One Direction One Shots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Tjaah, titlen siger vist det hele. Skriv i kommentaren, hvis du vil have en personlig. Og bare for at gøre det lidt lettere for mig, så skriv lige dit navn, fyren og genre (altså sød, romantisk, dirty, +15)

85Likes
362Kommentarer
38081Visninger
AA

14. Til Fie-is (Niall James Horan)

"Jeg vil ikke mere!" skreg du og tørrede febrilsk tårerne af dine kinder. Denne gang vidste du, at det var slut. Denne gang ville du ikke komme tilbage.

"Sofie, du må ikke gå." Niall greb fat i din hånd og prøvede at holde dig tilbage, men du rev bare hånden til dig.

"Det her går jo ikke. Jeg ser dig måske to gange om måneden, og det er en af de heldige måneder. Når du endelig er hjemme, så er du sammen med alle dine venner, som du ikke har set. Hvilket er fint, Niall. Det er det virkelig, men jeg kan ikke holde til det her. Jeg har brug for en normal kæreste!" Langsomt gav Niall slip på dig og faldt ned på knæ. Sådan sad han bare; på knæ midt på gulvet og stirrede tomt ud i luften. Den dårlige samvittighed meldte sig med det samme hos dig, så du satte dig ned foran ham og tog hans ansigt i dine hænder.

"Jeg elsker dig. Jeg vil altid elske dig, Niall. Men jeg kan ikke klare det her mere. Mit hjerte kan ikke mere, forstår du det?"

"Du må ikke gå fra mig," hviskede han og holdt et hulk tilbage. Hans øjne var helt røde, og det knuste dit hjerte endnu mere.

"Niall, hør på mig. Jeg elsker dig, okay? Du er en fantastisk person, men du fortjener meget mere. Du fortjener en, som ikke stiller krav og som kan acceptere alt, hvad dit job indeholder." Allerede nu vidste Niall, at du hentydede til jeres mange diskussioner om fans og paparazzi. 

"Jeg elsker også dig."

"Jeg er nødt til at gå nu, Niall," hviskede du. For sidste gang kyssede du ham og smagte den salte smag af tårer.

"Vil du ikke nok blive i aften? Bare en sidste nat."

 

Du var blevet den nat. Niall havde haft armene om dig, og han havde klemt dig så hårdt ind til sig, at det havde gjort ondt i dine ribben, men du havde ikke nænnet at sige, at han skulle slippe. Morgenen havde været den værste. Du havde grædt en del, hvilket Niall også havde. Det havde taget jer en time at sige det ene ord, som I begge frygtede - farvel. Da du var kommet hjem, så havde du grædt endnu mere. Du havde også smidt rundt med nogle ting, blændet af tabet og savnet af Niall. Han havde prøvet at ringe til dig, men du havde ikke taget den. På et tidspunkt var Liam kommet over, men du havde bare ignoreret hans bank og sovet. Sovet. Det havde du også gjort meget. De sidste to uger havde bestået af søvn, skole og gråd. Selv dine veninder vidste ikke, hvad de skulle gøre. Aldrig havde de set dig så nede, som du havde været. Ikke før nu havde du indset, hvor meget Niall havde fyldt i dit liv. Han var din bedre halvdel.

"Jeg savner dig," hviskede du ud i luften og håbede faktisk på, at Niall tænkte på dig. Det ville være ulideligt, hvis Niall bare var sammen med andre. Selvfølgelig vidste du godt, at Niall ikke var sådan en fyr, men tanken skræmte dig faktisk. Men på den anden side, så havde du ikke noget at skulle have sagt, for du havde slået op med ham - ikke omvendt. Det havde bare virket så uoverskueligt på det tidspunkt. Fansene, alle tournéerne, langdistancen, alt. Det havde overvældet dig, og mens du stadig stod ved din holdning om, at du ikke kunne lade dig selv komme ind i det spind igen, så sagde dit hjerte altså noget andet. For sandheden var, at du ikke fungerede rigtigt uden Niall. Du havde brug for ham. Midt i alle dine tanker bankede det på døren. For første gang i to uger gik du ud og åbnede døren. Der stod han så. Hans blonde hår var begyndt at blive brunt, hans tøj var krøllet og sad forkert, og hans øjne flakkede rundt.

"Niall," hviskede du og kunne ikke tro dine egne øjne. Hvorfor var han her nu? Hvad ville han?

"Jeg ved godt, at du ikke vil se mig, men... jeg kan ikke klare det her mere. Jeg savner dig, jeg har brug for at føle dig i mine arme." Han tumlede frem mod dig, hvilket fik dig til automatisk at række hænderne frem, så du kunne støtte ham. Først nu lagde du mærke til lugten. Lugten af alkohol, som hang på Niall.

"Er du fuld?" spurgte du chokeret og var lige ved at give slip på ham - men du holdt stadig godt fat i ham.

