One Direction One Shots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Tjaah, titlen siger vist det hele. Skriv i kommentaren, hvis du vil have en personlig. Og bare for at gøre det lidt lettere for mig, så skriv lige dit navn, fyren og genre (altså sød, romantisk, dirty, +15)

85Likes
362Kommentarer
38505Visninger
AA

31. Til Emma Horan. (Liam James Payne)


"Babe, come on. Det er jo ikke farligt," smiler Liam og bider ubevidst i hans piercing på læben. Det er en sølv ring, som du synes gør ham endnu mere sexet. 

"Liam, mine forældre kommer til at slå mig ihjel!" udbryder du og stirrer hen på bygningen, som I snart skal ind i.

"Og? Du skal alligevel flytte hjemmefra om nogle måneder, og du er 18." Han griner og klemmer om din hofte. Du kigger ned på hans hånd, der langsomt glider ned på din numse.

"Hey!" griner du og basker hans hånd væk. Du modtager et uskyldigt smil, hvorefter han skubber dig blidt hen mod bygningen. Liam er en høj person, og han ligner ikke ligefrem den perfekte svigersøn, men han har et kæmpe hjerte, og han ville aldrig nogensinde gøre noget for at såre dig. Han værdsætter dig mere end ord kan beskrive, og du elsker ham. Gennem hele dit liv har folk altid stirret på dig, fordi du ikke har det samme tøj og snakkede anderledes, fordi du var fra flyttet fra syd til nord. Du har aldrig rigtig passet ind, og det har altid såret dig mere, end du har villet indrømme. Men Liam har givet dig et sted at passe ind, et sted, hvor du kan være dig selv. Du er evigt taknemmelig for det. 

"Kommer du?" spørger Liam, som allerede er ved døren. Du nikker og stopper din tankestrøm. Det er aldrig godt at rode op i gamle minder, som bare gør en ked af det. Livet er for kort til, at du kan hænge i gamle minder. Livet er til for nuet. Derfor løber du over til Liam og griber hans udstrakte hånd. I skal have en tatovering for at signalere, at I er ligeglade. Ligeglade med, at I ikke passer ind i nutidens samfund, fordi I har jeres eget. Liam, dig og en masse andre skal alle have en tatovering for at vise, at I holder sammen gennem tykt og tyndt. At I altid har et sted at høre til. 

"Jeg er nervøs," indrømmer du med et lille smil. Liam klemmer bare din hånd og kysser din kind.

"Bare tænk på, hvor sexet du kommer til at være med tatoveringen. Tænk på, hvad vi kan lave, når den er færdig." Han placerer sin hånd i din baglomme og kysser din pande, inden I går hen til skranken, hvor en pige dækket i tatoveringer sidder.  

"Vi bestilte tid til klokken 14:00," siger Liam og fører automatisk ordet. Du er ikke en af dem, som siger helt vildt meget, medmindre du er tæt på personen - så kan du snakke derud af i flere timer. Du betragter Liam imens og smiler lidt. Han er ikke så bad boy, som han gerne vil have alle til at tro, at han er. Du er en af de eneste, som har set igennem hans facade. Den eneste, som så smerten gemt væk i ham. I havde helet hinanden, I elskede hinanden til trods for jeres uperfektheder. Det var dem, som gjorde jer perfekte i hinandens øjne.

"Hvem starter?" spørger Liam og kigger ned på dig. Du synker og debatterer kort, om du vil have det overstået hurtigt eller vente. Du vælger den første og går med stive ben hen mod stolen.

"Har jeg nogensinde sagt, at jeg er bange for nåle?" spørger du Liam og griber fat i hans hånd. Han klemmer din hånd og giver ikke slip, mens nålen skær igennem din hud. Smerten er næsten ikke til at klare, og du kniber dine øjne hårdt sammen. 

"Næsten færdig," hvisker Liam, hvilket får dig til at åbne dine øjne, så du kan se ned på dit håndled. Tatovøren bliver ved med at tørre det af, og du ved, det er, fordi det bløder. Nålen skærer jo trods alt igennem din hud, så hvordan skulle det ikke kunne bløde. Du lukker dine øjne igen, da synet giver dig kvalme. 

 

Du kigger ned på tapen, der er sat for din nye tatovering. Der skal gå nogle uger, inden du kan vise den frem til verden, men du er ligeglad med ventetiden, for du klarede den. Og ikke kun tatoveringen; du klarede alt.

"Er du glad?" spørger Liam og kigger på dig. Tydeligvis nervøs for, at du har ombestemt dig eller noget. Du nikker og smiler stort til ham.

"Jeg er mere en glad. Jeg er lykkelig." Liam smiler stort og trækker dig ind i et kram. Han er noget højere end dig, så du må op på tæer, da du ligger dine arme om hans hals. Et blidt kys bliver plantet på hans kind, inden du sætter dig ind i bilen samtidig med Liam. Han tager din hånd og klemmer blidt, inden I begynder på turen mod mødestedet. Der skulle gerne allerede være nogle, men du er ikke sikker. Siden Liam har du ikke været sikker på noget, men du elsker det. Du lever i nuet og gør, hvad du elsker. 

"Hvad tænker du på?" spørger Liam og kigger kort på dig, inden han forsætter med at stirre intenst på vejen. Hans forældre kørte galt, da han var mindre, derfor er han lidt paranoid med at køre i biler - hvilket du kan forstå meget let. Du tror, at Liam selv tænker det samme, for du kan se han strammer grebet lidt ekstra om rattet. Hans knoer er helt hvide, da I endelig når til den forladte bygning. Engang har det været en kontorbygning, men nu er det et tilflugtssted for unge med en dårlig familie. Du kan ikke ligefrem sige, at du har en dårlig familie, men du har ikke en lykkelig familie heller. Det er en af de familier, hvor alt virker perfekt på ydersiden, men den er virkelig ved at falde fra hinanden. Hele dit liv har du frygtet den dag, at dine forældre ville fortælle dig, at de skulle skilles, og du skulle vælge mellem dem. Den dag er endnu ikke kommet, men nogle gange tager du dig i at frygte det igen, selvom du har lovet dig selv, at du ikke vil frygte noget længere. 

"Er du klar?" spørger Liam og rækker ud efter din hånd. Du tager fat om hans og klemmer blidt, inden du nikker og går ind sammen med Liam. Han smiler modigt til dig og bider sig igen i hans læbe ring - det er blevet en vane, som han gør alt for tit. Du lægger armen om hans liv og hviler dit hoved på hans skulder, mens I går ind. Alle stirrer et kort øjeblik på jer, men da I begge løfter armen og viser jeres tape over tatoveringen, vender de tilbage til deres egne aktiviteter.

"Havde troet, at det ville være mere skræmmende," indrømmer du hviskende over Liam, som bare smiler til dig.

"Vi hører til her," siger han så, "selvfølgelig er det ikke skræmmende." Så kysser han dig og tager dig med over til de andre. Endelig har du et sted at kalde hjem.

 

Okay, for at være ærlig.. Det her er alt for kort, og det er lort, og jeg fatter ikke, at jeg publicerer det, men du har ventet så lang tid, og jeg har så dårlig samvittighed.. Jeg håber, at du ikke synes det er virkelig lort.

Ja, jeg har selv tegnet det der billede ting, så hate på mig, hvis det er forkert.

Jeg mangler nu 10 One Shots, og jeg vil virkelig gerne have skrevet dem, men jeg kan bare ikke finde ideer. Så jeg går i intens tænkning, så jeg kan få skrevet nogle. Hvis der går mere end fem dage inden det næste One Shot, så vent lidt længere :P 

 - Scream xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...