til at fortryde.

 

Hun var virkelig en helt særlig pige. Hun var så smuk og så sød. Aldrig har jeg haft så stor en lyst til at kysse en, men jeg vidste at det kunne jeg ikke før jeg havde snakket med Zayn.

 

"Zayn jeg er ked af det. Jeg skulle ha' ringet eller skrevet, men jeg var alt for fokuserede på at hun ville få en god dag, så jeg glemte det. Undskyld." Jeg kiggede oprigtigt på ham.

 

"Det er okay jeg er bare meget bekymret for hende." Hans vrede ansigtsudtryk bløede lidt op hvilket afslørede et trist blik.

 

Jeg blev virkelige nysgerrig over hans ord. Hvad er det lige, der sket i hendes fortid, der kan gøre det farligt for hende at gå uden for en dør?

 

Åhh gud, måske var hun blevet kidnappet men slap væk. Bloody hell det var godt jeg kom så. Tænk hvis hun var blevet kidnappet igen. Tænk hvis de havde taget hende til fange i en af de der sorte varevogne og så endte med at forlange en kæmpe stor pengesum for hende ellers ville hun dø...

 

Ej okay rolig nu med den fantasi der, hvis det var det, var Zayn jo gået til politiet, men hvad kunne det så være?

 

"Zayn hvad er der sket med hende? Hvorfor er det farligt for hende at gå ud for en dør?" Min nysgerrighed var blevet for meget og jeg kunne jo ikke spørge hende såå...

 

"Jeg vil virkelig godt fortælle dig det Niall men jeg kan ikke. Hvis hun vil fortælle dig det må hun selv gøre det." Han var oprigtig ked af at han ikke kunne fortælle mig det. Han havde nok brug for en at dele det med.

 

"Det er okay." Jeg sendte ham et svagt smil og gik så forbi ham og ind i stuen til de andre drenge.

 

"Heey Ni. Hvordan var din dag?" Liam kiggede op på mig og smilede lige så forsigtigt, mens Louis og Haz havde gang i en slåskamp, så vidt jeg forstod fordi Louis havde stukket fingeren ind i en hans smilehuller.

 

"Den var god. Kan jeg lige snakke med dig et øjeblik?" Jeg smilede forsigtigt til ham. Han rynkede øjenbrynene men nikkede og fulgte efter mig ind i køkkenet.

 

"Hvad så? Er der sket noget?" Jeg fniste over hans bekymrede ansigt.

 

"Jeg er lidt bekymret over at jeg måske er ved, at blive lidt vild med Hazel." Jeg rødmede kæmpe stort.

 

"Det er da godt Niall. Jeg er virkelig glad på dine vegne." Han smilede entusiastisk til mig.

 

"Ja men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med Zayn?"

 

"Åhh det kan jeg godt se. Jeg syntes du skal tale med ham og spørge hvordan han har det med det. Hun er jo også kun hans bedste veninde, det er jo ikke fordi at han er vild med hende, han har jo også Perrie. Jeg kan ikke se hvorfor han skulle have et problem med det. Hvis jeg var ham ville jeg være glad for det. Du fik hende til at grine, hvilket virkeligt var stort. Jeg tror i vil være søde sammen" Han smilede beroligende til mig.

 

Han var verdens bedste ven.

 

"Mange tak Liam"

 

"Det var så lidt. Men hey hvad lavede i dag?"

 

Jeg fortalte ham om hele dagen ned til mindste detalje og om min stærke lyst til at kysse hende. Han smilede bare under hele min lange enmandstale.

 

"Det lyder fantastisk Nialler. Du virker virkelig glad når du snakker om hende."

 

"Det er jeg også. Hun er virkelig fantastisk. Men Liam jeg er virkelig træt. Jeg smutter i seng nu. Godnat."

 

Han gav mig et kram. "Nat Ni."

 

Jeg gik ud af køkkenet da han råbte efter mig: "Love you, Nialler."

