One Direction One Shots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2012
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Tjaah, titlen siger vist det hele. Skriv i kommentaren, hvis du vil have en personlig. Og bare for at gøre det lidt lettere for mig, så skriv lige dit navn, fyren og genre (altså sød, romantisk, dirty, +15)

85Likes
361Kommentarer
38521Visninger
AA

24. Til Anja Horan (Liam James Payne)

Med et smil gik du ud af lufthavnens døre og indåndede luften fra Paris - kærlighedens by. Efter et halvt års opsparelse havde du endelig råd til en uge i Paris. Din kuffert larmede en del, da du begyndte at gå og selvfølgelig trak den med. Du vidste på forhånd, at taxierne var dyre i Paris, men fordi du havde set Taken, så turde du simpelthen ikke at dele en taxi med nogen. Så du satte dig ind i den alene og gav adressen på hotellet til chaufføren. Efter kort køretid steg du ud og kiggede faktisk lige op på Louvre. 

"Endelig," åndede du, inden du satte næsen mod dit hotel. Det lå kun 200 meter derfra, men man skulle igennem en smal gade, som taxien ikke kunne komme igennem; derfor måtte du gå det sidste stykke, hvilket du egentlig ikke havde noget imod. Så kunne du også få et indtryk af Paris. Lidt tid efter stod du foran hotellet og måbede. Det var endnu pænere, end du havde set på billederne. Smilet på dine læber bredte sig endnu mere, da du gik ind og fik dit værelse. Det lå på tredje etage med den flotteste dobbeltseng. Med det samme gik du hen til vinduet og stirrede ud på udsigten. Fra dette værelse kunne du se lige ned til Louvre og en hyggelig lille restaurant. En tjener kom ud i samme øjeblik, som du besluttede dig for, at du ville spise på den restaurant til frokost. Han missede lidt mod solen, inden han bevægede sig over til et bord og satte drikkevarerne. Han havde brunt hår med et gyldent skær i, så ud til at være høj og havde en trænet krop. Selvom du ikke kunne se hans øjne, så forestillede du dig alligevel, at de var ligeså smukke som resten af ham.

"Fjollet," mumlede du til dig selv, da du begyndte endnu en gang at forestille dig en scenario i hovedet, hvor han rent faktisk ville være interesseret i dig. Med et suk kastede du alt dit tøj ind i skabet og gik så ud. Du havde aldrig været vild med at være organiseret og rent faktisk pakke ud, så hvorfor begynde nu? Med raske skridt bevægede du dig ud i Paris og fandt et kort frem, så du vidste, hvor du rent faktisk gik hen. Selvom du nok ville fare vild alligevel, fordi kort og dig bare ikke var en god blanding, så havde du taget det med for en sikkerheds skyld. Hvis alt gik galt, kunne du jo bare tage en taxi tilbage.

 

Med brændende fødder og sveden, som havde gjort din ryg helt fugtig, havde du endelig fundet tilbage til hotellet. Selvom din mave krævede mad med det samme, tog du dig alligevel sammen til først at gå op og plaske noget vand i hovedet. Med åben mund og opspærrede øjne lagde du et ekstra lag mascara på, inden du tog en frisk T-shirt på. Et sidste blik i spejlet og så var du ellers ude af døren. Nu skulle du have mad! Efter to minutters gå gang stod du foran den lille restaurant. Du satte dig ved et bord og ventede på, at nogen skulle lægge mærke til, at du sad her.

"Her," smilede tjeneren og stak et menukort hen imod dig. Lidt held havde du alligevel med dig, for det var den lækre fyr, som du havde kigget på fra vinduet, som betjente dig. Med et charmerende smil tog du imod kortet. Hans øjne var virkelig så smukke, som du havde forventet. Det var hassel brune med et rav farvet skær. Det var sådan nogle øjne, at du kunne kigge på i flere timer. Med røde kinder opdagede du, at du stirrede lidt for meget på ham, så du skyndte dig at kigge ned i kortet. Lidt efter kom hen tilbage og kiggede på dig.

"Er du klar til at bestille?" Han talte engelsk til dig, hvilket fik dig til at undre dig over, hvorvidt du virkelig lignede en turist så meget. Som om han kunne læse dine tanker, sagde han: "Jeg kommer fra England, og mit franske er ikke ligefrem det bedste endnu. Jeg lærer stadig."

"England? Det gør jeg også," smilede du og lukkede kortet. Så fortalte du ham, at du gerne ville have en cola og en hamburger - meget fransk...

"Virkelig? Hvorfra?" spurgte han, mens han skrev din bestilling ned. 

"Doncaster."

"Jeg kender en ven i Doncaster. Jeg kommer fra Wolverhampton."

"Den ven skulle vel ikke være en ved navn Louis Tomlinson?" spurgte du og håbede, at I havde en eller anden forbindelse. Du vidste ikke helt hvorfor, men lige nu handlede det bare om, at samtalen skulle fortsætte.

"Jo! Kender du ham?" spurgte han med et ivrigt smil. Måske tænkte han det samme som dig?

