One Direction One Shots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Tjaah, titlen siger vist det hele. Skriv i kommentaren, hvis du vil have en personlig. Og bare for at gøre det lidt lettere for mig, så skriv lige dit navn, fyren og genre (altså sød, romantisk, dirty, +15)

85Likes
361Kommentarer
39267Visninger
AA

32. Til Line433 (Zayn Jawadd Malik) +15

Hvis du er under 15, læser du nu på eget ansvar.

 

Du vidste godt, at det ikke var slut. Du vidste godt, at han stadig ikke havde holdt op med at tænke på hende. Og du vidste helt sikkert, at han stadig elskede hende. Men du havde også bare troet, at han elskede dig mest. Desværre var dette ikke sandheden, for han var med hende lige nu og ikke dig. Han sad hjemme i hendes lejlighed og masserede hende og så film, mens du sad alene i jeres lejlighed og græd. Tårer faldt fra dine øjne, som regndråber løb ned af vinduet. 'Let me go' med Ron Pope spillede blidt i baggrunden, og du kunne ligefrem mærke smerterne i dit hjerte. En fysisk smerte, som ikke ville gå væk. Din vejrtrækning var ujævn, og en gang i mellem ville du frygte, at du blev kvalt, fordi du ikke fik nok ilt ned i lungerne. Du vidste, hvad det var - panik anfald. Da du var lille, fik du dem hele tiden - hver eneste gang, at du begyndte at græde. Nu kunne du kontrollere dem bedre, men du fik dem stadig en gang i mellem. Derfor undgik du helst situationer, hvor du ville blive såret nok til at græde. Du havde virkelig troet, at Zayn ikke ville få dig til at græde. I de tre år, som I havde været sammen, havde du kun grædt en gang, og det var nu. Anfaldene kom kun, når du så Zayn's ansigt - fx i fjernsynet eller billederne på din telefon, som du havde gemt væk i en låst mappe. Nogle gange kunne du ikke dy dig og fandt dem frem, så kom anfaldet, og du ville fortryde det med det samme. Altid lovede du dig selv, at du ikke ville finde billederne frem igen, men du gjorde det stadig, fordi du elskede Zayn. Og de dage, hvor du ikke så hans ansigt, var de værste dage. Derfor torturerede du dig selv ved at se billederne - af ham alene, af jer to sammen. Du kunne mærke din vejrtrækning blive mere besværet, og du stoppede straks din tankegang. I dag havde du ikke energien til at få et anfald. Du rejste dig besværet op og gik ud til køkkenvasken, hvor du fandt et glas frem. Inden du løftede det op til dine læber, fyldte du det med isnende koldt vand. 

"Hej." Du tabte glasset med vand ned på gulvet og hørte det knuse i tusind stykker - lidt som dit hjerte. Stemmen genkendte du med lethed. Du ville altid kunne genkende den stemme. Langsomt vendte du dig om og stirrede ind i øjnene på den eneste person, som du rent faktisk havde troet på elskede dig. En klump dannede sig i din hals, og du kunne ikke ytre et eneste ord. Dine øjne lukkede sig, mens tårer piblede frem. Du prøvede at tage en dyb indånding, men det lykkedes ikke. Dine hænder rystede, og du var bange for, at dine ben snart ville knække sammen under dig. Du så stjerner, og følelsen af at blive kvalt var så virkelig som nogensinde. 

"Line.. Hey, Line!" Zayn løb over til dig og greb fat i dig. Han havde aldrig oplevet et af dine anfald, men han vidste, at du fik dem. Hans hænder kørte igennem dit hår, rystede dig, prøvede at råbe dig op. Da dine ben gav efter, faldt I begge to. Zayn lagde sine arme om dig og trak dig op i hans skød. Du prøvede at trække vejret, at tænke en enkelt tanke. Dit syn var helt væk, selvom du havde åbne øjne. Dine lunger skreg efter ilt, og du vidste, at det hele var en illusion, men det virkede så virkeligt, at du ikke kunne komme ud af det. Dit hjerte bankede hårdt i dit bryst, og svedperler dannede sig ved din nakke og på panden. 

"Hør på mig. Træk vejret!" Du vidste, at Zayn var ved dig, men du kunne ikke længere mærke ham - al følelse havde forladt din krop. Zayn's stemme brød igennem den psykiske mur mellem jer, da han begyndte at synge 'Forever Young'. Du mærkede dit hjerte langsomt sænke farten, du opfattede Zayn's tilstedeværelse igen, dit syn kom tilbage, og du kunne atter trække vejret ordentligt.

"Hvordan...?" Du lod spørgsmålet hænge mellem jer, for du vidste, at Zayn ville regne ud, hvad du mente.

