I won't give up - 1D

Sarah Hazel - der bare fortrækker at blive kaldt Hazel - er lige kommet ud af et meget grimt forhold. Efter hvad der føltes som 2 år i komplet mørke, står Hazel nu uden noget sted at bo. Da hun er opvokset i forskellige plejefamilier har hun ingen familie at gå til, og uden penge er hun praktisk talt tvunget til at leve på gaden. Heldigvis lader hendes bedste ven Zayn fra det kendte boyband One Direction hende bo hos ham. Dette fører til kærlighed og venskaber fra en helt uventet side, men tør hun forelske sig igen? Alt hun ønsker er at glemme sin fortid og slippe frygten for fremtiden, men fortiden kan man ikke flygte fra, den vil langsomt indhente én...

67Likes
120Kommentarer
9457Visninger
AA

12. Talk that talk

 

Hazels synsvinkel

 

Jeg satte mig op og kiggede på ham med store øjne, og lidt efter gik det vidst også op for mig at jeg havde åben mund.

 

Dybt charmerende.

 

Tænk at Niall fuc*ing Horan var forelsket i mig. Mig, hende den fuckt up pige der ikke engang havde givet ham en grund til hvorfor jeg var det, altså fuckt up... Burde jeg fortælle det? Jeg mener jeg var helt sikkert også forelsket i ham, så burde han ikke vide hvad han gik ind til. Fortjente han ikke det? Svaret til det spørgsmål var helt klart ja!

 

Han havde også sat sig op og sad og kiggede på, mig mens han bed sig i læben og kiggede forvirret på mig.

 

Jeg tog hans hånd og flettede mine fingre ind i hans.

 

"Niall, der er noget du skal vide om mig." Jeg kiggede ham dybt i øjnene og smilede lidt, inden jeg bed mig i læben og kiggede ned.

 

"Øhm.. Jeg er vokset op i skiftende plejefamilier, mine forældre var begge narkovrag. Hele mit liv er jeg blevet misbrugt, både seksuelt men også som en slags slave. Familierne kunne ikke engang huske mit navn. Hver dag var et mareridt. Jeg har aldrig prøvet at føle mig tryg, udover når jeg var sammen med Zayn. Indtil..." Jeg begyndte at snøfte og måtte stoppe for ikke at begynde at hulke.

 

"Hazel, du behøver ikke..." Begyndte han men jeg afbrød ham og fortalte videre.

 

"Indtil jeg blev sytten år hvor jeg fandt mig en kæreste. Han hedder Daniel. Men du kender ham nok bedst som ham der jagtede mig gennem parken. I starten var han virkelig virkelig sød og dejlig. Jeg følte mig endelig tryg. Selvfølgelig sagde jeg ja da han spurgte om jeg ville flytte ind med ham, da jeg blev atten og kom ud af systemet. Jeg fandt ved et uheld ud af at han igennem hele vores forhold, har været utro med flere forskellige piger. Pludselig ændrede han sig fuldstændig. Han begyndte at slå mig og kalde mig grimme ord, mens han sagde at hvis jeg sagde til nogen ville han slå mig ihjel. En dag fik jeg bare nok. Nok af at der aldrig var nogen der hjalp der når jeg skreg af smerte. Hele mit liv virkede bare mørkt, fuld af dårlige ting. Jeg kunne bare ikke leve sådan længere. Så mens han var ude, løb jeg. Jeg endte hos Zayn. Den eneste ven jeg nogensinde har haft." Jeg kiggede op på ham.

 

Jeg blev helt forskrækket da jeg opdagede at han havde tårer til at løbe ned af kinderne.

 

Han slog armene om mig og holdte mig beskyttende ind til sig. Jeg puttede mit hoved mod han bryst.

 

"Hazel. Jeg ville aldrig, aldrig gøre sådan noget mod dig. Det gør mig så ked af det at høre hvad du har været igennem. Du fortjener meget bedre end det. Du fortjener at blive behandlet som en prinsesse." Han kyssede mig på hovedet.