 

Jeg begyndte at fnise af ham. "Love you too!" Råbte jeg. De andre drenge flækkede af grin da de hørte os. 

 

"Godnat drenge" Jeg smilede træt til dem og gabte.

 

"Godnat Nialler." Sagde de i munden på hinanden.

 

***

 

Næste morgen vågnede jeg igen da Hazel skreg i søvne.

 

Jeg løb endnu engang ind på hendes værelse for at trøste hende.

 

Hun kiggede forsigtigt op på mig da jeg kom gående ind og satte mig på hendes seng.

 

"Mareridt?"

 

Hun fnisede lidt af mig og nikkede.

 

"Kom så laver jeg dig morgenmad så kan vi snakke om det."

 

Hun nikkede igen og fulgte efter mig ud i køkkenet.

 

"Hvad vil du have?"

 

"Pandekager?"

 

"Hvad damen ønsker skal hun få" Hun fnisede igen over mig og jeg kunne ikke lade være med at smile over hvor sødt det lød.

 

Vi snakkede og grinede sammen mens vi lavde pandekager, indtil duften af det fyldte hele lejligheden, så det vækkede de andre drenge, der kom ud for at spise morgenmad med os. Vi sad sammen og hyggede og grinede og det virkede som om at Hazel havde en god dag for en gangs skyld. Det gjorde mig rigtig glad at se.

 

Vi drenge havde fri et par dage og da de andre drenge ikke rigtig følte for at forlade deres kærester og tage på hjem til familerne og jeg ikke kunne nå til Irland på så kort tid havde vi besluttet os for hænge ud sammen. Senere på dagen ville Danielle og Eleanor så komme på besøg. Perrie kom ikke da hun havde travlt med deres band.

 

Vi sad og jammede lidt - mens Hazel lyttede - indtil det blev middag hvor jeg pludselig blev så træt at jeg blev nødt til at gå i seng og tage mig en morfar. De andre drenge blev ved med at jamme mens Zayn gik ud i køkkenet for at lave sig noget frokost.

 

Zayns synsvinkel

 

Hazel var lige kommet smilende ud i køkkenet til mig med en højlydt rumlende mave som jeg ikke kunne lade være med at fnise over.

 

"Du kender nok din plads hva? Perrie må være en glad pige." Hun blinkede til mig mens hun grinte af sin egen dårlig vittighed.

 

"Vil du have noget?" Spurgte jeg og smilte til hende mens jeg lavede en gestus hen mod min sandwich.

 

"Eww hvert fald ikke noget af det der." Hun kiggede med afsky hen mod min sandwich.

 

Jeg trak underlæben ud og lod som om jeg var såret. Det var da en helt almindelig peanutbutter og jelly sandwich god tnok havde jeg tilføjet lidt honning og Nutella men altså alligevel. Jep man kan vidst godt sige at jeg var i mit klamme hjørne i dag, men det smagte altså godt.

 

"Hvad har du så lyst til? Du er jo tydeligvis sulten." Jeg lod stadig som om jeg var såret over hendes udtalelse så jeg valgte bare at tage en bid af min sandwich mens jeg kiggede på hende med mit bedste stoneface.

 

"Hmm.... Nandos." Svarede hun med et lille smil og et underligt glimt i øjet.

 

"Ej Hazel vi fik det jo for 3 dage siden og jeg får i for vejen nok af det når jeg er sammen med Ni." Jeg kunne se hendes smil falme lidt indtil det igen lyste op i et kæmpe stort et.

 

"Måske vil Niall så tage mig med?"

 

"Måske." Jeg nikkede stille.

 

"Måske skulle jeg gå op og vække ham og spørge."

 

Tja.. jeg kunne vel egentlig godt køre hende. Jeg havde endelig opbygget mig mod nok til at snakke med hende om noget jeg har gået med i flere år uden at fortælle hende. Noget der også gjorde at jeg ligenu var lidt såret over at hun så, så glad ud når hun snakkede om Niall.

