One Direction One Shots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Tjaah, titlen siger vist det hele. Skriv i kommentaren, hvis du vil have en personlig. Og bare for at gøre det lidt lettere for mig, så skriv lige dit navn, fyren og genre (altså sød, romantisk, dirty, +15)

85Likes
362Kommentarer
38143Visninger
AA

9. Til niller123 (Niall James Horan)

 

"Jeg er færdig!" skriger du henrykt og sætter det sidste punktum. Du hopper op og griner nærmest af lettelse. Efter næsten et helt år af hårdt arbejde, sene nætter og krampe i fingrene, kan du endelig sige, at du er færdig. Hurtigt pakker du din computer sammen og griber dine nøgler, inden du smutter ud af døren. Det er en dejlig solrig dag, så du tager ikke nogen jakke med. Du løber ned af gaden med din computer presset ind mod dig. Lige nu fortryder du ekstremt meget, at du aldrig fik købt den printer, men det kan ikke ændres nu. Fortabt i dine tanker løber du lige ind i en, som spiller kaffe på dig... og din computer!

"Nej! Det her kan ikke ske," udbryder du for dig selv og kommer hurtigt på benene. Du kigger dig rundt og finder en bænk tæt på. Du stormer derover og prøver at tænde din computer, men der sker intet.

"Nej," siger du igen og begynder nærmest at græde. Din deadline er klokken 16.00, og klokken er allerede 14.00.

"Hvad sker der?" spørger en, hvilket får dig til at kigge op. Det er fyren, som spildte kaffe ud over dig.

"Min computer virker ikke," græder du og slår opgivende ud med armene, "den er ødelagt, og jeg skal have printet ud." Fyren ser ud til at være ekstremt ked af, at han har ødelagt din computer.

"Hvad skal du have printet ud?" spørger han og sætter sig ved siden af dig.

"Jeg har en aftale med et forlag, som vil læse en bog, som jeg har skrevet på. Men nu kan jeg ikke nå det."

"Hvorfor ikke?" Han stiller godt nok mange spørgsmål.

"Fordi jeg ikke kan nå hjem og hen til net cafeen, så jeg kan printe ud." Tårerne strømmer ned af dine kinder, da det går op for dig, hvor slemt det her faktisk er. Hvis du ikke får afleveret din bog, så kommer den i bunken og alle ved, at bøger i bunken aldrig bliver læst.

"Har du en kopi på en ekstern harddisk?" Du nikker tøvende og kigger ind i hans blå øjne. Rødmen spreder sig fint på dine kinder, da du opdager, at hans hvide T-shirt også er blevet ramt af kaffen og nu er gennemsigtig. Fyren kigger selv ned af sig og griner højt.

"Jeg skal nok have skiftet trøje... Kan jeg ikke give dig et lift hjem? Bagefter kan jeg køre dig hjem til mig, og så kan du låne min printer." Du smiler og takker ja. Tænk, hvis du nu rent faktisk kan nå det.

 

Du løber op af trapperne og skynder dig hen til din dør. Grundet stress ryster dine hænder så meget, at du taber dine nøgler.

"Lad mig," siger fyren, som du egentlig ikke engang har navnet på. Du viser ham hvilken nøgle, han skal bruge og træder så lidt væk fra døren.

"Hvad hedder du egentlig?" spørger du, da han låser op.

"Niall, dig?" Du løber ind i dit soveværelse samtidig med, at du råber: "Sofia!" I alle de film, som du nogensinde har set, så har hovedrollen næsten altid skubbet alt ned fra sit skrivebord i frustration eller lignende følelse. Da du gør det nu, så er det mere fordi, du overbeviser dig selv om, at det vil blive mere overskueligt. Faktisk bliver det også mere overskueligt, da du falder ned på knæ og kaster alle de ting væk, som ikke er din eksterne harddisk. Efter to minutters intens søgning finder du den endelig og kommer med et lille glædesudråb.

"Jeg har den," råber du og stormer ud til Niall.

"Perfekt, lad os komme af sted." Niall smiler venligt og ligger sin hånd på det nederste af din ryg for at føre dig ud. Hurtigt låser du døren samtidig med, at du bider dig selv i underlæben. Niall er faktisk ret sød, indser du, da han griber din hånd og trækker dig ned af trapperne.

"Jeg kan ikke løbe så hurtigt," gisper du og må stoppe op et kort øjeblik for at få vejret.

"Undskyld," mumler Niall og klør sig akavet i nakken. Du smiler bare til ham og håber, at han forstår, at du ikke har nok luft til at svare. Det er ikke fordi du har en dårlig kondi, du har bare heller ikke en god kondi.

"Lad os komme af sted," siger du så og går hurtigt efter Niall, som hele tiden kigger tilbage for at sikre sig, at du er med.

"Hvor holder du?" spørger du, da I er kommet ud af bygningen.

"Lige der..." Niall peger på en tom parkerings bås.

"Men der er jo ikke nogen bil," siger du og fatter først bagefter, hvad der er sket. Nogen har stjålet Niall's bil.