"Da jeg fandt ud af første gang, at du fik panik anfald, så gik jeg ind og læste om det. Lidt paratviden, du ved. Og jeg læste, at man skulle berolige personen ved enten at synge eller fortælle jokes. Et eller andet som ville fjerne dine tanker fra det, som startede panik anfaldet. Så jeg sang for dig." Siden du havde hørt Zayn synge 'Forever Young' første gang, havde du brugt den til at slappe af. Når du kom hjem fra arbejdet og stadig var stresset, når du skulle sove - du havde brugt den til alt, hvilket Zayn åbenbart havde lagt mærke til.

"Hvorfor er du her?" spurgte du og kiggede alle andre steder end på Zayn. 

"Fordi jeg elsker dig."

"Lad vær med at lyv."

"Det gør jeg heller ikke."

"Stop." Du lukkede dine øjne og prøvede at trække vejret meget langsomt og dybt. Du lykkedes næsten, men din vejrtrækning var stadig en smule besværet.

"Du elsker hende... Hvorfor er du hos mig, når du kunne være hos hende?" spurgte du stadig med lukkede øjne. Duften af Zayn fyldte dine næsebor, og du ville gerne sige, at du trak dig væk, men når han sad så tæt på, så havde du ikke styrken til at skubbe ham væk. I stedet trak du ham tættere på og holdt godt fast, fordi du ikke ville lade ham gå. Du havde ikke styrken til at se ham forsvinde ud af døren igen.

"Hun er ikke dig... og jeg ville ønske, at jeg havde indset det noget før. Og jeg kan kun håbe på, at du stadig vil have mig. For jeg vil have dig, det har altid været dig." Det var ikke meningen, men da du vendte dit hoved for at kigge på Zayn, så endte du med at kysse ham. Hans ansigt var tættere på, end du havde regnet med. Men du holdt ikke op med at kysse ham heller, så det gjorde ikke så meget. Du kunne smage saltet fra dine tårer blandet ind i kysset, men det gjorde det ikke mindre perfekt. Du kørte dine hænder igennem hans hår og gispede svagt, da du mærkede Zayn's hænder på dine hofter. Han stønnede lavt og lod sine hænder bevæge sig op og gribe fat om dine bryster. Han masserede dem blidt og klemte lige, som han vidste, at du elskede det. Dit hoved faldt tilbage i ekstase, da han lod sin tommelfinger masserer lige på brystvorten. Det tog jer ikke lang tid at finde vej til soveværelset, hvor I begge strippede det sidst tøj af. Så snart Zayn havde fjernet det sidste tøj, så var han ved dig og pressede sin erektion mod dit lår. Du var pinligt bevidst om, at du ikke havde fået barberet dig dernede, men Zayn virkede til at være ligeglad. Han tog i hvert fald ikke notits af det, da han lagde jer begge i sengen og begyndte at kysse dit inderlår. Han efterlod et spor af våde kys på sin vej op af dit lår, inden han placerede sig mellem dine ben og lod sin tunge køre en enkelt gang henover klitoris. Du stønnede højt og greb fat i hans sorte hår.

"God, Zayn," åndede du og mærkede en opbyggende orgasme. Det havde virkelig været lang tid siden, at du havde fået denne behandling fra Zayn - eller nogen som helst for den sags skyld. Derfor var det også hurtigt overstået for dig. Kort efter nåede du dit højdepunkt, og Zayn forblev mellem dine ben, indtil du ikke længere så stjerner. Så overtog du styringen og vendte jer om. Med et lille smil åbnede du hans bukser og hev dem ned sammen med hans underbukser. Du ville gerne indrømme, at du var lidt rusten. Men så snart du slikkede hovedet, greb Zayn fat i dit hår og stønnede. Så helt slem kunne du heller ikke være. Måske var Zayn heller ikke blevet rørt på denne måde i lang tid, for det tog ham heller ikke lang tid at komme. Du slikkede ham ren, inden I begge tog tøj på igen. Du lagde dig i hans arme og sukkede.

"Jeg elsker dig, Line. Og jeg vil aldrig nogensinde forlade dig igen. Jeg lover, at jeg er her."

"Jeg elsker også dig. Og du får ikke lov til at forlade mig, om jeg så skal låse dig inde i min kælder." Det sidste blev sagt med et smil, og I grinede begge. Så kyssede du Zayn og faldt i søvn i hans arme. Du havde aldrig nogensinde følt den samme lykke, som du følte lige nu.

 

 

Bah. Endelig er jeg lidt med igen. Tror jeg... Mangler nu kun 10 one shots. Håber som altid, at du kan lide det (og stadig kan huske, at du bad om det...)

Jeg skal nok prøve at skrive lidt hurtigere, hvilket jeg altid lover, men denne gang mener jeg det. Jeg har fået noget inspiration fra mit eget liv, som jeg vil bruge til at få ideer ;)

 - Scream xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...