I won't give up - 1D

Sarah Hazel - der bare fortrækker at blive kaldt Hazel - er lige kommet ud af et meget grimt forhold. Efter hvad der føltes som 2 år i komplet mørke, står Hazel nu uden noget sted at bo. Da hun er opvokset i forskellige plejefamilier har hun ingen familie at gå til, og uden penge er hun praktisk talt tvunget til at leve på gaden. Heldigvis lader hendes bedste ven Zayn fra det kendte boyband One Direction hende bo hos ham. Dette fører til kærlighed og venskaber fra en helt uventet side, men tør hun forelske sig igen? Alt hun ønsker er at glemme sin fortid og slippe frygten for fremtiden, men fortiden kan man ikke flygte fra, den vil langsomt indhente én...

67Likes
120Kommentarer
9497Visninger
AA

13. Sorry

 

Zayns synsvinkel

 

Da jeg hørte dagen smække bag mig, faldt mit hoved langsomt ned i mine hænder. Skulle jeg bare fucke alt op eller hvad fanden sker der? Jeg elskede Perrie så højt og jeg ville ønske hun kunne forstå men inderst inde forstår jeg det godt. Jeg mener hvis det var mig der fik det af vide var jeg sq også skredet, mens inderst inde ville jeg nok ha' ønsket han hun løb efter mig. Løb efter mig.... Jeg bliver sq da nødt til at løbe efter hende. En sådan pige kan jeg ikke lade gå.

 

Jeg rejste mig og spurtede efter hende.

 

"PEERRIE!" Jeg kunne se ryggen af hende, men da jeg råbte stoppede hun og vendte sig om. Et øjeblik stoppede mit hjerte med at banke. Hun græd så tårerne trillede ned af hendes kinder og det var min skyld. Jeg havde det rigtig skidt med mig selv. Jeg var en nar. Det var bare sådan landet lå.

 

"Hvad vil du mig Zayn?" Spurgte hun surt, mens hun snøftede og tørrede tårerne af hendes kinder med en vred bevægelse. "Med hele mit hjerte siger jeg undskyld. Jeg ved godt at jeg er en nar og jeg forstår din handling. Hvis jeg var dig havde jeg stukket mig en lussing og skredet, men jeg er heldigvis ikke dig. Du er dig og du er perfekt på hver evig eneste måde. Jeg er ked af at jeg sårede dig, meget. Men sandheden er at jeg har brug for tid, til at komme videre. Ja Hazel vil nok altid være mit hjerte, men som min bedste veninde. Det er ikke meningen at hun skal være min soulmate, det er meningen at du skal. Uden dig fungere min rutschebane der er livet ikke. Jeg elsker dig. Vil du ikke nok..." Jeg kunne føle hvordan jeg næsten var nede på knæ under min tiggen. But i couldn't afford to lose her.  

 

"Vil jeg ikke nok hvad Zayn?" Hun lød pludselig træt i stedet for vred. Hun lød næsten som om at hun bare gav op. 

 

"Vil du ikke nok blive hos mig?" Jeg bad hende om at blive. Jeg bad med hele mit hjerte....

 

"Det kan jeg ikke Zayn." Hun vendte sig om og gik ud af mit liv.

 

...Nogen gange er hjertet bare ikke nok.

 

Nialls synsvinkel

 

Da jeg vågnede kunne jeg ikke lade være med at ligge og kigge på Hazel. Hun var så smuk. Jeg kan ikke fatte at hun sagde ja til at være min prinsesse. Tænk at jeg er så heldig. Hun var så dejlig og perfekt på alle måder. Denne gang var jeg virkelig faldet hårdt.

 

Jeg havde sovet helt fantastisk i nat, med hende i mine arme. Det var næsten som om at hun var skabt til at ligge der, og at jeg var skabt til at passe på hende.

 

Da min mave begyndte at rumle havde jeg rejst mig op og gået ind i køkkenet. Jeg besluttede mig for at lave pandekager. Det måtte Hazel da også kunne li'. Ja hvem kunne ikke lide pandekager.

 

Jeg var igang med at lave det, da jeg kunne høre at Hazel begyndte at bevæge sig inde i sengen. Jeg vidste hvor let hun gik i panik, når jeg havde forlod hende, så jeg begyndte at synge højt for at lade hende vide at jeg var i køkkenet.

 

Efter hvad hun havde fortalt mig i går, forstod jeg pludselig hendes mange mareridt og hvorfor hun så tit gik i panik. Hun havde virkelig haft et hårdt liv, et liv hun ikke fortjente på nogen måder.

