One Direction Imagines !!

Hey guys ! Vi er to piger der godt kan lide at skrive og læse Imagines, så derfor laver vi også nogle som i læsere kan læse :)
Da vi elsker 1D drengene - Louis, Niall, Liam og Harry - bliver vores Imagines, som overskriften siger, med dem. :D
OBS - så er det nogle vi helt selv finder på, så vi håber i vil nyde dem?!

Lots of love - SHansen1D & Misha Bieber Malik :D x

140Likes
441Kommentarer
155742Visninger
AA

92. Til Frederikke_1D! med Louis

 

Louis

 

Du er på vej ned for at handle lidt, for du synes egentlig ikke der var så meget i jeres køleskab. Med jeres mener du dit og Louis’, din kæreste. Da du er nået halvvejs, hører du pludselig flere pigeskrig bag dig, men du kan nu godt regne ud hvem og hvad det er. Det er din kæreste og hans bands fans, som har spottet dig.

Mindre end et minut efter er du omringet af noget der ligner 20 piger, som gerne vil have billeder og autografer af dig, hvilket du egentlig ikke helt forstå, men du stiller med glæde på til billeder og lignende.

 

Da du har fået taget billeder og skrevet autografer til alle piger, lister de så småt væk igen, men inden den sidste pige går, tager hun fat i din arm og siger noget meget overraskende til dig. ”Hør (D/N), jeg kan virkelig godt lide dig, så jeg synes du skal vide det her” siger hun og hiver sin mobil frem, og finder nogle meget tydelige billeder af Louis og en anden pige, som i hvert fald ikke er redigeret.

Pige kan tydeligvis se på dig at du bliver ked af det, for hun lægger sin arm om dig og siger at hun er ked af det på dine vegne.

Sådan står hun lidt, inden hun annoncerer at hun må hjem ad, men inden hun går får du spurgt om hendes twitternavn og om hun ikke lige vil retweete billederne.

 

Du har fuldstændig glemt alt om at handle, da du 10 minutter efter smækker døren til jeres lejlighed op. Du ved Louis er hjemme og det er også derfor, du styrter ind i stuen og stiller dig foran det fjernesyn Louis nu engang kiggede på.

”Jeg ser det der babe” siger Louis og kigger op på dig med et smil, men det forsvinder ligeså hurtigt igen, da han ser dit udtryk i ansigtet, som er alt andet end rart.

”Du skal ikke ’babe’ mig, du skulle hellere til at komme med en forklaring !” siger du stift og bliver ved med at holde øjenkontakt med ham. ”Jeg er altså ikke helt med, forklaring på hvad ?” spørger han forvirret. ”Ja, du har måske ikke set Twitter i dag ?” ”Øh ?” siger han forvirret og klør sig nervøst i håret. ”Oh god, skal jeg virkelig vise dig det ?!” ”Øh ja ta-” mere får han ikke sagt, før du har fundet det du skal bruge og har kastet den hen til Louis. Du kan se at han læser det igennem, men han har intet udtryk i ansigtet. Det undrer dig, men gør dig bare endnu mere sikker på at det passer.

Han sidder sådan længe, mens du står og venter på en reaktion fra hans side. Da den endelig kommer, er det ikke lige den du havde regnet med, eller faktisk ved du ikke hvad du havde regnet med.

Tårer render pludselig ned ad Louis’ kinder, men han kigger stadig ikke på dig. Du ved ikke hvad du skal gøre af dig selv, for egentlig er du jo sur på ham. Han tager sig endelig sammen til at sige noget, men kigger stadig ned. ”(D/N) jeg ved ikke hvad jeg skal sige andet end undskyld, virkelig, virkelig meget undskyld altså” ”Louis bare stop, det er forstået, men synes du ikke lige du skylder mig en forklaring ?!” ”Jo det gør jeg vel” siger han og løfter, ”men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det” ”hvorfor ikke Louis ? Du skal bare forklare mig hvad der skete” siger du forvirret og er nu blødt lidt op. ”Fordi” siger han og snøfter en gang inden han fortsætter, ”jeg ikke vil miste dig !” slutter han og er nu igen ved at bryde helt sammen. ”Helt ærlig Louis, kan du ikke bare fortælle mig det, det andet finder vi ud af bagefter ?” ”Okay så, men altså her forleden så jeg dig med en anden dreng, jeg synes jeg havde set ham før, men så langt tænkte jeg ikke, men blev i stedet sur fordi det lignede at han flirtede med dig og du kunne lide det. Derfor ringede jeg til drengede og spurgte om de vil med i byen” siger han og kan næsten ikke fortsætte pga. sine tårer og egentlig er du lidt i chok, for du kan godt huske den dag med din bedste ven.

