One Direction One Shots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Tjaah, titlen siger vist det hele. Skriv i kommentaren, hvis du vil have en personlig. Og bare for at gøre det lidt lettere for mig, så skriv lige dit navn, fyren og genre (altså sød, romantisk, dirty, +15)

85Likes
362Kommentarer
38090Visninger
AA

25. Til Nouis' Girls, Irene (Louis William Tomlinson) +15

Hvis du er under 15, læser du nu på eget ansvar.

5:15 med Bridgit Mendler.

 

Du kiggede rundt i værelset og vidste ikke, hvad du havde tænkt på. Selvfølgelig ville han ikke ændre sig. Selvfølgelig forblev alt, som det var, selvom han havde lovet, at han ville gøre det bedre - at han ville forbedre sig selv. 

"Dumt," hviskede du for dig selv, for det var dumt. Du skulle aldrig have troet på ham. Langsomt mærkede du tårerne bygge op, smerten i det hjerte var ikke til at beskrive, og det gjorde det ikke bedre, at dit hoved genspillede alle øjeblikkene med ham. Jeres første date, hvordan I mødtes, jeres første gang. Alle de ting, som du egentlig helst ville glemme lige nu. Minderne gjorde det bare sværere at give slip på ham. Men du vidste, at du skulle give slip på ham. Du havde givet ham alt for mange chance, og han havde forspildt dem alle sammen. Derfor fandt du også styrken til at lægge den sidste T-shirt ned i din kuffert, inden du rullede den ud i gangen. Det her havde engang været jeres lejlighed, nu virkede den bare som en fremmedes. Hvis han ikke bankede på døren 5:15, så ville du være væk. Du ville ikke vente et minut mere på ham. Så kunne han fange dig i den næste by. Klokken nærmede sig 4:59, og du vidste allerede, at han ikke ville komme. Du tjekkede din mobil, men han havde hverken ringet eller skrevet, så du smed den fra dig igen og greb fat om en pude. Et skrig forlod dine læber, da du havde dækket dit ansigt med puden. Du blev ved med at skrige, som om det ville hjælpe. Heldigvis dæmpede puden lyden, så du behøvede ikke at bekymre dig om, at nogen ville høre dit skrig og ringe til nogen - som politiet. 

"Hold op med at græde," sagde du til dig selv, da du stoppede med at skrige.

"Bare hold op," hviskede du og følte ikke, at du havde nogle kræfter. Selvom du havde vidst, at du endnu en gang ville blive skuffet, så knuste det stadig dit hjerte. Du havde virkelig håbet - og troet - at Louis ville tage sig sammen. Hvorfor kunne han ikke bare være, som da I mødtes først. Der havde han været den sødeste fyr med det sødeste smil og de smukkeste øjne. Nu virkede han bare som en engel sendt fra Helvede.

 

Musikken fyldte dine ører, og du gik i dine egne tanker. Sangen Where I Stood af Missy Higgins strømmede ud fra dine høretelefoner. Et salathoved røg ned i din indkøbsvogn, mens du heppede på, at ingen ville synes, at du var for mærkelig - ikke fordi du ville bekymre dig om det. Nogle gange virkede det bare bedre at være mere normal, så man slap for alle blikkene. Du så ham ikke, til gengæld mærkede du ham. Selvfølgelig var du gået ind i en. 

"Undskyld!" udbrød du og holdt dig for munden. Fyren lå på gulvet med en masse slikposer og andet sukkerindeholdende produkter. Han havde det mærkeligste ansigtsudtryk. Så kiggede han op på dig og kiggede undrende på dig.

"Hvor mange mennesker køber ind med musik i ørerne?" spurgte han med et smil. Du rakte hånden ned til ham og sagde: "Mig og mig og mig... og mig." Du smilede et smil, som du håbede på lignede et charmerende smil, men man kunne aldrig være sikker. Han tog imod din hånd og kom på benene. 

"Det var også en lang liste," grinede han og rettede lidt på sit hår, "Louis."

"Irene, men de fleste kalder mig Iri. Det er lettere." Han nikkede stadig med det søde smil og grinede igen.

"Okay, Iri." Måden han sagde dit navn på, gav dig kuldegysninger. I stirrede lidt på hinanden, inden du kiggede ned på alle hans poser.

"Skal du holde fest for et par femårige eller hvad?" grinede du og hentydede til det, som nu lå på gulvet. Han kiggede ned på det og op på dig igen.

"Faktisk er det til mine venner." Han kløede sig i nakken. Du kiggede ind i hans dybblå øjne og spurgte: "Er dine venner fem?" Det spørgsmål fik ham til at grine meget højt, hvilket fik flere mennesker til at kigge herovre, men du var ligeglad - du var vant til det.

"Faktisk er de på alder med mig?"

"Hvis du er fem og så lækker, så vil jeg fandme ikke se dig, når du er 21."

"Jeg er 21," grinede han og begyndte at samle poserne op. 

"Du kan ligge dem ned i min vogn. Jeg skal alligevel ikke have meget mere." Han takkede og lagde dem ned. Så lagde han mærke til dine varer.

"Holder du fest for et par 90-årige?" spurgte han flabet. Drillende slog du ham på armen og protesterede.

"Det er til mig selv. Jeg kan godt lide at spise sundt."

"Right..."

"Okay, det er faktisk ikke sandt. Mine forældre kommer på besøg om nogle dage, så de skal ikke få et indtryk af, at jeg ikke spiser ordentligt."

