One Direction One Shots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Tjaah, titlen siger vist det hele. Skriv i kommentaren, hvis du vil have en personlig. Og bare for at gøre det lidt lettere for mig, så skriv lige dit navn, fyren og genre (altså sød, romantisk, dirty, +15)

85Likes
361Kommentarer
39348Visninger
AA

18. Til Nouis' Girls, Irene (Louis William Tomlinson) +15

Hvis du er under 15, læser du nu på eget ansvar.

 

Du kigger ned på bladet og mærker, hvordan hele din verden langsomt falder sammen. På forsiden af Daily Mirror kan man se Louis til en fest i et mørkt lokale på vej til at tage en bane. Billedet bringer så mange minder frem i dig, at du bliver nødt til at kigge væk for ikke at græde allerede. Efter din far har været ud og ind af afvænning, siden du var 14, har du aldrig kunne røre stoffer. Du kan ikke drikke alkohol, du kan ikke ryge en joint - intet. Louis sagde også, at han forstod det, og han lovede dig, at han aldrig ville tage stoffer, så du forstår virkelig ikke, hvordan han kan være så dum nu. Dit blik finder deres vej tilbage til forsiden, hvor du langsomt krøller det sammen og tager en dyb indånding. 

"Jeg er hjemme." Du svarer ikke.

"Babe?" Du svarer stadig ikke, men sidder bare i sofaen og venter på, at han finder dig selv. 

"Hvorfor svarer du ikke?" Uden noget svar krøller du bladet ud og ligger det foran ham.

"Det er ikke, som du tror," siger Louis og bider sig i læben.

"Jamen, hvad fanden er det så?!" råber du højt - eller nærmere skriger - og holder det nu krøllede blad oppe. For en gangs skyld er det ikke rygter om, at Louis har været dig utro. Det er du holdt med at tro på, når pressen laver endnu et indslag om det. Denne gang er det noget meget værre, som du virkelig ikke kan udholde tanken om.

"Jeg kan forklare," siger Louis og følger efter dig, da du styrter mod døren. Rasende vender du dig om og skriger ind i hovedet på ham: "Hvordan kunne du gøre det?" Sur og såret skubber du til ham og mærker tårerne trille ned af kinder, som om det er et kapløb.

"Du ved, hvad jeg gik igennem!" Endnu et skub.

"Du ved, hvor hårdt det var for mig, da han faldt tilbage!" Endnu et skub.

"Du ved, af alle mennesker, hvor meget jeg hader det!" Denne gang skubber du ham ikke, men vender dig bare om og stormer ud af døren. Tårerne blænder dig, da du styrter ned af trapperne og ud af døren. Hvordan kunne han gøre det mod dig? Mod sig selv? Skuffet kigger du rundt og råber højt: "Taxa," da en netop kører forbi.

"Irene! Vent!" hører du en genkendelig stemme råbe. Du stopper lige, som du skulle til at sætte dig ind i taxaen.

"Hvad?" hvisker du og undrer dig over, hvorfor han stadig prøver. Du har ikke mere at sige til ham.

"Jeg er ked af det. Jeg ville tage det tilbage på et hjerteslag, men det kan jeg ikke."

"Det er for sent, Louis," hvisker du bare og sætter dig ind i taxaen. Kort efter er du på vej hjem til din egen lejlighed.

 

Du sidder og ser The Host og tuder dine øjne ud. Louis har ringet mere end 10 gange, men du har ikke taget den. Du er bare ikke klar - egentlig ved du ikke, om du nogensinde vil være klar til at tale med ham. Hvorfor er det endt sådan her? Med et suk smider du din mobil ind i væggen og ser til, mens den smadrer i tusind stykker og falder ned på gulvet. Du vil sikkert fortryde det i morgen, men lige nu er du bare glad for, at ringetonen holdt op. 

"Iri!" råber en ude ved døren og bruger dit kælenavn. Kun tre personer kender det - Louis, Zayn og din mor - så chancen for, at det er Louis er 33,33 % og ikke risikoen værd. Alligevel rejser du dig og går ud for at kigge gennem kighullet. Synet af Louis får tårerne til at stige op i dine øjne. 

"Luk mig ind, Iri!" råber han og banker på døren igen. Du gør absolut intet udover at stirre. Du stirrer intenst gennem kighullet på ham og kan mærke, at din vrede er ved at forsvinde. Hvorfor kan du aldrig være sur på Louis - ikke engang for sådan noget her? Irriteret åbner du døren og kigger vredt på ham.

"Er du ude på at vække mine naboer?" hvæser du. Klokken er trods alt tæt på 23.00 om aftenen.