"Ja, han er en af mine bedstevenner." Det virkede som om, at han ikke vidste, hvad han nu skulle sige, så han rakte sin hånd frem og sagde: "Liam."

"Anja," svarede du og trykkede hans hånd.

"Hør, jeg skal arbejde til klokken fem. Måske kunne jeg vise dig noget af Paris der?" Du nikkede bare og forstod ikke helt, hvorfor han ville gøre det. Der var da ikke noget specielt ved dig - udover det faktum, at I begge kendte Louis.

 

Klokken fem stod du igen foran restauranten, hvor Liam kom ud i samme øjeblik. Han havde et smil på sine læber og vinkede farvel til, hvad du regnede med, var ejeren.

"Hey," smilede han og tog sin jakke. I forhold til, at det var sommer i Paris, så var aftenen forholdsvis kølig. Du smilede tilbage og bed dig i læben. Han greb din hånd, som om det var det mest naturlige nogensinde, og trak dig igennem gaderne. Han udpegede forskellige seværdigheder, og selvom dine fødder gjorde ondt og en hovedpine meldte sig, så ignorerede du det, da Liam vendte sig om mod dig og smilede sit søde smil.

"Keder jeg dig?" spurgte han og grinede lidt. Selvom det ikke var det mest spændende at høre om alle de forskellige bygninger, så gjorde det ikke så meget, for Liam havde en dejlig stemme.

"Nej. Jeg er bare lidt træt efter flyveturen." Liam godtog din forklaring og hev dig ind på en restaurant.

"Jeg giver mad," smilede han og satte sig ved et to mands bord.

"Det behøver du virkelig ikke," sagde du, da en tjener gav dig et menukort.

"Oh jo, jeg gør. Desuden har du ikke noget valg, fordi du ikke har din pung med." Din hage faldt ned til dit bryst i forbavselse. Med bankende hjerte kiggede du i din taske og så, at Liam havde ret.

"Hvordan vidste du det?" Han trak på skuldrene.

"Heldigt gæt." Selvom du var overbevist om, at du havde puttet din pund ned i din taske, så lod du det falde.

"Jeg betaler dig bare tilbage senere," grinede du og følte dig bagklog, indtil Liam sagde: "Så tager jeg bare ikke imod pengene." Så meget for at føle sig bagklog...

 

I gik igennem de smalle gader af Paris og snakkede. Ikke om noget bestemt, bare hvad I ville vide om hinanden. Du havde for eksempel lært, at Liam elskede Batman, Toy Story og havde en frygt for skeer. Den sidste havde du grinet ret meget af. Han havde til gengæld udspurgt dig om din skole, dine fritidsinteresser og en del andet. Faktisk følte du, at du snakkede alt for meget. Derfor prøvede du hele tiden at skrue samtalen over på Liam, men han skruede den tilbage.

"Er jeg virkelig så interessant?" spurgte du med et grin. Liam sendte dig et uforstående blik og smilede undrende.

"Vi snakker næsten kun om mig. Jeg har det som om, at jeg har plapret løs. Fortæl mig noget mere om dig selv, Liam." 

"Okay, jeg er 19, næsten 20. Jeg elsker at synge, men jeg gør det kun i hemmelighed, hvor ingen kan høre mig. Jeg har stor kærlighed for Charlene Soraia, selvom jeg ikke vil indrømme det, hvis nogen spørger mig. Jeg elsker at se en kærlighedsfilm og foretrækker dem faktisk over action film. Jeg er en meget blød fyr. Flere har faktisk sagt, at jeg minder dem om en bamse." Liam stoppede for at trække vejret dybt ind. Du grinede bare og tog lidt genert hans hånd.

"Bedre?" spurgte han og kiggede ned på jeres hænder med et smil. Du nikkede.

"Meget."

"Hvilket hotel bor du så på?" spurgte han og smilede til dig. Uff, det smil blev du aldrig træt af.

"Normandy," informerede du ham og lod ham følge dig tilbage. Da I stod foran hotel indgangen, kiggede du lidt på Liam.

"Det her har været rigtig hyggeligt."

"Ja. Det må vi gøre igen." Med de ord lænede du dig ind og kyssede ham blidt på læberne. Du skulle til at trække dig tilbage, da Liam greb fat om dine hofter og hev dig helt ind til ham. Han krævede adgang med sin tunge, hvilket du villigt gav ham. Så kørte han sin hånd op af din ryg og holdt fast i dig, mens du lænede dig tilbage. Det var ligesom i en af de der romantiske film. Allerede nu vidste du, at du ville se Liam igen. Hvis det stod til dig, så ville du aldrig give slip på Liam igen.

 

Åbenlyst så er Liam ikke kendt, men jeg håber, at du stadig kan lide det. Faktisk var det en drøm, jeg havde, som jeg bare måtte bruge i en imagine. Jeg ved godt, at det ikke er +15, men det var jeg ikke lige i humør til at skrive. Det håber jeg er okay ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...