I won't give up - 1D

Sarah Hazel - der bare fortrækker at blive kaldt Hazel - er lige kommet ud af et meget grimt forhold. Efter hvad der føltes som 2 år i komplet mørke, står Hazel nu uden noget sted at bo. Da hun er opvokset i forskellige plejefamilier har hun ingen familie at gå til, og uden penge er hun praktisk talt tvunget til at leve på gaden. Heldigvis lader hendes bedste ven Zayn fra det kendte boyband One Direction hende bo hos ham. Dette fører til kærlighed og venskaber fra en helt uventet side, men tør hun forelske sig igen? Alt hun ønsker er at glemme sin fortid og slippe frygten for fremtiden, men fortiden kan man ikke flygte fra, den vil langsomt indhente én...

67Likes
120Kommentarer
9434Visninger
AA

18. Moments

 

Nialls synsvinkel

 

Jeg loggede på Twitter og gik ind for at skrive en sidste tweet inden min bruger blev slettet. Det var en twitlonger da jeg havde mere på hjertet end hvad 140 bogstaver kunne bruge, så håbede jeg bare at nogle af de trofaste fans vi stadig havde, gad tage et screenshot og sætte det ud på alverdens fansider inden brugeren blev lukket.

 

Det havde været nogle utrolig hårde dage på det seneste, og jeg lavede ikke andet end at græde over mit tab, og jeg havde brug for ikke at svigte mine fans helt.

 

# 2 weeks ago we lost Zayn. He was my best friend, my brother. I loved him so much, with all my heart and I still do. He was with me through everything. He always helped me and took care of me when i was down or afraid. Lately him and I had some troubles, but that dosen't change anything. He will always be my best bro. I will probaly never get over the lost of him, but at least he didn't die in vain. He died for someone he loves with all of his heart. She was his bestie, his home and beside music and us his everything. He died helping her. That helps me a little. I'm so sorry for this to happen, everything. I didn't think it would ever end this way. May you rest in peace mate. I believe I will see you one day again. You will smile at me and yell; Vas Happenin' and I will laugh. Boy you made me laugh so many times. See you in heaven bro. #

 

Det var 2 uger siden vi havde fundet ham. Siden da har alt bare gået ned ad bakke. Min fremtid smuldrede pludselig, men det var ingenting ved siden af tabet af Zayn.

 

One Direction blev splittet op som et band. Management havde ellers forslået at vi kunne fortsætte eller få en ny person i bandet, en erstatning. Men det kunne aldrig ske vi var ikke One Direction uden Zayn. Det kunne vi aldrig blive igen.

 

Jeg tror at Harry og Liam vil gå solo, når de en dag føler de er klar. Jeg tror at Louis vil slå sig ned i et lille hyggeligt hus sammen med Eleanor, og få små baby Tommies. Det håber jeg også Liam og Harry vil...

 

For mig selv ved jeg at jeg aldrig vil ku' gå solo. Det vil aldrig være det samme at stå på en scene uden mine drenge. Det vil aldrig kunne ske. Hvis det stod til mig, rørte jeg aldrig en guitar igen. Det bringer for mange gode minder frem, minder jeg ikke kan bære, men jeg ved at det vil Zayn aldrig tillade så når jeg er klar vil jeg spille igen, vil jeg. Måske når mine børn skal have godnatsang, måske som gammel, who knows?

 

En ting er sikkert vi vil altid stå sammen, bare ikke som One Direction. Vi vil altid have hinandens ryg, og vi vil altid elske hinanden uanset hvad. Vi vil altid have de gode minder. De øjeblikke hvor vi grinede. De øjeblik hvor vi stod på scenen. Jeg vil aldrig glemme dem. Vi vil altid være bedste venner.

 

De sidste 2 år og nogle måndeder har føltes som en drøm og nu er det kun de øjeblikke der for mig til at tro at det virkeligt skete.

 

Jeg trykkede på tweet og besluttede mig for at gå ned til hans gravsted, hvor jeg efterhånden var kommet hver dag siden han blev begravet.

 

Jeg tog min jakke på og gik ud af døren, mens jeg gik og tænkte.

 

Daniel var kommet i fængsel for mordet på Zayn og for grov overfald på Hazel. Hvis i spurgte mig fortjente han dødsstraf, men det var der jo ingen der gjorde.

