One Direction One Shots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Tjaah, titlen siger vist det hele. Skriv i kommentaren, hvis du vil have en personlig. Og bare for at gøre det lidt lettere for mig, så skriv lige dit navn, fyren og genre (altså sød, romantisk, dirty, +15)

85Likes
361Kommentarer
39348Visninger
AA

36. Til Henriette (Niall James Horan)

"Du kunne bare ikke lade vær, kunne du vel?!" råber han og kaster bladet over til dig. På forsiden er der et billede af dig sammen med din eks-kæreste med overskriften 'Hvad med Niall?'. Du tør ikke engang kigge op på Niall, da du indser, hvordan det må se ud. Du forbliver stille og afventer en reaktion fra Niall. Der kommer ingen. 

"Hvorfor?" Denne gang er der ingen vrede at spore i hans stemme. Du kan høre, at han er ved at græde. En klump begynder at danne sig i bunden af din mave som en sten. Den dårlige samvittighed gnaver i dig, men du kan endnu ikke kigge på ham. Det havde ikke engang været noget specielt, som du havde brugt tiden med din eks på. Faktisk havde I bare snakket, fordi I savnede hinanden. I havde trods alt været bedstevenner og mere. Men du skulle have vidst bedre, for Niall stolede ikke på ham efter den gang, hvor han havde kysset dig, selvom du var sammen med Niall. Du var heller ikke helt sikker på, at han stolede på dig - hvilket gjorde rigtig ondt. Selvom du ikke ligefrem kunne bebrejde ham, da du havde lavet fejlen. Endelig samler du mod til dig og kigger op; du ville næsten have ønsket, at du ikke havde kigget op. Smerten i hans øjne er så tydelig, at du kan ikke holde øjenkontakt. Du finder et punkt bag hans hoved, som du stædigt stirrer på.

"Se på mig," siger Niall og falder nærmest sammen i stolen overfor dig. Med en kraftanstrengelse placerer du dit blik på Niall. Han ser godt ud i dag (en blå, stram polo skjorte, cremefarvede bukser og opsat hår). Det smerter dig, at du ikke er i stand til at kysse ham på nuværende tidspunkt. Du vil så gerne kysse det hele bedre, men du ved, at Niall ville afvise dig, hvis du prøvede. 

"Jeg savnede ham." Så simpelt, men alligevel ikke. For i din egen selviskhed havde du såret den vigtigste person i dit liv. Du havde været dum, da du mødtes med ham, men hvordan giver man slip på en person, som man har elsket? Du vidste det ikke, og du ville jo ikke lave noget med ham - du ville snakke med ham. Men det havde været forkert af dig.

"Jeg vil gerne have, at du går nu. Du kan pakke dine ting senere." Chokeret kigger du ind i hans øjne og mærker tårer fylde dine egne. 

"Niall, det kan du ikke mene..." 

"Jo, jeg kan," svarer han bare og gemmer sit ansigt bag sine hænder. Det føles som om, dine lunger ikke længere fungerer ordentligt. Du prøver at holde gråden tilbage, men det mislykkes, og et hulk slipper ud. Niall kigger ikke engang på dig, da du rejser dig og går ind i soveværelset. Med en tung mine pakker du dine ting i en taske og går ud i gangen. Du ved ikke, hvad du skal sige for at gøre det bedre, så du vælger at lade vær med at sige noget overhovedet. Niall sidder stadig i stolen, men viser ikke noget tegn på at registrere din tilstedeværelse. Et kort øjeblik står du i gangen - fastfrosset af minder - så går du ud af døren uden at se dig tilbage. 

 

Der går tre uger, inden du ser ham igen. Han er omringet af fans, og du ved, at du ikke kan tillade dig at gå over til ham. Du har ikke set din ex siden den dag, og du savner dem begge forfærdeligt. Du prøver at slippe uset forbi Niall, men det går selvfølgelig ikke. Da han ser ind i dine øjne, stivner I begge to. Hvordan har du kunne undvære ham så længe? Hans blå øjne borer sig ind i dine, og du ved, at snart vil du sænke dit blik. Allerede nu er der tårer, som blænder dit syn. Han siger dit navn, men lyden bliver druknet i hvinene fra pigerne om ham. Du ryster bare på hovedet og går videre. 

"Vent!" råber han og følger efter dig. Du drejer om hjørnet og finder dig selv i starten af en gyde. Niall følger efter dig og trækker dig med ind. Pigerne følger ikke efter, hvilket undrer dig et kort øjeblik, men så er Niall's læber på dine, og du mærker hans hænder på dine hofter. Han kysser dig, som om dine læber er luft, og han ikke kan få vejret. 

"Jeg fungerer ikke uden dig. Jeg skulle aldrig have ladet dig gå ud af den dør. Jeg er ligeglad, ligeglad med, om du ser ham, ligeglad med alt. Bare sig, at du vil være min igen." Han kysser dig igen, og du får ikke chancen for at svare, men I kender begge svaret. Ja. Ja, selvfølgelig vil du være hans igen. 

 

Hey guys. Jeg fik posted den her, inden det var færdigt. Men her er den færdige version. Håber, du kan lide det. Ved godt, at jeg aldrig skriver. Men jeg har bare ikke lysten længere. Og jeg vil ikke tvinge mig selv til at skrive, for så bliver det ikke godt. Derfor skriver jeg, når jeg føler for det. Desværre er det ikke så ofte. Undskyld, men det kan ikke være anderledes. 

Tak for jeres støtte. I er fantastiske. 

- Scream xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...