"Nej, men jeg skal snakke med dig," siger han bestemt og presser sig forbi dig på trods af dine protester. Rystende på hovedet følger du efter ham ind i stuen efter at have lukket og låst døren. Louis placerer dig i sofaen og begynder at vandre frem og tilbage foran dig. 

"Har du tænkt dig at sige noget?" spørger du surt efter to minutters gå gang frem og tilbage. Han slider gulvtæppet, som vask slider tøj, tænker du, som din farmor altid plejede at sige. 

"Jeg prøver at finde de rigtige ord. Der er ingen undskyldning for, hvad jeg gjorde. Det var dumt og uansvarligt, og jeg fortryder det virkelig. Jeg ved godt, at jeg ikke kan sige noget for at gøre det bedre, men jeg lover, nej, jeg sværger, at jeg aldrig nogensinde vil gøre det igen," han trækker vejret dybt, inden han fortsætter. "og jeg kan aldrig tilgive mig selv, hvis du ikke tilgiver mig. Jeg elsker dig for fanden! Jeg fatter ikke, hvordan fanden jeg kunne være så dum. Undskyld." Langsomt kan du mærke isen om dit hjerte smelte, og du tager dig selv i at lade et smil pryde dine læber.

"Så du tilgiver mig?" spørger Louis håbefuldt og falder på knæ foran dig. Tøvende nikker du.

"Men du må aldrig gøre det igen. Jeg blev jo bare bange. Jeg har set, hvordan det ødelægger ens liv. Jeg ville ikke kunne klare, hvis det skete for dig." Du smiler gennem tårerne og kysser ham blidt. Det kys bliver bare dybere og mere intenst, som minutterne går. Dine fingre finder vej til hans hår og begynder at køre igennem det. Håret føles som silke mod dine fingre, hvilket får dig til at sukke lykkeligt.

"Jeg elsker også dig," hvisker du mod hans læber og kysser ham igen. Glad griber Louis fat i dig og i brudeform bærer han dig ind på værelset, hvor han ligger dig forsigtigt i sengen. Som om du kan gå i stykker hvert øjeblik lader Louis sine fingre glide ind under det tynde stof på din T-shirt og smiler til dig. 

"Jeg er ikke lavet af porcelæn," hvisker du lavt og kigger ind i Louis' øjne. Som en opfordring trækker du din trøje over hovedet og lader dine fingre køre ned i mellemrummet ved dine bryster. Så vender I jer om, så du er øverst, hvor du med rystende hænder prøver at knappe skjorten op på Louis. Selvfølgelig lykkes det ikke for dig, så du river stoffet i stykker på grund af utålmodighed. 

"Det var min yndlings skjorte," protesterer Louis med et smil og vender jer om igen. Så prøver han at rive din BH af, men selvfølgelig går den ikke i stykker på samme måde som skjorten. Du griner lavt og tager den selv af, så Louis kan lade sine store hænder massere dine bryster. Du stønner højt og kan allerede mærke dit underliv begynde at gnide sig op af hans voksende bule. 

"Skal jeg hjælpe dig?" spørger du for sjov og hentyder til det, som er i gang nede i hans bukser. Han griner fjoget og nikker. Så vender I jer om og du går ned på ham. Efter at have taget hans bukser af, begynder du at pumpe ham med din højre hånd. I et stigende tempo ser du til, mens Louis vrider sig under dit greb. Kort efter stopper du op og ser til, mens han nærmest tigger dig for mere. Du smiler drillesygt og smider det sidste af dit tøj, inden du finder et kondom frem og sætter det på ham. Nu er han helt klar, og du er helt sikkert klar. Så sætter Louis sig ovenpå dig og begynder at ride dig. Du stønner højt sammen med dig. Så læner Louis sig ind over dig og holder sig selv oppe med sine arme, så hans kropsvægt ikke knuser dig. Da I kommer næsten samtidig (ham kort inden dig), falder Louis ned ved siden af dig og trækker dig ind i hans favn.

"Jeg elsker dig så meget!"

"Jeg elsker også dig," siger du, hvilket du virkelig mener. Louis er fantastisk og dejlig. Nogle gange laver han fejl - større fejl vel at mærke - men det gør alle jo. Så du kan godt tilgive ham. Louis er trods alt Louis.

 

Da da da daaam! Håber, at du kan lide det. Det er jo noget mere alvorligt, at han har taget stoffer (fy, Louis), men jeg håber virkelig, at du kan lide det <3 

Er der nogen her, som er sådan lidt Larry Shipper agtig? Jeg er ikke personligt, men jeg har alligevel valgt at begynde at skrive en Larry fan fiction, så er I interesserede i den? For første kapitel er snart færdigt? Jeg har planer om at lægge den ud på min Tumblr, men jeg vil ikke ligge den ud her, hvis ingen er interesset. Den er engelsk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...