 

Hverdagen var efterhånden begyndt at melde sig, men jeg var lost. Hvad skulle jeg nu? Jeg havde tænkt over at gå tilbage til skolen igen i Mullingar, men det ville aldrig blive det samme igen.

 

Jeg var knust over at vi måtte svigte vores fans, vores directioners, vores piger. Jeg elskede dem så højt. Uden dem var denne drøm aldrig sket. De var de bedste fans på hele jorden. Jeg var klar over at mange af vores fans var piger der havde brug for hjælp. Som fik hjælp gennem os og jeg gruede for hvad der skulle ske med dem. Nyheden om splittelsen kom ud igår. Jeg havde ikke turdet tjekke twitter endnu, ud over den tweet jeg havde sendt, havde jeg holdt mig langt væk fra alt elektronisk. Jeg var bange for skuffelsen over os...

 

Vi havde svigtet dem, og jeg kunne føle hjertet sænke sig dybt ned i maven bare ved tanken.

 

Da jeg kom ned til gravstedet, så jeg en person sidde på hug foran stenen og kigge på blomsterne mens hun snakkede med Zayn i himlen.

 

Et træt smil gled over mit ansigt da jeg så hende. Hun var den smukkeste skabning jeg nogensinde havde set.

 

Det var nu også præcis 14 dage siden at jeg havde fundet hende liggende bevidstløs på badeværelsesgulvet. Mit hjerte sank helt ned i maven på mig, da jeg så hende ligge der, så smuk og så bleg. Hun havde stadig tårer til at rulle ned ad kinderne.

 

Hun havde forsøgt at flygte fra alt det mørke der omsværmede hende. Hun havde forsøgt at komme tilbage. Komme hjem til et sted der var trygt. Hun havde fortalt mig at lige inden det blev sort kunne hun føle Zayn. Det var ham hun havde forsøgt at flygte hen til. Hendes evige redning, så hvorfor skulle det ikke også være det denne gang?

 

Jeg havde fået hende til udpumpning. Jeg havde reddet hende, men alligevel så hun så bebrejdende på mig da hun vågnede. Hun begyndte at græde, og spurgte hvorfor jeg ikke havde ladet hende dø. En bedrøvelse flød ind over mig.

 

"Fordi så havde jeg også givet op!"

 

Jeg kyssede hende på panden, og rykkede mig ikke fra hendes side indtil hun blev udskrevet.

 

Da hun følte mit nærvær vendte hun sig pludselig om. Et smil gled over hendes ansigt og hun begyndte at grine lidt gennem tårerne, hun havde til at løbe ned af kinderne.

 

"Hvad er det der er så sjovt?" Spurgte jeg med et smil i stemmen, inden jeg satte mig ned ved siden af hende. Hun kyssede mig ømt på munden, så hendes tårer faldte over på mine kinder - et øjeblik var jeg en tur i himlen til Zayn - og svarede: "Ingenting, vi sad bare netop og talte om dig?" Jeg smilede sødt til hende og tog armen om hende da hun lænede sig ind til mig.

 

"Jeg savner ham sådan Niall." Sagde hun efter lidt stilhed med stemmen tyk af gråd.

 

Jeg kyssede hende på panden og trak hende længere ind til mig. "Det ved jeg godt Hazel, det gør jeg også, men vi kommer igennem det her sammen. Du er min og jeg lover dig at jeg altid vil gribe dig når du falder. Jeg elsker dig prinsesse."

 

Det var første gang jeg havde sagt det, men det føltes så godt at sige. Det følte rigtig. Det fyldte mig med en varme og jeg vidste at det var sandt.

 

Hun vred sig ud af min greb, inden hun tog mit ansigt i sine hænder og kyssede mig mens hun lagde alt sin kærlighed i det. Da hun trak sig fra mig, kiggede hun mig øjnene og hviskede: "Jeg elsker også dig Niall. It's moments like this who make you wanna live and i promise you, i won't give up on us.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------

 

Så fik de alligevel hinanden til sidst..

 

Det var egentlig min mening også at dræbe Hazel så de kunne leve sammen i døden, men jeg kunne forstå at mange foretrak at det blev Nazel til sidst. Håber jer der foretrækker Zazel kan forstå mit valg ;-)

 

Lots of love..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...