"Men spiser du ordentligt?" Du grinede bare og begyndte at gå videre. Han skulle jo alligevel følge med, nu når du havde hans varer.

 

Et lille smil prydede dine læber, da du tænkte tilbage på første gang, I havde mødtes. Tårerne fortsatte deres kapløb ned af dine kinder. Dit blik vendte sig mod uret, der viste 5:14. Du vidste det - selvfølgelig ville han ikke overholde det denne gang. Derfor rejste du dig og holdt øje med uret. I det øjeblik det slog over på 5:15, hørte du en banken på døren. 

"Louis?," råbte du og tog det sidste skridt hen mod døren. Så åbnede du den. Foran stod en fyr med pjusket hår, en hvid T-shirt med v cut og sorte bukser. Det virkede så simpelt, men alligevel formåede han at se fantastisk ud. Du genkendte ham allerede inden, du kiggede ind i hans havblå øjne. Han havde det samme søde smil, som du var faldet pladask for.

"Hej."

 

"Havde du tænkt dig at forlade mig?" spurgte han med rystende stemme, da han så kufferten stå ved døren. Klokken havde skiftet til 5:16, men han var her jo. Han havde overholdt sin aftale, hvilket fik dig til at smile stort gennem tårerne. Dog falmede dit smil hurtigt, da Louis lignede en, som kunne bryde sammen hvert øjeblik.

"Louis," sukkede du og vidste ikke helt, hvordan du skulle begynde, "jeg kan ikke det her... Jeg har brug for at vide, at du er her, når jeg har brug for dig. Jeg har givet dig alt for mange chancer, og du har forspildt dem alle sammen."

"Nej!" råbte han vredt og skubbede dig ind i væggen, inden han smækkede døren med sin fod. Hans læber lagde sig desperat over dine og holdt dig fast, selvom du prøvede at skubbe ham væk. Du havde dine hænder på hans bryst, men han var for stærk til, at du bare lige kunne skubbe ham fra dig. Han kyssede dig ned af halsen og efterlod din hud brændende.

"Louis," sukkede du og stønnede højt, da han fandt stedet lige inden øret og sugede. Det punkt havde altid været din svaghed - hvilket Louis vidste.

"Lad mig vise dig, at jeg er her. Babe, jeg er lige her," åndede han, inden han kørte sin pegefinger i en lige linje ned mellem det smalle mellemrum ved dine bryster. Så skubbede han dig ind i væggen med fornyet styrket, hvilket fik dig til at stønne halvt i smerte og halvt i nydelse. Han greb fat om din numse, klemte den let og signalerede, at du skulle hoppe op på hans hofter. Selvom din plan havde været at skubbe ham væk, så kunne du ikke få dig selv til at gøre det. Blændet af lyst kyssede du ham tilbage med så stor en iver, at du var bange for, at han ville gå i stykker. Louis havde altid været en skrøbelig person, selvom han ikke ligefrem gav indtryk for det i øjeblikket. Dine negle kørte ned af hans ryg, imens han bar dig ind i soveværelset.

"God," stønnede han, da du lod dine hofter ramme hans. Han smed dig i sengen og fjernede hurtigt dit tøj. Kort efter lå du nøgen foran ham.

"Du skal også," hviskede du og hev lidt i hans trøje. Hurtigt trak han den over hovedet og fjernede sine bukser. Du prøvede at vender jer om, så du kunne give ham noget nydelse, men han stoppede dig.

"Lad mig vise dig, hvor godt jeg kan få dig til at føle." Hans stemme var hæs og utroligt sexet. Du faldt tilbage i sengen og mærkede, hvordan Louis kyssede dig ned i halsen og videre ned til dine bryster. Først klemte han blidt om dem, inden han lod sin tunge bevæge sig hen over den allerede hårde brystvorte. Du sukkede af velvære og lænede dig hoved tilbage. Dine fødders hæle borede sig ned i sengen, mens dine hænder greb fat i lagnet og knyttede sammen. Louis vidste, hvad han havde gang i. Med et flabet smil gav han den samme opmærksomhed til dit andet bryst, inden han langsomt bevægede sig ned af maven. Da han nåede ned til dine ben, plantede han små kys op af dit inderlår. Du havde det som om, at din hud brændte, hvor han havde rørt den. Aldrig havde du følt dig så i live. Først masserede Louis lidt med sin tommefinger, inden han bredte dine ben, så hans ansigt kunne komme til. Så mærkede du hans tunge bevæge sig, som den aldrig havde gjort før. Du kunne ikke styre dig, da du bevægede dine hofter op mod hans ansigt. Du var så tæt på at komme.

"Åben dine øjne," hviskede Louis og kiggede betaget op på dig. Hans tommelfinger arbejde stadig, men han kiggede på dig, da du kom. Du kæmpede for at holde dine øjne åbne, men måtte til sidst give efter, da en bølge af nydelse ramte dig. Du vred dig under hans greb, da han endnu en gang bevægede sit ansigt ned.

 

Det kommer snart, sagde hun. Jeg skal nok skrive det hurtigt, sagde hun. Haha, der gik lidt tid, inden du fik det. Nu har jeg skrevet det og håber, at du er godt tilfreds. Det her er lidt mere voksent, end hvad jeg ellers har skrevet (synes jeg selv).

Kan I bedre lide det, når jeg skriver lidt mere detaljeret angående sex? Eller hvad? Your wish is my command... eller noget ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...