I won't give up - 1D

Sarah Hazel - der bare fortrækker at blive kaldt Hazel - er lige kommet ud af et meget grimt forhold. Efter hvad der føltes som 2 år i komplet mørke, står Hazel nu uden noget sted at bo. Da hun er opvokset i forskellige plejefamilier har hun ingen familie at gå til, og uden penge er hun praktisk talt tvunget til at leve på gaden. Heldigvis lader hendes bedste ven Zayn fra det kendte boyband One Direction hende bo hos ham. Dette fører til kærlighed og venskaber fra en helt uventet side, men tør hun forelske sig igen? Alt hun ønsker er at glemme sin fortid og slippe frygten for fremtiden, men fortiden kan man ikke flygte fra, den vil langsomt indhente én...

67Likes
120Kommentarer
9431Visninger
AA

16. Last kiss

 

Zayns synsvinkel

 

"Er du nu sikker på at du er okay?" Jeg spurgte hende for hundred og syttende gang om hun var okay, men jeg ville være helt sikker.

 

"Jaaa Zayn, jeg er okay." gryntede hun og himlede med øjnene af mig. Hun var så fin at jeg ikke kunne lade være med at fnise.

 

"Zayn vil du ikke nok blive her. Tænk nu hvis Daniel kommer." Hun kiggede alvorligt på mig. Jeg smilede over hendes bekymring. "Rolig nu babe. Han kommer ikke. Du skal ikke bekymre dig om mig.

 

Hun smilede og jeg trak hende ind i et langt kram. Hun duftede noget så dejligt. Man sagde at man kunne lugte sig frem til sin soulmate... well jeg har aldrig duftet til nogen der duftede så godt som hende, det måtte da betyde noget. For mig var hun min soulmate.

 

Hun trak sig ud af mit greb og kiggede sig over skulderen, inden hun gav mig et blidt kys på læben. Mine knæ blev med det sammen bløde som smør og jeg sværger selv døve mennesker måtte ku' høre mit hjerte banke. Selvom det var blidt slog kysset de for vildeste gnister.

 

Hun trak sig alt for hurtigt væk fra mig og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg sværger jeg så noget inde i hendes øjne, et lys. Jeg kunne se at hun elskede mig og ikke kun som sin bedste ven. Hun havde så smukke øjne. De der hassel farvede øjne der uanset hvad aldrig ændrede sig. Den gnist af liv hun altid formåede at holde kørende uanset hvad hun havde været i gennem. En flamme der brændte så stærk at jeg følte hun kunne brænde vej ind i min sjæl...

 

Jeg smilede til hende og kyssede hende hurtigt på panden.

 

"Jeg elsker dig!" Hviskede jeg. Hun rakte tunge af mig så jeg begyndte at fnise. Jeg vendte mig om og gik ud af døren. "Heeey Zayn?" Råbte hun med legende stemme. "Jaa Hazel." "Jeg elsker også dig!" Råbte hun efter mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine. "Vi ses Hazel." Hun grinede den skønneste lyd og hviskede farvel efter mig.

 

Jeg satte mig ud i bilen og kørte hjem i min lejlighed.

 

Perrie havde haft ret, da hun gik ud af mit liv. Det var det bedste. Det jeg havde sagt, havde kun været en halv sandhed, for der er i sandhed ingen som Hazel. Hun var min soulmate.

 

Jeg løb op af trapperne for at komme hen til min lejlighed. Jeg var i utrolig godt humør. Hun elskede mig og hun havde kysset mig. Jeg kunne lugte sejren og jeg kunne ikke lade være med at smile. 

 

Jeg tog fat i dørhåndtaget og nåede et kort øjeblik at undre mig over hvorfor den ikke var låst, inden jeg hørte en skramlen inde fra køkkenet.

 

Jeg listede lige så stille ned af gangen, men det var mørkt og jeg kunne ikke se hvor jeg gik og at tænde et lys var ikke en mulighed.

 

Pludselig kom jeg til at træde på noget. Et højt sjuss lød, da jeg faldt lige på røven, efter at være gledet på noget.

 

Lyden inde i køkkenet stoppede med det samme.