"Hvad gør vi nu?" udbryder du frustreret samme tid, som Niall udbryder: "Min bil!" I kigger synkront på hinanden og spærrer øjnene op.

"Løbe?" spørger han og kigger rundt. Hvorfor Niall har besluttet sig for at hjælpe dig uanset hvad, det er du ikke helt sikker på, men du er virkelig taknemmelig. Du nikker.

 

"Hvorfor har du egentlig ikke en printer?" spørger Niall forpustet, da I løber mod hans lejlighed.

"Fordi jeg lige er flyttet til London, og jeg havde råd til enten en printer," du tager en dyb indånding, inden du fortsætter, "eller et skrivebord, så jeg valgte skrivebordet." Niall nikker bare og prøver at sætte farten lidt op, men fejler. Du har ikke engang energien til at grine af ham.

"Hvor langt er der?" puster du og kigger hen mod Niall. Tanken om hvorvidt du sveder eller ej, strejfer dig, men du skubber den bare væk, da det ville være for akavet.

"Lige... der," siger Niall åndeløst og peger på en bygning lige foran jer. I stopper foran den og puster begge tungt ind og ud. Niall rydder sine lommer igennem, inden han kigger på dig med opspærrede øjne.

"Mine nøgler lå i bilen."

"Nej, nej, nej," hvisker du for dig selv og gemmer dit ansigt i hænderne. Niall trækker dig ind i et uventet kram og stryger dit hår.

"Det skal nok gå, Sofia."

"Nej, hvad skal jeg nu gøre. Jeg når det aldrig!"

"Mr. Parker! Kan De ikke lukke os ind?" Niall styrter over til en gammel mand, som forskrækket falder lige på numsen.

"Undskyld!" udbryder Niall og hjælper ham panisk op.

"Nu slapper du af, unge mand!" Mr. Parker går pinefuldt langsomt over til døren og låser op. Så snart døren er åben, spurter Niall og jeg op af trapperne og hen til hans dør.

"Mangler vi ikke også nøgler nu?" spørger jeg.

"Ekstra nøgle," smiler Niall og stiller sig på tæer, så han kan nå toppen af dørkarmen, hvor der ligger en nøgle. Han låser hurtigt døren op, så I kan skynde jer ind. Du bliver peget i retning af printeren, hvor du sætter hele processen i gang med det samme. Desværre tager 200 sider ikke bare fem minutter at printe ud, så da du har sat det i gang, går du ind til Niall i stuen, som taler i telefon. I det du træder ind, lægger han på.

"Jeg har lige meldt min bil stjålet," forklarer han og smiler til dig.

"Jeg har lige sat printeren til at printe," siger du med et smil og griber fat i din arm. Sådan står I akavet i et kort øjeblik, inden Niall siger: "Du kan bare sidde i sofaen, hvis du vil." Du går langsomt over og sætter dig i sofaen. Dit hjerte banker igen normalt, og du har fået din vejrtræning under kontrol. Du vender dit hoved mod Niall's og skal til at sige noget, men Niall er så tæt på, at du rammer hans læber med dine. Hurtigt trækker du dig væk og klasker hånden over din egen mund. Langsomt fjerner Niall din hånd og er kun få centimeter fra dit ansigt. Du kan mærke hans varme ånde. Endelig kysser han dig igen. Du smiler i kysset og hører næsten ikke bippet, da printeren er færdig. Da du trækker dig tilbage, trækker du vejret tungt. Niall smiler afslappet og griber fat i din hånd, inden I skynder jer ind til printeren. Du sætter en speciel lavet klips til sådan nogle bunker papirer på og smiler stort.

"Den er klar!" siger du og udpeger det åbenlyse. Niall nikker bare og I er hurtigt ude af døren.

 

Et minut inden din deadline udløber, træder både Niall og dig ind af døren og går hen til receptionisten.

"Jeg har en aftale nu," siger du med et smil og krammer dit udkast. Endelig!

"Sofia, ikke?" Du nikker og skæver over til Niall, som blinker til dig. Dine kinder brænder, da receptionisten smiler venligt og siger: "Hvis du giver mig den, så vil jeg sørge for, at redaktøren får den." Med stor forsigtighed overlader du din bog i hendes hænder og går så ud sammen med Niall.

"Så nåede vi det alligevel," siger han og stikker sine hænder ned i sine lommer.

"Ja, det gjorde vi."

"Jeg ved godt, at det er lidt i forkert rækkefølge, eftersom vi allerede har kysset, og du har været hjemme hos mig, men... kan jeg invitere dig ud at spise?" Med et stort smil nikker du og kaster dig i favnen på Niall. Overrasket lægger han armene om dig og kysser din hovedbund. Du havde på fornemmelsen, at det her, var starten på noget nyt.

 

Okay, den her er sikkert ikke særlig god, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle skrive. Uanset hvad, så håber jeg virkelig, at du kan lide den! Jeg var på helt bar bund, og jeg lovede dig den for to uger siden. Jeg kunne skrive en hel roman om, hvorfor den ikke er kommet før, men jeg vil bare lade dig nyde den. Undskyld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...