One Direction One Shots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Tjaah, titlen siger vist det hele. Skriv i kommentaren, hvis du vil have en personlig. Og bare for at gøre det lidt lettere for mig, så skriv lige dit navn, fyren og genre (altså sød, romantisk, dirty, +15)

85Likes
362Kommentarer
38081Visninger
AA

33. Til Nobodies knows (Liam James Payne)

IKKE RETTET IGENNEM!

 

I mødtes på en lille cafe i indre London. Hver eneste dag ville Liam komme ind og købe en kaffe af dig, og så ville han sidde og drikke den ved et bord, der var placeret tæt ved dig. Dette gjorde han i fem dage, inden han inviterede dig ud.

 

"Hey," smilede han genert og tog et lille skridt frem mod disken. Du smilede venligt tilbage og kunne mærke rødmen sprede sig. Det var usædvanligt, at han kom op igen. Normalt ville han bare købe en kop kaffe og sætte sig ved et bord nær disken.

"Kan jeg hjælpe med noget?" spurgte du og tørrede fraværende disken af med en karklud. 

"Jeg tænkte på noget..." Du ventede et kort øjeblik, inden du indså, at han ikke fuldførte sætningen uden hjælp.

"Jah?" sagde du og ventede igen. Køen bag ham var begyndt at vokse, så du heppede på, at han snart ville sige noget.

"Vil du gå ud med mig?" væltede det pludselig ud af ham. Han smilede med røde kinder og kiggede ned på diskens blanke overflade. Ikke det spørgsmål du havde forventet. Forbavset tabte du karkluden ned på bordet og stirrede på ham. Dit hjerte bankede lidt hurtigere end normalt, og dine håndflader virkede pludselig svedige.

"Jeg... Ja," svarede du og smilede igen. En kunde rømmede sig bagved.

"Mød mig ved Taormina klokken ni," sagde han og hentydede til restauranten lige om hjørnet. Du nikkede, inden du begyndte at betjene de utålmodige kunder, og han forsvandt ud af døren.

 

Senere slog det dig, at du ikke engang havde hans navn. Det var Liam James Payne, og du havde aldrig hørt et smukkere navn - eller set en smukkere fyr. For Liam var smuk i dine øjne. Ikke lækker eller cute eller pæn (eller det var han også), men når du beskrev ham, så ville du altid bruge ordet smuk, fordi det passede bedst til ham. Du havde skyndt dig hjem efter arbejde for at finde det rigtige tøj og ligge den perfekte makeup.

 

Du smækkede døren i til din lejlighed og løb ind på dit værelse. Heldigvis var Emma ikke hjemme, som var din bofælle. Hun havde sen vagt på hospitalet, hvor hun sad i reception. Nu havde du chancen for at rode alt til uden at høre hende brokke sig over, at I levede i en svinesti, som du havde skabt.

"Hvor er du?" tænkte du højt og tænkte på en bestemt sort kjole med frynser ned af forsiden og var blank bagpå. Du satte dit hår op i en høj hestehale, hvorefter du lagde en naturlig makeup, så det ikke virkede overdrevet, men så du heller ikke lignede en, som lige var stået op. Så fandt du en lille taske frem, hvor du pakkede de vigtigste ting ned i, hvorefter du skyndte dig ud af døren og prajede en taxi, som skulle køre dig til restauranten.

 

"Hey," smilede du, da du fik øjenkontakt med ham.

"Liam," grinede han og åbnede døren for dig. Du nikkede taknemmeligt og trådte indenfor i den dejlige varme. Straks stod der en tjener, som hjalp dig af med jakken og hængte den op, inden I blev ført hen til et bord i hjørnet, hvor I kunne sidde lidt i fred. 

"Lilli," sagde du stille, da I havde sat jer ned, "jeg hedder Lilli."

"Pænt," smilede han til dig og rødmede en smule, da han kiggede på menukortet. Du kunne ikke lade vær med at smile. Det her var slet ikke dig. Du plejede aldrig at sige ja til en fyr, som du dårligt kendte. Men du kunne bare ikke sige nej til Liam, han havde et eller andet over sig. Du var nødt til at kende ham. Det var også derfor, at du spurgte ind til ham og lærte ham at kende henover bordet. Hans yndlings farve var lilla, han havde en drøm om at blive sanger, han var tæt på at dø, da han blev født. I snakkede om alt, og du kunne mærke følelserne for ham allerede nu. De var ikke så stærke, men de var der.