 

Hun var ved at vende sig om og gå op og spørge ham da jeg blidt tog fat om hendes albue og trak hende tilbage.

 

"Okay jeg kan vel godt køre dig, så skal du heller ikke til at vække Niall." Det gjorde ondt da jeg så hendes lidt skuffede blik da hun jo ikke kunne være sammen med Niall nu men jeg blev nødt til at få det sagt som jeg havde på hjertet.

 

Pludselig lyste hun op i et smil og kyssede mig hurtigt og blidt på kinden. "Mange tak Zayn." Mit hjerte slog et slag over da hun kyssede mig og jeg hadede det for det.

 

Mens vi kørte snakkede vi lidt om hvordan hun havde det, men det virkede lidt som om at hun hele tiden prøvede at tale udenom om, som om hun ikke gad betro sig til mig.

 

Da jeg havde fået nok af det tændte jeg for radioen og begyndte lige så stille at synge med.

 

Da vi kom hen til Nandos endte det med at vi begge sad og skrålede med på The big big bang.

 

Vi kom grinende ud af bilen og gik ind  på Nandos. 

 

Da hun havde fået bestilt og havde fået alt sin mad kunne jeg ikke lade være med at kigge på hende med løftede øjenbryn. Den pige havde virkeligt bestilt meget mad.

 

"Hvad? Noget af det er til Niall." Hun kiggede irriteret på mig som jeg havde gjort noget.

 

"Hvorfor?"

 

"Fordi jeg tænkte han sikkert var sulten." Hun sendte mig et blik jeg ville ha' genkendt på 100 m. afstand. Det var det blik hun havde haft da hun blev vild med en dreng første gang da vi var 12 og det blik jeg altid havde håbet at hun ville sende mig.

 

Da vi kom ud i bilen konfronterede jeg hende med det samme.

 

"Du er vild med ham?"

 

"Hvorfor tror du det?"

 

"Come on jeg kan genkende dit blik. Jeg kender dig bedre end du tror." Hun begyndte at rødme hvilket sagde det hele.

 

"Du er vild med ham." Hviskede jeg og lukkede øjnene.

 

"Hvis du allerede ved det hvorfor spørg du så?"

 

"Hvorfor har du ikke fortalt mig det?"

 

"Hvorfor skulle jeg?"

 

"Hvorfor er du sådan?" Hviskede jeg.

 

"Nej hvorfor er du sådan Zayn? Hvorfor går du så meget op i det. Gosh no big deal!" Råbte hun af mig.

 

"No big deal? Hazel for mig er det en meget stor deal okay? Jeg har elsket dig lige siden vi mødtes første gang. Jeg har altid været forelsket i dig. Og hver eneste gang jeg ser dig ja det vækker de følelser. Jeg håber hver eneste gang at de ikke der, for jeg ved at du aldrig vil se sådan på mig okay? Derfor går jeg op i det fordi den her gang er det ikke bare en random fyr, den her gang er det min bedste ven og det knuser mit hjerte. Derfor er det en stor deal!" Råbte jeg igen.

 

Hun kiggede forbløffet på mig.

 

Vi var nået frem til min lejlighed, så jeg stoppede bilen men hun lagde ikke an til at gå ud.

 

"Zayn det.... jeg vidste jeg ikke. Hvorfor har du aldrig..."

 

Jeg abrød hende. "Fordi jeg vidste at du altid har set på mig som en ven."

 

"Zayn.." Sagde hun blidt og lagde an til at give mig et kram men jeg trak mig væk og hviskede til hende.

 

"Gå Hazel. Gå ud og gør ham til den lykkeligste man i live."

 

-------------------------------------------------------------------------------------------

 

Hold da helt kæft for et skod kapitel :-/ Men jeg mente at i nok hellere snart måtte få noget. Lover et bedre et næste gang.

 

Tusind tak igen for alt det hele, det betyder rigtig meget :-)

 

Hvis det lyster skal i altså endelig anbefale den til andre.

 

Godnat <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...