I won't give up - 1D

Sarah Hazel - der bare fortrækker at blive kaldt Hazel - er lige kommet ud af et meget grimt forhold. Efter hvad der føltes som 2 år i komplet mørke, står Hazel nu uden noget sted at bo. Da hun er opvokset i forskellige plejefamilier har hun ingen familie at gå til, og uden penge er hun praktisk talt tvunget til at leve på gaden. Heldigvis lader hendes bedste ven Zayn fra det kendte boyband One Direction hende bo hos ham. Dette fører til kærlighed og venskaber fra en helt uventet side, men tør hun forelske sig igen? Alt hun ønsker er at glemme sin fortid og slippe frygten for fremtiden, men fortiden kan man ikke flygte fra, den vil langsomt indhente én...

67Likes
120Kommentarer
9471Visninger
AA

11. Hearts on fire

 

Hazels synsvinkel

 

Jeg greb mine sko og løb ud af døren. Zayn var taget hen til Liam og blev der indtil jeg var ude. Jeg ville så gerne gøre det hele godt igen, jeg vidste bare ikke hvordan...

 

Nå men det måtte jeg ikke tænke på nu, nu skulle jeg glemme alt og være glad. Helt ærligt mand, jeg skulle jo på date med fucking Niall Horan. *Pige skrig*

 

Jeg løb fra døren og lige ind i Nialls arme. Han gav mig et stort, varmt kram og hviskede mig til mig i mit øre. "Du ser virkelig smuk ud Hazel"

 

Jeg kunne ikke lade være med at fnise.

 

Han åbnede døren til hans bil og nikkede med hovedet i en gestus der viste at jeg skulle sætte mig ind.

 

Gentleman.

 

Jeg satte mig ind mens han lukkede døren bag mig og satte sig ind, ved siden af mig.

 

"Hvor tager du mig hen?" Jeg kiggede forventningsfuldt på ham. Jeg kunne literally føle hvordan mit ansigt lyste op.

 

"Det jo lige det babe" Han blinkede til mig og smilte lige så stort som mig. Kære gud i himlen hvor var han bare dejlig.

 

Han tog min hånd og satte bilen i gang og trykkede på speederen. Mens vi kørte sad vi bare og snakkede, men aldrig havde jeg nydt en samtale så meget.

 

Zayns synsvinkel

 

Jeg var lige kommet ind af døren hjemme hos Liam, da jeg blev mødt af 3 stemmer, jeg kunne genkende gennem en lydtæt væg eller et værelse fyldt med grædende babyer. Harry Liam og Louis.

 

Jeg havde aftalt at hænge ud her indtil Niall havde taget Hazel med på date. Det gjorde bare for ondt at se dem to sammen. Jeg kæmpede virkelig hårdt med at acceptere det, så vi alle kunne blive glade, men det var svært. Tanken om at Hazel nok var lykkelig hjalp lidt. Jeg ville bare ønske at det var mig der gjorde hende lykkelig.

 

"Hey lads." Sagde jeg og prøvede at lyde som om jeg havde bare lidt liv i stemmen, men jeg kunne godt selv høre at jeg ligenu lød som en deprimeret hvalros.

 

"Hej" Hej Zayn." "Wauw du ser sørme frisk ud." Jeg vrængede ansigtet at Louis kommentar. Ikke min skyld at mit hjerte næsten var blevet mørbanket.

 

"Hvordan har du det?" Spurgte Liam og kiggede bekymret på mig.

 

"Hvordan ser jeg ud til at have det?" Vrissede jeg af ham, et svar der fik ham til at rynke sine øjenbryn og de andre drenge til at kigge advarende på mig. Jeg fortrød med det samme mit svar. Han havde jo ikke gjort mig noget. Der var faktisk ingen der havde gjort mig noget. Det var mig der var dum, med stort D og U og M. "Undskyld Liam. Ikke lige på toppen." Jeg smilede et falsk smil og smed mig ned på sofaen.

 

"Du bliver nødt til at snakke med Perrie, det ved du godt ikke?" Sagde han.

 

"Det ved jeg godt Liam, men ligenu magter jeg det ikke." Jeg begravede hovedet i hænderne og pustede ud. Tænk at en verdensberømt stjerne med en propfyldt kalender, kan blive stresset over dette. Jeg er håbløs...

 

Huskelist til mig selv.

-Snak med Perrie

-Bliv gode venner med Hazel

-Snak med Niall

.... Nååå jo og forresten

-dræbe Daniel...