 

Der gik to uger, inden I blev officielle. Men der vidste du, at du var forelsket. Liam var ikke perfekt, men alle hans imperfektioner gjorde ham perfekt alligevel. Kærlighed gjorde trods alt blind. 

 

"Så... Er vi kærester nu?" spurgte du og puttede dig lidt mere ind til ham. Hele weekenden havde I lagt op til, at I skulle have den her samtale, og du havde snakket meget med din bedsteveninde, fordi.. Det var Liam, og han var hurtigt blevet en af dine gode venner. Du kunne ikke have følelser for ham, men det havde du. Du nægtede at kigge op på Liam, selv da han anstrengte sig for at se dig i øjnene.

"Det er vi vel." Så simpelt som det. Du smilede lidt og kyssede hans brystkasse, hvorefter du pressede dig ind til ham med lukkede øjne. Han strammede grebet om dig og kyssede din hovedbund. 

"Det er jeg glad for," smilede du og tog mod til dig og kyssede ham på munden. Da du trak dig tilbage, havde I begge et smil på læberne. Allerede der vidste du, at jeres forhold var et, som ville holde længe - måske for altid. 

 

Efter tre år flyttede I sammen, og efter to år mere friede Liam. Du sagde ja, og I blev gift fem måneder efter. Efter nogle år blev du gravid og fødte en søn ni måneder senere. I besluttede jer for at kalde ham Scott. Året efter fik I en pige ved navn Charlotte. Aldrig havde du været lykkeligere, og du vidste, at det kun var på grund af ham. 

 

"Skat," kaldte du og smækkede døren i. Lyden er mere end et par fødder mødte dig, inden ejerne af dem gjorde. Du gik ned på knæ og tog imod dine børn med åbne arme. 

"Hej med jer!" smilede du, " skulle I ikke være i børnehave?"

"Far lod os blive hjemme i dag," svarede Scott på vegne af dem begge, og du skjulte et smil.

"Så det gjorde han," mumlede du og gik ind i stuen, hvor legetøjet var spredt over det hele, og Liam lå i sofaen og sov. Han havde makeup i hele hovedet, og det var tydeligt, at Scott og Charlotte havde fundet din makeup taske.

"Hey baby," hviskede du og strøg ham over håret. Langsomt åbnede han sine øjne og stirrede ind i dine. Straks lyste han op i et smil og lænede sig op efter et kys. Et kys, som du med glæde gav ham. 

"Vi vil også!" råbte dine børn i munden på hinanden. Liam og dig kiggede kort hinanden i øjnene, inden I samtidig kastede jer over Scott og Charlotte og overdængede dem med kys. Du pustede et såkaldt "Raspberry Kiss" på Charlottes mave, hvilket fik hende til at fnise. 

"Stop!" råbte begge børn åndeløst og sprællede med arme og ben. 

"Skal vi ikke lave noget mad?" spurgte du og tog fat i dine børns små hænder, inden I smuttede ud i køkkenet. "Du burde nok ordne dit ansigt," råbte du over din skulder. Liams udbrud, da han så sig selv i spejlet var prisløst. Du var lykkelig.

 

Okay, jeg lovede, at jeg ville poste dette senest fredag. Og jeg havde planer om at poste det der, men lige pludselig skulle jeg hjem til min kæreste, og jeg havde en aftale med nogle piger fra min klasse, og så kunne jeg bare ikke overskue det. Undskyld..

Men jeg har lovet dig et one shot med dem alle, hvilket kommer til at tage lidt tid. Derfor har jeg delt det op, så jeg også skriver lidt af de andres, inden jeg skriver dine igen. Så de kommer hen af vejen, det håber jeg, er okay. Skal nok rette igennem senere for eventuelle fejl. Som altid håber jeg, at du kan lide det.
Nu vil jeg begynde på det næste, men jeg vil ikke love noget, da jeg aldrig kan overholde mine deadlines alligevel.. 

- Scream xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...