Louis starter igen med læner sig først hen mod dig, lukker hænderne rundt om din mave og holder godt fast. ”Men som du nok ved siger de aldrig nej til en bytur, så af sted kom vi. Der gik ikke lang tid før drengene havde fået hældt alkohol på mig, da de godt kunne mærke mit dårlige humør. Til sidst kunne jeg dårligt nok huske hvad jeg selv hed, så da der kom en pige hen mod mig og spurgte om du ved nok hvad, var jeg ikke langsom til at sige ja, og det var så hende på billedet du har set… og (D/N) jeg undskylder virkelig meget, du må ikke forlade mig ?!!” slutter han og kigger bedende op på dig.

”Louis jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige…” siger du tøvende. ”Du behøver ikke at sige noget, bare du ikke forlader mig !” siger Louis og holder endnu hårdere om dig.

”Men Louis, hvorfor blev du så sur, du vidste jo hvem han var !”

”Jeg huskede først bagefter at det var din bedsteven, du var sammen med” ”men du kunne jo have spurgt mig”

”Jeg ved det babe, jeg ved det, men jeg fortryder virkelig, jeg tænkte ikke over hvad jeg gjorde !!” siger han panisk da han kan se at du er ved at rejse dig op” ”Det ved du jo godt ikke ændrer noget Louis !” siger du en smule hårdt og rejser dig helt op fra sofaen du havde sat dig i.

Du kigger ned på Louis, men han kigger ikke på dig, men på et punkt bag dig. ”Louis hvad kigger du på ?” spørger du forvirret og, men han ryster bare på hovedet og rejser sig op for at gå ind på jeres værelse.

Du ved ikke helt hvad du skal gøre af dig selv, så du står bare og kigger efter ham. Pludselig kommer han tilbage med en æske i hånden og går direkte hen til dig. Inden han begynder at tale til dig, tørrer han nogle tårer væk fra sin kind.

”(D/N), inden du går og forlader mig for altid” siger han mens nogle flere tårer danner sig på hans kind, ”Så synes jeg at jeg vil give dig den her, du skulle rigtigt have haft den her om nogle dage… altså på vores 3 års dag, men ja den kommer vi jo ikke til at opleve.” Det sidste siger han nærmest med en hvisken inden han rækker dig æsken. Du tager i mod den, kigger en sidste gang på ham inden du vender dig om og går ud af døren.

 

Efter et par minutter er du kommet hjem til din veninde og i sidder sammen på sengen. Egentlig har du lyst til at græde, men du kan ikke, så lige nu fortæller du din veninde om det hele og æsken han gav dig. Hun er ked af det på dine eller jeres vegne og giver dig et kram, inden hun opfordre dig til at åbne æsken.

Du gør det lidt mod din vilje, men da du får den åbnet, fortryder du overhovedet ikke. For nede i æsken ligger den kjole du sådan har ønsket dig i snart et halvt år, men ikke har haft råd til at købe, og du vil ikke have at Louis skulle bruge sine penge på det, men han havde så gjort det alligevel. Udover det ligger der et kort, som du kan se han har skrevet lige inden han gav dig æsken.

På æsken står der:

(D/N), jeg er virkelig ked af min dumme fejltagelse. Det var ikke meningen det skulle ske, det var slet ikke det jeg havde i tankerne da jeg tog drengene med i byen! Faktisk havde jeg aldrig troet at jeg kunne finde på sådan noget, og det var også derfor jeg fortalte min mor hvad jeg havde gjort. Hun blev skuffet, virkelig skuffet fordi hun synes du er en sød og kærlig pige (D/N). Hun opfordrede mig til at gøre noget godt for dig, men ikke fordi du skal tage mig tilbage, men fordi hun synes du fortjener det !

Og nu jeg tænker over det, synes jeg også at du fortjener det, så derfor har du fået denne kjole, som jeg har set dig kigge på i snart et halvt år. Samtidig ved jeg godt, du ikke vil have mig til at bruge så mange penge på dig, men som du kan se, gjorde jeg det alligevel !

Egentlig er der en grund mere, men jeg er i tvivl om, om jeg skal skrive det til dig, efter alt det jeg lige har skrevet og fortalt dig ?!