 

Hazels synsvinkel

 

Niall parkerede billen i en slags blindgyde. Han steg ud og åbnede døren for mig. Jeg steg lige så stille ud og smilede nervøst til ham.

 

"Du skal tage den her på." Sagde han og holdte et sort tørklæde frem. Han smilede kækt og begyndte at fnise da han så mit meget skeptiske blik. "Kom nuuu." Jeg tog den og bandt den fast om øjnene så jeg ikke kunne se.

 

"Se det var slet ikke så farligt." Han fnisede lidt og tog så min hånd. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

 

Han førte mig stille frem. Jeg tror vi gik i omkring 5 min. hvilket er virkeligt lang tid når man ikke kan se.

 

Pludselig stoppede vi. Jeg kunne mærke at Niall slap min hånd og jeg kunne ikke lade være med at blive skuffet.

 

Jeg blev lidt forvirret da jeg ikke kunne høre hvor han var og da han ikke sagde at jeg måtte tage tørklædet af. Faktisk blev jeg et øjeblik bange, hvad nu hvis det var en fælde?

 

"Niall! Niall hvor er du?" Skældte jeg og kunne mærke at jeg begyndte at gå i panik.

 

"Shhh Hazel, jeg er lige her. Tag det helt roligt!" Han kyssede mig hurtigt på kinden og langsomt begyndte jeg at føle mig tryg igen.

 

"Du må godt tage tørklædet af."

 

Jeg tog det af og kunne lade være med at slippe et gisp ud over mine læber. Lige midt i den smukkeste park, hvor der ingen mennesker var, lå der et tæppe. Rundt om tæppet var stillet stearinlys op over det hele, så det lyste hele aftenen op. Midt på tæppet stod en kæmpestor kurv med masser af mad. Jeg kunne ikke lade være med at fnise over synet. Jeg havde aldrig set noget så smukt.

 

"Kan du li' det?"

 

"Jeg elsker det Niall." Jeg kunne ikke lade være. Jeg vendte mig om. Slog armene om ham og kyssede ham lige midt på munden. "Det er helt perfekt." Hviskede jeg.

 

Han kiggede mig ind i øjnene og kyssede mig pludselig, men hans kys var meget mere varmt og kærligt. Kysset udviklet sig lidt og blev meget mere intimt end vores kys endnu havde været.

 

Jeg sværger jeg svævede helt oppe rummet lige nu.

 

Desværre trak han sig alt for tidligt væk. Han lænede hans pande mod min, men jeg lod mig forsvinde ind i hans dejlige blå øjne.

 

"Jeg har aldrig set nogen med så smukke øjne som dig Hazel. Jeg kunne forsvinde ind i dem til evig tid." Jeg kunne ikke lade være med at smile over hele mit ansigt, han gjorde mig så glad.

 

Han var da nok det sødeste menneske der nogensinde havde sat sine ben på denne jord. Og okay jeg indrømmer det. Jeg er forelsket.

 

Han kyssede mig hurtig på munden og udbrød så: "Nå skal vi spise?" Jeg kunne ikke lade være med at grine, så han kiggede helt forundret på mig indtil han grinede med.

 

Vi satte og ned og spiste og snakkede indtil vi var mætte. Eller jeg var, tror ikke Niall kan blive mæt.

 

Bagefter lagde han lige så stille ned på tæppet mens han tog min hånd. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle blive siddende eller men jeg besluttede mig for at lægge mig ned. Jeg puttede mit hoved indtil han skulder mens han lagde armen om mig. Det var næsten som om at mit hoved passede perfekt til hans skulder. Som om den var lavet præcis til mig. Sådan kunne jeg godt lide at tænke det var.

 

Det var blevet mørkt og stearinlysene gav det smukkeste skær. Vi kunne se stjernerne. De var så flotte og et øjeblik lod jeg mig selv blive opslugt af lykke.

 

Vi lå sådan i stilhed og nød roen, hinanden og lykken. Det var så sjældent jeg oplevede den.

 

"Hazel would you catch me if i fall?"

 

"Ofcourse Niall."

 

"Good, cause I'm falling in love with you."

 

--------------------------------------------------------------------------------------------

 

Vas happenin'

 

Undskylder for at det sidste blev på engelsk med sådan lød det bedst.

 

Tak for det hele en gang til. Alle de visninger og favoritter det var da helt vildt. Bliv endelig ved. Og hvis i gider like vil i være mine favorit mennesker i hele verden (udover 1D). :-D

 

Er praktisk talt begravet i lektier, så jeg kan ikke garantere et kapitel før weekenden :-(

 

Lots of love!<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...