 

Hun kom gående ind i køkkenet, og jeg kunne ikke lade være med at gispe efter vejret. Hun lignede nærmest en gudinde. Jeg kunne ikke fatte at hun var min.

 

"Hej prinsesse." Jeg kyssede hende blidt på kinden da hun kom hen til mig. Hele min mave blev med det samme fyldt med kæmpe store sommerfugle. "Godmorgen Nialler." Hun hoppede op på køkkenbordet.

 

Jeg serverede pandekagerne for hende, da de var færdig. Vi sad og spiste mens vi snakke og grinede, med hende virkede alting bare så let.

 

Pludselig ringede min mobil. Jeg smilede undskyldende til hende og kiggede på displayet. Det var Liam. Jeg måtte heller tage den.

 

"Det, Niall"

"Niall, det er Liam. Den er helt galt med Zayn. Skynd jer at komme, begge 2. Han bliver ved med at snakke om Hazel. Han er virkelig fuld..."

"Vi er på vej."

 

Hazel kiggede forvirret på mig. Jeg smilede beroligende til hende og skulle til at sige at det var Liam og bla bla bla. Men inden jeg åbnede munden, afbrød hun mig.

 

"Jeg hørte det godt, lad os komme afsted."

 

Hazels synsvinkel

 

Jeg var virkelig bekymret. Hvad fanden var der mon sket med Zayn? Vi skyndte os at køre og inden længe havde vi nået hans lejlighed.

 

Vi gik hånd i hånd op til døren, men et eller andet inden i mig fik mig til at slippe hans hånd inden vi gik ind i lejligheden. Af en eller anden grund ville jeg ikke have at Zayn skulle opdage det. Niall sendte mig et forvirret blik, men jeg smilede bare og gik ind i lejligheden.

 

Zayn lå inde på sofaen, med alle drenge rundt om ham.

 

"Hvad sker der?" Spurgte Niall med hans dejlige accent.

 

"Jeg kom forbi for at tjekke ind til Zayn. Jeg fandt ham med en flaske vodka i hånden. Da han så mig begyndte han at græde og mumle alt muligt om Perrie og Hazel. Det hele flød sammen i en stor pærevælling, så jeg ikke kunne forstå det." Sagde Harry og kiggede mærkeligt dømmende på mig.  Hvad havde jeg dog gjort?

 

Jeg satte mig ned ved siden af Zayn på sofaen og kiggede på ham. Det lignede at han var ved at falde i søvn. Men da jeg satte mig fik det ham til at se op. "Heeeej Hazel." Slørrede han. Jeg smilede til ham men pludselig begyndte han bare at græde. Jeg holdte om ham mens han undskyldte over hvor stor en nar han havde været og hvor ked af det han var over det hele.

 

"Det okay Zayn.. shhh." Jeg trøstede ham, mens jeg knugede ham ind til mig. Jeg kunne ikke selv lade være med at græde. Jeg hadede at se ham græde...

 

***

 

Zayns synsvinkel

 

Jeg var vågnet næste dag, med nogle kæmpe tømmerbasser. Dog kunne jeg huske alt fra i går. Det havde være en rent ud sagt lortedag.

 

Perrie havde slået op med mig og for at drukne sorgen havde jeg jeg drukket en flaske vodka. Ikke skide godt.. Så var Harry pludselig kommet og havde fundet mig stang Bacardi hvorefter han ringede til Louis og Liam, der ringede til Niall der tog Hazel med, så Hazel endte med at trøste mig mens jeg græd.

 

Jeg gik ud i køkkenet for at tage noget vand og nogle Panodil piller. Jeg fik et chok, da jeg hørte en mobil få en sms.

 

Jeg fandt kilden til lyden. Hazels mobil. Jeg var nysgerrig og kunne ikke lade være med at åbne sms'en.

 

#Jeg ved hvor du bor Hazel. Når du mindst venter det, kommer jeg! - Daniel#

 

--------------------------------------------------------------------------------------------

 

Hej mennesker :-)

 

Tusind tak for alle de mange favoritter og likes. I er virkelig for søde.

 

Jeg lover at jeg nok skal prøve at få et kapitel hurtigere ud denne gang.

 

Jeg skifter lige mit coverbillede, bare så i ikke bliver forvirret. Jeg syntes ligesom at Zayn er så stor en del af historien at han også skal være på.

 

Lots of love..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...