……………………………………………………………………………………………………………………………..

Så jeg vælger at lade være..!

 

Kærligste Hilsner

 

Louis J x

 

 

Efter du har læst brevet igennem, ved du slet ikke hvad du skal stille op. Du er splittet. Derfor kigger du på din veninde, som du kan se også har læst brevet, for hun sidder med en enkelt tårer i øjet.

”Hvad skal jeg gøre” spørger du håbløst og kigger igen ned på brevet og kjolen i dine hænder.

”Jeg ved det ikke søde, det er svært at sige, men – vent nu lige en gang” afbryder hun sig selv, ”skrev han ikke at der var noget mere han vil fortælle dig, men lodt være ?” spørger hun og kigger igen ned på det lille stykke papir, du sidder med i hånden. ”Jo han gjorde” siger hun og kigger op på dig, men du forstår ikke hvad hun mener.

”Hvorfor siger du det ?” spørger du en smule forvirret. ”Det er jo indlysende, find dog ud af hvad det er !” ”Jeg ved ikke helt”  ”Jo kom nu, vil du give op på det i har på grund af en dum fejltagelse huh ?!” spørger hun, men hiver dig op og stå inden du for svaret.

”Måske har du ret” mumler du og kigger på dine sko, som hun holder op foran dig. ”Selvfølgelig har jeg ret (D/N) ! Af sted med dig ” siger hun ivrigt og skubber dig udenfor, mens hun vinker og råber et farvel.

 

Du trasker stille hjem til jeres stadig fælles lejlighed, men inden du når helt derhen, begynder det pludselig at stå ned i stænger, så du efter et par sekunder er totalt gennemblødt. Ikke at det får dig til at gå hurtigere, for du vil egentlig helst ikke snakke med ham.

Efter et par minutter er du endelig nået hjem. Du finder dine nøgler frem og låser dig ind. Du tager stille dine sko og din jakke af og efterlader det i gangen, inden du træder ind i stuen. Det er første du ser er fjernsynet der stadig kører på samme kanal, som da du gik. Derfor træder du lidt længere ind i stuen og ser til din store overraskelse, at Louis ligger musestille på sofaen med lukkede øjne. Du går helt hen til ham og rusker stille i ham, mens du lavt siger hans navn. Men da han ikke reagere, går det op for dig at han bare sover. Derfor tager du dig tid til at kigge lidt nærmere på ham. Du kan se at han har grædt da han faldt i søvn og et smil på læben er heller ikke til at se.

Jo mere du kigger på ham, jo flere tårer kommer frem i dine øjne. Du kan ikke holde dem inde mere, så derfor ligger du dig , drivvåd, ned ved siden af ham, holder om ham og lader dine tårer få frit løb. Du indser at du allerede savner ham og stadig elsker ham.

 

Du ved ikke hvor længe du ligger sådan, inden du hører en velkendt stemme ved din side.

”(D/N), hvad laver du her” hvisker en stemme, men du har ingen stemme til at svare. ”Du er jo helt våd !” hvisker stemmen igen. Denne gang tager du dig sammen og svarer. ”Jeg kom for at høre hvad den anden grund er” siger du, men kigger stadig ikke op. ”Vær sød at kigge på mig først” beder Louis og af en eller anden grund, gør du som han siger.

”Vil du virkelig gerne virkelig gerne vide det ?” Du nikker som svar og det får Louis til at kigge direkte ind i dine øjne. ”Jeg købte den til dig fordi jeg stadig elsker dig og ikke ønsker at give slip på dig, faktisk kan jeg ikke lade dig gå igen !” siger han alvorlig, men med et lille smil af håb på læben.

Du ved ikke hvad du skal svare til det, men du ved inderst inde at du også stadig elsker ham. ”Louis, jeg….øh.. jeg elsker også stadig dig, og jeg lover ikke at gå fra dig igen” siger du og smiler nu stort igen.

”Er du sikker ?” spørger han en smule nervøst. Du føler efter og nikker så, da du ved at det er det rigtige at gøre, for som du fortalte før… Du elsker ham og det vil du altid gøre.

 

 

* * * * *

Here you go !

Håber den er ventetiden værd ?? Skriv gerne hvad du synes ! :D

Og undskyld den først kommer nu, men har ikke haft noget internet... Argh, 

men det har jeg nu.. Jaaa !! :D

SHansen1D :) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...