"Nej, jeg er ikke fuld." Selvfølgelig benægtede Niall nu, men du vidste bedre.

"Jo, det er du. For helvede, Niall! Hvorfor fanden er du fuld?"

"Hvorfor er du ikke fuld?" grinede Niall og prøvede at gå ind i din stue. Desværre faldt han og slog hovedet ind i væggen.

"Av," grinede han og tog fat i sit hoved nede på gulvet. Med et suk trak du ham hen af gulvet og bedte ham holde kæft, da han blev ved med at grine. Endelig nåede du til sofaen og fik ham bakset op i den.

"Niall, hvorfor også blive fuld? Du har alt for meget på spil her." Denne gang sagde du det mere blidt i håb om, at han ville forstå det.

"Intet af det betyder noget, hvis jeg ikke har dig. Jeg vil bare have dig," mumlede han og puttede sig til tæppet, som du lagde over ham. Kort tid efter sov han tungt - og snorkede højt.

 

Efter nogle timer lød der noget støj inde fra stuen. Med tanke på, hvor meget Niall havde drukket, skyndte du dig derind og nåede lige at se Niall vælte forbi dig, inden du hørte ham kaste op ude i toilettet. Med kvalmen pressende på gik du ud på toilettet og fandt Niall ligge ved siden af det.

"Niall," sukkede du opgivende og fandt en klud frem fra skabet og gjorde den så våd, inden du begyndte at duppe Niall's svedige pande. 

"Undskyld," gispede han og lænede sig ind over toilettet igen.

"Undskyld," mumlede han om og om igen. Uden at vide det begyndte du at græde igen og tog en dyb indånding for at stoppe tårerne. Niall vendte sig mod dig og havde selv tårer i øjnene. Hvorfor var det her så hårdt? Tøvende åbnede Niall sine arme og frygtede tydeligvis en afvisning, men du kunne ikke klare det mere. Derfor kastede du dig ind i hans åbne favn og hulkede ned i hans skulder.

"Jeg er så ked af det, Niall," indrømmede du og ignorerede stanken af opkast. Niall pressede dig ind til ham, som om han aldrig ville give slip igen.

"Jeg elsker dig," hviskede han. Lidt efter mærkede du nogle varme dråber ramme din egen skulder, hvilket betød, at Niall græd igen.

"Jeg elsker også dig."

"Du må aldrig forlade mig igen, jeg kan ikke uden dig." I det øjeblik vidste du, at du sagtens kunne love at blive hos ham, for intet var værre end at leve uden Niall. Aldrig mere ville du forlade Niall.

"Jeg har en tandbørste, som du kan bruge," sagde du og prøvede at rejse dig, men Niall holdt stadig fast.

"Niall," grinede du og prøvede at komme fri, men det lykkedes stadig ikke.

"Jeg giver ikke slip på dig mere," skreg Niall højt for sjov. I begyndte begge at grine, og mens I sad der, brugte du tiden på at kigge. Kigge på Niall, som kiggede på dig. Nogle gange fik du fornemmelsen af, at Niall's øjne kunne bore sig ind i din sjæl. Du brød øjenkontakten og fandt en tandbørste frem, som du gav til Niall.

"Her," smilede du og ventede i kort tid, mens Niall børstede tænder. Så gik han over til dig og lagde armene om dig.

"Du er så smuk." Det var en løgn, for du havde poser under øjnene, din makeup sad sikkert i hele ansigtet, og du havde joggingstøj på, men du var alligevel glad for, at han havde sagt det.

"Kom," sagde du kort og trak ham med ind på dit værelse. Blidt skubbede du ham ned i sengen og lagde dig ved siden af.

"Jeg har savnet dig," sagde du og lod din hånd nusse Niall's mave. Han trak vejret dybt nogle gange, inden han igen trak det normalt.

"Jeg har også savnet dig," sagde Niall og kyssede din pande. Du løftede hovedet og kyssede Niall ordentligt på munden. Hans hænder greb fat om dit liv og hev dig tættere på ham. Du lagde alle dine følelser i det kys; savnet, kærligheden, smerten. Niall gjorde det samme. Langsomt og intimt tog I tøjet af hinanden og holdt øjenkontakt. Da I havde fået alt jeres tøj, trængte Niall ind i dig og sad helt stille et kort øjeblik. Så begyndte han at bevæge sig frem og tilbage. Du borede dine negle ind i hans ryg.

"Jeg elsker dig, Niall!" stønnede du og lod dit hoved falde tilbage i nydelse. Du havde taget fejl, da du havde sagt, at det var slut. Det her var langt fra slut, det var kun lige begyndt.

 

Som altid håber jeg, at du har nydt det og kan lide det. Et spørgsmål til jer alle sammen er: Ved nogen af jer, hvordan jeg tilføjer billeder i selve mine kapitler? Jeg så en anden forfatter gøre det og syntes, at det var ret sejt. Håber nogen ved det. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...