 

Godt Zayn, skide flot.

 

En ung mand troppede ud og stillede sig som en væg foran mig. Jeg kunne genkende ham fra parken.

 

Det var Daniel.

 

"Hvad fanden laver du her?" Spurgte jeg ham mut og tvær.

 

"Jeg leder efter Hazel, hvor er hun?" Spurgte han mig bryskt

 

Som om jeg i mit forhåbentligt lange liv vil fortælle ham det. Han var en nar og hvis jeg havde en mulighed for det, skulle han dø. Det bliver management nok ikke så glade for.

 

"Som om jeg vil fortælle dig det dit svin." svarede jeg ham skide surt. 

 

"Nej hvor kært, du kan lide hende." Han lavede en sukkersød stemme inden den ændredes sig fuldstændig og blev hård og kold som is. "Den luder har sikkert været i seng med dig huh? Ligesom hun er med alle drenge. Hun er en kælling. Hun fortjener st bliver slået. Hun knepper fandme til højre og til venstre. En lille skøge det er hvad hun er. Men hun tilhøre mig. Hun er min. Den fucking bitch er min.."

 

Han pissede mig fuldstændig af. Han skulle kraftedeme ikke kald Hazel for en luder. Min vrede blev for meget og jeg sprang på og placerede et slag lige på kinden. En lettelse strømmede i gennem mig. For helved hvor det føltes godt. Jeg fik fat om hans hals og gav mig til at klemme. Jeg kunne se at han kæmpede men han kunne ikke komme nogen vegne. Jeg havde ham hvor jeg ville..

 

Jeg havde så travlt med at se den livsgnist Hazel havde i hendes øjne forsvinde ud af hans. Så travlt at jeg ikke opdagede den pistol han havde trukket frem. Jeg ventede på at han ville lukke hans sidste åndedrag ud. Ventede så meget på at se hans sjæl vandre ud af hans krop at jeg ikke opdagede den før det var for sent. Før den havde skudt.

 

Et brag lyd og en smerte i midten af min mave skød pludselig frem. Jeg kunne ikke trække vejret. Jeg kunne kun føle den intense smerte, der ikke kan beskrives. Jeg hungrede efter luft.

 

Jeg lagde mig ned mens jeg gispede. Jeg lukkede mine øjne og under mine øjenlåg kunne jeg se hele mit liv placere revy. Jeg kunne se min familie stå og smile til mig og jeg kunne føle deres stolthed over mig. Jeg kunne føle suset gå i gennem min krop inden jeg gik på scenen for første gang i x-factor. Jeg kunne føle kærligheden for mine fans der hujede mit navn. Jeg kunne føle... jeg kunne føle... en følelse der ikke kunne beskrives med ord. Jeg ville kalde det kærlighed men det er så meget mere end det, jeg føler overfor mine drenge. Overfor One Direction. De var mit liv. Og jeg elskede dem højere end noget andet. Jeg så dem stå sammen og grine og pjatte. Så dem som de var. Som mine brødre og mit alt. Til sidst så jeg hende der ejede hele mit hjerte. Jeg så hendes hassel farvede øjne for sidste gang. Hun var min form for perfekt. Jeg elskede hende..

 

Sarah Hazel Booth.

 

Jeg oplevede endnu engang første gang jeg så hende. Første gang hvor jeg blev forelsket i hende. Hun var fem år igen og hun var så smuk..

 

Det er det sidste jeg når at se, inden mit sidste åndedrag ånder ud og alt bliver mørkt. Så stoppede min rutsjebane der var livet og gud skal vide at jeg har nydt turen..

 

--------------------------------------------------------------------------------------------

 

Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyldx1000

 

Jeg føler mig så ond. Jeg har lige dræbt Zayn. Jeg har lige dræbt en af de fem dejligste drenge på denne jord. :'(

Dårligt menneske... *slår mig i hovedet*

 

Tak for alt det hele, i er fantastisk.

 

Som i nok kan føle begynder historien at slutte lidt af - regner med 2 kapitler i endnu -, så jeg ville høre om i var interesseret i at jeg startede en ny Movella?

 

Lots of love og endnu en gang undskyld

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...