 

Vi sad lidt i stilhed. Jeg sad og tænkte det hele igennem mens han vuggede mig i hans arme. Han var virkelig helt perfekt. Jeg var faktisk helt lettet over at jeg havde fortalt ham det. Det føltes virkelig godt. Han kendte alt til min fortid og alligevel var han forelsket i mig.

 

"Jeg er også forelsket i dig Nialler." Mumlede jeg ind mod han bryst.

 

"Sarah Hazel Booth vil du være min prinsesse?" Spurgte han og jeg kunne ikke lade være med at smile stort!!!

 

***

 

Zayns synsvinkel

 

Jeg havde overnattet hos Liam og var kommet hjem om morgenen. Hazel havde skrevet en seddel og hængt den på døren.

 

#Hej Zayn. Fri bane, jeg er taget hjem til Niall. Kommer til at savne dig. Ring når du føler for det. - Hazel#

 

Jeg havde revet seddelen ned og var gået ind i døren og smidt mig sofaen. Helt ærligt, så fik jeg helt dårlig samvittighed. Jeg måtte snakke med hende, men først Perrie.

 

#Jeg skal snakke med dig :)xx - Zayn#

 

Jeg sendte beskeden til Perrie. Jeg kunne jo lige så godt få det overstået.

 

#Kommer forbi efter interviewet :)xx - Perrie#

 

Jeg smilede lidt, indtil jeg slog mig for panden. Fuck jeg havde helt glemt interviewet. Jeg skyndte mig at tænde for tv'et, hvor Perrie og de andre fra Little Mix var på.

 

Interviewet var næsten ved at være færdigt, da der pludselig kom et spørgsmål om mig og Perrie.

 

"Hvordan går det så med dig og Zayn Perrie. Jeg syntes aldrig man ser jer sammen, er der problemer i paradiset?"

 

"Nej slet ikke. Alt er virkelig helt perfekt. Jeg kunne ikke være mere glad." Smilede Perrie.

 

Well hallo... dårlig samvittighed.

 

***

 

Klokken var ved at blive 4 da Perrie endelig kom forbi.

 

"Hej babe." Hun smilede og kyssede mig.

 

"Hej smukke!" Sagde jeg og smilede svagt. Hun kiggede forvirret og bekymrende på mig. "Hvad er der galt?" Hun rynkede brynene og så trist på mig. "Vi bliver nødt til at snakke Perrie." Jeg kiggede seriøst på hende og tog hendes hånd og førte hende hen til sofaen hvor vi satte os ned.

 

"Perrie jeg bliver nødt til at fortælle dig at jeg er forelsket i en anden og det har jeg været hele mit liv. Jeg forstår godt hvis du ikke længere vil være sammen med mig, men du skal bare vide at der aldrig har og der bliver heller aldrig noget mellem hende og mig. Jeg syntes bare at du skulle vide det."

 

Hun kiggede såret på mig, og slap min hånd.

 

"Perrie du bliver nødt til lige at høre."

 

Jeg begyndte at fortælle hende alt om Hazel. Hvordan vi første gang mødtes og hvad hun har været igennem. Jeg vidste at jeg ikke måtte, men jeg måtte sætte alt ind for at redde mit forhold. For jeg elskede Perrie, det gjorde jeg virkeligt.

 

Da jeg var færdig sad hun bare og kiggede på mig, mens tårerne strømmede ned af både hendes og mine kinder.

 

Jeg kiggede hende dybt i øjnene for at vise hende seriøsiteten i mine næste ord.

 

"Jeg elsker dig Perrie. Du er et af de bedste mennesker, jeg kender. Du fortjener hele verden og hvis du lader mig, vil jeg give dig den." 

 

"Zayn, jeg...... Jeg bliver nødt til at gå." Hun rejste sig med et fjernt blik. Tog sine ting og gik ud af døren. 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------

 

Hey guys

 

Kort kapitel, men jeg tænkte at i hellere snart måtte få noget.

 

Har en kæmpe masse afleveringer for så der går nok noget tid inden der kommer et nyt kapitel. Sorry!

 

Tusind tak for alle de favoritter, visninger, likes og selvfølgelig kommentarene. 

 

Bye guys ;) xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...